Aftenens rallykonkurrencetræning i Jersie på Amandas hold var virkeligt lærerig. På min opfordring var dagens bane finalebanen fra DM, designet af Conni, en virkelig fed bane.
Under den normale opvarmningsrutine inden vi skulle gå banen, gjorde jeg klar til at tage linen af, Max kiggede lidt væk, og da han kiggede op igen roste jeg, tog linen af og belønnede. Det plejer jeg at gøre et par gange. Anden gang var det som om han frøs med blikket ind mod bevoksningen, vi vendte os om, jeg belønnede og vi gik væk, men der var et eller andet der generede ham.
Første usikkerhed på banen kom på skilt 4, sit, bliv, fører drejer, går et skridt og kalder ind. Max gik for tidligt, og virkede lidt usikker. Jamen, det var jo fordi vi gik med retning mod bevoksningen. Så var der skilt 11, fristende 8-tal, han gik efter belønningen, jeg lavede en sømløs ommer og sagde meget positivt, nej, du skal holde øje med far, og skilt 12, bakke væk fra fører, gik strygende, der sætter han sig ellers, hvis han dæmper. Skilt 14, fremsending til felt, der var han lidt på afveje; muligvis var feltet lidt svært at se i det halvhøje græs, men det var også fremsending i retning mod bevoksningen. Der blev belønnet ekstra for feltet i feltet, og da vi gik den modsatte vej med fremsending til kegle, i modsat retning af bevoksningen, var der ingen problemer.
Det er virkelig noget jeg skal være opmærksom på, jeg fik flashback til prøver, hvor Max stod helt af, når han skulle gå i retning af noget, som han ikke brød sig om, selvom det var på nogen afstand. Jeg opdagede det først bagefter, men nu hvor jeg véd, hvad jeg skal holde øje med, kan det fanges på forhånd, og jeg kan være opmærksom på at opmuntre ekstra meget de svære steder.
Før vi kom på i den individuelle tid havde jeg en opvarmningsrunde ikke så langt fra bevoksningen, men et andet sted på arealet. Vi tog HTM-programmet uden musik og der var ingen usikkerhed at spore. Samme ritual inden vi skulle ind, og intet dæmp.
Jeg startede med at gå banen igen. Jeg lavede dobbeltspring ro om, fordi Max landede for yderligt første gang og gik uden om på vej tilbage. Amanda var ikke tilfreds med springvandet (skilt 2), så on the flight blev skilt 3 enkeltslalom til en dobbeltslalom, så jeg kunne lave springvandet om. Derefter en lang superflot sekvens. Fremsendingen til felt var også fin, ud og belønne, lidt dansen omkring feltet og belønning, indkald og så kom jeg i tvivl om, hvilken side han skulle ind på – og bum: kontant afregning: min usikkerhed/mit manglende fokus resulterede i snus fra Max, og jeg gik lige nogle æresrunder for at få kontakt igen. Derefter super fremsending til kegle, lidt ekstra løb/dans fra min side og belønning, og så indkald og i mål.
To rigtigt gode banegennemgange, og så lige de detaljer, som Amanda fangede rigtigt fint, og som virkelig var præcis anskuelsesundervisning i, hvad der kan give utryghed hos Max.
Bittesmå ting, og masser af læring. Og ja, her er fokus på de små detaljer, der ikke virkede optimalt. 90 % af begge banegennemgange var fantastiske, og det var vidunderligt at gå med Max. Det er det perfekt grundlag for den videre træning og de kommende konkurrencer: at vide at vi kan ”det hele”, at vide at jeg ikke skal miste fokus et splitsekund, og at jeg skal være proaktiv i forhold til at håndtere ting i omgivelserne, som kan distrahere Max.
Der er desværre kun en træningsrunde endnu, men vi er alle opsatte på at fortsætte og Amanda finder forhåbentlig et sted vi kan træne indendørs, for den træning er altså supervigtig for os alle sammen tror jeg 😊
Ingen kommentarer:
Send en kommentar