Drømme – Mål – Glæde

En dejlig frokost på Muldiverset, strålende solskin, det kaldte på en tur til Næbskoven med hundene da vi kom hjem. Tankerne fløj på den skønneste måde, og jeg tænkte, at det skulle ende i et blogindlæg – dette 😊 

På dag 2 af det første modul på MMT (Master of Mental Training™) skulle vi udarbejde vores drømmeliste. I forbindelse med kurset er en af de obligatoriske bøger The Power of Full Engagement,  og vores hjemmeopgave til næste gang er en video på max 5 minutter, med noget vi vil dele fra bogen. Min er her og kort går det ud på, at jeg blev inspireret til at genlæse mine mål og justere en del på dem. Nogle dele er uændrede, men der er andre som har fået mindre eller større fokus. 

Det afspejler i høj grad den udvikling jeg har været igennem siden jeg startede på kurset. Megakort: Mærke efter dårlige/ikke ressourcefulde følelser, og håndtere dem. Ikke at jeg ikke ”falder i”, men jeg er blevet meget bedre til at håndtere det. Det betyder mere selvkærlige mål (og drømme) og i bund grund at det er mere glæde i hverdagen. 

En masse eksempler følger 😊 

Skønne ture i skoven med hundene. 

En dejlig Freestyle oplevelse med Otto, tak til Henriette for at filme, og for dagens allerbedste ros: at jeg strålede af glæde i ringen!!! Se video her.

At overraske Mia med Sydkystens Hundeskoles Hundepris, tak til Birgit for at filme, se video her.

At have booket den første SHS Classic rallyprøve 13. december 2025 med Liv som dommer, og ”vilde” planer om en prøve, som vil blive noget særligt. 

Efter at have gennemført sommelieruddannelsen at have fokus på WSET Level 3. 

At have nogle spændende bøger i baghånden bl.a. glæder jeg mig særligt til One Thousand Vines: A New Way to Understand Wine. Og at have viljen og lysten til at nørde rigtigt meget videre med vinens vidunderlige verden. 

At fortsætte med vedvarende engagement på MMT-uddannelsen: at suge til mig, anvende, lære fra mig, inspirere. 

At have været så privilegeret at få øjnene op for Tolkiens magiske verden. På en magisk måned læste jeg hele Ringenes Herre (Eventyret om Ringen, De to Tårne og Kongen vender tilbage), jeg har mandag til torsdag læst Hobbitten og næste univers jeg skal i gang med er Harry Potters, jeg ”kom til” at sluge Harry Potter og De Vises Sten i går, og de næste 6 bind står klar i reolen, og de kommer ikke til at samle støv. 

Jeg har af faglig interesse, og fordi jeg kender Sarah lidt, bestilt Sarah Aalborgs Secure By Choice, den glæder jeg mig til at læse og skrive om. 

På musikfronten fik jeg lyst til at mindes mine tidligere teenageår, og jeg har bl.a. nydt at genhøre Beatles’ LP’erne A Hard Days Night og Help! Det gav mig rigtigt mange gode følelser at høre dem begge. 

Sidst men vigtigst. Jeg har de senere år oplevet nogle ganske store helbredsmæssige udsving. Jeg er heldigvis kommet godt igennem, men jeg ville bestemt ikke tage skade af at arbejde mere med mig selv. Forleden gjorde jeg noget ved det, jeg kontaktede Tina (den fitte coach) og begynder i næste uge på enetimer hos hende igen. Jeg kan måske ikke blive som 50-årig igen, men en fit 60-årig ville da heller ikke være dumt.

Quiz 2022, Træning, HMC

Belønningsdans efter flot beholdersøg (foto: Mia)

Der er gået en uge af 2022, og der har været en masse dejlige oplevelser allerede.

Quiz 2022 

Jeg har fået de første svar på min Quiz 2022. Jeg elsker at læse svarene, sammenholde med mine egne, og nyder de kommentarer, der følger med. 

Quizzen er ret enkel, den handler om mine hunde og mig 😊 Det er selvfølgelig kun for sjov, men dog med præmier til nr. 1-3. 

Jeg gætter selv med hvert år. Jeg er naturligvis uden for konkurrence, og plejer heller ikke at være tæt på en top-3. 

Spørgsmålene handler selvfølgelig om noget som er i fokus for mig, på den eller den anden måde. Lidt baggrundsinformation:

• Max og jeg har aldrig gået så godt som sidste år, og det vil vi fortsætte med, og naturligvis drømmer jeg stort. Vi træner nu KUN rally. Jeg er fuld bevidst om, at det mentale er alfa og omega, og det skal jeg fastholde, og specielt huske når jeg konkurrerer og træner med Max, at VI TO skal have fuldt fokus på hinanden, for så kan vi ALT.
• Jeg har fantastiske drømme med Otto, men de skal forbindes med virkeligheden, så der er en masse vi skal udvikle sammen, før vi rykker videre (i ekspertklasse). Som en meget god ven nævnte for mig ”Jeg hepper på at Otto får lov til at blive dygtigere før han skal i Ekspertklassen”.
• Selvom Rally fylder meget med begge hunde, er Otto i modsætning til Max ikke fritaget for andre discipliner. Jeg ville for nogle få uger siden definitiv have benægtet at han skulle op til færdighedsprøve 3, HTM1 eller FS1 i år. Men så sagde Anita, at det jo var en tradition om lørdagen på Samsø, så man skal bestemt ikke afskrive muligheden for ”noget” i den dur. Og så er der NW, det vender jeg tilbage til nedenfor.

Hvis du ikke allerede har indsendt dit bud, så har du indtil 23. januar muligheden for at svare på min Quiz 2022. 

Træning og konkurrencer

Selvfølgelig afspejler mine træningsaktiviteter de drømme, der ligger bag ovenstående spørgsmål 😉

Otto og jeg er på fri ved fod onlinekursus hos Anja og ser oplæggene sammen

Fra årets første otte dage kan jeg notere: Kirsten og jeg går til Bootcamp hos denfittecoach, Otto og jeg går til NW hos Merete, Otto, Max og jeg træner rally hos Johanna og jeg træner nordisk med Liv og Anja. 

I går blev opslået en stribe rallyprøver, officielle og uofficielle, som giver mig mulighed for at dømme (!) og først og fremmest giver mig mulighed for at træne med Max og Otto under konkurrencelignende forhold, nordisk rally (Max) og dansk rally (Otto og Max). 

Jeg træner en del forskellige steder, på hold og på individuel basis, og jeg kan mærke, at jeg skal minde mig selv om kriterier. Det er ganske banalt: Hvis der ikke er kriterier, giver træningen ikke mening, hverken på detailniveau eller på helhedsniveau. 

Når jeg tager fra træning, skal det være med en målbar effekt: ”noget” skal fungere bedre end det gjorde før træningen og/eller jeg skal have fået nogle ideer til videre træning, som jeg skal arbejde med. 

 Det samme med en prøve; jeg skal have nogle præcise mål, som jeg skal kunne hakke af bagefter – eller kunne redegøre for, hvorfor ikke blev hakket af – og som læsere af min blog ved, så har det intet med point eller placeringer at gøre 😉 

Hver gang jeg træner får jeg dejlige oplevelser, ting der lykkes på en særlig god måde fx, og jeg får også what happened oplevelser, som da Max smuttede hen til Johanna på hendes værsgo signal til tirsdagens træning?! Så derfor bliver jeg ved og ved for at udvikle os og fastholde det, vi allerede kan og er mere eller mindre stabilt … 

HMC

Hundesport mod Cancer (HMC) kender alle, der læser min blog. Før nytår blev en enetime i Nosework med Mia, en af min absolutte favoritinstruktører, udbudt, jeg bød og vandt! 

Jeg blev inspireret af opslaget og udbød selv en enetime i Rally, som Merete vandt. 

Begge timerne blev afviklet i dag.

Rallytræning i Jersie

I morges mødtes Merete, Isabella og jeg i Jersie og gennemgik nye skilte plus alle skilte i Ekspertklasse, for at gennemgå skilte, træne detaljer, og gå nogle korte forløb. 

Isabella var superskarp; der var en masse øvelser, som var superskarpe, og Merete fik fokus på nogle detaljer, der skal arbejdes med. En dejlig og hyggelig time, som startede i småregn og sluttede med sne, men hvem bryder sig om det, når man træner rally?!

I eftermiddags havde Mia, Otto og jeg en aftale i Ballerup, hvor min NW-time skulle indløses. 

Naturligvis havde vi skrevet sammen om, hvad jeg ønskede fokus på, og den korte udgave er, at jeg kunne tænke mig at arbejde med, hvordan jeg undgår Ottos tendens til at søge opad i køretøjssøg. 

Jeg tror det var min bedste NW-time nogensinde. 

Udesøg 1 (foto: Mia)

Udesøg 2 (foto: Mia)

Udesøg 3 (foto: Mia)

Der var et søg på en trailer til at starte med, et NW1 beholdersøg, 4 NW1 udesøg og derefter fokus på køretøjssøg. Efter hvert søg fik jeg feedback, og jeg kan roligt sige at jeg rankede ryggen en del gange undervejs, for det gik supergodt. 

Otto gik fantastisk og arbejdede på toppen hele timen. 

Udesøg 4 - det er svært, jeg har brug for hjælp! (foto: Mia)

Det sidste udesøg var lidt kringlet for Otto, og han bad om hjælp undervejs; jeg gav en markering, som jeg fortrød lige efter, og Otto fik lov at gøre arbejdet færdigt. 

Køretøjssøg (foto: Mia)

Den sidste del handle om køretøjssøg. For 1½ år siden var Max og jeg på kursus i køretøjssøg hos Mia Køretøjssøg i særklasse, og i dag havde vi fokus på trinnet før det, der blev trænet dengang. Gradvis og systematisk kom vi igennem struktureret opstart (sted, starttegn) og hurtig succes og det blev gradvis opbygget, og hold da op en forandring på ganske kort tid; jeg tror Otto var oppe max 3 gange, og det var primært pga. dårligt førerarbejde. Jeg fik arbejdet med mine egne positioner og mit tempo, når jeg går om køretøjet. 

Opsummering: Otto er en superstjerne (intet nyt i det), hans fører har fået nogle områder han kan arbejde med. 

Og til sidst fik Mia og jeg, som jo egentlig kender hinanden ret godt i vores tilgang til træning og prøver, talt om præcis det: hvordan man få sat specifikke mål for de enkelte træninger og prøver, så begge dele bliver effektive og målbare. 

Jeg kørte hjem i virkelig opløftet stemning efter en ekstraordinær træningstime.

Sommerferie del 3

Jeg fik ikke taget fotos til aftenens rallytræning, så her ses Otto og Max der lader op derhjemme :-)

I onsdags var vi i Køge, bare for at opleve vores lokale provinsby igen, det er længe siden vi bare er gået rundt dernede. Vi så en masse nyt, og opdagede spændende steder, vi skal besøge. Vi endte med at få en forrygende frokost på Bistro 17, den fik sit eget blogindlæg i onsdags.

Til aften var vi nået til sidste runde træning i Sommerbootcampen, hvor Amalie kørte os igennem et hårdt og velgørende program.

Appetitten til aftensmaden var ikke stor, så vi fik lidt bare lidt ost og kiks, og feriens første vin hjemme: Edelbauer, Orange - Abartig Einfach! 2019, en vidunderlig orange vin fra Østrig.

Torsdag var vejret fantastisk og vi besluttede os spontant for at booke billetter til Camp Adventures Skovtårn.

Det var en fantastisk oplevelse! En dejlig tur til tårnet, en enestående udsigt fra tårnet og en lige så dejlig tur tilbage til udgangspunktet. De trætop-klatrebaner kunne godt friste lidt, og vi skal nok få lokket svenskerne derover ved lejlighed.

Vi fik også mulighed for at besøge en af Glamping-hytterne, og den kunne da godt friste til en overnatning eller to 😊

Tatar i topklasse!

Da vi var færdige var klokken tæt på 12, og vi reserverede spontant bord til frokost på Rønnede Kro, og fik to lækre stykker smørrebrød hver. Kirsten fik Håndpillede rejer, smilende æg, citronmayonnaise og karse samt Hønsesalat på surdejsbrød, syltede & tørret svampe og coppa. Jeg fik Kroens kryddersild, smilende æg, løg, capers og urtecreme samt Kalvetatar, speltkerner, ristet porre, porrecreme og syltet agurk. Alt sammen superflot og lækkert.

Jeg har i løbet af ferien fået læst Nicklas Brendborgs Gopler ældes baglæns, videnskabens svar på et længere liv. Det er en bog der er klar til at eksplodere, så spækket er den med lærdom (på den gode måde) om at blive ældre, om at udsætte aldringen og muligvis blive yngre.

Første del handler om eksempler fra naturen. Anden del beskriver en lang række videnskabelige forsøg. Og tredje del er udmøntningen i konkrete råd. Det er lærd, men fortalt på en pædagogisk måde, ret nørdet indimellem, men med mening.

Så her er nogle gode råd, hvis du vil leve længere – ingen argumenter her, dem må du finde i bogen:

• Fastning i passende dosering
• 2-4 kopper kaffe om dagen
• Det, du spiser, men det er meget individuelt hvordan og hvor meget, så der er ikke én kur, der passer alle 
• Vær i god form, dyrk motion. ”Hvis motion var en eller anden form for pille, ville det være verdens bedste medicin.” Motion i form af kredsløbstræning (gerne en kombination af steady-state og intervaltræning) og styrketræning
• Lad være med at ryge
• Hav god tandhygiejne
• Vær bloddonor
• Tro på det (hvor gammel du føler dig i forhold til din egentlige alder, er med til at forudsige din risiko for at dø), jf. Placeboeffekten, hvor ens forventninger og mentale tilstand har en bevislig medicinsk effekt
• Have en mening med livet. Mennesket er et socialt væsen, og at være der for andre og dele sit liv, med mennesker man holder af, er afgørende. Lykkelige mennesker lever længere.

Jeg tror fuldt og fast på alle delene, som er videnskabeligt velfunderede.

Til aften fik jeg læst Mias blogindlæg Tanker om Nose Workprøver, mål og værdier, og inden jeg havde set mig om skrev vi sammen om den, og jeg fik inspiration til hvordan jeg kan supplere den mentale værktøjskasse i forhold til håndtering af træning/prøver. Det er nemt, når jeg i øvrigt er helt enig i Mias tanker 😊

I dag læste jeg fire af de syv fortællinger i Jo Nesbøs Jalousimanden og andre fortællinger. Jeg har intet læst af ham før, men fik lyst til at læse disse noveller på grund af en overstrømmende anmeldelse i Politiken. Jeg er ikke ret imponeret må jeg indrømme. Der er utraditionelle indfaldsvinkler i et par af de korte noveller, men de er ikke ret spændende og deres afslutninger er lidt kedelige, om end dramatiske. Den lange titelnovelle er der mere kød på, men den er ret forudsigelig. Jeg krydser fingre for de sidste tre noveller 😉

Til aften stod den på indendørs rallytræning for første gang meget længe, med både Otto og Max i Sjællands Agility Center hos Johanna. Der var en stribe korte selvtræningsbaner og en længere lidt kringlet bane, som vi skulle gå i tiden hos Johanna.

Otto har et fantastisk fokus. Der var nogle forstyrrelser, som han naturligt reagerede på, men heller ikke mere, han var på igen umiddelbart efter. Der var flere øvelser, som jeg var i tvivl om hvor godt vi kunne, men det voldte ikke de store problemer, selv 321 på venstre side gik fint.

I selvtræningen fik vi arbejdet lidt med dæk i forskellige kombinationer, som har drillet lidt på det sidste, og det gik naturligvis strålende. Vi fik også arbejdet med felt, og jeg kunne for første gang for alvor mærke, at jeg glæder mig til at vi skal begynde i øvet klasse.

Max’ selvtræning gik fantastisk. Vi arbejdede med alle sekvenser både på højre og venstre side, inden den individuelle tid, og hans fokus er bare uforligneligt.

På banen var der to fejl, som var superlærerige.

Den ene var sit foran fra venstre og den korte vej på plads, hvor Max gik den lange vej, fuldstændig samme fejl som til prøven 28. juli hos Maiken. En hurtig analyse afslørede, hvad jeg gjorde forkert: jeg brugte højre hånd til at guide ham ind foran, og så førte jeg den videre, så Max troede han skulle følge med!!! Den var nem at rette.

Den anden fejl var spring ro spring på højre side, hvor jeg drejede 180 grader venstre om til sidst, og Max tog springet igen. Jeg skulle naturligvis været drejet 180 grader højre om, så han vendte væk fra springet 😉 Perfekt at opdage til træning fremfor til en prøve.

Jeg belønnede massivt på begge baner, så Johanna kom med nogle anbefalinger af, hvordan jeg skal arbejde med varieret belønning frem mod DM, for at reducere forventningen til SÅ massiv belønninger.

Perfekt træning og jeg kørte opløftet hjem, som jeg stort set altid gør fra træning.

Bortset fra 29. august, dagen efter DM, er alle lørdag og søndage i august besat med rallyaktiviteter. Denne weekend er det kursus med Ida Lindgren, lørdag med Sydkystens Hundeskole og Otto, søndag med landsholdspotentiale og Max. Derefter kan Kirsten og jeg med god samvittighed holde ferie på Bornholm indtil fredag, hvor det sidste skal gøre klar til landsholdskvalifikationsprøverne den 14.-15. august, som jeg glæder mig vildt meget til at dømme. Og til at kunne annoncere landsholdet den 15. om eftermiddagen, landsholdet der skal repræsentere Danmark ved NM 2021 til december.

