Uge 11 - anden del

 

Max' og Paul på banen (video: Liv)

Torsdag står Ninna for fitness-træningen. Jeg var ikke helt klar til træning pga. noget med det venstre knæ, men jeg trænede det jeg kunne, og da timen var omme, havde jeg gennemført stort set det hele; der var noget med nogle hop og spring, som jeg erstattede med noget andet, og diagonalløft blev til dovendyr. Så skøn træning alligevel.

Vi træner foran Hastrupskolen ved granitskulpturen af en hane. Vi har diskuteret om det var en høne eller hane, men det er fastslået at det Ernst Eberleins Hane 😊

 

Torsdag aften var der generalforsamling i Sydkystens Hundeskole. Ingen dramatik, jeg var eneste deltager, og en enig bestyrelse havde godkendt beretning og regnskab, og alle der var på valg genopstillede og blev genvalgt.

 

Fredag eftermiddag havde Liv, Karina og jeg en aftale i WorkingPaws Hallen i Stestrup, hvor vi skulle træne nordisk. Vi brugte Helle Gadebergs bane fra 13. marts, som vi hver gik to gange. Helt almindelig træning, hvor vi skulle formulere kriterier ret detaljeret.

Min første banegennemgang med Max blev ikke helt skarp, jeg blev (igen) overrasket over hvor meget underlaget trækker (9 snus talte Liv), og glemte dermed aftalen om at lave mikrostop, når Max kiggede væk. Der var også en sit til sidst i stå, gå rundt om fører, stå plus diverse småtteri.

I anden runde gjorde jeg som jeg havde fortalt jeg ville, og Liv og Karina havde fået lov at stoppe mig, hvis de synes der var grund til det. Det gik meget bedre, og det med mikrostop virkede meget fint! Det skal jeg forfine. Stå-rundt-stå fungerede fint, vi fik set på mine håndtegn, og når jeg gjorde det rigtigt satte Max sig ikke 😉

Max gik totalt skarpt, der er nogle detaljer jeg skal arbejde med, men følelsen var lige som den skulle være. Fed træning!!!

 

Lørdag gik turen til Hvalsø, og rally med forstyrrelser hos Camilla. Det var mine baner fra Bornholm i søndags, som blev brugt, henholdsvis ekspert og øvet. Vi skulle gå banen normalt med efterfølgende feedback – alle de andre kursister havde fået anvist områder på banen og ved siden, hvor de skulle træne, så der var masser af forstyrrelser.

Max gik blændende. Der var et enkelt sted hvor jeg måtte afbryde, fordi han gik totalt i snus, men det kom vi fint omkring. Og der var et sideskift bagved som blev noget rod. Camilla sagde i feedbacken, at jeg IKKE havde brugt håndtegn – hvad jeg ellers altid gør – så Max var usikker på, hvad han skulle. Undskyld igen Max!

Smuk sidestep (foto: Camilla)

Ottos første runde var ikke særlig fed. Han var væk en del gange, og da vi kom til skilt 9, midtvejs på banen, stoppede jeg og gav ham line på. Camilla synes det var gået meget bedre, end jeg umiddelbart følte. Han var hurtigt tilbage, han var blevet distraheret af de andre på banen, og han udførte i øvrigt øvelserne flot.

Da den sidste ekvipage gik banen, ”snød” jeg og gik banen 6-7 skilte bag dem. Det gik så fedt, og der var masser af belønninger og leg. Og jeg rankede godt nok ryggen da en anden kursist spurgte, om det var den samme hund som i første banegennemgang 😊

Triplerally :-) (foto: Camilla)

Til allersidst gik Otto og jeg banen normalt, mens to andre ekvipager gik banen parallelt med, og dermed var forstyrrelser hele vejen igennem. Og hvad gjorde Otto: Han gik som den superstjerne han er en blændende bane.

Så jeg kørte naturligvis hjem i højt humør efter to stjernetræningstimer.

Lørdag aften var det kickoff for endnu et underudvalg til DKK’s Rallyudvalg, et sponsorudvalg for landsholdet i Rally. Kirsten synes det var noget mærkeligt noget at holde møde 20-21 en lørdag aften, men sådan er det når fire travle mennesker skal koordinere kalendere. Et meget konstruktivt og inspirerende møde, jeg blev revet helt med af de spændende perspektiver i rally 😉

Svensk rally

I dag havde Liv og jeg tilmeldt en rally Mästerklass i Skanör-Falsterbo Brukshundklubb og det blev en dejlig dag! Et pragtfuldt sted, jeg gik mine første svenske rallybaner dér tilbage i december 2017 og det var som at komme hjem i dag. Når man møder en anden deltager, som spørger om jeg ikke er Paul Lysholdt, og kan huske, at jeg har givet hende 100 point i Danmark for 8 år siden, så kommer det stor smil på!

Banen bliver udleveret ved indskrivningen, den kan ses her:

En meget tilforladelig bane, men der var lige den specielle apporteringsøvelse som øvelse 1, og der var et par lidt tætte øvelser. Vi havde Ida Lindgrens rallybog med, så vi kunne tjekke nogle øvelser, vi var i tvivl om. Der var også en øvelse (Hund runt förare) som vi ikke var i tvivl om, men jeg spurgte under banegennemgangen, og opfattede at den var den danske øvelse i øvet klasse. Vi kom dog i tvivl, da Liv efter banegennemgangen så en anden varme op, og lave øvelsen med stop, som den danske begynderøvelse. Vi tjekkede, og ja, den var med stop …

Jeg ved ikke præcis, hvor det gik galt for Max og mig … Da jeg tog linen af løb han hen til hegnet og tissede. Jeg fik ham på plads igen, men jeg brugte ikke nok tid på at få fokus igen.  Vi gik i gang, og første øvelse – startskiltet – hang han lidt, et klart udtryk for at det er svært. Jeg skulle have støttet ham bedre dér.

Så kom apporteringsøvelsen, som var mislykkedes et par gange under opvarmningen (note til mig selv: hvorfor har du kun trænet den på venstre side?), men naturligvis lige i skabet her. Næste øvelse, cirkel om fører, den kom lige efter at jeg havde fået apporten op, jeg fik ikke givet signal ordentligt og Max var på vej ind til venstre, men vi fik reddet den, og så kom skilt 413, hvor Max satte sig i stedet for at stå.

Tonsvis af faresignaler, som jeg ikke rigtigt lyttede til, vi kørte løs. Der var et par øvelser der mislykkedes, og der var en masse der gik fint, men jeg var ikke i boble og jeg havde ikke den rigtige følelse. Jeg støttede bare ikke Max godt nok, og det er noget skrammel.

Da jeg kom ud, strøg vi hen og fandt to stykker legetøj, og så legede vi et godt stykke tid, og jeg kom tilbage på jorden og kunne tale med Liv om prøven, og hvad jeg havde gjort forkert.

Det var bestemt ikke en prøve i den gode ende af skalaen. Men jeg vidste også at jeg pr. refleks havde gjort en masse rigtigt, og så dårligt havde jeg det heller ikke med prøven. Jeg var ikke tilfreds med at jeg ikke havde gjort det noget bedre, og det er der jo ikke noget nyt. Og som Liv sagde, heller i dag end til kvalifikationsprøverne 😉

Præmieoverrækkelsen var en fornøjelse. Ok, det er ikke det fedeste at blive kaldt op som nr. 16 ud af 20, men for det første fik jeg pæne point: 70 point med 3 10’ere. Det vil sige at der INTET er trukket for udover de tre forkert udførte øvelser.

For det andet fik jeg dommer Lena Sundlöfs dommerpræmie, en bog om desserter, lige i øjet!

For det tredje, så fik jeg nærlæst dommersedlen. Ja øvelse, 3, 6 og 18 er minus 10 hver. Men øvelse 4, 7, 11, 12, 13 og 16, altså 6 øvelser ud af 18, har fået en stjerne = ekstra fint. Stå under gang, synkron højre, snur ind mod fører, øvelse 214, dæk under gang og skift side bagved er alle udført, så Lena synes de fortjente en anerkendelse!!! Så kunne jeg ranke ryggen ekstra.

En fed eftermiddag i det skønneste selskab og i de bedste omgivelser. Tak til Skanör-Falsterbo Brukshundklubb og ikke mindst til dommer Lena Sundlöf for et flot arrangement.

Meningen med livet

Aura studerer nordiske rallyskilte :-)

I dag gik turen til Hvalsø og rallytræning hos Camilla (Absolut Hund).

Mine kriterier med Max var at have styr på starten og i øvrigt være cool, jf. blogindlægget i går.

Max var meget snusende i dag, dog ikke så meget som i går, så jeg måtte lave starten om. Jeg arbejdede hårdt med kontakten og det lykkedes nogenlunde fornuftigt, dog med et par ommere, hvor han var lidt væk, da vi skulle eksekvere. Mange gange hørte han den verbale kommando, selvom han virker helt opslugt af underlaget, og udførte øvelserne, men jeg vil godt have lidt bedre succesrate.

I anden runde havde jeg lagt en ny strategi for starten, og mit kriterie var, udover at belønne et par skridt efter start, hvis det gik godt, at gennemføre to øvelser og så belønne med legetøj. Det lykkedes over alt forventning, så nu har jeg dette startritual: øvelser udenfor à la Helle, ind på banen og til startskiltet (plads = sit), klar, som verbalt signal til Max OG dommer (intet håndtegn), og så i gang på dommerens signal. Det virkede perfekt, og jeg skal arbejde videre med det.

Banen var i øvrigt min egen ekspertbane fra 19. februar i år 😊

Øvet banen var en opdatering af min begynderbane fra 19. februar, og meget lærerig i forhold til min træning med Otto. Vi gik nogle flotte passager – specielt nogle lange passager på højre side – men han var meget distraheret, og meget nem at distrahere af underlag og omgivelser, og fik i alt for høj grad lov til at styre forløbet. Jeg var bare ikke spændene nok i forhold til alternativerne ☹

I anden runde have Camilla planlagt et fedt forstyrrelsessetup, hvor alle fem på holdet skulle gå banen i forlængelse af hinanden. Ekvipage 1 startede, når de havde udført skilt 2, startede ekvipage 2 osv.

Hvad skete der med Otto og mig? Vi gik da fantastisk!!!! Jeg tror jeg var den eneste uden line på hunden, og jeg var virkelig skarp med at holde kontakten. Jeg udførte flere øvelser langt fra skiltene; både Johanna og Camilla har kommenteret, at Otto har helt styr på, at skiltene medfører øvelse, og at der intet sker indimellem og den forventning skal brydes. Jeg tror Otto og jeg gik tæt på den bedste øvet bane vi har gået nogensinde, og jeg havde den fede følelse, som gerne skal være der hele tiden.

Et stykke nybagt, lun drømmelage som afslutning fuldendte to dejlige træningstimer.

Anita og jeg fik vendt væsentlige problemstillinger bagefter og jeg kørte hjem i højt humør.

Overskriften på dette indlæg skrev jeg som det første, og nu hvor jeg har skrevet om dagens træning skal jeg skrive om det …

Et kort øjeblik lidt blokering, som en svært stileemne i skoletiden. En hurtigt søgning og jeg fandt dette: Hvad er meningen med livet?, hvor jeg fandt denne meget fine formulering, synes jeg selv: ”Den moderne filosofi er nået frem til, at vi hver især må finde vores egen mening med livet.”

Jeg respekterer alles ret til at tro og mene det de vil, jeg elsker Thorbjørn Egners Kardemommelov: ”Man skal ikke plage andre, eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre, hvad man vil”. Måske ikke stringent nok til at håndtere en kompleks verden, men et godt bud på en enkel, altomfattende lov.

Halfdan Rasmussen skriver i Noget om helte/Livet er en morgengave i samme dur, sidste vers:

”Livet er en dejlig gave, jorden er en herlig jord. 

der er øller i min mave, der står krokus på mit bord. 

'Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad 

skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.”

Jeg synes bestemt ikke jeg er konfliktsky, men jeg er begyndt at slukke for nyheder, når de beretter om den igangværende krig, hvor Rusland har invaderet Ukraine. Det er ubærligt, at vi kan være vidne til krigsforbrydelser, og ikke på et højere niveau kan gribe ind. Jeg har kæmpestor respekt for alle, der støtter Ukraines befolkning, og har naturligvis også ydet mit lille bidrag. 

Min mening med livet er helt legal jf. ovenstående citat, og jeg efterlever helt sikkert Kardemommeloven. 

Jeg er som skrevet mange gange privilegeret, og det værdsætter jeg, og sådan er det. Jeg har et godt arbejde. Der er ikke sat nogen udløbsdato på ansættelsesforholdet, men nu hvor jeg nærmer mig min 70-års fødselsdag kan jeg da godt forestille mig, at jeg stopper inden for en ikke vildt lang tidshorisont.

Alt muligt med hunde fylder rigtigt meget i mit liv. Jeg sætter meget stor pris på at have hunde som en del af hverdagen, at træne med hunde, at konkurrere med dem, at dømme prøver, at arrangere prøver, at være en del af en organisation, hvor jeg kan være med til at præge udviklingen i Danmark og internationalt. At jeg kan nørde om detaljer vedrørende skridtlængde, bagpartskontrol, hoppen, gøen, snusen osv. Uden for hundesporten totalt ligegyldigt, i hundesporten helt afgørende.

