Joe Dispenza: Becoming Supernatural – How Common People Are Doing the Uncommon (2017)

Hvad vil det sige at være Supernatural (overnaturlig)? Den Danske Ordbog definerer det: ”som ikke hører til naturens eller virkelighedens verden, men tilskrives kræfter uden for denne”.

Joe Dispenza gør i Becoming Supernatural (udgivet på dansk ”At blive overnaturlig: Hvordan almindelige mennesker gør det ualmindelige”) op med denne definition. Bogen handler, om hvad der er muligt, når vi forlader det han kalder space-time (rum-tid), dvs. den tredimensionale Newtonske verden, som vi kender den og ved at aktivere vores koglekirtel (epifysen, engelsk: pineal gland)), kan bevæge os ind i time-space (tid-rum), kvanteverdenen, den femte dimension.

Joe Dispenza arbejder inden for et bredt felt af kompetenceområder: fysik, kvantefysik, epiGenetik, psykoneuroimmunologi, neurokardiologi, elektromagnetisme, neurovidenskab og ikke mindst neuroendokrinologi. Interaktionerne mellem nervesystemet og det endokrine system, som til sammen styrer kroppens fysiologi. 

Det endokrine system (kilde: Wikipedia)

Der er er et usynligt energi- og informationsområde om hver af de viste kirtler:

Hvis vi kan fjerne fokus fra vores krop og fokusere på det hinsides, får vi adgang til kvanteverdenen, en immateriel verden, hvor tiden ikke findes og vi kan realisere alting.

Bogen beskriver hvordan vi kan lære at få har adgang til kvanteverdenen. På samme måde som en antenne oversætter signaler til en tv skærm, fungerer koglekirtlen som en superleder, der sender og modtager frekvenser ud over det vi kan sanse (kvanteverdenen) og oversætter dem til biologisk væv (hjernen og sindet) i form af meningsfulde billeder.

Jeg fik associationer til Aldous Huxleys The Doors of Perception (1954, dansk: Erkendelsens døre), der beskriver hans erfaringer med meskalin. Joe Dispenza beskriver hvordan man med viljens kraft kan opnå den effekt.

Bogen beskriver detaljeret meditationer, som muliggør ovenstående. Der er mange eksempler på, hvordan mennesker har opnået dramatiske ændringer af deres liv – fx helbredelse af kritiske sygdomme – noget som man kunne kalde mirakuløst; men det er sket affødt af en proces, som de selv har startet ...

Et kapitel om Mind Movies/Kaleidoscope beskriver en proces, hvor man bringes i en trancetilstand og ser den Mind Movie, som man selv har skabt – som en visualisering af den fremtid man ønsker sig. Man ER i fremtiden og ens underbevidsthed vil opfatte det der sker, som virkeligt.

 

Hvorfor skal du læse bogen?

Fordi du synes det er fascinerende at læse om, hvordan du bevidst kan bringe dig selv i en tilstand, hvor du hinsides den verden, du kender, skaber din fremtid.

Fordi eksemplerne er så detaljerede og overbevisende, at du ikke kan lade være med at tro på, at DU også kan gøre det.

Fordi den præsenterer kompleks information fra mange forskellige områder på en forståelig måde.

PS: Jeg var næsten færdig med bogen, da jeg opdagede at den fandtes på dansk. Jeg vil klart anbefale den danske udgave, fordi der er en del fagudtryk, som mange formentlig ikke umiddelbart kender. 

 

Dagen før dagen

I morgen afholder Sydkystens Hundeskole sin traditionelle dobbelte rallyprøve. Det er sjette år i træk vi holder prøve 31.12 og femte gang det er en dobbeltprøve. De har været populære alle årene, og de aktuelle prøver blev overtegnet for måneder siden. Med omkring 100 starter er det et pænt stort arrangement; vi vil alle gerne nå hjem i god tid, så vi kan slappe af inden de traditionelle nytårsaftensaktiviteter, hvad de end måtte bestå i, så vi mødes allerede kl. 7:00 i hallen, der er indskrivning fra 7:30 og første banegennemgang kl. 8:00.