Guddommelig træning

Fuldt fokuseret ekvipage (foto: Camilla)

Det startede i Hvalsø, hvor først Otto, siden Max, skulle træne rally hos Camilla Schapel (Absolut Hund).

Otto: (foto: Camilla)

Otto var MEGET optaget af underlaget, og jeg var bestemt ikke skarp nok i mine kriterier i første runde, hvor vi gik min egen øvet bane fra 31. marts 2021. Camilla og jeg fik talt om kriterierne – og i anden runde, hvor jeg havde sænket kriterierne, gik alt fint, og jeg fik det flotteste fokus.

Max (foto: Camilla)

Inden jeg skulle gå med Max (ekspertbanen fra 31. marts 2021) fortalte jeg Camilla om mine kriterier baseret på læringen i fredags i Zakkai. Meget stikordsagtigt var de: ”plads”, hvis Max var på vej væk, ”Max plads”, hvis foregående ikke virkede, sænkede skuldre, ro på hænderne. 

Vi gik en rigtig fin bane, faktisk superflot. Efter feedback om nogle detaljer, gik vi det meste af banen igen, vi aftalte at Camilla skulle bestemme hvornår vi stoppede. 

Max og jeg var 100 % i boblen, og gik en drøm af en bane!!! Jeg kan ikke mindes, at jeg har gået så god en bane til træning, og det var så fed en fornemmelse. Max var 100 % på, der var ingen lyd, og vi kan ikke gå bedre … uha hvor var det fedt.

Camilla skrev til mig senere: ”I gik så flot sammen i dag, det hele gik op i en højere enhed, det var en fornøjelse at se😍”, og det er hvad der er sige om den sag 😉 

Det bedste af det hele er, at jeg kan rekonstruere hele forløbet: overvejelser, opvarmning, de sidste 30 sekunder før vi gik på banen osv.

Jeg kørte hjem med de allerbedste følelser indeni: to dejlige træningstimer, og ikke mindst en Max, der strålede, og gav mig et mentalt boost af den anden verden.

Tusind tak til Camilla for fantastisk træning og superanvendelig feedback. 

Jeg fik en hurtig frokost, og så tog Otto og jeg til Rødovre, hvor vi havde en aftale med Mia Rasmussen om en enetime i Nose Work. Otto og jeg skal op i NW1 13. maj, vi mangler i den grad træning, så aftalen var at afprøve de forskellige NW1-øvelser og så tage den derfra.

(Foto: Mia)

Beholdersøg. Det første var ikke godt, jeg startede ikke Otto ordentligt, og fik hurtigt lavet fejlmarkering. Mia gav tips om startsignaler/-ritualer, og det arbejdede jeg med resten af timen. Dagens allersidste søg var også et beholdersøg, og Otto startede perfekt, og jeg fik markeret korrekt uden problemer.

Køretøjssøg. Vi lavede et på min bil, og det gik fint. Jeg var dog ikke nok opmærksom på, at han var ude at samle fært på et tidspunkt, og jeg skal arbejde med at han bliver nede. Men superflot arbejde af Otto og fin markering.

Indesøg. Det havde vi ikke rigtigt mulighed for, men Mia havde lavet et under et halvtag. Otto arbejdede igen fint og lavede en flot markering. 

Udesøg. Det fik vi arbejdet mest med, og det gik fra godt til fantastisk 😊 Otto arbejder meget koncentreret og systematisk, og jeg skal bare nære mig, så skal han nok finde kilden. Der var flere ganske svære søg, som han løste på flot vis. 

Der var bl.a. et på ovenstående område. Otto gik først til risten og tjekkede den, mod porten ud mod vejen, drejede til højre og på ingen tid finsøgte han et område og markerede! Midt i prik! 

Og så var der et søg, hvor søgeområdet var et stort indhegnet område, indgangen var lågen, og jeg satte Otto i gang. Den åbne låge blev undersøgt grundigt ind- og udvendigt, Otto gik ind og lige til højre/for neden for indgangen blev kilden markeret. Jeg var ved at eksplodere af stolthed, for det var bare så flot arbejdet af Otto. Et ikke helt enkelt tærskelsøg løst på flotteste vis. 

Hvad skal jeg arbejde med: starter generelt (evt. startsignal pr. øvelse?), linehåndtering, afstand til Otto, bevægelse mens der søges, blive ved med at give Otto tid, at søge lavt på køretøj … 

I bund og grund var jeg vildt imponeret af Otto, som efter en lang træningspause var suverænt dygtig. 

Min selvtillid fik et boost af de helt store, og fuldendte en fantastisk træningsdag. 

Tusind tak til Mia for perfekt tilrettelagt træning og superpræcis og anvendelig feedback.

Endnu en dejlig dag

Otto er så klar, foran min begynderbane

Jeg var inviteret til at dømme rallyprøver hos Dansk Collie Klub ved Rishøj Idrætscenter i dag, og det blev en fantastisk dag. Der var rigtigt meget flot førerarbejde og det var en fornøjelse at dømme.

Jeg bliver altså nødt til at fremhæve Liv og Mia. Det er er skønt, som de har kastet sig over rally, og de spreder den skønneste og gladeste stemning med deres sprudlende humør, uanset hvordan det går.

I dag kastede de bl.a. glans over øvet klasse.

Mia og Molly debuterede i klassen og gik blændende. Molly satte ikke en pote forkert, men Mia fik desværre overset en sit i næstsidste skilt, og det kostede 10 point, så de endte med 90 point. Det affødt et forslag til et nyt skilt, se ovenfor 😉

Liv og Choice gik også fantastisk, og der var kun en enkelt lille detalje at trække for, så de endte med 99 point.

Mathilde og Boogie var også oppe, og de gik meget rutineret en ikke helt nem bane, og fik også 99 point.

Der var 11 i klassen, og de 6 fik IB, det var bestemt både et udfordrende areal og en udfordrende bane.

Liv og Choice vandt, Mathilde og Boogie blev nr. 2.

I championklasse var der 8 deltagere, og en relativt svær bane, med bl.a. en krævende afslutning. Feltet var tæt, med 2 IB og de 6 beståede havde fra 81-89 point. Poul og Rosa vandt meget fortjent, og sørme om ikke Amanda og Dumle blev nr. 2 med 85 point, efter en usædvanlig flot og disciplineret banegennemgang. Meget, meget flot arbejde af Amanda og Dumle.

Dumle og Osseau

I seniorklasse var der kun en enkelt deltager, Amanda og Osseau, de gik superflot, og der var kun to ommere at trække for. 94 point, og tæt på den første pind. Det er en fornøjelse at se samarbejdet mellem de to funkle.

Kirsten skulle til Sverige til Leahs fødselsdag, så vi havde aftalt at jeg tog Otto med, og fik arrangeret noget luftning i løbet af dagen.

Det var et reelt ikke-problem. Maria og Christian (Mathildes forældre) gik med ham om formiddagen, og jeg kunne forstå på deres tilbagemelding, at jeg vaf heldig at de ikke beholdt ham 😊

Mia og Otto

Det samme sagde Liv og Mia, som luftede ham om eftermiddagen, og socialiserede ham på sand og kunstgræs.

Jeg fik også gået med ham fra morgenstunden, efter at have stillet begynderbanen op, og han fik hilst på en mange dejlige hunde og mennesker, og fik en masse supergode oplevelser.

Til aften var der dømt luksushygge, med noget så klassisk som en bøf med tilbehør. Inden fik vi champagne, og til bøffen en vidunderlig Pinot Noir fra Anthill Farms.

Det har virkelig været en dejlig dag.

I morgen står den på rally i Ølstykke. Max er tilmeldt i championklasse, og Otto får lov at komme med.

Mere NM –en masse om 2018 og lidt om 2019

 

I weekenden har der været NM i HTM og FS i Helsinki. Jeg besluttede at se det hele denne gang, så lørdag stod den på 11 HTM- og 13 FS-programmer og i dag 6 HTM- og 7-FS-programmer i den individuelle finale.

Jeg håber ikke Lonnis og mine kommentarer i går på Messenger bliver offentliggjort, for vi var ret bramfrie i vores kommentarer til de enkelte programmer, det er sjovt at iagttage og ”dømme med”.

Det er svært at indvende noget mod kvalifikationerne til finalerne i dag, Anja og Queeny og Johanna og Soda var naturligvis oplagte, men jeg havde håbet på lidt mere dansk islæt. Men hold da op et højt niveau, ikke mindst i FS, så er der ikke råd til ikke at yde ret tæt på toppen af sin kapacitet.

Vi var vist rigtigt mange, der følte så meget med Liv, som bestemt ikke var enig med Mango, om hvad de skulle i ringen, men Liv var cool og fik så meget respekt. De skal nok komme igen, og den dag det hele fungerer for dem, bliver det ikke sjovt at konkurrere mod dem 😊

I dag havde jeg min debut som dommer, og man kan jo ligeså godt gøre det i stor skala ved et NM. Jeg dømte simpelthen med, og mine karakterer var da ikke helt ved siden af de officielle!

HVIS mine bedømmelser havde været de tællede i stedet for de officielle, ville rækkefølgen i HTM være uændret, i FS ville 1 og 2, 3 og 4 samt 5 og 6 have byttet plads.

Anja og Queeny nr. 2 og Johanna og Soda nr. 6, fuldstændig som jeg ville have dømt. Men det er altså noget ganske særligt at se netop de to stjerneekvipager stråle på den store scene: magi, showmanship, samhørighed og star quality, for at nævne nogle ord, der falder mig ind. Det var vidunderligt at opleve dem.

Jeg kunne ikke have brugt to formiddage på en bedre måde.

Som bonus fik jeg noteret en masse idéer til NM i rally og jeg fik idéer til Max’ FS-program.

* * *

Hvad har gjort 2018 til et særligt år? Jeg kunne snyde og bladre i mine hidtil 282 blogindlæg fra i år. Det orkede jeg ikke. Hvis jeg ikke kan pege det særlige ud, uden at kigge i noterne, så er det nok ikke vigtigt nok. Så her kommer det frit fra hjertet, og uden links eller andet 😊

Det allervigtigste var naturligvis at Kirsten og jeg blev bedsteforældre for tredje gang. Leah bliver 3 måneder i morgen, hun stortrives, ligesom Leo på 2½ år og Frasse på 4½ år. Vi glæder os til at fejre danske jul med hele familien på torsdag.

Arbejdsmæssigt vil jeg huske året for lidt godt, og lidt skidt, mest at jeg måtte søge professionel hjælp pga. mistanke om stress, hvilket også er blevet bekræftet, men heldigvis taget tidligt i opløbet. Jeg gider ikke slutte mit arbejdsliv med at blive stresset. Pt. har psykolog og læge været involveret, og en kontrolblodprøve får jeg resultatet i morgen – men der er mistanke om diabetes 2. Det gider jeg altså heller ikke, så jeg er allerede gået ind i en fase, hvor jeg tænker meget mere over hvad jeg spiser og drikker, og får motioneret meget mere, hvad Max synes er ganske fint! I morgen starter jeg hos fitness coach, for jeg vil gerne i bedre form og tabe mig, jeg vil helt enkelt gøre mere for forhåbentlig at leve længere og bedre. Jeg vil altså godt opleve mine børnebørn, når de vokser op og bliver voksne.

Rallymæssigt (i DKK regi) vil 2018 skille sig ud på mange måder. Den sørgelige først. Vi mistede Pia Hansen-Schwartz alt for tidligt pga. kræft, det er så sørgeligt og så aktuelt, at jeg stadig ikke bryder mig om at tænke på det og skrive om det, men hun ville om nogen have sagt – at vi skulle tænke fremad! Rallyudvalget måtte også tage afsked med Johanna, men heldigvis bare fordi hun har for travlt, og må prioritere – et problem, som ikke er ukendt. På den positive side har bevirket at rallyudvalget er blevet forynget med Amanda og Karina, og det er pragtfuldt med to unge mennesker, der brænder for rally, og forstår at holde den gamle formand til ilden på en konstruktiv måde 😉

Der har i 2018 i konstruktivt samarbejde med DcH været arbejdet på nye skilte i et skilteudvalg, og i januar offentliggøres resultatet af arbejdet og der kommer introduktionsmøder mv. Det glæder jeg mig meget til. Jeg glæder mig også meget til at NM i rally får lov at folde sig ud, men offentliggørelse af nye skilte, øvelsesbeskrivelser, regler mv. Der kommer kvalifikationsprøver og der bliver selve NM til oktober. Det er bare stort. 2018 blev også året hvor FCIs rallyudvalg blev etableret, og der drømmer vi så endnu større om EM i rally i 2021 måske … Jeg må erkende, at det er sådanne drømme der kan drive mig. Ambitiøse og realistiske mål, vi skal nok nå dem.

Jeg har dømt en hel del rallyprøver, og det var været gode oplevelser alle som en. Men at dømme finalen i Årets Hund på min fødselsdag 3. november og få to fødselsdagssange af deltagerne, det var altså noget ganske særligt, og betyder meget mere for mig, end jeg troede det kunne.

Så er der hundene. Hvordan er det gået med dem i 2018?

Først og fremmest kan jeg glæde mig over to friske og raske hunde.

Lille Bjørn er noget døv, men ikke helt, lidt stiv i kroppen, ok når man nærmer sig de 12 år, og selvom vi har droslet ned på træningen konkurrerer vi stadig på livet løs nu med fokus på HTM. Lille Bjørn har i år fået HTM1 og HTM2 titlen, er blevet Årets Hund i HTM2 i DKK og vundet Hund i Fokus titlen i HTM2. Og så har han i svensk rally opnået titlerne i både Nybörjarklass og Fortsättningsklass. Og er blevet Rally Juniormester, men det vender jeg tilbage til. Vi arbejder mod et HTM3-program med Paddington-musikken, men det ER et stort spring, så indtil videre holder vi konkurrenceformen ved lige i seniorklassen.

Max og jeg har konkurrencemæssigt ikke haft det store år. Jeg kan ikke komme i tanke om et rigtigt godt rallyresultat i år med ham. Han fik titlerne i både Nybörjarklass og Fortsättningsklass, han blev nr. 2 i Sheltieklubben 27.5 (efter en skrækkelig dag hos IF’erne dagen før), og blev nr. 2 og 3 på de to prøver på Samsø – nå ja, det var da meget godt 😉 På HTM-fronten droppede vi HTM3, det gik ringere og ringere, og et år uden at bestå en prøve er ikke sjovt. Vi vendte tilbage i FS1 for nylig, og havde en fest, og det arbejder vi videre med. Vi bliver i FS1 til vi bliver smidt ud (vi har 19 Q-point) og så hedder det FS2. Og så er der jo også Nose Work. 4 prøver i år. Vi mangler den sidste skarphed, men i 2019 får vi førstepræmierne 😊

Det ligger lige til en glidende overgang, for der er traditionen tro nogle menneskenavne, der skal nævnes, nogle der har gjort 2018 ekstra fantastisk. De er taget top of the head, og der er mange andre, jeg kunne nævne, men nu blev det disse (i alfabetisk orden).

Amanda sprang i 2018 ud som eneinstruktør og jeg har været så heldig at komme på hendes rallykonkurrencetræningshold. Det kom lige i rette tid i forhold til mit og Max samarbejde. Ligesom andre kan hun fortælle mig, hvad jeg godt véd, at det er mig, der er problemet, men hun har sørme også fundet frem til en masse konkrete punkter, jeg kan iagttage/mærke – og hendes ”indre ro” karakter ramte midt i prik. I en periode med begyndende stress, som naturligt smittede af på mit hundearbejde, var Amanda en meget vigtig katalysator, der fik ændret noget fundamentalt i min måde at tænke samarbejde med Max på.

Anita. Vi har haft en masser dejlige træningstimer, som altid er fantastisk hyggelige. Vi har været til mange konkurrencer sammen, også altid hyggeligt. Anita er perfekt at sparre med om svære emner. Vi har igen, igen haft dejlige ture til Bornholm og Samsø – rigtigt gode traditioner, som Amanda også indgår i. Middagen lørdaq aften på Samsø var for mig en god kandidat til årets hyggelige middag!

Anja. En enkelt coachingsession er det blevet til, men en helt afgørende – sådan tror jeg, jeg har følt efter hver eneste i øvrigt 😊 – den kom til at handle om hvor forskelligt jeg havde det med Lille Bjørn og Max, og om at få styr på Max’ og mine relationer. Meget at tænke over og måske også lige det afgørende input, som Amanda kunne bygge videre på som nævnt ovenfor. Og så var jeg så heldig at kunne få lov at udføre den afsluttende del af indsamlingen til Anja, som resulterede i det skønneste maleri af hende og Queeny som minde om VM 2017.

Christina og jeg ser ikke så meget til hinanden, og vi træner sjældent sammen, men når vi gør, så er det også godt. Vi har udvekslet spændende idéer – nogle bliver måske til noget i 2019. Christina overkommer det mest utrolige og i år gik det hundemæssigt op i en højere enhed med Tempo. Først med et DM i rally championklasse og så med Årets Hund i championklasse. Det er stort og så fantastisk flot og fortjent! Amanda og jeg var efter DM enige om, at det var NÆSTEN lige så stort at Christina vandt, som at vi selv havde vundet.

Johanna. En fantastisk inspiration på så mange fronter. Som (nu tidligere) medlem af rallyudvalget, som underviser (i alt), som motivator, som hvad som helst. Og så kan hun give feedback og kommentarer, så man bare føler man er verdens bedste, selvom man måske ikke tænkte sådan lige inden 😊 Og så er Johanna fantastisk at sparre med om alt muligt.

Liv. Vi har haft nogle skønne træningstimer sammen – jeg håber der kommer flere. Vi har på mange områder de samme udfordringer med visse hunde (Mango og Max), som nogle gange har deres egen agenda til konkurrencer, og det er fantastisk at have en mental åndsfælle. Jeg er næsten sikker på at Liv kunne mærke, hvor meget jeg tænkte på hende i går, da Mango benytte HTM-ringen til at hoppe rundt med sit helt eget program …

Lonni. En fantastisk kollega som sekretær for rallyudvalget. En skøn træningspartner med så mange kreative idéer og så inspirerende at være sammen med. Og en forrygende HTM-/FS-fører med Morgan. De sætter barren højt, og det lykkes de fleste gange. Det er en fantastisk del af vores fælles træning, at se hvordan de rykker. Og så kender jeg ikke nogen som Lonni, som sætter sit lys under en skæppe, så vi kan altid få en god diskussion af, hvad der betyder noget i den store sammenhæng!

Louise. Vi burde træne mere sammen, hun kan godt holde mig til ilden kan jeg mærke, måske når jeg nu begynder at flirte med FS igen, det bliver til noget mere træning?! Louise som har gjort det så fantastisk, championtitel med både Rosie og Billie, på landsholdet med dem begge, og unge Cherie godt på vej, uha de bliver fantastiske. Deres FS2 forleden gav mig kuldegysninger, så godt var det. Og så nærlæser hun min blog, så jeg er sikker på at der ikke er væsentlige fejl 😊

Mathilde. Hov, et helt nyt navn i forhold til de tidligere år?! Ja, detaljerne må I altså finde i andre blogindlæg, men Mathilde dukkede op som hende på 10 år, som gik i fjerde klasse hos Anita og som trænede rally med farmors sheltie Boogie. Hun blev spurgt, og ville heldigvis gerne gå juniorklasse med først Max og siden Lille Bjørn. Og så gik det ellers stærkt 😊 2 rallyjuniortitler, 2 DM-kvalifikationer, nr. 6 og 7 ved DM, 2 Årets hund kvalifikationer og nr. 2 og 5 ved årets hund. Mathilde kan noget helt specielt med hundene, og det samarbejde hun har især med Max er virkelig blevet bemærket – vi var mange der havde tårer i øjnene over den fantastiske bane hun gik med Max til Årets hund-finalen. Jeg håber hun fortsætter med begge hundene i 2019!

Mia. Vi træner slet ikke sammen, men hun er i baggrunden, og når vi mødes til prøver (hvorfor er det altid Nose Work, der måde der komme noget rally også?), så får jeg altid noget input, jeg ikke havde regnet med. Jeg glemmer ikke den prøve i Ringsted, hvor jeg var stået helt af mentalt efter de to første (mislykkede) søg, og Mia fik mig meget effektivt tilbage igen. Og ikke at forglemme, da hun pludselig stod på Østerlars Stadion. Jeg dømte, og så stod hun bare der ved sidelinjen og smilede. Og hun kom ”bare” for at give mig Paddington-bogen!

For hulen, 2018 var det et dejligt år. Og det lægger perfelt op til et 2019, som bliver mindst lige så godt!!!

Nose Work prøve i Ringsted – fra rigtig skidt til rigtigt godt

Beholdersøget

Jeg havde taget en meget tiltrængt omsorgsdag i dag, og formiddagen blev benyttet på allerbedste vis, idet Max og jeg deltog i en Nose Work prøve til fordel for HCM arrangeret af Johanna og Merete på Charlotte Frigasts ejendom. Flot arrangement, fine præmier til alle, og det kørte fuldstændig perfekt, med start 9:00 og vi kørte derfra kl. 12:00.

Vi var 24 deltagere, som blev delt i to grupper. Jeg var nr. 6 i den første gruppe, som startede hos Merete med beholdersøg og indesøg, og da vi byttede var der køretøjssøg og udesøg hos Johanna.

Luftning og opvarmning var som planlagt. Tænderklapren, tjek, det var der også til træning i går, det klarer vi også.

Som man kan se på fotoet, lignede det et almindeligt beholdersøg. Men bortset fra måske ½ sekund, da vi gik i gang, var der intet der lignede søgeadfærd fra Max ☹ Jeg var igennem det hele tre gange, stoppede og satte ham i gang flere gange, men lige lidt hjalp det. INTET søgearbejde overhovedet, men en total gennemsnusning af underlaget. Merete kunne kun bekræfte dette, og oplyse at vi havde været forbi den rigtige beholder tre gange uden at Max havde reageret overhovedet.

Jeg var nok ikke i det helt rigtige mode, da vi lige efter gik i gang med indesøget, men følte mig ok. Vi gik en runde langs hele vægarealet, lidt søg, men også meget snus, vi kom hele vejen rundt, og da vi forbi startstedet igen begyndte han at arbejde, hans snude kørte over et lille område, ikke en helt sikker markering, men noget der lignede, og der var jeg ikke var cool nok. Jeg markerede, og ak, det var et par cm. fra kilden.

Jeg kan roligt sige, at jeg ikke havde det godt efter de to søg, jeg glemte alt om at fokusere på det positive, og mentalt var jeg lige klar til at hente min resultatbog og tage hjem og skumle. Max blev luftet, jeg satte mig i bilen bagefter og skumlede og tænkte så konstruktivt over de to næste søg.

Allerede under banegennemgangen havde jeg planlagt hvorledes jeg skulle gribe de to søg an. Og jeg satte nogle justerede mål for, hvad vi skulle præstere efter de første to søg.

Heldigvis havde Mia tilbudt at filme de to sidste søg, og jeg luftede mine frustrationer for hende. Så vi fik lige justerede mine meget ambitiøse mål: 95 % søgeadfærd når han ikke slet ikke søgte på første søg??? Blev til søgeadfærd hovedparten af tiden. Hun mindede mig om, at han faktisk var begyndt at søge i andet søg (=positiv udvikling). Jeg fortalte om mine strategier i øvrigt (fornuftige!), og jeg kunne godt mærke at Mia fik mig til at slappe helt af, så jeg var helt klar til begge søg.

Først køretøjssøget.

Strategien var at gå ind midt på første køretøj, give søgekommandoen dér, og så følge Max. Som man kan se på videoen søgte Max noget af tiden, men var også en del væk, hvor jeg fik ham tilbage igen. Men vi kløede på, og relativt hurtigt var der noget, som jeg læste som, at han var tæt på kilden. Han gik videre, jeg guidede ham tilbage og så var der en flot markering – korrekt.

Videoen er her:

Køretøjssøg (video: Mia Rasmussen)

Det var så fedt at det lykkedes, og jeg havde det rigtigt godt bagefter, og ingen tvivl om at det søg alene havde reddet min dag.

Men der var også et udesøg.

Jeg var totalt klar, og planen var at gå ind, give søgekommando lige før bænken, systematisk gå rundt om de forskellige genstande, fra en ende af, og hvis Max pludselig tydeligt søgte i en retning følge ham. Som man kan se, var der noget søgearbejde, og endnu mere snusen. Jeg arbejdede virkelig hårdt med at få ham tilbage på sporet.

Der var ingen tvivl, da Max var ved kilden, og flot markering.

Her er videoen:

Udesøg (video: Mia Rasmussen)

Konklusion på prøven, set bagfra?

To rigtigt fine søg – ja, jeg kunne da godt tænke mig mere søgeadfærd, men under omstændighederne var det fint, og han markerede kilden i begge tilfælde. Det andet søg, egentlig meget som Max plejer at arbejde, og jeg manglede roen, da hans markering ikke var god nok. Og beholdersøget, tja, det var åbenbart lige det sted, hvor Max ikke kunne arbejde.

Så min meget negative stemning efter de første søg blev vendt til en supergod oplevelse.

Tusind tak for støtten Mia, det var præcis den rettet støtte på det rigtige tidspunkt ❤️

Rallyprøver i Dansk Collie Klub 5. maj 2018

Liv og Choice, Paul og Mia (foto: Emmy Simonsen)

I dag havde jeg fornøjelsen at dømme rallyprøver ved Dansk Collie Klubs arrangement i Høng. Det var en meget stor fornøjelse. Jeg ankom præcis samtidig med Amanda, som skulle være sekretær i rallyringen, og alt var gjort klar, så banen var lige til at stille op.

Vejret kan arrangørerne (Conni, Marieanne mfl.) ikke helt tage ansvaret for, men det var også med os.

Det helt kørte efter en snor og næsten på minuttet efter tidsplanen med champion, ekspert, øvede, junior og begynder.

Der var 7 champions, et meget fint niveau og Nette og Donna vandt med imponerende 99 point og blev nr. 2 med Casey med 93 point.

Der var 5 eksperter, Lone og Suus vandt med 95 point og fik deres andet certifikat. Superflot arbejde, hvor de blev stresset inden starten af en fører med hund, der var ved at passere startområdet netop da de skulle på banen. Liv og Mango gik den smukkeste bane og endte med 94 point efter to ommere, det var så lækkert at se deres samarbejde. HTM i topklasse på rallybanen 😊

Marieanne (som var med til at arrangere) og Stella var tilmeldt i både rally øvede og LP2, og var ved at melde fra i rally pga. muligt sammenfald og andre bekymringer. Det blev klaret med et spark i bagen fra Conni og en særskilt banegennemgang før de øvrige og så gik de lige en bane til 97 point inden de gik over og vandt LP2!!!

Alle 9 i øvede klasse bestod, de 6 med oprykningspinde. Annie og Huni vandt med 99 point.

Juniorklasse bestod af Mathilde og Boogie. De fik deres egen banegennemgang, men var oppe sammen med begynderne. De gik en superflot bane og fik 97 point med en enkelt ommer. Mathilde mente også der havde været en stram line … den havde jeg ikke set og vi fik talt om, at man ikke behøver at fortælle dommeren, hvis man synes man er trukket for lidt 😉

Mia og Molly (Foto: Emmy Simonsen)

Begynderklassen med 11 deltagere blev vundet af Helle og Sally med 100 point, det var bare så smukt at opleve deres samarbejde! Liv og Choice blev nr. 2 med 98 point og Mia og Molly nr. 10 med 82 point. Liv og Mia satte en ny standard for banegennemgange med deres jublen efter hver gennemgang, og havde nogle kreative forslag om at fx glædestwister skulle give bonuspoint. Jeg tror ikke det har de store muligheder i praksis, men det var helt klart nogle glade hunde der var på banen 😊

Der var præmieoverrækkelse efter hver klasse, præmierne var linet op uden at jeg opdagede, hvad der skete, og bøgerne var klar umiddelbart efter hver klasse, så det var min ombygning (som ikke tog lang tid), der var det langsomste i flowet. Det var bare så skønt.

Vi sluttede med en hyggelig frokost og jeg var hjemme kl 15 efter en virkelig skøn dag. Masser af flot førerarbejde, helt tjekket arrangement og gennemført god stemning.

I morgen går turen til Falsterbo, hvor Lille Bjørn og Max skal op i Fortsättningsklass for tredje gang. Jeg har fået klare dessiner fra Amanda om, hvad jeg skal gøre og ikke mindst ikke gøre, det skal nok blive en fin dag!

Nose Work i Køge Marina

Lonni har etableret et lille luksus Nose Work hold over fire onsdage. Første runde var til aften i Køge Marina, hvor Lonni havde lavet en masse ”nemme” gemmer - i mange forskellige varianter hvad angår beholder/dufte - som vi fik udpeget under banegennemgangen, samt tre sektioner, som Lonni bemandede, og hvor vi ikke fik noget at vide på forhånd andet en antal gemmer.

Jeg havde både Max og Lille Bjørn med, og startede med Max, da Mias Selma var i slutning af sin løbetid, og det ikke generer Lille Bjørn nær så meget med løbsk tæve.

Vejret var fint. Køligt, ingen regn eller sne, og ingen blæst. Omgivelserne var måske ikke de nemmeste, og hundene var lidt påvirket af det, men arbejdede generelt godt.

Max kan nogle gange være svær at læse, søger han eller snuser han bare, og når han søger, arbejder han også ret bredt. Og pludselig styrer han lige hen og laver præcise markeringer. Hvis det bliver lidt for svært, bliver han frustreret. Det meste af tiden i dag arbejdede han rigtigt godt. Der var et køretøjssøg (en anhænger), der var et søg under et sejlskib, der var flere andre, der var lige i øjet.

Lille Bjørn havde lidt problemer med de første søg, men da han først gik i gang gik det rigtigt fint. Han bliver også frustreret, når der går for længe mellem belønningerne, og han får kradseadfærd, når belønningerne ved markeringer ikke kommer hurtigt nok. Når disse læringspunkter er noteret, så skal det altså siges at han arbejdede fantastisk og lavede superflotte markeringer.

Udfordrende og lærerig træning, begge hunde arbejdede med fin intensitet, vi er så klar til næste uges træning.

Efter oprydningen fik Mia og jeg en længere snak om vores planer for FS/HTM, en rigtig god afslutning på en dejlig træningsaften.

Ordbog 2017

Amanda. Dygtig hundefører med Dumle og Osseau, skarp træningsmakker, medinstruktør på rallyhold, fast følgesvend til rallyprøver i Jylland, på Fyn og i Sverige. Anitas datter.

Anita. Min allerbedste og allerskrappeste træningsmakker. Tankelæser. Fast følgesvend til at dømme rally på Bornholm og i Odder, og til at gå til HTM-prøver alle vegne. Amandas mor.

Anja. Verdensmester i HTM med Queeny. Min coach, som stadig efter 2½ år kan få mig til at reflektere over, hvorfor jeg gør, hvad jeg gør.

ATP. Noget man får, når man bliver folkepensionist. Jeg får 849 kr. om måneden.

Blog. Et sted man skriver blogindlæg. Jeg har en ret død Filmblog, en mere aktiv blog om Mad og vin og en meget aktiv blog om Hundetræning.

Border terrier. Se Max.

Bornholm. Dansk ø kendt for ualmindeligt højt aktivitetsniveau på hundefronten både som arrangører og udøvere. Altid fede arrangementer, jeg kommer gerne som dommer, udøver eller begge dele. Også kendt for sine fantastisk dygtige udøvere, kærlige onde (!) tunger vil vide, at det er fordi de træner så meget, da der ikke er så meget andet at tage sig til på øen. Også fantastisk feriemål, og stedet for den skønneste ferie med hele familien.

Butterfly. Rekvisit som jeg ikke har anvendt siden mit bryllup tror jeg. Med 6+ blev det pludselig noget jeg skulle forholde mig til. Se påklædning.

Champagne. En gudedrik, som vi bruger herhjemme til at markere særlige lejligheder. Vi er også blevet gode til at dømme særlig lejlighed.

Charles Trenet. Fransk sangskriver, som pludselig er blevet kendt i HTM-verdenen, det er ham der synger, når Max og jeg går HTM.

Coach. Person der coacher. Se Anja.

Debut. Når man gør noget første gang. Fx HTM1 med Lille Bjørn, HTM3 med Max, svensk rally med Lille Bjørn og Max eller undervisning med Amanda.

Dengang da jeg var lille. Et af mange Kim Larsen numre man kan opleve, hvis man går til HTM/FS-konkurrence. Dette er Lille Bjørns og min sang.

DM = Danmarksmesterskab. Et mesterskab for de bedste, og noget jeg som rallyudøver kæmpede for at komme med til, og kom med til med begge hunde.

Drømme. En vigtig ingrediens og drivkraft i hundelivet og livet i øvrigt.

Dumle. Skøn, sort blandingshund med den mest logrende hale (se dig Lille Bjørn). Føres af Amanda.

Enetime. Time hos en af de bedste (fx Anja, Johanna, Sonja), typisk med Anita, for at få kompetent, direkte og konstruktiv feedback.

Farfar. En titel, som jeg bliver mere og mere stolt af. Frasse og Leo bliver bare skønnere og skønnere.

Flatcap. Se påklædning

Frasse. Ældste barnebarn og fantastisk på alle måder.

Frederiksminde. Gourmetrestaurant i Præstø med Michelinstjerne, måske årets bedste kulinariske oplevelse i konkurrence med KOKS.

Freestyle. Se FS.

FS. Disciplinen hvor hunden primært skal udføre tricks. Disciplinen hvor Max fik sin FS1-titel i år, og som Lille Bjørn har flirtet med i For Sjov klasse.

Færøerne. Øen vi besøgte i sommerferien, fordi vi ville på KOKS. Og vi har fået lyst til at komme igen.

Hangar 17. Hangar lige uden for Feldballe, hvor jeg elsker at gå til HTM-prøver. Afstanden kompenseres der rigeligt for med fantastisk hal og stor gæstfrihed.

Heelwork to Music. Se HTM.

HMC. Hundesport mod Cancer. Et initiativ hvor hundesportsfolk i Danmark laver arrangementer, hvor overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse. Sydkystens Hundeskole har i år haft en julemarch og en rallyprøve, som har skaffet pæne beløb til det gode formål.

Hotel Fredensborg. Vores foretrukne base på Bornholm, med rum til hunde og børn, luksus og service i top.

HTM. Heelwork to Music. Disciplinen hvor hundene primært er i en af de 10 definerede positioner, til daglig P1-P10. Disciplinen som i løbet af året blev til MIN disciplin.

HTM/FS Summer Camp. En årligt tilbagevendende begivenhed, som jeg deltog i for andet år. Den skal man deltage i som nørd indenfor HTM og FS. Desværre har jeg måtte melde afbud til næste år, der er en sommerferie, der skal prioriteres.

Hundepension Nyholmegård. Hundenes base da vi var i Præstø og på Færøerne. Den bruger vi gerne igen.

Hundesport mod Cancer. Se HMC.

Højrehandling. Det, der trådte i stedet for Ærespladsen, da den blev afskaffet i rally. Som konsekvens er springet til championklasse blevet meget mindre.

Jalousi. Følelsen når noget, man selv gerne ville have, går til andre. Vigtig at kunne forholde sig til.

Johanna. Den mest kreative træner af alle de mange, jeg har gået til. Kan altid finde en ny vinkel, og man kommer altid videre på konstruktiv måde.

Kadeau. Årets kulinariske skuffelse, Bornholmsk restaurant med Michelinstjerne, som den ikke levede op til, og med den mest fedtede vinmenu vi har oplevet.

Kirsten. Min kone på 38. år og den fantastiske hjemmebase, der gør hundenørderiet muligt.

KOKS. Gourmetrestaurant på Færøerne med Michelinstjerne, måske årets bedste kulinariske oplevelse i konkurrence med Frederiksminde.

Landshold. For første gang repræsenterede jeg mit land! Sammen med Louise og Billie var Max og jeg på landsholdet i 6+ ved NM. Og fik en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen.

Leo. Næstældste barnebarn og fantastisk på alle måder.

Lille Bjørn. Norwich terrier der fik sin helt store genfødsel i år med debut i rally championklasse, deltagelse i DM og Årets Hund, samt debut i svensk rally og ikke mindst debut i HTM. Kendt for fantastisk udstråling, fokus og en logrende hale, som kan konkurrere med Dumles.

Liv. En af Danmarks bedste HTM’er og hende der gav mig nogle vigtige mentale skub på et meget vigtigt tidspunkt, og fik mig til at smile ordentligt.

Lonni. Den perfekt rallyudvalgssekretær, den superdygtige udøver og hende der stod for nogle fantastiske Nose Work hold, som Max og jeg var så heldige at komme på. Vi ønsker os flere!!!

Louise. Dygtig FS’er. Billies fører, på landsholdet i FS med Billie og Rosie. Og min makker i 6+.

Luksusproblemer. Ordet jeg tænker på, når jeg ikke helt kan træffe en beslutning. Se også prioritering.

Max. Border terrier, som når han er bedst (= hans fører er bedst), kan det mest utrolige inden for FS, HTM, Rally og Nose Work. En usleben stjerne, som stadig er på vej mod toppen.

Megan. Min første LP- og rallyhund, en meget stor hundepersonlighed, som vi havde glæde af til 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Hun har lært mig ufatteligt meget og givet mig utallige store glæder, dejlige oplevelser og skønne minder. Og Amanda og Anita gav det mest uforglemmelige minde om hende (foto for oven).

Mental træning. Når jeg træner mig selv i at gøre det rigtigt til træning og prøve, inden jeg blander en hund ind i det.

Mia. En hundenørd som er på helt samme bølgelængde som mig, og konkurrerer med mig om flest blogindlæg. Vi har de samme luksusproblemer med prioritering, og breder os over alt muligt, og ændrer prioritering, dog aldrig uoverlagt, men fordi vi bliver klogere.

Michelinstjerne. En udmærkelse visse restauranter opnår, og som Kirsten og jeg i år forsøgte os med at fokusere på i en ferie med besøg på Frederiksminde, KOKS og Kadeau.

Millimeterdemokrati. Når lovgiverne med reference til en paragraf kan redegøre præcis for, hvorfor noget,  som for udenforstående ikke virker rimeligt, skal opfattes som rimeligt.

NM. Nordisk mesterskab. Se 6+.

Norwich terrier. Se Lille Bjørn.

Nose Work. Årets nye hundedisciplin, det nye sort. Max har været til uofficielle prøver og en officiel. Max har gået på hold, Lille Bjørn går på hold. Der sker noget i 2018!

Nybörjarklass. Den svenske begynderklasse i rally. Et nyt og spændende bekendtskab, som helt sikkert vil udvikle sig i 2018.

Osseau. En meget alsidig sheltie som træner/konkurrerer med Amanda i rally/LP og Anita i HTM/FS.

Pensionist. Ny titel jeg fik pr. automatik 3. november. Jeg er dog stadig fuldt erhvervsaktiv, og har ingen planer om at gå på pension.

Performancejournal. Kombinationen af et regneark med alle mulige fakta om mine hundeaktiviteter & Hundebloggen. Den løbende forstærkning af mit eget hundearbejde, og også ind imellem andres.

Plan B. Det jeg husker at have klar, når det indimellem ikke helt går, som jeg havde visualiseret.

Pokaler. Synlig påskønnelse af at en ekvipage har nået et resultat. Med tiden er jeg begyndt at foretrække rosetter, som ikke fylder så meget, og generelt er kønnere.

Prioritering. At vælge noget frem for noget andet. Erkendelsen af, at døgnets 24 timer ikke altid rækker til alt det, man gerne vil. Se også Mia.

Privaten. Restaurant i Køge, som lagde bord til mit første aftenmåltid som pensionist. Michelinniveau, og vi kommer igen!

Påklædning. Noget der kom meget mere i fokus med HTM1, HTM3, FS1 og 6+ til samme prøve, og der skulle holdes styr på skjorter, bukser, sko, hovedbeklædning (Stetson, Flatcap), jakke, vest, slips/butterfly, stok.

Que reste-t-il de nos amours? Charles Trenet sang, som bruges til Max’ HTM-nummer.

Rallyinstruktøruddannelsen. Blev gennemført for fjerde gang i år og jeg er på tredje medinstruktør (tidligere Merete x 1, Anita x 2 og nu Amanda).

Rekvisit. Se påklædning.

Rosetter. Synlig påskønnelse af at en ekvipage har nået et resultat. De findes i utallige udformninger, og de er altid sjove at modtage. Jeg har en vis svaghed for dem.

Samsø. I 1980’erne et fast feriemål, nu er fast mål til det årlige Samsø går i Hundene, som i år var det hundemæssige højdepunkt for mig, med HTM1-debut med Lille Bjørn, HTM3-debut med Max og Max’ første supercertifikat.

Skanör-Falsterbo Brukshundklubb. Stedet hvor Lille Bjørn, Max og jeg debuterede i svensk rally i Nybörjarklass. I øvrigt sammen med Amanda, Osseau og Dumle.

Slips. Se påklædning.

Smil. Det vigtigste at huske i ringen. Se også Liv.

Sommerferie. 23 fantastiske dage med Frederiksminde, Færøerne, KOKS samt Bornholm med svenskerne.

Sonja. Superskarp iagttager, instruktør og dommer i HTM/FS. Gav Louises og mit 6+-program et løft der ville noget inden NM.

Statistik. Grundlaget for en væsentlig gren af nørderiet.

Stetson. Se påklædning

Supercertifikat. Noget man kan opnå i rally. Se Samsø.

Svenskerne. Fællesbetegnelse for Christian (søn), Sandra (svigerdatter), Frasse (ældste barnebarn) og Leo (yngste barnebarn).

Sydkystens Hundeskole. Arrangør af rallyprøver og sådan noget. En nørdet bestyrelse med bl.a. Amanda, Lonni og mig, og Anita som revisor.

Teamwork to Music. En meget mere dækkende betegnelse for 6+.

The Silver Duo. Kunstnernavnet for team Louise og Paul til NM, måske pga. vores distingverede hår, måske pga. de sølvfarvede artistveste.

Visualisering. Når jeg træner uden hund, tit liggende. Jeg har gået det mest fantastiske prøver i sengen om aftenen eller om morgenen. Og virkelighedens prøver nærmere sig mere og mere drømmenes.

When I'm 64. Det Beatles-nummer Max og jeg brugte til FS1,

Æresplads. En øvelse i rally, som jeg var med til at afskaffe i år. Jeg har ikke hørt en klage over det. Se også Højrehandling.

Årets hund. En konkurrence for de bedste rallyhunde, og noget jeg som rallyudøver kæmpede for at komme med til, og jeg kom til finalen med begge hunde.

2017 – et særligt år!

Jeg plejer at gøre status på et skævt tidspunkt, så det vil jeg fortsætte med :-)

Hvad har gjort 2017 til et ganske særligt år? Først synes jeg det var nemt, så blev det svært, og så blev det nemt igen!

Det har været fantastisk ar være en del af Sydkystens Hundeskole, det har været fantastisk at træne hos Anja (også min coach), Johanna, Lonni, Merete, Sonja og vist ikke flere. Men har det gjort at 2017 var noget særligt?

Så her er et bud i alfabetisk orden og alt sammen noget, jeg vil huske 2017 for.

Amanda

Amanda er min datter i hundeverdenen, det har hun været i nogle år, men i år udviklede det sig. Vi har undervist på nogle rallykurser sammen. Vi har snart gennemført en runde af Rallyinstruktøruddannelsen sammen. Vi er til en masse konkurrencer sammen, herunder mange lange ture til Jylland og Fyn, som alle sammen har været enormt hyggelige, og med masser af hyggelig hundesnak, uanset hvordan det er gået. Nu skal vi også snart debutere i svensk rally sammen. Hvad skal jeg sige? Hun er en dygtig hundefører, hun er superdygtig til at undervise, og at opleve hende som underviser har været en ekstra dejlig oplevelse. Jeg fik også fornøjelsen at give hende og Osseau det 2. supercertifikat

Anita

Vi har kendt hinanden i over 10 år og trænet sammen i hele perioden. Hun vil helst ikke have, at jeg roser hende offentligt, så det vil jeg lade være med. Men hun er den, der kender mig absolut bedst, når hun giver feedback lytter jeg bare, for hun har ret cirka hver gang. Den sparring og inspiration jeg oplever, når vi træner, er uvurderlig. Vi kommer til rigtigt mange konkurrencer sammen, vi er rigtigt gode til at støtte og inspirere hinanden også i den sammenhæng.

Familie

Det har ikke ret meget med hunde at gøre, men i år blev noget ganske særligt, bl.a. fordi vi holdt ferie sammen med Sandra, Chris, Frasse og Leo på Bornholm, en uforglemmelig ferie, hvor vi kom meget tættere på vores børnebørn end tidligere. Der er flere blogindlæg om ferien, bl.a. dette 

Finaler

Jeg var meget opsat på at kvalificere mig til DM og ÅH i Rally med Lille Bjørn og Max, og det lykkedes også. Det var fantastisk at komme til finalerne, og det var dejligt at være med til finalerne, men nu jeg tænker tilbage var det nok ikke uforglemmeligt i forhold til nogen andre begivenheder, se længere nede. DM læs her, og ÅH læs her

Inspiratorer

Der er en del, der har inspireret mig meget i år, flere af dem er allerede nævnt, men der er to, jeg har specielt lyst til at nævne.

Mia har jeg ikke kendt ret længde, men vi er hurtigt kommet på bølgelængde, og vi konkurrerer i al fredsommelighed i nørdethed og de evindelige prioriteringer. Hun har et overskud, så man tror det er løgn, jeg bliver totalt forpustet af at læse hendes blog og opleve alt det, hun overkommer. Hun er gift, har 4 børn, har fuldtidsarbejde, har to hunde, træner og konkurrerer i alt der rimer på hund, er i år blevet uddannet HTM-dommer og Nose Work-dommer og er i gang med rallyinstruktøruddannelsen. Det er helt vildt.

Liv kan jeg huske fra jeg startede med at konkurrere i HTM, at opleve hende og Mango til Saint-Saëns’ Danse macabre var overvældende på flere måder. Først og fremmest var der samarbejde, og stærke positioner, så jeg måbede, og det gør jeg stadig, selvom musikken er skiftet ud for længst. Jeg er kæmpestor fan af Liv og hun har uden for enhver konkurrence givet mig årets bedste feedback i forhold til motivation og træning.

Lille Bjørn

Lille Bjørn har været min store stjerne i år. Han debuterede i championklasse i rally og har performet langt udover hvad jeg havde drømt om. Han har været så tæt på supercerter et par gange, han kvalificerede sig til DM og til finalen i ÅH. Ret flot af en 10½ år gammel hund.

Så fik jeg den tanke, at vi med vores ret gode plads- og højre-positioner godt kunne prøve at gå til en HTM-prøve. Med en 3. plads og en 2. plads og 7 Q-point til to prøver overgik han igen alt, hvad jeg havde drømt om. Jeg har fået de mest fantastiske dommerkommentarer og tilbagemeldinger i øvrigt, og det er bare en ren fornøjelse og evigt sjovt at træne og konkurrere med ham.

Han er også begyndt at gå til Nose Work, og i starten var jeg lidt skuffet (?) over, at han ikke gik så godt som Max, men træningen virker, og Lille Bjørn er bestemt ikke en dårlig Nose Work hund!

Louise

Louise og jeg har haft rigtigt mange dejlige timer sammen. Vi har talt om alt mellem himmel og jord, herunder også de rigtigt vigtige ting i livet, vi blev udtaget til landsholdet (se NM) og gik i skarp træning. To enetimer hos Sonja, og en del træning, og så var vi klar til NM. Vi skal arrangere nogle gode middage sammen, som i Århus til Summer camp 2016, så det er et mål for 2018.

Max

Max har på den ene side været mit smertensbarn, som har været så forsigtig, og har forladt banen både til finalen i rally DM og til ÅH. Da jeg stædigt fastholder, at det altid er førerens skyld, hvis tingene ikke fungerer, som de skal, har jeg arbejdet med motivation og glæde ikke mindst med ham. Grundformen er i orden, for at komme til DM og ÅH i rally championklasse er da bestemt godkendt :-)

At komme til NM (se NM) var ren bonus.

Han er også ret skarp til Nose Work, fik en 2. præmie ved den ene officielle prøve, vi har gået til, og har også fået pæne resultater til uofficielle NW1- og en enkelt NW2-prøve.

I FS fik vi det hele til at fungere i år, han fik FS1-titlen og blev ÅH i FS1 nr. 3 i DKK.

Det allerstørste var at debutere i HTM3, det var en drøm, der gik i opfyldelse, og jeg er bare blevet tændt så meget på den disciplin.

Megan

2017 var året, hvor vi måtte tage afsked med Megan, 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Naturligvis var det meget sørgeligt, men når det er sagt, fik vi vendt det til noget rigtigt positivt. Vi sagde farvel på det rigtige tidspunkt, hun var aktiv til det allersidste, hun havde levet et aktivt og godt liv, og hun døde med værdighed. Jeg får tårer i øjnene, mens jeg skriver dette, for hold da op, hvor har Megan givet mig meget – jeg savner hende af og til på den rigtigt gode måde: minder, der popper op, og som jeg med glæde tænker tilbage på. Vi fik sagt farvel på den helt rigtige måde

Michelin

I august holdt jeg for første gange i umindelige tider 3 ugers ferie og de blev brugt til fulde med Præstø, Færøerne og Bornholm som de tre hoveddestinationer – og så Solrød indimellem. Vi havde valgt at have fokus på det kulinariske, så ferien omfattede besøg på tre Michelin-restauranter: Frederiksminde (Præstø) , KOKS (Færøerne)  og Kadeau (Bornholm) . Frederiksminde og KOKS var fantastiske, Kadeau ikke i nærheden af Michelin-niveau. Til min fødselsdag (se pensionist) var vi på Privaten i Køge , og det er til gengæld på Michelin-niveau …

NM

Louise, Billie, Max, og jeg kom til NM i 6+ i Viborg, og det var en meget stor oplevelse. Vi havde trænet en del (se Louise) og det var en virkelig skøn oplevelse at være en del af det danske landshold. Det var vildt hyggeligt at være sammen med holdet under NM, og som bonus fik vi en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen ud af det. Her er blogindlæg fra finaledagen 

Pensionist

3. november skete det: Jeg blev 65 år og er dermed officielt pensionist. Eller har nået pensionistalderen. For jeg har bestemt ikke planer om at gå på pension. Jeg er involveret i flere spændende projekter i Nets, og jeg håber at være aktiv på den front i mindst et par år endnu.

Samsø

Samsø ligger tilfældigvis sidst i den alfabetiske rækkefølge, men mentalt er det måske årets oplevelse. Det var dér, så meget gik op i en højere enhed. Jeg tog over fredag med begge hundene, spiste middag med Louise og Henrik, overnattede sammen med Anita og Amanda, var til HTM-prøver lørdag (Lille Bjørns debut i HTM1, Max’ debut i HTM3) og rally søndag (Max’ første supercertifikat) og hundene performede på absolut totalniveau. Alt gik op i en højere enhed den weekend og den står for mig som en milepæl i mit hundeliv. Et blogindlæg om weekenden