Paddington er vores ven :-)
Weekenden fik en superstart. Lonni og jeg havde aftalt at mødes i hallen i Viby, og det blev til et par timers herlig træning, kommentering af programmer og arbejde med Lille Bjørns nye program.
Med Max trænede jeg tricks. Jeg havde fokus på tre opgaver til næste fredag på Johannas trickshold, og det gik ret godt, når jeg selv skal sige det. Lonni og jeg blev enige om, at det nok ikke skadede, at jeg ikke trænede med henblik på en konkurrence, ”kun” for at vise det på holdet 😊
Cirkel omkring fører, hvor jeg ligger ned, kører i olie nu. Jeg skal til at øge sværhedsgraden dels ved at træne det andre steder, dels ved at få spring over benene indimellem.
Øvelse bag fører. Max starter i P9, bakker ud, og skal spinne. Vi er kommet lidt i gang, men jeg skal helt klart have forstærket selve bakningen, det er svært for ham, når han ikke kan se mig.
Øvelse på 10 meters afstand. Her fik jeg virkelig et gennembrud. Jeg har kæmpet med at kunne bakke ham 10 meter væk, og i starten fik jeg kun sit, når vi kom ud over 3-4 meter. Men lidt variabel afstand og masser af belønning kom der pludselig en frivillig bak på 5-6 meter, og derfra kørte det. Så nu kan han bakke langt, og sekvensen er nu, at vi står overfor hinanden, vi bakker væk fra hinanden og når vi er oppe på 10 meters afstand spinner han.
Lonni og jeg jokede med, at med noget passende musik til og noget til at kæde de tre tricks sammen, så kan det blive til et FS2-nummer 😉
Med Lille Bjørn var udgangspunktet Paddington og en kuffert som rekvisit, og at få en historie ud af det. Vi var igennem forskellige overvejelser, og pludselig kom Lonni med ideen, som jeg straks købte. Kort fortalt: Jeg har en T-shirt på (Bjørnenes redningsfond), Lille Bjørn og jeg er ude på patrulje, finder Paddington, som jeg samler op, kæler og tager med. Han oplever forskelligt sammen med os, bliver træt, bliver puttet og nummeret slutter.
Træningen havde meget fokus på at Lille Bjørn skal ignorere, at jeg går med Paddington, det skal der bestemt arbejdes meget mere med. Og så blev det helt tydeligt, at der er nogle positioner, som ikke er så skarpe som ønskeligt.
Jeg kan genbruge det meste af HTM2-programmet, jeg skal have besluttet positionerne i det sidste minut, herunder er der nye retninger i tre positioner, som jeg gerne vil have med.
Konklusion: Der er masser at arbejde med, og det kan blive et herligt program!
Indimellem fik jeg set og filmet Lonni og Morgans HTM2-program – det er fantastisk, og som altid synes jeg, det er meget bedre end Lonni selv gør, og jeg har i den sammenhæng altid ret!
Tak for supertræning Lonni!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar