Jul, mad og motion

I ferien går jeg en lidt længere morgentur med hundene end sædvanligt, ned til åen og tilbage igen, cirka 30 minutter i bjørnetempo noget af vejen. I går regnede det lidt, faktisk ret meget fandt jeg for sent ud af, bukserne blev helt gennemblødte, det var godt turen ikke var længere.

Vi havde besluttet at tage til København, dels for at shoppe lidt, dels for at få frokost. Shopping blev det ikke til så meget af, det blev kun til window shopping.

Vi endte på Gråbrødretorv og Bøf & Ost og fik en lækker lille frokost, for mit vedkommende 6 østers og champagne, samt rørt tatar og et glas rød Bourgogne.

Eftermiddagsturen med Max gik næsten til den sydligste del af Staunings Ø, der var lidt sumpet på den yderste del, så vi gik ikke helt derud.

Hjemmemotionsprogrammet skulle gennemføres, de sædvanlige 5 øvelser med 2 x 10 gentagelser, dog blev squat og lunge udvidet til 3 x 10.

Jeg fik lov at stå for aftensmaden, Salattøsens juleaftenssalat. Jeg fik samtidig indviet julegaven, et meget lækkert læderforklæde. Jeg er ret vild med mange af Salattøsens opskrifter og denne er et stort hit hjemme hos os, også når det ikke er jul.

Til aften så vi andet afsnit af Babylon Berlin. Vi er blevet ret grebet af serien. Vi ser nok tredje afsnit i aften.

I dag var vejret skønt på morgenturen og vi nød solopgangen.

Kirsten og jeg var i Irma i Greve, bl.a. skulle jeg købe en Joseph Perrier Vintage 2004 på tilbud.

Da den ikke skal stå på traditionel julemad til aften, men Kirsten alligevel synes et skaldyrsfad var for alternativt, endte vi med at vælge en andeleverpate til hovedret. Jeg fik lov at knække nogle valnødder og ordne champignonerne inden eftermiddagsturen med Max.

I jagten på nye områder at gå faldt jeg over konceptet Kløverstierne. Jeg synes 5 km var for lidt, 14 km for meget, så valget faldt på den røde rute, Trylleskov Strand Ruten, på 7½ km. Ruten passerer forbi Fuglesangsvej, så Max og jeg gik bare op til Strandvejen og var så på ruten. Vi gik i rask gang, og 100 minutter efter var vi hjemme igen, efter at have set en del af Solrød fra vinkler, som vi normalt aldrig oplever.

Kirsten havde stillet pateen til afkøling og gjort rent, og så er det bare tid til at lade julefreden indfinde sig 

Klassisk mad, statistik og årets dit og dat

Da vores begrænsede juleforberedelser var helt på plads, tog vi til København i dag for hyggens skyld. Det var et underligt tomt København sammenlignet med tidligere år, synes vi. Vi fik en kop kaffe i Original Coffee i Illum, fik set på en masse i Strædet, og endte på Bøf og Ost på Gråbrødretorv.

Vi gik helt klassisk med et glas champagne til at starte med og derefter entrecote, pommes frites og bearnaise og et glas rødvin fra Rhône, så fransk som man kan tænke sig og suverænt godt.

Den kraftige blæst havde gjort sit på stranden, så hundene og jeg kunne på den stort set mennesketomme strand komme tørskoet ud forbi badebroen og tage et foto i eftermiddags.

Jeg har gjort nogle meget vigtige ting klar til 31. december. For det første er taler og diplomer klar til Årets Hundepris 2017, som uddeles på dagen. For det andet er dagens 4 baner tegnet.

Så har jeg hygget mig med lidt statistik vedrørende årets prøver.

Jeg har dømt 15 rallyprøver, mine baner kan ses her.

Jeg har været til 90 rallyprøver med hundene, hvis jeg tæller det hele med, dvs. også 2 Nybörjar i Sverige, 2 juleprøver den 20. december, 7 prøver til rallydysten, 2 finaler i Årets Hund og 3 prøver til DM. Det blev til 74 officielle prøver i championklasse, 6 med Megan, 33 med Lille Bjørn og 35 med Max. De bedste point var 98 til Lille Bjørn (DM kvalifikation), 97 til Max (supercert.) og 95 til Megan – det var den 11. februar, hvor Lille Bjørn debuterede i championklasse, og jeg for første gang gik med alle tre hunde i championklasse.

Louise og jeg var har været oppe 7 gange i 6+ på et halvt år. Vi kvalificerede os til NM med vores bedste resultat 24,63 ved DKK prøve i Vejen, blev nr. 3 individuelt ved NM og nr. 2 i hold ved NM. En stor oplevelse, som har betydet rigtigt meget for mig på flere fronter.

Max og jeg var oppe 4 gange i FS1, bestod alle gange og fik pæne point. Vi endte med FS1-titlen og blev Årets Hund nr. 3 i FS1 i DKK.

Max var oppe 2 gange i HTM2 og 3 gange i HTM3. Vi bestod ingen af gangene, men specielt HTM3 på Samsø var en stor oplevelse, som gav mig en af årets allerbedste hundeoplevelser på en magisk weekend. Lille Bjørn debuterede i HTM1 på Samsø og har været oppe i alt 3 gange og overtruffet mine vildeste forventninger. Han har gået som en drøm til alle prøver, han er superglad og fokuseret, og har virkelig fået mig endnu mere tændt på HTM. Han mangler 1 Q-point i at få 12 Q point, og jeg er i fuld gang med hans HTM2-nummer.

Egentlig kan statistikken ikke bruges til meget andet, end at dokumentere at jeg har været til rigtigt mange prøver. Og billedet bliver et ganske andet i 2018.

Jeg skrev overskriften først og jeg havde tænkt at lave en liste over alle mulige positive oplevelser i år inden for forskellige kategorier. Men jeg fandt ud af, at flere af oplevelserne er ganske private, så dem har jeg ikke tænkt mig at beskrive i detaljer her. Så her bliver det udvalgte Årets et eller andet.

Årets citat: ”Det er det samme, bare modsat”

Årets blogkommentar: Mia Rasmussen ..."det hedder HTM med Lille Bjørn og HTM med Max og intet andet (altså bortset fra rally og Nose Work). " LOVE IT!!! 😂 😂

Årets bedste kursusforløb: Nose Work hold med Max hos Lonni.

Årets bedste rallyprøve: De fire prøver på Samsø med Lille Bjørn og Max under ét.

Årets bedste HTM-prøve: De to HTM-prøver med Lille Bjørn og Max på Samsø.

Årets bedste 6+ prøve: Den individuelle prøve til NM, både fordi Louise og jeg var på toppen, og – især – pga. den fantastiske opbakning fra holdet.

Årets bedste beslutning: Der er mange gode kandidater, men beslutningen om at sige farvel til Megan var helt rigtigt timet. I en anden kategori, men også en super god beslutning, var at melde afbud til DM med Max.

Årets bedste blogindlæg – når jeg selv skal sige det: Farvel Megan samt Den sidste dag - og den første.

Årets bedste enetime: Sonjas feedback til Louises og mit 6+.

Årets feedback: Amanda (fra flere prøver og træninger), Anita (ved næsten alle vores træninger, og de hyggelige ture til Bornholm og Hangar 17), Anja (coaching), Johanna (ved flere træninger), Liv (årets bedste samtale og fokus på at smile).

Der er uden tvivl meget andet, som jeg ikke lige kan komme i tanker om nu, men 2017 har altså været et rigtigt dejligt år!!!

I've got nothing to say but it's ok

I dag var der dømt ren afslapning.

Efter morgenturen med hundene fik jeg en kop kaffe, og gik i gang med at redigere musikken til Be My Life’s Companion, hvor der skulle laves to mindre redigeringer: de cirka 3 sekunders intro skulle gentages, og overgangen efter 1:17 (nu 1:20) skulle være mere elegant.

Derefter gik turen til København, hvor vi startede med let morgenmad på Cafe Europa. Så gik vi op ad Strøget og til Kgs. Nytorv, Kirsten købte et par sko, vi fortsatte til Magasin og købte en flaske rom til Christinan og en flaske Framboise i Magasin (tilbud!), et tørklæde (tilbud!) og videre til Marimekko-butikken. Kirsten fandt en dejlig skjorte og vi fandt et par mindre gaver til Sandra, og blev overvældet: udover at skjorten var på udsalg, fik vi som medlemmer af klub Marimekko 20 % rabat oveni det hele.

Vi endte som planlagt på Gråbrødre Torv og Bøf & Ost, hvor vi fik en glimrende frokost, og 20 % rabat ved at bruge App’en MenuCard.

På vej tilbage til bilen kom vi forbi Højbro Plads, og nød The Spirit of New Orleans, som spillede som en del af Copenhagen Jazz Festival 2017.

Så tog vi hjem og fladede ud, bl.a. med at se lidt Tour de France, og jeg fik brændt to CD’er med den opdaterede Be My Life’s Companion samt fem dele af musikken (til brug for træningen). Den skulle være klar til træningen i morgen hos Louise, hvor det er de sidste to dele vi skal træne. Jeg fik også lavet et nyt Cover til CD’en.

Max og jeg gik ned til vandet, mens Kirsten legede med Lille Bjørn i haven. Max og fyrtårnet er altid et kæmpehit, og jeg brugte det udover leg også som træning af min adfærd. Jeg slappede totalt af, uanset hvor meget han gøede og hoppede, og det dæmpede ham faktisk. Vandet var perfekt, det var næsten helt stille, det var klart, og han fik lov at apportere en del gange.

Vi var ikke særligt sultne, men Kirsten fik den fantastiske idé, at vi skulle have omelet, så vi kunne passende citere titlen på Elizabeth Davids klassiker ”An Omelette and a Glass of Wine”.

Total afslapning, to tilfredse hunde og to tilfredse mennesker :-)

PS: Der er de seneste måneder kommet et par forespørgsler på Rallyinstruktøruddannelsen, som vi har gennemført tre gange i Sydkystens Hundeskole. En fjerde gang er nu under opsejling, og det er aftalt at Amanda og jeg skal gennemføre den sammen. Det glæder jeg mig rigtigt meget til!

Minder og mærkedage

Onsdag morgen på Solrød Strand - det bliver ikke bedre

I dag er det 37 år siden Kirsten og jeg mødte hinanden for alvor. Vi havde set hinanden inden, men det var den aften vi gik ud og spiste sammen for første gang - på Baker Street i Bagerstræde.

Forretter på Bøf & Ost

Det er ikke en dag, vi har fejret specielt meget i nyere tid, men i dag var en stille dag på arbejde, og jeg skrev til Kirsten, om vi ikke skulle mødes på Bøf & Ost på Gråbrødretorv til frokost, og det gjorde vi så. En meget lækker fransk frokost på en restaurant, som stille og roligt fornyr sig, med stadig holder fast i de fundamentale dyder. Jeg fik tre fantastiske østers til forret og tartare frites til hovedret og dertil et par glas rosé Cava Dibon, Pinord. Perfekt!

Max favourite thing

Da vi kom hjem gik Kirsten tur med Megan og Lille Bjørn. Max og jeg gik til vandet med fyrtårnet. Ja, det er det bedste Max véd! Kirsten mente, hun kunne høre ham, selvom hun var mange hundrede meter væk, og ja, hans ivrige gøen går gennem marv og ben. Det blæste lidt, så Max skulle virkeligt arbejde for at komme ud til fyrtårnet, og det er sjovt at se, hvor godt han orienterer sig, selvom han bliver slået lidt ud af kurs. Det må være tæt på den ultimative (realistiske) belønning for ham.

Jeg trænede lidt bak væk med Lille Bjørn efter aftensmaden, og det var dagens træning.

Apropos mærkedage. Da jeg fortalte på arbejde, at jeg tog fri kl. 12 for at fejre 37 års mødedag, var vi nogle … øh seniorer, som kom til at tale om gamle dage. Det er i år 25 år siden jeg første gang var i PBS (nu NETS) som konsulent. Og det er præcis 7 år siden jeg begyndte på del 2 og 3 af Bob & Marian Bailey. Cueing/Criteria. Operant Conditioning Workshop. Chicken Camp, en del af det kursusforløb, som har været altafgørende for min udvikling som træner af egne hunde og underviser i hundetræning.

Der popper dagligt erindringer op på Facebook, mange vækker glade minder, andre havde jeg glemt og siger lidt nå til, uden at forklejne, at det var vigtigt dengang. Jeg synes, det er en fantastisk funktionalitet i Facebook. Men jeg véd også, at de allerbedste minder, dem skal jeg ikke mindes om. De ligger i hjertet og de dukker op, præcis når der er brug for dem.

I min blog i går beskrev jeg to gode træningssessioner, de var fantastiske, men der var ikke noget exceptionelt ved dem. Men jeg er ret sikker på, at der affødt af træningen kom mindst et indskud på kontoen for gode minder. Jeg har tidligere kaldt den doping (det hedder folderen i min mailkonto), men gode minder lyder bedre, og de fungerer som doping :-)

Doping er i denne sammenhæng et ganske lovligt hjælpemiddel, som kan trækkes frem og anvendes lige der, hvor der er brug for det. En særlig hilsen, et særligt smil, et særligt foto, en særlig gave.

I økonomiske termer er det Lykkekontoen, den som jeg bruger til ikke-budgetterede indtægter.

Hvis jeg skulle skrive en konklusion på dette, hvad jeg ikke nødvendigvis behøver (!), ville den nok være noget à la: Det er vigtigt at have styr på, at saldoen på ens egen Doping-/Lykkekonto er positiv. Men det er mindst lige så vigtigt at bidrage til, at der er positiv saldo på andres konto.

Hunde, mad og træning

I denne uge kan jeg godt være i tvivl, om der har været mest fokus på mad eller træning, så for en sikkerheds skyld skriver jeg mad før træning i overskriften. Men hunde har bestemt været i centrum.

Mandagens hundeaktiviteter startede sidst på eftermiddagen i Jersie, hvor jeg havde en aftale med Christina om en gang massage til Megan. Lidt senere havde jeg en aftale med formanden for bestyrelsen i Jersie Privatskole Ina, som viste mig skolen og gav mig et sæt nøgler, så vi nu har adgang til toiletter, køkken og undervisningslokale. Og vi må benytte skolens parkeringsplads. Det er helt perfekt for os.

Og så havde jeg mit dejlige LP-hold, som i dag blev forskånet for regn og torden, og til gengæld fik et stykke af Kirstens hjemmelavede hindbærroulade.

Hjemme igen fik jeg den mest luksuriøse roastbeefmad man kan tænke sig. Skiver af kalvemørbrad, hjemmelavet remoulade og fritruestegte løg. Fantastisk!

Tirsdag var helt fri for hundeaktiviteter, og Kirsten og jeg besluttede os for en hyggelig aften på Bøf og Ost, hvor jeg bl.a. fik en favoritterne: Moules frites.

Onsdag blev det til lidt aftentræning med Max, stillingskift, positioner under gang og 2-skridtsøvelser (fokusøvelse til på onsdag).

Torsdag stod den på LP-træning hos Joanna, desværre kun med Max, da Lille Bjørn har fået en byld i enden, ret stor, og får antibiotika. Heldigvis er den helt væk i dag, men han skulle bestemt ikke træne torsdag.

Max var en del distraheret af spændende dufte i græsset, så det blev ikke en af de mest bemærkelsesværdige træningsaftener. Men jeg noterede på den positive side specielt stillingsskift, springapport, indkald, fremsending og næseprøve.

På forbedringssiden var det specielt fællessit (han lagde sig to gange, det er længe siden jeg har oplevet det) og dirigeringen i apporten.

Fredag skulle Max af sted igen, denne gang til agilitytræning hos Johanna.

Det var varmt og til sidst var Max meget træt, men han fik vist en masse godt arbejde, og primært er det mig der skal arbejde med at placere mig mere hensigtsmæssigt forbindelse med skifter, så jeg bevæger mig mindst muligt, og stadig er de rigtige steder for at kunne støtte Max.

Jeg har ikke haft fokus på slalom, men Johanna syntes det så ok ud (50 %), så hvis jeg giver den en indsats skal det nok blive godt.

Irma blev 127 år og Kirsten havde købt en fustage østers til mig – en luksusforret af rang!

Lørdag havde jeg den store fornøjelse at skulle dømme rally i forbindelse med et arrangement i Border Collie Klubben.

Det var første gang jeg skulle dømme ekspert og champion, og championbanen (som ses ovenfor), havde jeg arbejdet specielt med, fordi jeg gerne ville have alle championskilte med. Det lykkedes :-)

Og så er der flere af agilityudøverne i championklassen som specielt vil huske banen for dobbeltspringet efterfulgt af tunnelen.

Det var naturligvis en veltilrettelagt prøve med dygtig sekretær og dygtige tidtagere, så er det nemt at være dommer.

Aftens forret var et stykke toast med kantareller/kejserhatte, uha det var godt.

I dag havde Charlotte foreslået at vi mødtes til træning i Jersie, så Susanne kunne give også noget input inden DM på lørdag. Det skulle være tidligt, fordi de to skulle køre til Jylland fra Viby kl. 11, for at hente Susannes nye hvalp.

Så vi mødtes kl. 8 til 1½ times herlig træning.

For hulen det var godt. Som man kan se af fotoet havde Susanne lavet en bane med kantbånd om, og i den var der trukket kantbånd på kryds og tværs. Vi skulle starte udenfor ringen som til en prøve. Hvis hunden fejlede, skulle vi starte forfra. Hver gang vi kom til et kantbånd skulle vi belønne hunden og lave ny start ved det pågældende kantbånd.

Pointen var at vores (førernes) ændrede adfærd i forbindelse med kantbånd skulle reduceres og hundene skulle være på fra start. Perfekt viderebygning på det Anita viste mig ved enetimen.

Udover at fortsætte med denne træning skal jeg arbejde med højrevendinger, jeg blev introduceret til en teknik hvor skåle med eksterne belønninger placeres strategisk, så de kan anvendes til at forstærke trækket rundt om føreren. Og så skal jeg – som jeg har fået at vide et par gange tidligere – se fremad, ikke ned på Megan. Samlet resultat: Megan gik som en drøm, som jeg ved hun kan.

Max var også med. Vi arbejdede med rallybanen på samme måde som jeg havde gjort med Megan, og der kom mere og mere fokus fordi jeg konsekvent afbrød ved snus. Som bonus arbejdede jeg med stillingsskift (uha, når det kører er det rigtigt godt) og indkald med stop, hvor jeg fik nogle fif til at forstærke stoppet (belønningsbolden lægges bag ved Max) og til at afprøve stoppets kvalitet (bolden ligger bag ved mig, når jeg kalder).

Derefter gik turen til København med Kirsten og luksusbrunch på Café Europa.