For fjerde år i træk uddeler vi Sydkystens Hundeskoles hundepriser til tre af de nominerede. Præmieoverrækkelsen bliver cirka midt på dagen, jeg har gjort diplomer klar, præmierne, der følger med, er gjort klar og sidst, men ikke mindst, er de tre korte taler med begrundelserne gjort klar.

Jeg har pakket bilen med alt muligt til prøven, herunder 120 stykker legetøj da vi, igen traditionen tro, har præmier til alle ekvipager uanset resultat.

Charlotte har bestilt nogle vildt flotte rosetter, jeg havde selv lyst til at deltage for at vinde en af dem, men jeg må nøjes med at dømme :-)

Jeg har tidligere skrevet tilbageblik på 2017 fra diverse vinkler: Ordbog 2017, Klassisk mad, statistik og årets dit og dat og 2017 – et særligt år!

Så som afslutning på dette årets næstsidste blogindlæg vil jeg nøjes med at skrive, at årets bedste beslutning konkurrencemæssigt var at prøve HTM med Lille Bjørn. Jeg viste programmet for Johanna til træning 23. maj Rally, HTM og Nose Work – og en sød pige.

Vi debuterede 14.10 og har været oppe i alt 3 gange officielt, ud over debuten på Samsø også den 28.10 og 17.12. Jeg citerer lige nogle dommerkommentarer: ”Nåhr, hvor er han sød! Pæne positioner. Sejt at han er helt upåvirket af dine armbevægelser (øger sværhedsgraden)”, ”Dejligt motiveret hund med logrende hale :-)”, ”Meget fin kontakt mellem dig og hunden.”, ”Han er bare så tæskesød”, ”Dejligt opmærksom hund.”, ”Rigtigt fine positioner. Superflot fokus.”, ”Dejlig opmærksom hund” og ”Super sødt program. Fik mig til at smile :-)”.

Og det var da heller ikke dumt at starte i svensk rally 10.12 og få denne tilbagemelding: ”Mycket trevligt ekipage. Fin kontakt, glädjespridare! :-)”

Det er da bare til at blive i godt humør af at læse :-)

Fotoet er et minde fra for otte år siden, da Megan blev årets spaniel i LP3.

Klassisk mad, statistik og årets dit og dat

Da vores begrænsede juleforberedelser var helt på plads, tog vi til København i dag for hyggens skyld. Det var et underligt tomt København sammenlignet med tidligere år, synes vi. Vi fik en kop kaffe i Original Coffee i Illum, fik set på en masse i Strædet, og endte på Bøf og Ost på Gråbrødretorv.

Vi gik helt klassisk med et glas champagne til at starte med og derefter entrecote, pommes frites og bearnaise og et glas rødvin fra Rhône, så fransk som man kan tænke sig og suverænt godt.

Den kraftige blæst havde gjort sit på stranden, så hundene og jeg kunne på den stort set mennesketomme strand komme tørskoet ud forbi badebroen og tage et foto i eftermiddags.

Jeg har gjort nogle meget vigtige ting klar til 31. december. For det første er taler og diplomer klar til Årets Hundepris 2017, som uddeles på dagen. For det andet er dagens 4 baner tegnet.

Så har jeg hygget mig med lidt statistik vedrørende årets prøver.

Jeg har dømt 15 rallyprøver, mine baner kan ses her.

Jeg har været til 90 rallyprøver med hundene, hvis jeg tæller det hele med, dvs. også 2 Nybörjar i Sverige, 2 juleprøver den 20. december, 7 prøver til rallydysten, 2 finaler i Årets Hund og 3 prøver til DM. Det blev til 74 officielle prøver i championklasse, 6 med Megan, 33 med Lille Bjørn og 35 med Max. De bedste point var 98 til Lille Bjørn (DM kvalifikation), 97 til Max (supercert.) og 95 til Megan – det var den 11. februar, hvor Lille Bjørn debuterede i championklasse, og jeg for første gang gik med alle tre hunde i championklasse.

Louise og jeg var har været oppe 7 gange i 6+ på et halvt år. Vi kvalificerede os til NM med vores bedste resultat 24,63 ved DKK prøve i Vejen, blev nr. 3 individuelt ved NM og nr. 2 i hold ved NM. En stor oplevelse, som har betydet rigtigt meget for mig på flere fronter.

Max og jeg var oppe 4 gange i FS1, bestod alle gange og fik pæne point. Vi endte med FS1-titlen og blev Årets Hund nr. 3 i FS1 i DKK.

Max var oppe 2 gange i HTM2 og 3 gange i HTM3. Vi bestod ingen af gangene, men specielt HTM3 på Samsø var en stor oplevelse, som gav mig en af årets allerbedste hundeoplevelser på en magisk weekend. Lille Bjørn debuterede i HTM1 på Samsø og har været oppe i alt 3 gange og overtruffet mine vildeste forventninger. Han har gået som en drøm til alle prøver, han er superglad og fokuseret, og har virkelig fået mig endnu mere tændt på HTM. Han mangler 1 Q-point i at få 12 Q point, og jeg er i fuld gang med hans HTM2-nummer.

Egentlig kan statistikken ikke bruges til meget andet, end at dokumentere at jeg har været til rigtigt mange prøver. Og billedet bliver et ganske andet i 2018.

Jeg skrev overskriften først og jeg havde tænkt at lave en liste over alle mulige positive oplevelser i år inden for forskellige kategorier. Men jeg fandt ud af, at flere af oplevelserne er ganske private, så dem har jeg ikke tænkt mig at beskrive i detaljer her. Så her bliver det udvalgte Årets et eller andet.

Årets citat: ”Det er det samme, bare modsat”

Årets blogkommentar: Mia Rasmussen ..."det hedder HTM med Lille Bjørn og HTM med Max og intet andet (altså bortset fra rally og Nose Work). " LOVE IT!!! 😂 😂

Årets bedste kursusforløb: Nose Work hold med Max hos Lonni.

Årets bedste rallyprøve: De fire prøver på Samsø med Lille Bjørn og Max under ét.

Årets bedste HTM-prøve: De to HTM-prøver med Lille Bjørn og Max på Samsø.

Årets bedste 6+ prøve: Den individuelle prøve til NM, både fordi Louise og jeg var på toppen, og – især – pga. den fantastiske opbakning fra holdet.

Årets bedste beslutning: Der er mange gode kandidater, men beslutningen om at sige farvel til Megan var helt rigtigt timet. I en anden kategori, men også en super god beslutning, var at melde afbud til DM med Max.

Årets bedste blogindlæg – når jeg selv skal sige det: Farvel Megan samt Den sidste dag - og den første.

Årets bedste enetime: Sonjas feedback til Louises og mit 6+.

Årets feedback: Amanda (fra flere prøver og træninger), Anita (ved næsten alle vores træninger, og de hyggelige ture til Bornholm og Hangar 17), Anja (coaching), Johanna (ved flere træninger), Liv (årets bedste samtale og fokus på at smile).

Der er uden tvivl meget andet, som jeg ikke lige kan komme i tanker om nu, men 2017 har altså været et rigtigt dejligt år!!!

2017 – et særligt år!

Jeg plejer at gøre status på et skævt tidspunkt, så det vil jeg fortsætte med :-)

Hvad har gjort 2017 til et ganske særligt år? Først synes jeg det var nemt, så blev det svært, og så blev det nemt igen!

Det har været fantastisk ar være en del af Sydkystens Hundeskole, det har været fantastisk at træne hos Anja (også min coach), Johanna, Lonni, Merete, Sonja og vist ikke flere. Men har det gjort at 2017 var noget særligt?

Så her er et bud i alfabetisk orden og alt sammen noget, jeg vil huske 2017 for.

Amanda

Amanda er min datter i hundeverdenen, det har hun været i nogle år, men i år udviklede det sig. Vi har undervist på nogle rallykurser sammen. Vi har snart gennemført en runde af Rallyinstruktøruddannelsen sammen. Vi er til en masse konkurrencer sammen, herunder mange lange ture til Jylland og Fyn, som alle sammen har været enormt hyggelige, og med masser af hyggelig hundesnak, uanset hvordan det er gået. Nu skal vi også snart debutere i svensk rally sammen. Hvad skal jeg sige? Hun er en dygtig hundefører, hun er superdygtig til at undervise, og at opleve hende som underviser har været en ekstra dejlig oplevelse. Jeg fik også fornøjelsen at give hende og Osseau det 2. supercertifikat

Anita

Vi har kendt hinanden i over 10 år og trænet sammen i hele perioden. Hun vil helst ikke have, at jeg roser hende offentligt, så det vil jeg lade være med. Men hun er den, der kender mig absolut bedst, når hun giver feedback lytter jeg bare, for hun har ret cirka hver gang. Den sparring og inspiration jeg oplever, når vi træner, er uvurderlig. Vi kommer til rigtigt mange konkurrencer sammen, vi er rigtigt gode til at støtte og inspirere hinanden også i den sammenhæng.

Familie

Det har ikke ret meget med hunde at gøre, men i år blev noget ganske særligt, bl.a. fordi vi holdt ferie sammen med Sandra, Chris, Frasse og Leo på Bornholm, en uforglemmelig ferie, hvor vi kom meget tættere på vores børnebørn end tidligere. Der er flere blogindlæg om ferien, bl.a. dette 

Finaler

Jeg var meget opsat på at kvalificere mig til DM og ÅH i Rally med Lille Bjørn og Max, og det lykkedes også. Det var fantastisk at komme til finalerne, og det var dejligt at være med til finalerne, men nu jeg tænker tilbage var det nok ikke uforglemmeligt i forhold til nogen andre begivenheder, se længere nede. DM læs her, og ÅH læs her

Inspiratorer

Der er en del, der har inspireret mig meget i år, flere af dem er allerede nævnt, men der er to, jeg har specielt lyst til at nævne.

Mia har jeg ikke kendt ret længde, men vi er hurtigt kommet på bølgelængde, og vi konkurrerer i al fredsommelighed i nørdethed og de evindelige prioriteringer. Hun har et overskud, så man tror det er løgn, jeg bliver totalt forpustet af at læse hendes blog og opleve alt det, hun overkommer. Hun er gift, har 4 børn, har fuldtidsarbejde, har to hunde, træner og konkurrerer i alt der rimer på hund, er i år blevet uddannet HTM-dommer og Nose Work-dommer og er i gang med rallyinstruktøruddannelsen. Det er helt vildt.

Liv kan jeg huske fra jeg startede med at konkurrere i HTM, at opleve hende og Mango til Saint-Saëns’ Danse macabre var overvældende på flere måder. Først og fremmest var der samarbejde, og stærke positioner, så jeg måbede, og det gør jeg stadig, selvom musikken er skiftet ud for længst. Jeg er kæmpestor fan af Liv og hun har uden for enhver konkurrence givet mig årets bedste feedback i forhold til motivation og træning.

Lille Bjørn

Lille Bjørn har været min store stjerne i år. Han debuterede i championklasse i rally og har performet langt udover hvad jeg havde drømt om. Han har været så tæt på supercerter et par gange, han kvalificerede sig til DM og til finalen i ÅH. Ret flot af en 10½ år gammel hund.

Så fik jeg den tanke, at vi med vores ret gode plads- og højre-positioner godt kunne prøve at gå til en HTM-prøve. Med en 3. plads og en 2. plads og 7 Q-point til to prøver overgik han igen alt, hvad jeg havde drømt om. Jeg har fået de mest fantastiske dommerkommentarer og tilbagemeldinger i øvrigt, og det er bare en ren fornøjelse og evigt sjovt at træne og konkurrere med ham.

Han er også begyndt at gå til Nose Work, og i starten var jeg lidt skuffet (?) over, at han ikke gik så godt som Max, men træningen virker, og Lille Bjørn er bestemt ikke en dårlig Nose Work hund!

Louise

Louise og jeg har haft rigtigt mange dejlige timer sammen. Vi har talt om alt mellem himmel og jord, herunder også de rigtigt vigtige ting i livet, vi blev udtaget til landsholdet (se NM) og gik i skarp træning. To enetimer hos Sonja, og en del træning, og så var vi klar til NM. Vi skal arrangere nogle gode middage sammen, som i Århus til Summer camp 2016, så det er et mål for 2018.

Max

Max har på den ene side været mit smertensbarn, som har været så forsigtig, og har forladt banen både til finalen i rally DM og til ÅH. Da jeg stædigt fastholder, at det altid er førerens skyld, hvis tingene ikke fungerer, som de skal, har jeg arbejdet med motivation og glæde ikke mindst med ham. Grundformen er i orden, for at komme til DM og ÅH i rally championklasse er da bestemt godkendt :-)

At komme til NM (se NM) var ren bonus.

Han er også ret skarp til Nose Work, fik en 2. præmie ved den ene officielle prøve, vi har gået til, og har også fået pæne resultater til uofficielle NW1- og en enkelt NW2-prøve.

I FS fik vi det hele til at fungere i år, han fik FS1-titlen og blev ÅH i FS1 nr. 3 i DKK.

Det allerstørste var at debutere i HTM3, det var en drøm, der gik i opfyldelse, og jeg er bare blevet tændt så meget på den disciplin.

Megan

2017 var året, hvor vi måtte tage afsked med Megan, 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Naturligvis var det meget sørgeligt, men når det er sagt, fik vi vendt det til noget rigtigt positivt. Vi sagde farvel på det rigtige tidspunkt, hun var aktiv til det allersidste, hun havde levet et aktivt og godt liv, og hun døde med værdighed. Jeg får tårer i øjnene, mens jeg skriver dette, for hold da op, hvor har Megan givet mig meget – jeg savner hende af og til på den rigtigt gode måde: minder, der popper op, og som jeg med glæde tænker tilbage på. Vi fik sagt farvel på den helt rigtige måde

Michelin

I august holdt jeg for første gange i umindelige tider 3 ugers ferie og de blev brugt til fulde med Præstø, Færøerne og Bornholm som de tre hoveddestinationer – og så Solrød indimellem. Vi havde valgt at have fokus på det kulinariske, så ferien omfattede besøg på tre Michelin-restauranter: Frederiksminde (Præstø) , KOKS (Færøerne)  og Kadeau (Bornholm) . Frederiksminde og KOKS var fantastiske, Kadeau ikke i nærheden af Michelin-niveau. Til min fødselsdag (se pensionist) var vi på Privaten i Køge , og det er til gengæld på Michelin-niveau …

NM

Louise, Billie, Max, og jeg kom til NM i 6+ i Viborg, og det var en meget stor oplevelse. Vi havde trænet en del (se Louise) og det var en virkelig skøn oplevelse at være en del af det danske landshold. Det var vildt hyggeligt at være sammen med holdet under NM, og som bonus fik vi en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen ud af det. Her er blogindlæg fra finaledagen 

Pensionist

3. november skete det: Jeg blev 65 år og er dermed officielt pensionist. Eller har nået pensionistalderen. For jeg har bestemt ikke planer om at gå på pension. Jeg er involveret i flere spændende projekter i Nets, og jeg håber at være aktiv på den front i mindst et par år endnu.

Samsø

Samsø ligger tilfældigvis sidst i den alfabetiske rækkefølge, men mentalt er det måske årets oplevelse. Det var dér, så meget gik op i en højere enhed. Jeg tog over fredag med begge hundene, spiste middag med Louise og Henrik, overnattede sammen med Anita og Amanda, var til HTM-prøver lørdag (Lille Bjørns debut i HTM1, Max’ debut i HTM3) og rally søndag (Max’ første supercertifikat) og hundene performede på absolut totalniveau. Alt gik op i en højere enhed den weekend og den står for mig som en milepæl i mit hundeliv. Et blogindlæg om weekenden

Et fantastisk år og grundlaget for endnu flere spændende år

Under morgenturen kørte en masse oplevelser fra i år gennem hovedet. Og hvorfor så ikke samle dem i et blogindlæg?

En vidunderlig sommerferie i Præstø, på Færøerne og på Bornholm, sidstnævnte sammen med Sandra, Christian, Frasse og Leo. Nogle skønne dage med bl.a. masser af familiehygge og måltider på tre Michelin-restauranter, hvor Frederiksminde og KOKS var verdensklasse.

Vi nåede at fejre Megans 14 års fødselsdag, og fik taget en smuk afsked med hende. Jeg får stadig tårer i øjnene når jeg læser om afskeden, men glæder mig også over at vi gjorde det rigtige – og håber vi får taget lige så god afsked med vores næste hunde– om forhåbentlig meget, meget længe.

Lille Bjørn rundede et skarp hjørne, da han fejrede 10 års fødselsdag i år.

Han debuterede i championklasse 11. februar, og hans motivation og grundtræning må siges at være i top. Der var lidt med bakningen, der skulle arbejdes med, men det er kun marginaler der skiller os fra at være med helt i toppen. Han har opnået 98 point som det højeste, hvilket gav en DM-kvalifikation, hvor han opnåede en 15. plads. Han kvalificerede sig også til Årets Hund, hvor vi endte som nr. 11. Det er SJOVT at gå til rally med ham.

På Samsø for en uge siden debuterede vi i HTM, og det var altså også en fed oplevelse. Han er så glad og ivrig – og vi bestod med glans og fik 3 Q point.

Vi er også begyndt på et Nose Work hold, vi må se hvad det ender med.

Hold da op, hvor er jeg nået langt med ham!

Max, som fyldte 6 år, er den jeg har haft allerflest skønne oplevelser med.

Mit fokus har været på rally, hvor han både er blevet nr. 10 til DM og til Årets Hund. I søndags på Samsø fik han også sit (og mit!) første supercertifikat. Når vi går bedst sammen er vi fantastiske, og vi bliver bedre og bedre til at gå godt!

HTM har været lagt lidt på hylden, men i lørdags debuterede vi i HTM3, og det har mentalt betydet et boost, hvis styrke er kommet helt bag på mig. Det var en ubeskriveligt skøn oplevelse at mærke Max og mit samarbejde fungere, og jeg er virkeligt blevet tændt på at arbejde videre med vores program.

I FS fik vi vores FS1-titel og When I’m 64 blev brugt for sidste gang. Måske. Jeg havde vist besluttet mig for at fokusere på HTM, men jeg må efter træningen i går erkende, at der er et stort potentiale på FS-siden også, og det er altså OGSÅ sjovt :-)

6+ resulterede i en af min hundekarrieres største oplevelse: at være på det danske landshold til NM. Det var totalt uventet at blive udtaget, og det blev startskuddet på et dejligt forløb, hvor Louise, Billie, Max og jeg virkelig har givet den gas, bl.a. med et par enetimer hos Sonja, og vi toppede ved NM, hvor vi blev nr. 3 individuelt og repræsenterede Danmark dag 2, hvor det danske hold blev nr. 2 i holdkonkurrencen. Stemningen og sammenholdet på landsholdet var fantastisk, det var virkelig en uforglemmelig oplevelse at være med til.

Max er også meget talentfuld i Nose Work, vi debuterede til en officiel prøve i juni med en 2. præmie. Det har potentialet til at blive endnu et fokusområde ;-)

Jeg har haft et år, hvor jeg virkelig kan mærke at den mentale træning har virket optimalt og min attitude til træning og konkurrencer har været, som den skulle. Der er et supergodt fundament at bygge videre på: Både Lille Bjørn og Max er superdygtige og skarpe, og efter sidste weekend på Samsø, som jeg anser for min bedste hundeoplevelse nogensinde, er jeg totalt motiveret for at blive ved. Med fortsat fokus på glæde og motivation til træning og konkurrencer har hundene og jeg masser af store oplevelser foran os.