Lille Bjørn kan også lide stikkelsbær
Til søndagens rallyprøver i Osted havde jeg designet baner med temaet, så få stop som muligt. Banerne ligger her. Første klasse var champions med en bane som Nette Stormlund i sin blog omtaler således: ”Totalt tema-prøve - med først samtlige bakkeskilte i spil, dernæst samtlige dæk/sit/stå - fører gå rundt om skilte. Havde det været et musikstykke - ville man nok have kaldet det en etude :) ( Etude definition, a musical composition, usually instrumental, intended mainly for the practice of some point of technique).”
Der var 6 deltagere i championklasse og med pointene IB x 2, 80, 82, 95 og 100 kan man roligt sige at pointskalaen blev udnyttet bredt. Der var i øvrigt 6 stationære skilte på banen og 6 sitter i alt.
Ekspertbanen var med 2 stationære begge med stå.
Både begynder og øvet var uden stationære overhovedet.
Prøverne gik rigtigt fint, der var 112 starter og vi har (som sædvanlig) fået mange fine tilbagemeldinger.
Caroline Ravrot, vores senest tilkomne instruktør, synes vi skulle være lidt mere synlige på de sociale medier. Det aftalte vi, at hun skulle ændre på, så Instagram-brugere kan nu følge os dér: #sydkystenshundeskole
Solopgang tirsdag morgen
Der er virkelig sket noget med Max på det sidste. Han er blevet endnu mere far-syg, og når jeg er hjemme viger han ikke fra mig. I går aftes, da vi lavede nogle søg i haven (næseprøvepind, mors nøgler, en grydelap) var han totalt fokuseret og der bliver godt nok opbygget værdi i det kødben, vi vandt i Lyngby. Vi stoppede naturligvis, da det gik allerbedst.
Tirsdagsrallytræningen i dag var pga. Christinas ferie flyttet fra Søborg til Farum, og da de tre andre alle havde gået championklassen søndag, besluttede de, at min bane fra søndag skulle indgå i træningen. Som Annie sagde: ”Frem og tilbage, frem og tilbage, hvor svært kan det være :-)"
Banen ser således ud på papiret, med fremhævning af banegangen:
Banen kom til at se således ud i Farum:
Det var jo perfekt for mig, at Megan og Max kunne gå min egen bane.
Jeg fik fornøjelsen at starte med Max og slutte med Megan i første runde.
Jeg varmede Max moderat op, og så begyndte vi. Jeg synes godt nok han pustede noget, men det var også varmt, så vi havde en fest efter 5. skilt og startede igen. Og det gik meget bedre. Men han var bestemt ikke helt på dupperne. Det var der så stort set ingen af hundene der var4, for det var godt nok lummervarmt. Og det hjalp heller ikke meget at arealet åbenbart er et yndet lufteområde.
Det positiver var, at Max ikke slog fra, når han synes det var svært, men der kom en synlig markering, go jeg gjorde det om/lettere.
Derefter var det Megans tur, vi gennemførte det i ret langsom gang, meget passende for vores alder og temperature :-), og hun gjorde det ret flot når jeg selv skal sige det. Jeg blev tvunget til at gå i et tempo og give signaler i et tempo, som passede hende, og så var hun bare med. Alt lykkedes!
Max i anden runde gik også det bedste på dagen, der er nogen detaljer vi skal finpudse, det tager vi frem mod DM som dagens moment.
Megan til sidst: felt og kegle, og adstadigt tempo men sikkert og præcist. Det sværeste er faktisk indkaldet, hvor jeg står og vifter med armene og skal have øjenkontakt, for at det virker.
Vi var alle – hunde og førere – helt færdige, selvom vi havde brugt noget tid i skyggen. Men der var gået en time, og vi var næsten alle tilfredse … Majbrit ville godt have haft, at Caro var lige så interesseret i at træne som hun selv var :-)
Bortset fra det: Jeg synes min bane var ganske reel, den passede Megan perfekt, og Max synes den var nogenlunde ok.
Den eneste yderligere planlagte træning denne uge er HTM/FS-træning torsdag med Anita.
Lørdag går turen til Åhus i Sverige med Lonni. Jeg skal dømme de danske baner i landskampen mod Sverige, og Lonni skal forsvare de stolte danske traditioner: Danmark har vundet landskampen de to tidligere år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar