Træning med topmotiverede hunde

Torsdag morgen ved stranden

Anita og jeg havde aftalt at mødes til en times træning i eftermiddag i Benløse, det endte vist med at blive 1½ time, tiden flyver i godt selskab :-)

Jeg havde Max og Lille Bjørn med fra et solrigt og meget varmt Solrød til overskyet, let blæsende Benløse, med lidt regndråber, der heldigvis ikke udviklede sig, men meget fint træningsvejr.

Anita og jeg var som altid (!) meget strukturerede, så vi kan hjælpe hinanden og give feedback.

Jeg havde Max inde til en gang HTM, Lille Bjørn til rally og endelig Max til noget FS.

Med Max var fokus igen en glad hund, og det har jeg i hvert fald i den grad, Som jeg sagde til Anita til sidst: nu forstår jeg bedre dem, der taler om at hundene er kørt for højt op. Max er totalt på og overivrig i flere situationer, og det er da et skønt (luksus)problem.

De nye overgange i HTM-programmet er nemme, bare jeg siger kommandoerne rigtigt og hurtigt nok, og bevæger mig selv, som det er tænkt. De bliver bare så lækre, specielt overgangen fra P5 i løb til P3 (slalom, move on, butt) og fra P3 til P5 (spin, rundt, højre) er lækre og passer perfekt til os. Fuldt program efter lidt opvarmning, masser af belønning, en vildt ivrig hund, og så lidt kludder med at jeg troede jeg kunne bytte kødbenet med Anjas legetøj, det kunne jeg så ikke lige. Men en fest havde han!

Max og FS var et fuldt program uden musik, og jeg kan bare mærke, at hvert eneste moment er blevet skarpere. Det begynder at føles som og ligne et sammenhængende nummer. Og det er i grunden ikke så galt.

Med Lille Bjørn var fokus på sideskift i ekspertklasse, snur rundt på højre og venstre side samt bakning. Jeg skal huske at varme ham op, og jeg skal arbejde med at han får brændt lidt energi af inden prøver, så han ikke er overgearet, for så er det han kører sig selv op og ikke kan snurre og spinne.

Da vi havde været i gang lidt tid viste han tydeligt, at han synes det var nok (ville ikke rejse sig fra dæk), det var varmt og de havde fået kødben hjemme. Men vi alligevel derefter arbejdet med noget bakning. Mærkeligt nok tror Anita, at jeg har trænet rigtigt meget to skridt bak og så belønning, fordi Lille Bjørn stopper dér :-( Men han kan sagtens mere, så hjemmeopgaven er at bakke mellem 3-8 skridt med variabel belønning. Og give forkommandoen lige sekundet inden vi begynder at bakke, for på ”skal vi bakke” lægger Lille Bjørn lige så flot vægten bagud, han véd lige præcis hvad bakning går ud på. Nu skal hans fører bare lige lære det også.

Dejlig træning og jeg kørte opløftet hjem!