Tre DM-klare hunde fredag aften
Ovenstående er et citat af Holberg, som jeg første gange læste for mange år siden i Erik Ulrichsen & Jørgen Stegelmanns bog ”Showfilmens förvandling” fra 1958 om musicals på film.
Jeg véd ikke hvorfor det poppede op for nylig, men det gjorde det og det er helt sikkert ikke et tilfælde. Jeg tror det var træningsaftenen hos Anja den 4. juli, og hendes kommentar til et af programmerne, som gjorde det.
Pludselig begyndte det at køre rundt i mit hoved. Noget af det fundamentale ved at opleve noget: Hvad gør, at noget rammer mig i hjertekulen, gør mig glad, får mig til at grine, får mig til at få tårer i øjnene, får mig til at … føle, at det jeg oplever lige nu, betyder noget.
Solrød Strand lørdag morgen
Jeg kan ikke beskrive det i generelle termer, men jeg kunne komme med eksempler, bortset fra at mange af dem er så personlige, at jeg ikke har lyst til at dele dem, så jeg vil hellere lade være.
Jeg tror der er magi i luften handler lidt om dette udefinerbare.
Jeg tror, at det, som udløste det hos Anja, var at vi skulle dømme hinanden. Altså ikke bare sige noget uforpligtende, men seriøst skrive på et stykke papir, hvad vi mente om andres præstationer, give point og sige det højt bagefter. Dt er svært og nogen gange umuligt.
Det magiske er nok i virkeligheden det, som man ikke kan sætte ord på. Eller hvor ordene bare virker tomme på tryk, men sagt i det rigtige øjeblik kan gøre alverden til forskel. ”Jeg elsker dig” tror jeg de fleste kan forestille sig om et udtryk, der kan betyde uendeligt meget forskelligt, afhængig af situationen.
Når jeg tænker tilbage på store kunstoplevelser, det være sig inden for musik, billedkunst eller film, så er det typisk ikke noget teknisk virtuost, der rører mig – det kan imponere mig – men noget der får følelserne frem i mig.
Max hjælper med at ordne rallyskilte til søndag
Sådan har jeg det også med hundesport. I de discipliner, jer har beskæftiget mig mere end overfladisk med (LP, Rally, HTM, FS) kan jeg komme i tanker om situationer, hvor jeg har oplevet suset. Jeg kan komme i tanker om flere situationer som rallydommer, banegennemgange hvor jeg holdt vejret og bare håbede at ekvipagen bare fortsatte og fortsatte, fordi alt gik op i en højere enhed. Det betyder ikke nødvendigvis en prøve til max point, men det betyder en prøve, hvor man kan se, at hund og fører bare spiller sammen.
I HTM og FS er jeg begyndt at iagttage disse øjeblikke og helheder mere og mere. Jo mere jeg lærer om de to discipliner, jo mere forstår jeg at værdsætte udøverne.
Hvad har alt dette med mine egne hunde at gøre? Cirka alt!
For det, jeg oplever hos andre, når de er bedst, er jo præcis det, jeg stræber efter med mine egne hunde, og som jeg opnår af og til, når vi får det hele til at gå op i en højere enhed.
Det er dét, som er vigtigt for mig: at få mit samarbejde med hundene til at være optimalt, når vi træner og når vi konkurrerer. Og hvis tilskuerne oplever, at vi rører noget inde i dem, så har vi været fantastiske!
Bilen pakket til rallyprøve
Hvorfor skriver jeg dette lige nu? Det er sikkert ikke et tilfælde, men omstændighederne var at Kirsten og jeg sad i drivhuset og fik noget vin, alt virkede dejligt, jeg havde gjort alt klar til rallyprøver i Osted i morgen og jeg tænkte bare, at med over 100 starter er det masser af muligheder for skønne oplevelser for førere, tilskuere og dommere.
Jeg tror, at meningen med livet kan opleves, når man går til rallyprøve med sin hund og samarbejdet funkler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar