Åh, disse minder (Anita, Amanda, Camilla)

August 2022. Paul med Otto og Max. Amanda med Oonique. Anita med Girah.

Jeg vil ikke engang forsøge at gengive hele historien, men blandt de rigtigt mange mennesker jeg har lært at kende i hundeverdenen, er der selvfølgelig nogen, der kom før andre 😉

Camilla (dengang Dinesen, nu Johannessen) og jeg lærte hinanden at kende til noget LP-træning i Jersie for mange år siden. 

Anita og jeg lærte hinanden at kende ved noget rallytræning for næsten lige så mange år siden. 

Amanda, Anitas datter, dukkede op sammen med mor, og blev pludselig en del af hundeverdenen. 

Resten er historie kunne jeg flot skrive 😉 

Hvis jeg for mig ganske uvant (!) skal skrive det kort, så har vi været venner siden vi mødtes. Et af de håndgribelige resultater er, at vi har fået Camilla, nu som professionel fotograf i hundefoto.nu, til at fotografere os og vores hunde for at fastholde minderne. 

Her er tre fotos fra tidligere år. 

December 2016. Anita med Django og Osseau. Paul med Megan, Lille Bjørn og Max

Juni 2019. Anita med Django og Osseau, Amanda med Dumle. Paul med Max og Lille Bjørn

Juli 2020. Anita med Django Og Osseau. Amanda med Dumle. Paul med Otto og Max.

Sammen med ovenstående spænder de over næsten 6 år og 9 hunde. Kun Max er med på dem alle, jeg håber han holder mange år endnu. 

Camilla har hver eneste gang været fantastisk til at skabe rammer, så mennesker og hunde kunne præsentere sig bedst muligt. 

De fotos, der er kommet ud af vores møder, har været enestående. Jeg elsker at se dem, og nyde de minder, som vælter frem.

Alle fotos (c) Hundefoto.nu

Osseau 25. maj 2007 – 23. august 2020

Osseau (Hundefoto.nu)

Osseau var en ganske særlig hund.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg mødte ham første gang, men det er over 10 år siden. Jeg har fundet dette blogindlæg, hvor der er et link til en LP1-prøve, det er vist første gang jeg har nævnt ham i min blog.

Jeg har oplevet ham utallige gange til træning og prøver med hans to førere Anita (LP, HTM, FS) og Amanda (Rally).

Generelt er det sjældent at andres hunde siger mig ret meget, men Osseau var også på det punkt en undtagelse. Han var noget ganske særligt, med en udstråling ud over alle grænser. Hans to førere havde deres udfordringer med ham, men de fik de mest fantastiske resultater alligevel.

Max og Osseau i Hangar 17

Et af mine allerbedste minder er fra Hangar 17 oktober 2015, hvor Osseau og Max brillerede 😊

Osseau til NW-træning

For tre år siden, da hundene var på pension, fordi Kirsten og jeg skulle på ferie, fik jeg lov at træne Nose Work med ham, og det gik fint Nose Work med Osseau.

Fotosessionen 29. juni 2019 (Hundefoto.nu)

Jeg har lovet at gøre dette kort, så jeg springer til juni 2019, hvor vi havde arrangeret en fotosession med Camilla (hundefoto.nu). Citat fra blogindlægget: ”Lørdag ringede vækkeuret kl. 03:30, for jeg havde en aftale kl. 05:00 ved Trylleskoven med Amanda, Anita og Camilla. Anita, Amanda og jeg havde bestilt en fotosession hos Camilla, fordi vi synes vi havde brug for nogle minder, mens tid er. Vi har kendt hinanden i 10+ år, og selvom vi forsøger at fortrænge det, så bliver hundene ældre. Max er den yngste af vores 5 hunde, han er kun 8 år. Django er den ældste, han bliver snart 15 år…”. Blogindlægget er her.

Fotosession 21. juli 2020 (Hundefoto.nu)

Lille Bjørn er død siden da og Otto er kommet til, og for en måned siden mødtes vi igen til en fotosession med Camilla, beskrevet i dette blogindlæg.

Det var – desværre – forfærdelig god timing.

Osseau har skrantet lidt på det sidste, og i dag kom så den frygtede besked ”Så kunne Osseau ikke mere”.

Jeg fik beskeden 5 minutter før Kirsten og jeg skulle til fitness-træning, og jeg må indrømme, at det slog mig helt ud. Jeg kørte derned, var med til opvarmningen, men jeg kunne ikke koncentrere mig, da træningen startede, og gik en lang tur i stedet, og en masse skønne minder væltede frem.

Jeg har oplevet Osseau mange gange og holdt rigtigt meget af ham. Jeg har dømt Amanda og ham til en masse prøver, og senest for 14 dage siden på Bornholm, hvor de fik 96 point i seniorklasse og blev Rally Senior Mester og fik deres andet certifikat. Vi håbede alle, at seniorchampionatet var lige på trapperne.

Han havde også kvalificeret sig til DM 2020, havde gode point til DM 2021, og var kvalificeret til Årets Hund 2021. Han var i topform!

Jeg har ikke set Osseau de sidste 14 dage; jeg vil for altid huske ham som en aktiv, glad, energifyldt og sprudlende hund. Som trods sine 13+ år var i absolut topform, og kunne give Amanda gode udfordringer i championklasse og på det sidste seniorklasse.

Jeg ville så gerne have oplevet ham til DM og ÅH, og Amanda havde i den grad fortjent at afslutte hans karriere med de to ganske specielle prøver.

Men han døde, når det nu skulle ske, på en god måde. Han var gammel ud fra dåbsattesten, men frisk som en havørn i krop og sind.

Jeg er glad for, at jeg lærte Osseau at kende. Jeg sender masser af varme tanker til Anita, Henrik og Amanda ❤❤❤

Fedeste fotooplevelse ever!

Det er hårdt arbejde at være til den Fedeste fotooplevelse ever 😊(Hundefoto.nu)

Søndag aften opstod ideen ret spontant: Anita, Amanda og jeg skrev sammen om en fotosession med alle 5 hunde hos Camilla. Vi skrev til Camilla (Hundefoto.nu) og vupti, så var en aftale klar.

I går morges mødtes vi kl. 7 ved et område lige ved Hotel Comwell i Køge i (næsten) perfekt fotovejr – Camilla er ikke nem at gøre tilfreds i den henseende 😊

Jeg har været til en håndfuld (eller flere?) fotosessioner hos Camilla efterhånden, og det har altid været gode oplevelser, og der er kommet mange gode fotos ud af det.

I går var det bare ekstraordinært godt. Camilla har selvfølgelig altid en masse tanker om, hvordan forløbet skal være, og hvilke opstillinger der skal fotograferes. Hun kender også Anita, Amanda og mig og vores hunde, og vi er alle opmærksomme på, hvor der kræves en ekstra indsats for at få et godt foto. Og i går gik det hele så op en højere enhed!

Anita med Django og Osseau, Amanda med Dumle og Paul med Otto og Max (Hundefoto.nu)

Der blev taget individuelle/gruppe fotos af hundene i sit og dæk, hundene med førere, hundene i løb, os alle på én gang og fri ved fod fotos med enkelte og to hunde. Pludselig var to timer fløjet afsted på allerbedste vis.

Jeg har siddet og bladret gennem de 117 fotos, som Camilla har valgt ud, og er vildt imponeret: det ene mere fantastiske foto efter det andet, jeg synes virkelig Camilla har overgået sig selv!!!

Mange af situationerne krævede en anelse (hmmm) forberedelse og en del gentagelser, og der blev grinet en del undervejs. For selve forløbet er en fantastisk oplevelse i sig selv.

Dobbelt fri ved fod (Hundefoto.nu)

Jeg har valgt tre fotos ud i dag, der kommer flere de kommende dage, og lur mig om Anita og Amanda ikke også lægger nogle ud.

Tak til jer alle for en SKØN oplevelse 💖

Rallytræning morgen og aften

Masser af plads i Benløse

I går havde jeg mulighed for både træning morgen og aften, og det var en stor succes.

Morgentræningen var med Amanda i Benløse, vi skulle begge møde på arbejde op ad formiddagen, så det passede perfekt.

Amanda havde bedt om en svær senior-/championbane med mere end 20 skilte, og det fik hun 😊 24 skilte = alle seniorskilte fra ekspert- og championklasse.

Jeg havde kriterierne helt klar jf. forrige blog: 100 % fokus på Max. Første banegennemgang var virkelig god. Jeg havde varmet perfekt op, havde Max’ fokus hele vejen og han var på. Jeg lavede nogle meget fine ommere, og følelsen var, som den skulle være. Alle fejlene (der var ikke ret mange!) blev analyseret, og ja, de kunne alle tilskrives mig. Amanda havde nogle fine iagttagelser bl.a. bemærkede hun et håndtegn, som jeg ikke plejer at bruge 😉

Efter en pause, hvor Amanda og Osseau gik banen, gik Max og jeg igen. Det kørte fantastisk, følelsen var endnu bedre end i første runde, jeg havde fået korrigeret alt, der skulle korrigeres, og havde fortsat det rette fokus på Max. Det var tæt på det bedste vi nogensinde har gået.

Til sidst kom Otto også på. Han havde været ude et par gange, og han blev varmet op igen, så toppen af energien var brændt af. Vi gik en 7 skiltes bane, som blev opfundet på stedet. Flot fokus hele vejen, og enorm følelse: Otto strålede af glæde og det gjorde jeg naturligvis også

Lidt klemt i Søborg

Aftentræningen hos Christina i Søborg var med den ”samme” bane, bortset fra justeringer pga. pladsforholdene, udskiftning af nogle skilte og flytning af nogle skilte.

Jeg gik også denne bane to gange med Max, og det var igen en fed fornemmelse. Jeg gik fejl et par gange – der var kludder med nogle sideskifter – og jeg grinede af det og Max’ fokus var som det skulle være.

Otto var også med, og han var sprængfyldt med energi, meget optaget af omgivelserne og ikke mindst Tempo. Så kriterierne blev sænket og vi gik kun nogle bittesmå sekvenser, og det var som det skulle være.

Tempo og Otto sluttede med at løbe og lege, og brænde den sidste energi af.

To dejlige træningssessioner og jeg kørte begge gange hjem med den skønne følelse indeni, når jeg véd, at jeg har gjort det rigtigt og godt …

Fedt trip til Feldballe

En perfekt afslutning på en skøn dag (foto: Christian)

Amanda mener jeg lokkede, det kan jeg ikke huske helt præcist, men bundlinjen er, at vi i dag kørte til Hangar 17 lige uden for Feldballe og stillede til rallyprøver forbilledligt arrangeret af Islands Fårehundeklub, kæmpestor tak til Elspa Metzdorff for det.

Amanda og jeg skulle op hos Helle Gadeberg, Amanda med Osseau i seniorklasse og Dumle i championklasse, jeg med Max i championklasse.

Jeg var helt tro mod mine planer. Jeg fik set Amanda og Osseau, og hold da op hvor var det en fornøjelse, og ingen vil tro at han er en ældre herre, når han er stråler som i dag. De vandt meget fortjent seniorklassen og fik 15 point til årets hund konkurrencen, perfekt start på den konkurrence.

Jeg hentede Max og varmede lidt op, og så kom han ud igen, og jeg fik set nogle champions og filmet Amanda og Dumle, inden Max blev hentet igen.

Vi havde en perfekt entre på banen og fed kontakt hele vejen. Der var en ommer på sideskift om kegle fra højre side, fordi jeg fik givet et forkert signal ☹ En ommer på stå foran, fordi jeg ikke gav en højre kommando, så Max kom ind til venstre først ☹ Og en 13’er på skilt 321, fordi jeg to gange ikke var skarp med stå kommandoen ☹ ☹ Derudover en skæv bak og 80 point. Jeg kom ud med den fedeste følelse, fordi alt det vi har trænet lykkedes bl.a.:

• Kontakt hele vejen
• Ingen fejlmarkeringer – jeg kan se på videoen, at jeg dårligt selv kan se, at jeg laver ommere
• Huske at rose meget undervejs
• Huske at have fokus på nuet og på næste skilt

Også i alt det udenoms havde jeg en dejlig dag.

Det bedste var næsten Helle Gadebergs tilbagemelding, hun kunne virkelig se hvilken udvikling der er sket i vores samarbejde, og det er dejligt at få bekræftet 😊

Og Amanda, der kan sige det hele så enkelt: det var dejligt at opleve mig glad for 80 point 😉

Og en masse hyggelige hundesnakke.

Rigtig dejligt arrangement.

Før vi kørte hjem, var vi omkring Feldballe Kirkegård, hvor Amanda lagde en blomst på sine morforældres grav. Og hundene blev luftet i Feldballe.

Google Maps ledte os hjemad, indtil jeg pludselig trak ind til siden, fordi noget var galt. Ja, vi var på vej mod Ebeltoft, men fik vendt i tide og kunne more os over Google Maps stædige forsøg på at få os til at vende om …

Hjemme havde Kirsten og Christian sørget for salat, laks og jomfruhummer, og jeg skulle bare åbne 14 østers, og så fik vi et skønt aftensmåltid.

Det har virkelig været en dejlig dag ❤️

En festdag i vente – og et par syrlige drops

Skål for en fantastisk weekend :-)

I morgen bliver en festdag af de store både for HTM/FS-udøvere og for rallyudøvere.

Liv, Tine og Sandie = Hornsherred HTM Klub, har gjort et gigantisk arbejde for at stable det første DM i HTM/FS på benene. Det afholdes i Lille Skensved. De har sat alle sejl til, for at det skal blive et uforglemmeligt DM, og ærligt talt er jeg lidt ked af, at jeg ikke når at opleve andet end et lille brudstykke af det.

DKKs Rallyudvalg (i denne sammenhæng Lonni og mig) har gjort, som vi plejer, og sørget for at rammerne er på plads for Årets Hund finalen i Sjællands Agility Center i Ringsted.

Det er ikke med min gode vilje, at de to store DKK-arrangementer ligger samme dag. Jeg har argumenteret i DKK for det uhensigtsmæssige i det, men det var sådan det endte, og der blev krydset fingre for, at der ikke var nogen udøvere, der kom i klemme. Jeg må blankt erkende, at jeg ikke drømte om at det kunne blive mig selv, og ikke andre, der ville blive ramt af dette, men det blev det. Og ”heldigvis” kun mig selv!

Men, som det blev aftalt dengang, med Jens Glavind (direktør i DKK) og begge udvalg, så kunne det nok lade sig gøre at deltage i begge dele, hvis der var fleksibilitet fra begge sider, og det har der været 100 % fra Hornsherred HTM Klub 😊

Max og jeg mødte en kat

For mig starter hundedelen af dagen med Lille Bjørn og Max i Sjællands Agility Center, hvor jeg er ansvarlig for Årets Hund i rally, næst efter NM og DM årets tredje stor finale for rallyudøvere i Danmark. 12 kvalifikationsprøver, mindst to tællende resultater (top-10 placeringer) og rigtigt mange om buddet. Det er ikke nemt at komme i finalen, skal jeg hilse og sige.

Lille Bjørn og Max er helt klar efter tre træninger på en uge med Mathilde, og de skal begge op for anden gang til Årets Hund i juniorklasse, ligesom de har været til DM de sidste to år med Mathilde.

Jeg glæder mig til at følge dem, og samtidig til Lille Bjørns officielle farvel til rally på konkurrenceniveau.

Lige en sidebemærkning: Mathilde skal også op med Boogie i øvet klasse …

Derefter skal jeg hjem med Lille Bjørn og Max, klæde om, og have en hurtig frokost. Og så går turen til Lille Skensved med Max. Vi skal op som hvid hund i FS2, og hold da fest, hvor jeg glæder mig. Vi stod som 2. reserve på kvalifikationslisten baseret på én prøve, vi rykkede op som 1. reserve, og det udløste retten til at starte som Hvid Hund, før de 5 ekvipager, der skal kæmpe om DM i FS2.

Programmet har vi senest gået på Samsø, det var første gang efter vores debut, som altså resulterede i kvalifikationen til DM. Vi har trænet med Anita og Osseau i eftermiddags, og det gik ret godt. Jeg har visualiseret nummeret en del gange i går aftes, og vi er så klar, som vi kan blive.

Efter DM går turen tilbage til Sjællands Agility Center, hvor Max og jeg skal op som sidste ekvipage i championklasse. Det glæder jeg mig ualmindeligt meget til!

Jeg har virkelig kæmpet for at kvalificere mig til ÅH-finalen, og marginalerne var ikke lige på min side. At blive nr. 11, når der er point til top-10, er ikke spændende. At blive nr. 7 med 99 point var en fed prøve, men i forhold til ÅH-kvalifikation ikke interessant.

Men vi rykkede op og fik invitationen i onsdags.

Jeg glæder mig VILDT over at skulle op i begge dele.

Skønt aftensmad fredag aften

Begge dele er for sjov. Jeg er ikke under bedømmelse som Hvid Hund, og kan have endnu mere fokus end jeg måske ellers ville have på at støtte Max.

Rallyen er også for sjov. Max og jeg er naturligt nummer 15 inden start, og selv hvis ALT flasker sig kan vi ikke nå op i nummer 10. Jeg har en stram tidsplan, hvis jeg skal nå banegennemgangen til championklasse, og hvis jeg ikke gør, så må jeg gå banen uden at have fået banegennemgang, og så tager vi det i endnu højere grad som træning.

Det bliver en skøn weekend.

Min største fjende er som altid mig selv. Der skete noget i går, som jeg slet ikke havde forventet. Jeg vendte det med Kirsten og hun gentog, hvad hun har sagt mange gange før, at jeg er alt for flink og fleksibel, og når det ikke bliver gengældt, så bliver jeg skuffet.

Og det er selvfølgelig meget præcist udtrykt!

Så er DET parkeret og jeg kan genoptage glæden over det flotte program i morgen: Mathilde og Lille Bjørn i rally juniorklasse, Mathilde og Max i rally juniorklasse, Max og jeg i FS2 og Max og jeg i championklasse.

Sidst, men allervigtigst! Jeg ønsker alle, der skal op i rally til Årets Hund i morgen og alle, der skal op til HTM/FS i morgen, at det får alle deres drømme opfyldt! Det er stort at være kommet så langt, så NYD hvert øjeblik, det kan ingen tage fra jer.

Endnu en dejlig dag

Otto er så klar, foran min begynderbane

Jeg var inviteret til at dømme rallyprøver hos Dansk Collie Klub ved Rishøj Idrætscenter i dag, og det blev en fantastisk dag. Der var rigtigt meget flot førerarbejde og det var en fornøjelse at dømme.

Jeg bliver altså nødt til at fremhæve Liv og Mia. Det er er skønt, som de har kastet sig over rally, og de spreder den skønneste og gladeste stemning med deres sprudlende humør, uanset hvordan det går.

I dag kastede de bl.a. glans over øvet klasse.

Mia og Molly debuterede i klassen og gik blændende. Molly satte ikke en pote forkert, men Mia fik desværre overset en sit i næstsidste skilt, og det kostede 10 point, så de endte med 90 point. Det affødt et forslag til et nyt skilt, se ovenfor 😉

Liv og Choice gik også fantastisk, og der var kun en enkelt lille detalje at trække for, så de endte med 99 point.

Mathilde og Boogie var også oppe, og de gik meget rutineret en ikke helt nem bane, og fik også 99 point.

Der var 11 i klassen, og de 6 fik IB, det var bestemt både et udfordrende areal og en udfordrende bane.

Liv og Choice vandt, Mathilde og Boogie blev nr. 2.

I championklasse var der 8 deltagere, og en relativt svær bane, med bl.a. en krævende afslutning. Feltet var tæt, med 2 IB og de 6 beståede havde fra 81-89 point. Poul og Rosa vandt meget fortjent, og sørme om ikke Amanda og Dumle blev nr. 2 med 85 point, efter en usædvanlig flot og disciplineret banegennemgang. Meget, meget flot arbejde af Amanda og Dumle.

Dumle og Osseau

I seniorklasse var der kun en enkelt deltager, Amanda og Osseau, de gik superflot, og der var kun to ommere at trække for. 94 point, og tæt på den første pind. Det er en fornøjelse at se samarbejdet mellem de to funkle.

Kirsten skulle til Sverige til Leahs fødselsdag, så vi havde aftalt at jeg tog Otto med, og fik arrangeret noget luftning i løbet af dagen.

Det var et reelt ikke-problem. Maria og Christian (Mathildes forældre) gik med ham om formiddagen, og jeg kunne forstå på deres tilbagemelding, at jeg vaf heldig at de ikke beholdt ham 😊

Mia og Otto

Det samme sagde Liv og Mia, som luftede ham om eftermiddagen, og socialiserede ham på sand og kunstgræs.

Jeg fik også gået med ham fra morgenstunden, efter at have stillet begynderbanen op, og han fik hilst på en mange dejlige hunde og mennesker, og fik en masse supergode oplevelser.

Til aften var der dømt luksushygge, med noget så klassisk som en bøf med tilbehør. Inden fik vi champagne, og til bøffen en vidunderlig Pinot Noir fra Anthill Farms.

Det har virkelig været en dejlig dag.

I morgen står den på rally i Ølstykke. Max er tilmeldt i championklasse, og Otto får lov at komme med.

FS-træning, rallyprøve og jubilæer

Fra vores debut i FS2 6. april 2019

I eftermiddags havde Anita og jeg aftalt en times træning i Powerdogs hal i Gadstrup. Der er kun tre uger til vi skal til prøve på Samsø, så det var bestemt nyttigt at arbejde lidt med vores programmer. For Anitas vedkommende seniorklasse (HTM) med Osseau, for mit FS2 med Max.

Ingen af os træner specielt meget kan jeg vis godt tillade mig at sige, men både Osseau og Max er meget erfarne og når grundtræningen er i orden, så er det ikke så svært endda.

Max skal op på Samsø og siden som hvid hund til DM 9. november.

Jeg har udvidet When I’m 64 lidt og har tænkt over justeringer af programmet. I dag skulle det så prøves af med Max. Jeg tørtrænede lidt, gik et fuldt program med Max til musik, og til sidst tog vi en runde til, med nogle forbedringer.

Jeg tror det var vores bedste FS nogensinde 😊 Jeg har omhyggeligt sørget for at sværhedsgraden ikke giver problemer, eller rettere, det er ikke sværhedsgraden, der skal være udfordringen. Det vigtige for mig er at Max er glad, og at vi får leget os igennem programmet. Så jeg har på ingen måder tænkt på noget med resultater. Det er to skønne træningsmuligheder, som vi vil udnytte så godt vi kan.

Der er lidt overgange, som vi skal træne lidt mere, men sidste generalprøve i dag var meget tæt på det, jeg tror vi kan præstere på Samsø, og som jeg vil være meget tilfreds med.

I morgen har jeg fornøjelsen at være den ene af to dommere (Conni er den anden) til Hornsherred HTM Klubs dobbelte rallyprøve i Osted, til støtte for det første DM i HTM/FS. Det bliver en dejlig dag, og første gang jeg skal dømme en fuld prøve med de ”nye” skilte,

Det behøver ikke at trække meget længe ud, for jeg har en aftale kl. 18:00 på l’Education Nationale i København. Vi er 5 der har en aftale, 5 personer der mødtes første gang den 1. september 1959 på Sank Knud Lavards Skole i Lyngby, da vi startede i 1. klasse. Et 60-års jubilæum, det er noget ganske særligt.

Søndag har Kirsten og jeg 40-års bryllupsdag. Vi har valgt ikke at markere det på nogen måde, men mon ikke vi finder et godt sted at få et lækkert måltid, og fejre dagen😉

Keep It Simple

En stor forhindring for en lille hund (foto: Anita)

Anita og jeg havde en træningsaftale i Benløse i dag. Dvs. træning og træning, det handlede mest om at Otto skulle møde Anita, Django og Osseau 😊

Gevaldig hyggeligt og meget spændende at se, hvordan de to gamle hunde agerede i forhold til Otto, jeg tror Osseau sagtens kunne lære at synes rigtigt godt om ham!

Stram line :-) (foto: Anita)

Jeg trænede lidt rally med Max før Anita kom. Da Anita kom var Otto i centrum, og vi fik trænet med papkasse, spin og setup. Anita & Osseau gik deres fantastiske HTM-seniornummer, det bliver altså skarpere og skarpere! Og til sidst trænede jeg igen lidt rally med Max, og Anita og jeg fik diskuteret skæve positioner og andre nørdede detaljer.

Vi fik også talt lidt om kommende prøver og planerne med Otto. Ejerskiftet blev registreret i går, og i dag blev han tilmeldt sin første prøve, sandkasseklassen på Samsø til oktober.

Der sker så meget dag for dag, og det er bare vildt hyggeligt, og jeg husker at nyde det maksimalt.

The Sky's the Limit

Da jeg slog Fly Me to the Moon op i mandags skrev jeg “Når noget jeg ikke har drømt om kunne ske, hvad kan det så ikke blive til, når jeg sætter ord på drømmene, planlægger og gør drømmene til virkelighed? Max og jeg kan flyve hvorhen det skal være!!!”

Det mentale boost jeg har fået de sidste to måneder er et fremkragende afsæt for at drømme stort, og det er jeg i fuld gang med. Jeg har skitseret nogen planer i hovedet, jeg arbejder videre med dem og jeg har en coaching-aftale om en uge, hvor jeg skal sætte ord på drømmene.

Lige nu er fokus på de to vigitste prøver med Lille Bjørn og Max, nemlig de to på søndag. Anita og jeg havde aftalt at mødes i dag i Viby for at finpudse formen, eller hvad man nu skal kalde det, når i hvert fald jeg, ikke har trænet meget andet end mentalt, og nogle små detaljer med Max, og slet intet med Lille Bjørn 😊

Jeg havde først Lille Bjørn på, lidt opvarmning og så et fuldt Paddington i HTM-seniorudgaven. Det føltes generelt ret godt. Ja, der er lidt manglende præcision her og der, ja, der kommet lidt lyd, men Lille Bjørn er på, og det føles fantastisk – jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg går med ham 😊 Prøven på søndag bliver hans fjortende officielle prøve siden debuten for præcis 16 måneder siden på Samsø, og det skal nok blive godt. Jeg sagde til Anita, at det er helt poetisk, at Lille Bjørn og Osseau, som vi har trænet så meget sammen i LP og HTM, nu skal konkurrere i seniorklasse. To ældre herrer, ingen af dem kan høre, men deres grundtræning er i top, og de elsker begge at performe.

Max og jeg kørte for første og eneste gang inden søndag fuld udgave af 2:29-udgaven af When I’m 64. Jeg synes ærligt talt det gik ret godt. Der var lidt timing, der smuttede, men generelt var Max flot på, og der var rigtigt godt flow i programmet. Anita havde nogle tips til min del af programmet, som er noteret, og vi er så klar som vi kan blive.

Med to syge trænere har både Nose Work og fitness ligget stille et par uger, men i dag var Tina frisk igen, og jeg fik en skøn træningstime, inden jeg kørte til Viby for at træne med hundene. Videoen for oven var en nye øvelse.

Max og Lille Bjørn kører med klatten

Titlen var nem: for to år siden skrev jeg blogindlægget Max kører med klatten, det var i forbindelse med en rallyprøve i Sydkystens Hundeskole i Osted med Anita som dommer. Max blev 3.v. i championklasse med 95 point og fik sin første pind i juniorklasse med Sebastian som fører.

I dag mødtes Anita og jeg igen i Osted, for at finpudse vores HTM-programmer inden prøverne på søndag. Vi havde begge meget præcise planer, så det var nemt.

Ringen på 20 m x 20 m blev i mangel af kegler markeret med to sko, en rygsæk og et betræk til en stol, en stol markerede midten af den ene side, der hvor den ene dommer er placeret. Anita varmede Osseau op, jeg varmede Lille Bjørn op, og så var jeg klar til at gå i ringen med Lille Bjørn.

Jeg havde omhyggeligt valgt startpunktet, men alligevel kom jeg for tæt på dommerne flere gange, så jeg skal længere tilbage og stå 5 m fra bagkant og 5 m fra højre side, for at det kommer til at passe.

Lille Bjørn gik supergodt. Nogle fine overgange, de ”nye” positioner begynder at være rigtigt gode, afslutningen også tilfredsstillende. Det er så tæt på det bedste vi kan gå, og vi glæder os meget til at vise programmet på søndag.

Derefter gik Anita og Osseau deres program, hvor jeg styrede belønningerne, og det var godt nok fedt at se deres program. De nye positioner er blevet SÅ lækre, og jeg synes det er det bedste jeg har set dem præstere ever.

Så skulle Max og jeg arbejde med rallystarter. Nose Work linen var kantbånd, og to handsker startskilt og skilt 1. Jeg arbejdede med at tage linen af, belønne, gå til kantbåndet, belønne, gå ind til startskiltet, give starttegn, starte og udføre første skilt, og belønne med leg. 4 gentagelser og masser af succes. Det hele handler om at starten skal være det fedeste i verden.

Så gik Anita og Osseau deres program en gang til på helt samme måde.

Hvorefter Max og jeg sluttede af med hans HTM-nummer, og det gik ærligt talt også ret godt. Han er på hele tiden, og det bliver fantastisk, når jeg får arbejdet lidt mere med overgangene, og helt basalt kan nummeret bedre, så jeg kan støtte ham endnu mere og vi kan følges ad hele vejen. En skøn træningsrunde!

Lessons Learned

Foto: Emmy Simonsen

Amanda har overbevist mig om at vi skal lave en HTM-prøve igen. Vi var meget enige om, at det var ret sjovt at stå for arrangementet i går 😊 Vi har fået en masse ros og konstruktiv feedback, og vi kan vist godt klappe os selv på ryggen og sige, at vi havde en god debut.

Og det havde vi, fordi der var en masse mennesker, som hjalp før, under og efter, så det hele bare kørte på skinner. Og ikke mindst fordi dommerne var hjælpsomme og konstruktive hele vejen igennem.

Jeg vil gerne specielt rose Amanda, som virkelig fik rusket i mig med hensyn til at sikre optimal kundepleje – vi fik at vide mange gange, at vi var fleksible, og det vil vi bestræbe os på at være, inden for rummelige grænser – og til at få strømlinet det administrative. Og det var altså superhyggeligt at være i sekretær/madmor lokalet, hvor Amanda styrede deltagere og papirer, Christina styrede frokost, vafler (mums) og alt andet kulinarisk samt to herlige børn 😊

Vi har fået særlig ros for

• At vi holdt tidsplanen, faktisk kom en del foran undervejs
• Holdt løbende præmieoverrækkelser (4 undervejs)
• Havde præmier til alle uanset om de bestod eller ej
• Havde flotte rosetter til alle nr. 1-2-3
• Havde fået uddelegeret DJ-opgaverne
• Fik håndteret en masse ændringer med et smil

Jeg fik lært, at det være arrangør i en disciplin, hvor jeg ikke har prøvet det før, er udfordrende. Indtil vi kom i gang var jeg lidt anspændt, og kunne først slappe af, da det begyndte at køre.

Foto: Emmy Simonsen

Men hvorfor skulle jeg selvvalgt overrække præmierne til færdighedsprøver OG være første start med Max, når jeg kunne have fået en anden til at overrække præmier OG placeret os sidst? Ja, det var da bare dumt og unfair over for Max, og det gør jeg ikke en anden gang. Han følte sig svigtet tror jeg, og man kan se på videoen i går, at han var helt væk.

Lille Bjørn var naturligvis upåvirket af alt dette, og gik bare ind og præsterede flot i vores debut i Paddington. Der var nogle dele, der ikke var trænet så meget, men han knoklede på, og vi havde det fantastisk sammen. Jeg glæder mig så meget til at udvikle dette nummer frem mod vores debut i HTM3 på Samsø.

Jeg ved jeg har været i bølgedale med Max tidligere, vi skal nok komme op igen, og med Lille Bjørn er jeg så meget meget opsat på – på en positiv måde – at få udviklet programmet. Det kan godt være hans dåbsattest siger noget andet, men Lille Bjørn virker som en ung hund i sin bedste alder, og det er et godt udgangspunkt for at træne videre.

Der var så meget flot hundearbejde på dagen, også meget jeg ikke fik set, og der er så meget jeg kunne fremhæve.

Noget af det jeg VILLE se, og som betød allermest for mig var Anita og Osseaus flotte program, der er et link til videoen i hendes blogindlæg fra i dag. Jeg har fulgt udviklingen af programmet hele vejen, og dette var bare det allerbedste de har præsteret. Jeg kunne se hvordan Osseau knoklede, jeg kunne se hvordan Anita havde overskud til at arbejde med koreografien, jeg kunne se detaljer der lykkedes – og min spontane kommentar efter prøven var, at det var 98-99 % af hvad de kunne præstere. Anita har skrevet 97 %, så det er nok et sted derimellem 😉

Rally i Esbjerg

Solrød Strand kl. 05.21 til morgen 

I dag gik turen til Esbjerg, hvor DKK Kreds 4 afholdt en rallyprøve som både talte til Årets Hund og til DM. Jeg kan jo ikke deltage i Årets Hund, og har ingen DM-ambitioner, så det gav en dejlig afslappet tilgang til dagens prøver med Lille Bjørn og Max.

Jeg fulgtes med Amanda, som havde Osseau og Dumle med. Det blev en lang dag, meget hyggelig, om end ikke med de store resultater at prale med.

Vi startede med championklasse. Susann Wheadon havde designet en lækker bane.

Jeg fik ikke taget foto af banen men her er den: 1. Send til kegle. 2. Indkald. 3. Synkron højre. 4. Dæk under gang. 5. Venstre sving. 6. Skift side bagved. 7. 270 til venstre. 8. Tysker. 9. 360 til højre. 10. bakke 3 skridt. 11. Fristende 8-tal. 12. Sit, 1 skridt sit, 2 skridt sit, 3skridt sit. 13. Bakke væk fra fører. 14. Sit, venstre om sit. 15. Bakke 1, bakke 2 skridt. 16. Synkron venstre. 17. sit under gang. 18. spring.

Vi var 16 i klassen, Lille Bjørn skulle op som nr. 4 og Max som nr. 13. Bilen holdt så tæt på, at jeg kunne hente Lille Bjørn efter banegennemgangen og varme ham ganske kort op. Han var fint på. God kontakt bortset fra lidt snus i starten. Dæk under gang og sit under gang måtte vi lave om. Bakke væk fra fører kostede 2x3 for modvillig reaktion. Og ellers 5x1. Samlet 83 point, og en fører der smilede under feedbacken, fordi jeg var meget tilfreds med Lille Bjørns indsats.

Da han havde været oppe ventede jeg lidt med at hente Max, som alligevel kom lidt for tidligt ud, fordi jeg skulle se Amanda & Osseau og Christina & Tempo. Da ekvipagen før mig var halvvejs igennem banen, gik Max og jeg rundt om banen modsat den korte vej til starten. Ingen snus tilladt og fint fokus fra ham. Jeg tog linen af uden for banen, gik ind og han løb hen til Susann ☹ Jeg kaldte ham til mig, gav klartegn og så startede vi.

Max var rigtigt meget i snus i starten, men der kom bedre fokus undervejs. Vi måtte Lave dæk under gang om, og en anden (sit under gang?). 2 1’ere og 4 i helhed for snus mv.

Vi endte som henholdsvis nr. 11 (Lille Bjørn) og nr. 9 (Max). Ikke prangende men absolut tilfredsstillende for mig. Begge hunde gik godt, begge hunde bestod, en rigtig god oprejsning efter sidste fredags prøver.

Bortset fra kampagneøvelserne med Lille Bjørn er der helt træningsfri inden weekenden i Roskilde. Jeg har næsten helt styr på hvornår jeg skal ankomme og hvordan jeg skal gøre klar til HTM2 med Lille Bjørn, som er første hund til prøven, som begynder kl. 9:10. Der er forskellig logistik, jeg skal have styr på: opstilling af telt ved rallyringen, opstilling af championbane, som jeg skal have banegennemgang for kl. 10:00, placering af hundene mens det foregående finder sted, opvarmning af Lille Bjørn afhængig af temperatur og vejr. Jeg får styr på det hele i morgen!

Det rette fokus

Anita tog ovenstående billede i starten af vores eftermiddagstræning i hallen i Viby, og det er da lige i øjet 😊 Lille Bjørn har fokus på mig, jeg har fokus på teknikken, som ikke lige ville samarbejde.

Jeg holdt mig disciplineret til planen i dag. Kort luftning af hundene. HTM2-programmet to gange med musik uden hund for at afprøve placering i forhold til dommerne. Træning af de nye positioner og overgange med Lille Bjørn. Og så spillede jeg hele nummeret, men Lille Bjørn kom først med i overgangen fra P1 til P5. Lille Bjørn gik superflot, der er virkelig kommet facon på den sidste del af programmet. Der er to små detaljer, vi skal have fokus på de kommende dage: P5 til P10 og P2 til P3. Anita fik guidet mig meget præcist!

Derefter nød vi Anita & Osseaus fantastiske samarbejde i deres HTM3-nummer. Der er kommet endnu mere skarphed i programmet, og den første gennemgang var så smuk; jeg fik virkelig tårer i øjnene over Osseaus fantastiske fokus i første halvdel af nummeret.

Max og jeg arbejdede med motivation og det blev til korte passager og belønning med 5-6 forskellige stykker legetøj, og masser af leg. Fedt.

Vi fik talt om alt muligt efter træningen og da hundene blev luftet til sidst. Bl.a. fik vi detaljeret talt om mine tilrettelæggelse af forløbet frem til starten af HTM2 på lørdag.

Der var virkelig det rettet fokus hele vejen igennem.

En skøn træningsrunde med min absolutte yndlingstræningsmakker 😉

An Englishman in Benløse

Foto: Anita

Jeg vågnede kl. 4, kunne ikke falde i søvn igen, og visualiserede Englishman og Dengang da jeg var lille et par gange hver og jeg havde mærket den fantastiske følelse efter gårsdagens reception, som inden jeg tog afsted til træning blev til blogindlægget Et minde for livet.

Jeg ankom derfor i høj stemning til træningen med Anita kl 9 i Benløse, hvor vi som sædvanlig startede med at afstemme planer. Jeg skulle arbejde med Max’ nye HTM-program, Anita med nye positioner med Osseau samt justeringer i starten af programmet og endelig skulle jeg have inspiration til starten af Lille Bjørns nye program (Paddington).

Max’ program til Englishman kan jeg rigtigt godt allerede. Det er gået virkelig mange gange på papiret og ikke mindst i hovedet. Men i dag var debut med den fulde udgave, først med julemand som agerede hund, og derefter med Max.

Det gik rigtigt godt! Jeg har virkelig musik, positioner og links inde under huden, Max er dejligt på, både fordi det er nyt, og der bare sker mere end i det gamle nummer. Anita og jeg fik talt om nogle positioner, der kunne ændres, timingen af links, og tempoet i nogle af positionerne. Det bliver bare dejligt at arbejde videre med det nummer og jeg glæder mig endnu mere til debuten 20. maj.

Lille Bjørn og jeg fik gået forskellige varianter af starten til Paddington-musikken. Der er masser af muligheder og jeg skal i første omgang have tænkt det første minut grundigt igennem; musikken passer os fantastisk, men er også krævende, der er mange steder, der kræver links, og så skal vi have lidt flere positioner med end i Dengang da jeg var lille.

Afhængig af hvordan det går med udviklingen af nummeret, kan der blive tale om debut den 20. maj, men ellers er planen at udvikle Paddington de kommende måneder, og så bevare Dengang da jeg var lille som det sikre valg til HTM2.

Jeg kørte hjem i endnu højere stemning end jeg ankom, efter 1½ times skøn træning, hvor vi virkelig på en god måde fik set på detaljer og helheder i vores respektive numre. En skøn start på lørdagen!

Rallyprøve i Kolding

I går skulle jeg til Kolding til rallyprøve med både Lille Bjørn og Max.

Der var først adgang til hallen kl. 14, så vi havde en dejlig, rolig morgen, bl.a. med en skøn tur ved vandet, som nu er isbelagt et godt stykke ud.

Bilen var godt pakket bl.a. med fire bure samt et ekstra bur, så hundene kunne være i hallen i det kolde vejr. Jeg tog hjemmefra lidt over 11 og hentede Amanda, Osseau og Dumle. Yderligere et bur plus alt muligt andet kom i bilen, så bilen var nu fyldt proppet.

Vi var fremme lidt i 14, fik luftet hundene og slæbt ind i hallen og indrettet os, og gik i gang med opvarmning, da championklassen var første klasse. Banegennemgang lidt i 15, Amanda skulle op som nr. 1 og 4, da hun derefter skulle være dommeraspirant, og jeg som nr. 3 og 10.

Jeg startede med at varme Lille Bjørn op, han var lidt oppe at køre, præcis som han ikke skal være når vi går på banen, og da jeg ikke kunne få ham til at sitte på højre side, men fik de flotteste bakker og dækker i stedet, var jeg ved at blive irriteret, og skyndte mig at bytte hund.

Max skulle naturligvis orientere sig til alle sider og snuse til underlaget, men jeg havde en fin følelse med ham, inden jeg gik i gang med Lille Bjørn igen. Sit og håndtegn, det virkede, og vi fik trænet startsekvensen flere gange så den fungerede: skift side bagved, bakke 1 – bakke 2 skridt, bakke 3 skridt.

Lige da vi gik ind på gulvtæppet, gik Lille Bjørn i snus, og jeg måtte arbejde for at få kontakt inden vi kunne melde klar. Ikke typisk Lille Bjørn, men jeg kunne se at mange i løbet af dagen havde præcis det samme problem. Starten gik fint (bortset fra snusen), bakke 1 – bakke 2 fint (skæv bak), men bakke 3 skridt måtte vi lave om. Der kom lidt lyd i ommeren, men så kørte det ellers: fin kontakt og ingen lyd. Skilt 9 var fremsending til kegle, flot. Indkald til højre side blev noget rod, han kom ind til venstre og jeg var nødt til at lave indkaldet om, og så kørte det fint derfra. Sidste skilt var bakke væk fra fører, det var lige i øjet, og et sikkert tegn på at Lille Bjørn var helt ovenpå!

Lækker fornemmelse, og det rakte til 87 point og 4.v. i et felt på 14 championhunde. Ud over de 2 x 3 var der 6 x 1, mest for langsomme reaktioner (sitter primært).

Max fik jeg varmet fint op, men i det øjeblik vi kom ind på gulvtæppet gik han i snus og halen røg ind under ham. Jeg gjorde alt det rigtige (synes jeg selv). Bakke 1, bakke 2 måtte vi lave om, han var helt i snus og forbi skiltet, og skilt 6, dæk under gang, måtte vi også lave om – han satte sig, et sikkert tegn på, at han ikke havde det godt. Der var et sted i starten hvor jeg tænkte, at han lignede en, der havde lyst til at forlade ringen, så jeg skruede ekstra op for rosen og det høje stemmeleje. Og så kørte det ellers. Bakke væk fra var superflot, og det var også her et helt sikkert tegn på, at alt var godt, for ellers ville han have sat sig.

Så også her en ret god fornemmelse. 2 x 3 og 8 x 1 (de fleste for snus) rakke til 86 point og 5.v.

Derefter var min primære opgave at sørge for de fire hunde, med korte lufteture og lidt frem og tilbage i burene. Dumle ville absolut helst være i bilen, så det fik han lov til med dækken og varmedunk, Osseau havde det fint i buret i hallen, og Lille Børn og Max var de sidste timer sammen i det store bur, og bortset fra en anelse lyd fra Max var det også en succes!

Det var dejligt afslappede ellers bare at kunne nyde rallyen på banen og gå rundt og sludre.

Vi kunne tage hjemad lidt over 19, og jeg landede i Solrød ret præcis 10 timer efter at være taget afsted.

Amanda havde en fin debut som dommeraspirant, og det var altså ret sejt at blive 3.v. med Osseau (88 point), som første ekvipage i championklasse, for han var bestemt ikke optimalt varmet op.

Endnu en dejlig hundedag!

Heldigvis har vi ingen planer i dag, det synes både hundene og jeg er helt ok. Morgenturen bør både på leg med sød Molly og en tur på badebroen.

Keep It Simple

Anita og jeg havde aftalt træning til formiddag i Hallen i Viby. Vi har hver 20 minutters kørsel til hallen, og den er bare perfekt til vores HTM-træning.

Der er ret præcis en måned til vores konkurrencesæson i HTM går i gang i Ringsted 24. marts, og jeg traf en vigtig beslutning i går aftes. Jeg havde truffet den før: Lille Bjørn skal op i HTM1 med sit HTM1-program! Men vi har jo også et fuldt og velfungerende HTM2-program, som er et minut længere, og hvor der ”bare” er bygget på HTM1-programmet. 24. marts bliver forhåbentlig min sidste optræden i HTM1 med Lille Bjørn, og det skal bare blive en skøn oplevelse, og det er der bedre chancer for med det korte end med det lange program, så derfor.

Så mod mine principper hørte jeg musikken, HTM1-udgaven af ”Dengang da jeg var lille”, på vej til træningen, fik styr på afslutningen, som jeg ikke havde helt præsent, og efter opvarmningen, gik vi det fulde nummer to gange. Det sidder 95+ % i skabet, og jeg har en fed følelse når jeg går det med ham. Hvorfor lave om på det, når der ikke er grund til det? Vi skal tidsnok komme i klasse 2 og gå den fulde udgave af nummeret.

Vi fik talt om afslutningen, hvor Lille Bjørn helt klart en klar forventning om. at der kommer legetøj cirka når han går mellem mine ben til sidst, og nummeret ikke er helt slut endnu. Helt samme mønster som da vi gik LP, og han havde helt styr på at lige efter næseprøven skulle der leges.

Vi fik lavet afslutningen om, så han nu går mellem benene, jeg står roligt. når musikken slutter, får ham ud i højrepositionen, går stille ud af ringen, og når vi er kommet ud løber vi hen til legetøjet. Det virker, og skaber meget mere ro i afslutningen af selve HTM-nummeret.

Max’ opvarmning var en fuld udgave af HTM-nummeret uden musik, og med masser af belønning undervejs. Og derefter en fuld udgave med musik, hvor Anita styrede belønningen.

Vores nye start er bare blevet supergod og den kørte knivskarpt. Pludselig stoppede musikken og jeg troede der var noget galt, indtil jeg kom til at tænke på at jeg skulle belønne. Julemanden er et fantastisk hit, vi leger med den, bytter med en godbid og fortsætter. På et tidspunkt kom Kong Wubba på banen, og den fungerede fint 2 gange, så kom der et klart signal om Max ville have julemanden i stedet, så sådan blev det.

Han gik uden sammenligning det bedste program, vi har gået, og det føltes ret godt.

Jeg blev revet med, og glemte pauserne, som jeg ellers forsøger at have helt styr på, så Max er klar i alle overgange, inden vi går videre. Det får vi styr på!

Inden imellem fik vi set og kommenteret Anita og Osseau HTM3-program, som udvikler sig så flot.

Det er bare fantastisk som vi to LP-nørder er blevet totalt grebet af HTM. Det er en fed og fascinerende disciplin, og det er skønt at arbejde med utallige finurlige detaljer og se stumperne falde på plads og pludselig udgøre en sammenhængende historie.

Endnu en skøn træningsrunde, og jeg glæder mig så meget til at vise programmerne 24. marts.

2 x RLD N aka Rallylydnadsdiplom nybörjarklass

Amanda og jeg havde i dag en aftale om at tage til Svalövs BHKs dobbelte rallyprøve i Trolleholms Ryttarförening. Efter debuten den 10. december havde jeg fået lidt blod på tanden 😉

Amanda huskede naturligvis at minde mig om, hvad baggrunden var for at gå til prøver i Sverige – nå ja, det var for at arbejde med Max i snor. Lille Bjørn var med for hyggens skyld.

Dagen blev lidt mere udfordrende end jeg havde forestillet mig. Prøven fandt sted i en ridehal, og der var meget begrænset mulighed for opvarmning på underlaget inden. Der måtte i princippet ikke være tilskuere i hallen, så der var meget stille = modsat hvad vi plejer. Lille Bjørn var inden sin første bane helt oplagt, men ganske kort tid inden vi skulle på blev han vildt optaget af en golden retriever, og jeg havde meget lidt kontakt med ham det sidste stykke tid inden vi skulle på. Først bagefter fandt jeg ud af, at det var en løbsk tæve, som havde varmet op lige op ad os.

Det gav virkelig god træning, og meget mere anstrengende end jeg havde drømt om. Helt ærligt: to danske champions der skulle gå nogle svenske begynderbaner (Nybörjarklass), hvor svært kunne det være?

Det kunne blive ganske svært skulle det vise sig.

Første prøve blev dømt at Leif Borgenlö, der var 48 deltagere, en regulær begynderbane.

Max var først på, var ikke helt med, lidt utryg af iagttage, men han gik nogenlunde ok. Sit-dæk-gå rundt om mistede vi (han var lidt oppe i dækken), og der var en masse snus. Men vi endte alligevel med 83 point og en placering som nr. 21. 11 point blev mistet på sit-dæk-skiltet. Ud over at Max ikke holdt dækken mistede han 1 point på en langsom reaktion, Derudover mistede vi 5 på snus (25 ved debut ‘en, så det var vildt fremskridt) og 1 på en skæv plads.

Lille Bjørn var oppe som nr. næstsidst, lige før den løbske tæve. Hold da op, der skulle arbejdes med kontakt. Hans fokus var det meste af tiden på indgangen til hallen. Men vi arbejdede os igennem på rutinen! Vi mistede sit-dæk øvelsen, 13 point – dels for at miste øvelsen (10), dels for manglende samarbejde (3). Derudover mistede vi 2 x 3 og 6 x 1. I alt 75 point og en placering som nr. 31.

Dagens anden prøve foregik i samme ridehal, men i den modsatte ende, så der var bedre mulighed for at varme op og lidt for at kigge med. Monique Wrambeck dømte i alt 46 ekvipager.

Lille Bjørn var blandt de først startende og gik en del bedre end første gang, men sit-dæk gå rundt var desværre med og kostede denne gang kun 10 point. Derudover meget flot kontakt bortset fra de allerførste skridt, som kostede 3 point. Derudover kun 2 langsomme reaktioner til 1 point hver og vi endte med 85 point og en placering som nr. 22.

Max havde jeg fået varmet meget fint op, der var lidt snus (3 på start og det første skilt), men derefter kørte det. Vi mistede 2 på snus, og 5 på meget langsom afdækning i sit-dæk gå rundt ((det skilte kostede 39 point på dagen!!!). Det var dagens bedste følelse. 90 point rakte til en 13. plads.

Hvis det havde været danske rallyprøver ville jeg nok ikke have været vildt stolt af 75, 83, 85 og 90 point, men jeg var meget tilfreds med hundene og mig selv i dag.

Med dagens 2 x 2 bestået har både Lille Bjørn og Max nu erhvervet deres første svenske titler nemlig RLD N aka Rallylydnadsdiplom nybörjarklass. Det er jeg ret stolt af.

Arrangementet var stort, men det blev gennemført meget strømlinet, og jeg var meget imponeret af det administrative.

I en ganske kort pause gav Margaretha, som var kommet til prøven alene for at støtte Amanda og mig, en introduktion til skiltene i Fortsättningsklass, med fokus på forskellene på til danske skilte. Desuden fik jeg et fuldt sæt svenske rallyskilte! Tusind tak Margaretha, din opbakning er bare så værdsat!!! Jeg glæder mig til at give mig i kast med Fortsättningsklass.

Også stort tillykke til Pernille og Joker, som bestod med hhv. 89 og 97 point, Amanda og Dumle som bestod med 73 og 79 point og Amanda og Osseau som bestod med 74 og 83 point og også fik titlen RLD N. Prøven til 74, tja han mistede 25 point på gøen!!! Og tangerede dermed Max’ ”rekord”, han mistede 25 på snusen ved sin debut. Der bliver ikke givet ved dørene ved de svenske rallyprøver, heller ikke i Nybörjarklass.

HTM

Efter morgentur og morgenmad fik jeg læst Nette Stormlunds blogindlæg Når fundamentet smuldrer....., som jeg vil anbefale alle, der træner hund at læse. ”Tusind tak for et fremragende blogindlæg” skrev jeg spontant efter læsningen af en masse gode tanker om hvorfor Nette (og mange af os andre) træner hunde, hvad motivationen er for os og for vores hunde.

Turen gik til Ringsted, hvor Anita og jeg havde booket hallen i 2 timer for at træne med Osseau, Lille Bjørn og Max. For 3+ år siden ville vi have trænet LP, hvor vi havde en facitliste, et klart billede af hvordan en færdig øvelse (= en øvelse til 10) skulle se ud, og præcist kunne træne i forhold til dette idealbillede.

I HTM (og FS) er der ikke nogen facitliste. Man skal selv finde musikken, man skal selv finde ud af hvilke Heelwork-positioner man vi have med, retninger og tempi ligeså, og overgangene fra en position til en anden kan varieres på utallige måder. Nu, hvor vi begge har omkring 3 års erfaring inden for disciplinerne, er vi voldsomt rutinerede :-), og vi er meget mere bevidste om, hvad der skal arbejdes med for at få sammensat nogle gode numre.

Jeg havde fornøjelsen at se den første grove skitse til Anitas HTM3-nummer, musikken er valgt og positionerne skrevet ned, jeg måtte agere sufflør undervejs, så nyt er det! Men det var bare så åbenlyst, at det var et flot, velsammensat HTM3-nummer, som passer perfekt til Anita og Osseau, og det fungerede så godt i allerførste forsøg. Der kommer til at ske en masse med det de kommende måneder, men sikken et godt udgangspunkt, her er det tydeligt at rutinen (betydning 1 jf. Rutine) i at opbygge et HTM-nummer er til stede og brugt på en meget fin måde.

 

 

Lille Bjørn og jeg skulle debutere med vores HTM2-nummer. Jeg havde næsten helt styr på positionerne, og det gik ret fint. Sekvensen med P2 og P6 krævede lidt håndtegn, og afslutningen med P9 i bakke og fremad gik i fisk, for Lille Bjørn sprang ud af bak positionen to gange, så afslutningspositionen blev den ovenfor :-)

P2 og P6 skal jeg bare træne. P9 er vist resultatet af, at jeg har ramt ham lidt for tit :-( Han vil rigtigt gerne indtage positionen, men ikke bevæge sig i den. Det må der også arbejdes med.

Max og jeg fik i første udgave af HTM3-nummeret en fin start, men jeg glemte en overgang efter cirka 1 minut, ups. Ny runde og så gik det rigtigt flot. Anita gav mig nogle gode ideer til overgange. Der er to steder, hvor det var tydeligt at jeg ikke havde et ordentlig flow i overgangene. Fra bakken i P9 til P1 har jeg bakket ham ud og i plads, og det er ikke så elegant, men Anita foreslog en spin + plads og voila! En perfekt overgang, hvor han kommer i plads, i det vi går frem. I slutningen er vi igen i P9, Max skal sætte sig og jeg gå et skridt frem. Det så lidt kluntet ud, og blev ændret til at jeg gik frem og rundt om ham; det passer perfekt til musikken og giver meget mere ro i afslutningen.

To timer fløj afsted, og jeg havde den allerbedste følelse både under og efter træningen. Samarbejdet med begge hundene fungerer rigtigt godt, og begge numre føles helt, som de skal. Det er en FED fornemmelse.

Jeg er meget, meget glad for at HTM og jeg er blevet et fast par 😉

Starten og slutningen – og alt det, der kommer indimellem

Foto: Grafiko.dk

Blogindlægget for et år siden var Minder, fotos, Nose Work og rally , om bl.a. den dag Megan fik sin DKRLCH (29.12.2010), om fotosessionen med Anita og vores fem hunde for et år siden og om Megans første Nose Work prøve. Fotoet for oven er et fantastisk minde fra fotosessionen.

De to førere og to af hundene mødtes i morges i Viby til HTM-træning, årets sidste træningstime og årets bedste!

Anita & Osseau og jeg & Max havde fordelt tiden således: FS Osseau, HTM-start Max, HTM-positioner Osseau og HTM-slut Max. Jeg var virkelig opsat på at Max skulle have en fantastisk oplevelse, og det fik han. Vi havde varmet lidt op med starten på FS-nummeret og vild leg. Starten = indgang på banen, ritualet inden startsignalet, startsignal, og det første skridt og belønning med Max i plads. Efter et par omgange kom Anita på som dommer, og vi lavede et par gentagelser og hold da op en energi der var i den start. Fuldstændig timet og Max helt på, når vi gik i gang.

I sidste runde arbejdede vi med afslutningen af nummeret, dvs. overgangen P6, P5, P10, P9 samt afslutningsposition. Fokus kom hurtigt på den allersidste del, hvor vi endte med P9 – bak – sit -Paul på knæ – venstre arm op – op/touch (Max lægger venstre pote på armen, og lægger hovedet mod armen) – Paul lægger hat. Et par gentagelser og den sad i skabet.

Hvorfor var det årets bedste træning? Fordi jeg var fuldstændig fokuseret og bevidst om kriterierene, og fordi Anita var helt bevidst om, hvad det var jeg stræbte efter – og dermed kunne komme med meget præcis feedback.

Jeg havde den dejligste følelse efter træningen, for Max havde virkelig været med i en grad, som oversteg mine forventninger. Jeg havde tre forskellige stykker rigtigt favoritlegetøj i gang, og han var ligeglad i starten med det første, men blev tændt, og jeg blev ved og ved, og jeg er sikker på Max i sit blogindlæg vil skrive, at han synes jeg var en rigtigt god fører i dag og god til at variere belønningen :-)

En skøn måde at afslutte årets træning på!