The Best Things in Life Are Free

Jeg har haft en skøn fødselsdag 😊

En hyggelig morgentur med hundene er altid den bedste start på dagen.

Efter morgenmaden skulle både rallyskilteholdere og -skilte tørres, og Otto hjalp til.

Turen gik til Oxie med Otto. Sandra og Christian havde tilbudt at holde min fødselsdag.

Frasse og især Leo er helt vilde med Otto, og det er bare til at blive helt blød indeni af (flot dansk!). Vi læste lidt om dinosaurer på deres værelse.

Derefter skulle vi gå tur med Otto i nabolaget, mens maden blev gjort klar.

Vi fik en superlækker frokost, og da Kirsten havde lovet at køre hjem fik jeg både en lækker Cairanne til maden, og fik smagt et par superspændende øl.

Mens Sandra og Christian ordnede oprydning og opvask efter frokosten gik Kirsten og jeg tur med hele menageriet, tophyggeligt!

Under desserten fik jeg fødselsdagsgaver, og heldigvis fik jeg hjælp af Frasse og Leo til at pakke ud 😉 Det var ret tydeligt, at gaverne kom fra nogen, der kende mig godt … lækkerier af forskellig art, bl.a. to virkeligt spændende øl, og en Big Chopper køkkenkniv af Damaskus stål, som jeg har luret lidt på. Jeg opholder mig efterhånden en del i køkkenet i forbindelse med madlavning, og har ønsket mig en professionel kniv, og det fik jeg 😊

Vi var hjemme lige efter solnedgang, og jeg gik en tur med alle tre hunde inden det blev helt mørkt.

Vi (Kirsten og jeg) var stopmætte, så det blev til en mikroskopisk aftensmad, og jeg valgte en fantastisk vin som hyggevin til aftenen.

Jeg har fået en masse dejlige hilsener på min fødselsdag, jeg siger tusind tak for hver eneste en!

Jeg kan tillade mig den luksus at have en omsorgsdag i morgen, og mon ikke Kirsten og jeg finder på noget hyggeligt? Der er også planlagt en træningstime med Mathilde, Lille Bjørn og Max, næstsidste runde inden Årets Hund i rally på lørdag, og Lille Bjørn skal derefter til Nose Work hos Merete.

Det bliver ikke bedre.

En dejlig søndag, og dejlige minder

Dagen i dag har for mig været indbegrebet af en dejlig dag. Der er ikke sket noget ekstraordinært, det har næsten ”bare” været business as usual, og det gør det bare endnu bedre at skrive om en helt almindelig dejlig dag 😊

Jeg må indrømme at jeg var lidt træt i aftes, så jeg sov lidt længere til morgen (ingen af hundene protesterede!), og havde som stort set hver dag en skøn tur med hundene, ned til å udløbet og tilbage igen.
 

På vejen plejer jeg at tage et billede af badebro/solopgang, i dag blev det først på tilbagevejen, fordi der stod en morgenbader på badebroen på udvejen.

Lige efter at jeg havde taget fotoet mødte jeg Bølle, Athena og mor, hundene blev sluppet og hyggede sig sammen. Lige efter kom tre andre hundevenner, og så var der syv hunde der hyggede sig.

Havebænk samles :-)

Derefter gik turen til Oxie, vi havde en havebænk og diverse madvarer mv. med, og havde nogle hyggelige timer i det svenske. Frasse og Leo hjalp til med at samle bænken, og Christian blev også tilkaldt, fordi der manglede et hul.

Leah hos farfar og Leo følger interesseret med :-)

Vi fik en lækker forret (laks, spidskål mv.) som Kirsten havde gjort klar hjemmefra, og derefter grillede pølser, kotelet og kylling med tomatsalat til. Leah ville være med til det hele, og hold da op hvor er hun dejlig og nysgerrig 😊

Kirsten og jeg var på legepladsen med Frasse og Leo, og imens blev der gjort klar til en dejlig kage og kaffe inden turen gik hjem.

Kirsten gik en kort tur med Lille Bjørn, jeg en længere med Max, og vi var heldige: Max og jeg hørte gøgen!!!

Vi nød et glas af en Bio Bio Bubbles (kan anbefales!) inden en ret let aftensmad.

Kirsten fik en ostemad, jeg stykke rugbrød med resten af kødet fra gårsdagens Côte de Bœuf. Nå ja, og så et glas Etna Rosso Martinella 2016.

Aftenen er sat af til at diverse rallyaktiviteter, bl.a. skal jeg rette de sidste skriftlige opgavebesvarelser i denne runde af Rallyinstruktøruddannelsen.

Det er bestemt en dag efter min smag!!!

Så er der minderne.

For præcis 10 år siden ankom Mette og jeg til Borlänge, hvor vi skulle deltage i en 5 dages Discrimination/Introductory workshop arrangeret af House of Learning med Bob Bailey

For historien var, at jeg sammen med bl.a. Mette havde gennemført Klikkerinstruktøruddannelsen hos Hund & Træning, havde hørt om Bob Baileys kurser, og blev enige om, at det ville vi prøve.

Det blev starten på et forløb med i alt 5 kurser og en øjenåbner af rang i forhold til min opfattelse af dyretræning.

På første runde, som altså startede for præcis 10 år siden i morgen, var jeg så svineheldig at danne par med Johanna, det gjorde bestemt ikke kurset ringere 😉

Jeg havde været på kurser før, og mange efter det nævnte forløb, men for mig vil det altid være det ultimative kursusforløb – jeg er meget tilfreds med at jeg dengang, som selvstændig med eget firma, valgte at prioritere præcis det forløb.

PS: Dette er mit blogindlæg nr. 1.995. Nr. 2.000 skal være specielt :-) Har du ideer, så send dem til mig pr. mail. Der er en lille præmie til bedste forslag :-)

Om glæden og om begrænsningens kunst

I dag gik turen til Oxie og vi så for første gang lillesøster i virkeligheden. Hun er naturligvis vidunderlig. Det er lige fantastisk hver gang at opleve sådan et lillebitte menneske, et smil, nogle fantastiske øjne, og bare ønske af hele sit hjerte, at netop hun får det mest fantastiske liv, som vi håber og ønsker for alle, men det er noget specielt med den allernærmeste familie.

Det er tæt på den ultimative glæde for mig, at nyde samværet med den fantastiske svenske familie, og de tre skønne børnebørn. Jeg tror ikke glæden er en absolut størrelse og heldigvis for det. Glæden over alt muligt stort og småt i hverdagen betyder utroligt meget, og det skal og kan ikke sammenlignes med at få et barnebarn.

Det kan godt være at ærgrelsen over alt muligt dumt, irriterende, misforstået osv. kommer til at tage overhånd, og nogen gange skal jeg anstrenge mig for at finde noget at glæde mig over, når dagen er omme, men heldigvis er der altid noget.

I går skulle jeg bare af med noget ærgrelse, og det er altså sjældent jeg gør det i blogindlæg, men det positive fyldte mentalt meget mere, da jeg gjorde dagens mentale regnskab op.

Jeg har i dag tænkt en del over planerne for resten af året.

Med Lille Bjørn er det med lidt blandede følelser. Hvis vi skal gå i HTM3 skal vi op på et helt andet niveau, end vi er nu. Jeg arbejde med programmet, og jeg har planerne så meget på plads, at jeg kan skrive dem rent i morgen. Jeg skal øve mig i at gå med en bamse - Lonni kunne straks konstatere, at jeg ikke har arbejdet med at agere før, da jeg forsøgte mig tidligere på ugen - og der er nogle position4er der skal være skarpere, og nogle nye retninger der skal på plads.

Det er urealistisk til Samsø 20. oktober, det tager tid at udvikle et godt klasse 3 nummer, og jeg skal ærligt indrømme, at det er lidt bøvlet at indarbejde den skarphed, jeg kunne tænke mig, med en næsten døv hund. Men, terningerne er kastet, og jeg vil arbejde videre med det. For ærligt talt, så er det bare en stor fornøjelse at træne med Lille Bjørn, og det vil jeg blive ved, så længe han (og jeg) kan. Plan B på Samsø, hvis jeg synes, vi er for langt fra at være klar, at gå op i Seniorklasse med HTM2-nummeret.

Med Max er fokus på rally. Jeg har i dag skrevet med Amanda om den videre træning på hendes konkurrencetræningshold, og for mig er det helt afgørende at vi får arbejdet videre med forstyrrelser. Jeg har oplevet en fantastisk udvikling på det netop afsluttede forløb, og den skulle gerne fortsætte. Springet til prøver (Høng 6.10, Ølstykke 7.10) kan være gevaldigt, så jeg har besluttet, at det er ren træning og en del af et forløb, som forhåbentlig ender med at vi i løbet af 2019 kan gå til rallyprøver for alvor.

Prøverne på Samsø bliver det officielle skæringspunkt: Max skal gå sin sidste HTM-prøve om lørdagen med et helt nyt nummer: Silly Walks à la Monty Python. Og Lille Bjørn skal søndag gå sine sidste rallyprøver i championklasse.

For at sige det på en anden måde, med et kendt Goethe citat: ”In der Beschränkung zeigt sich erst der Meister”.

PS: Det er aftalt med Mathilde at hun er mere end velkommen til at gå rally med både Lille Bjørn og Max, og forsøge at kvalificere dem til DM og Årets Hund 2019, og det er hun da helt frisk på 😊

Ferie dag 17 – Træning, Oxie, Pensionist

Jeg sov ikke rigtigt godt i nat, mærkelige drømme, jeg vågnede flere gange. Jeg fortalte Anita det jeg kunne huske af drømmene, da vi mødtes i morges i Benløse for at træne.

Drømmene var noget sammenbladning af arbejde, mennesker fra fortid og nutid, taske der forsvandt med ukendt indhold, manglende transport, bøf og gris i en arbejdsmæssig sammenhæng, en uvejsom adgang til en arbejdsplads, meget rodet.

Anita konstaterede, at de drømme var helt i tråd med det, jeg havde skrevet som afslutning på blogindlægget i går: ”… jeg kan godt mærke, at jeg ikke ville have det dårligt med at ferien gled over i en mere permanent pensionisttilværelse.”

Træningen var for Lille Bjørns vedkommende med fokus på overgange i HTM2-programmet. P10 til P1 med spin, P1 til P2 med slalom og spin, P9 til P7 med twist; vi fik talt en del om håndtegn vs. at anvende fod-/ben til signalgivning. Jeg demonstrerede den nye afslutning: P10 360 grader og P9 360 grader, og Anita foreslog nogle alternativer, som jeg overvejer.

Med Max viste jeg alle overgangene i hans HTM3-program, og vi talte om nogle justeringer. Og så fik vi demonstreret hvor meget kopattelegetøjet er værd = rigtigt meget!!!

Lige præcis den træning jeg havde brug for i dag!

Derefter gik turen til Oxie, uden hundene, til en hyggelig grillfrokost og eftermiddag med svenskerne. Der er kun 14 dage til Sandras termin, og det kan ses 😊 Vi håber, at næste besøg bliver meget snart og inkluderer vores tredje barnebarn!

I dag havde vi gaver med til Frasse og Leo, to ens kikkerter, og de var et kæmpehit, selvom Leo ikke helt kunne finde ud af, hvad der var for og bag 😉

Da vi kom hjem gik Kirsten en tur med Lille Bjørn, mens Max og jeg gik til vandet og legede med fyrtårn. Endnu engang kunne jeg fundere over, hvordan den plasticting og vand kan skabe den mest fantastiske energi og 110 % fokus fra Max …

Vi var ikke rigtigt sultne, så aftensmaden blev til nogle skiver brød med brie, varmet i ovnen, serveret med hindbærsyltetøj, og derefter lidt brød med to slags pølse fra Hallegård. Og rosé spumante til.

Dagen i dag kunne sagtens være et godt eksempel på en god pensionistdag.

Fokuseret træning, svensk hygge og ren afslapning

Jeg har en plan.

Der blev taget hul på den i formiddags, før vi tog til Sverige. I dag kun et enkelt pas, cirka 5 minutter med hver af hundene, det var to positioner (P3, P5). Det vigtigste for mig var at komme i gang med den strukturerede træning igen.

Det indebærer som tidligere nævnt daglige korte træningspas plus det løse, det skal være sjovt igen for mig og hundene. På fotoet kan mine noter fra i dag ses. Det officielle første statuspunkt er 6. august, hvor tre positioner (P2, P3, P5) til opfølgningskurset hos Anja skal være filmet, og samtidig træner jeg flere andre, der skal være i god udvikling.

Vi kørte til Sverige lidt over 10 og var hjemme 17, efter en dejlig dag i Oxie, hvor vi hyggede med Frasse og Leo, mens mor og far var ude til frokost, og vendte tilbage med to skønne rejemadder og kager til et mindre kageorgie.

Hundene var med til Sverige, og de hyggede sig også, men synes vist også det var lidt svært, for der bliver holdt godt øje med, at de ikke udnyttede de to nemme ofre, når de gik med noget spiseligt.

Hjemme igen står den på ren afslapning. Vi kan ikke spise noget, men får lidt godt at drikke.

Amanda har et stykke tid pønset på at opslå nogle rallyhold og i dag skete det så. På denne side kan man se holdene, og jeg har straks meldt mig til Rallykonkurrencetræningsholdet onsdage i Jersie.

Amanda har masser af erfaring og har gjort sig mange gode tanker om, hvordan man træner hunde mod konkurrencer, og jeg glæder mig til at prøve det af i praksis med Max 😊

Save the last dance for me

Oxie er ikke så tosset synes Max!

Gårsdagens prøve med Max er blevet dissekeret i mit hoved mange gange det sidste døgn. Jeg fik ret mange forslag da ”tag dig nu sammen Paul”-trioen nævnt i gårsdagens blog (Amanda, Anita og Sidsel) kommenterede specielt de første 15 sekunder af prøven. Og forløbet lige op til jeg gik på banen.

• Hvordan var opvarmningen?
• Hvilke godbidder brugte jeg?
• Havde Max det rette fokus da vi gik ind?
• Hvorfor var det ok at han kiggede væk lige inden start?
• Hvorfor reagerede jeg ikke i det splitsekund jeg kunne se at han ville forlade banen?
• Hvorfor kaldte jeg ikke på ham tidligere?
• Hvad gjorde jeg anderledes nu prøven var mistet?
• Osv.

Jeg havde ikke en chance …

Meget tidligt i morges, ja jeg vågnede tidligt, og kunne ikke falde i søvn igen, læste jeg Lea Nors blogindlæg Livet skal rode lidt og det sætter ret fint ord på at vejen til succes ikke er snorlige. Godt blogindlæg, som jeg følte var rettet til MIG efter prøven i GÅR. Flot timet Lea :-)

Så jeg er naturligvis gået i den konstruktive fase og er i gang med at finde/arrangere træning med forstyrrelser for Max og mig i rally.

I dag gik turen til svenskerne, og vi havde Max med. Han fandt på under 30 sekunder ud af at han kunne komme ud af haven, så derefter var han i line i haven.

Da vi efter frokost kom ud på det skønne grønne område lige udenfor bebyggelsen i Oxie fik han lov at løbe løs, og det var herligt. Der var ikke et øje udover os, der var en sø, han kunne svømme i, og der åbenbart mange interessante dufte.

Vi fandt ud af at der er mange vilde kaniner i området, så vi takkede for at han ikke har Emmys jagtinstinkt, for så havde vi ikke fået ham med hjem …

Jeg har til aften læst korrektur på en ret personlig artikel, og jeg har netop sendt kommentarerne afsted. Men som det sker, røg tankerne undervejs ud af tangenterne, og jeg tænkte over de store temaer, livet og døden … så bliver det ikke mere højtravende ;-)

Noget af det blev udløst af at Kirsten til aften spurgte til min begravelse, nu jeg ikke er medlem af noget trossamfund. Og jeg kom til at tænke på, hvem jeg ønsker skal tale ved min begravelse. Og hvorfor det lige var den person, jeg ønskede …

Men heldigvis er jeg landet på jorden igen, og det nære fokus er:

• Træning HTM/FS på tirsdag
• Tjek af Megan på torsdag hos Thomas, og forhåbentlig ok for at vi kan begynde at konkurrere igen
• Lørdag/søndag – rally i Ballerup, de sidste kvalifikationsprøver til Årets Hund i Herning 6. november

Hvis du er kommet hertil, så undrer du dig måske over titlen på bloggen, og det kan jeg godt (lidt) forstå. Men send gerne dit forslag til pl@lysh.dk, jeg kunne godt finde på at skrive et blogindlæg alene om det!