Det er tæt på den ultimative glæde for mig, at nyde samværet med den fantastiske svenske familie, og de tre skønne børnebørn. Jeg tror ikke glæden er en absolut størrelse og heldigvis for det. Glæden over alt muligt stort og småt i hverdagen betyder utroligt meget, og det skal og kan ikke sammenlignes med at få et barnebarn.
Det kan godt være at ærgrelsen over alt muligt dumt, irriterende, misforstået osv. kommer til at tage overhånd, og nogen gange skal jeg anstrenge mig for at finde noget at glæde mig over, når dagen er omme, men heldigvis er der altid noget.
I går skulle jeg bare af med noget ærgrelse, og det er altså sjældent jeg gør det i blogindlæg, men det positive fyldte mentalt meget mere, da jeg gjorde dagens mentale regnskab op.
Jeg har i dag tænkt en del over planerne for resten af året.
Med Lille Bjørn er det med lidt blandede følelser. Hvis vi skal gå i HTM3 skal vi op på et helt andet niveau, end vi er nu. Jeg arbejde med programmet, og jeg har planerne så meget på plads, at jeg kan skrive dem rent i morgen. Jeg skal øve mig i at gå med en bamse - Lonni kunne straks konstatere, at jeg ikke har arbejdet med at agere før, da jeg forsøgte mig tidligere på ugen - og der er nogle position4er der skal være skarpere, og nogle nye retninger der skal på plads.
Det er urealistisk til Samsø 20. oktober, det tager tid at udvikle et godt klasse 3 nummer, og jeg skal ærligt indrømme, at det er lidt bøvlet at indarbejde den skarphed, jeg kunne tænke mig, med en næsten døv hund. Men, terningerne er kastet, og jeg vil arbejde videre med det. For ærligt talt, så er det bare en stor fornøjelse at træne med Lille Bjørn, og det vil jeg blive ved, så længe han (og jeg) kan. Plan B på Samsø, hvis jeg synes, vi er for langt fra at være klar, at gå op i Seniorklasse med HTM2-nummeret.
Med Max er fokus på rally. Jeg har i dag skrevet med Amanda om den videre træning på hendes konkurrencetræningshold, og for mig er det helt afgørende at vi får arbejdet videre med forstyrrelser. Jeg har oplevet en fantastisk udvikling på det netop afsluttede forløb, og den skulle gerne fortsætte. Springet til prøver (Høng 6.10, Ølstykke 7.10) kan være gevaldigt, så jeg har besluttet, at det er ren træning og en del af et forløb, som forhåbentlig ender med at vi i løbet af 2019 kan gå til rallyprøver for alvor.
Prøverne på Samsø bliver det officielle skæringspunkt: Max skal gå sin sidste HTM-prøve om lørdagen med et helt nyt nummer: Silly Walks à la Monty Python. Og Lille Bjørn skal søndag gå sine sidste rallyprøver i championklasse.
For at sige det på en anden måde, med et kendt Goethe citat: ”In der Beschränkung zeigt sich erst der Meister”.
PS: Det er aftalt med Mathilde at hun er mere end velkommen til at gå rally med både Lille Bjørn og Max, og forsøge at kvalificere dem til DM og Årets Hund 2019, og det er hun da helt frisk på 😊
Ingen kommentarer:
Send en kommentar