Jeg respekterer min ret til at nørde med det, ligesom jeg respekterer alle andres ret til at nørde med det, der betyder noget for dem, indenfor rammerne af Kardemommeloven og lovgivning i øvrigt 😊

Liv har givet mig lov til at bringe billedet øverst fra træningen i går. Aura, som lige er fyldt ét år, er den skønneste pige, som jeg håber at få lov at dømme i juniorklasse i rally om 9 år 😊 Den nordiske træning, som jeg nævnte i mit blogindlæg i går, var for mig ekstremt motiverende og livsbekræftende. To bedsteforældre, en mor og en datter, som hygger sig sammen med deres hunde. Det betyder intet for menneskeheden eller jordens beståen, det betyder alt for vores mentale velbefindende.

Jeg aner intet om hvad børn kan huske fra deres første år, så jeg kan godt tillade mig at gætte 😊 Aura vil for evigt have et dejligt minde om træningen i går, hvor mor, Mette og jeg kæmpede med en stribe rallyskilte, og Aura sad og hyggede sig og hjalp med at rydde op. Det er jeg sikker på at hun vil have gode minder om.

 

Til aften fik Kirsten og jeg bøffer, asparges, pomme frites og dertil Francis Ford Coppola Winerys Director's Cut Cabernet Sauvignon 2016. Et dejligt måltid og en dejlig vin, og for os også en væsentlig del af meningen med livet: at kunne nyde god mad og drikke.

Fitness, livsstil, feedback

Når fotografen (Charlotte Lia) lokker :-)

I dag kl. 9 havde Kirsten og jeg fået tilbudt en ekstra træningsomgang hos Tina (denfittecoach). Anledningen var, at hun skal have produceret noget professionelt materiale til markedsføring på de sociale medier, og har hyret DaxMedia til at stå for det. 

Interview med DaxMedia

Dagens træning blev derfor filmet og jeg var inviteret til et interview bagefter. Jeg er ret sikker på, at baggrunden for det sidste er, at jeg skiller mig ud på to markante punkter: Jeg er en af de ganske få (den eneste?) mand på fitness-holdene, og jeg er ældre end gennemsnittet (host!). 

Jeg fik en kort snak med de tre DaxMedia-folk inden interviewet, og da kameraet kørte, talte jeg … indtil jeg var færdig 😊 

Jeg fik at vide, at de andre havde været imponeret over så meget jeg talte, og om hvordan DaxMedia ville stoppe mig, men jeg havde forberedt mig og jeg havde en masse på hjerte, og jeg kom af med det! Jeg håber, at der kommer noget af det med i de færdige videoer. 

At gå til fitness er blevet en naturlig del af Kirstens og min hverdag, to ugentlige træninger, det hører med til vores livsstil, hvor vi har fokus på at holde os raske og fitte. 

Hundetræningen er også fokuseret, men ikke lige så fast skemalagt. Der er nogle faste hold: Nose Work hos Merete Marx Stenaae med Otto, Rally hos Johanna Allanach og Camilla Schapel med begge hunde, Rally hos Karina Al-saffar med Otto. Og så kommer der løbende kurser til, aktuelt Fri ved fod hos Anja Christiansen, Rally hos Helle Damkjær og Rally hos Ida Lindgren.

Som en del af træningen med Max mod kvalifikationsprøverne til det danske landshold i rally 2022 i maj er der sat forskellige aktiviteter i gang, bl.a. nogle enetimer hos Ida Lindgren.

Jeg har været i tænkeboks efter gårsdagens prøver, som man kan læse i min blog fra i går What goes up must come down. En god nats søvn gjorde underværker og så var der lige den mest fantastiske Messenger besked fra Camilla Schapel, som jeg har fået lov at citere. 

Hun har set videoen af Ottos og min prøve i går flere gange, og her er hendes tilbagemelding:

”Har set den et par gange med lyd og en gang uden. 

Du har gode og rolige signaler i et tempo han kan følge, de bliver ikke hektiske og gentaget hurtigt efter hinanden, det er godt. Din timing af signalet kommer rigtig fint, der opstår ikke de lidt langsomme reaktioner, øvelserne er flydende.

Otto udfører de fleste øvelser rigtig fint, skiftside er svær og den sidste sit er halvt bag dig. Når jeg ser optagelsen med lyd, giver det rigtig god mening at det var svært, der er snakken, latter lidt gøen og Amanda 😊 men i starter så flot, I har virkelig fået styr på starterne, fuld fokus fra jer begge 😍

Dine verbale signaler er rigtig fine, jeg registrere et super efter øvelse 1 og efter øvelse 2 og men så kommer øvelse 3, 270, i højrehåndtering, hvor han går, der er samtidig høj snak og latter, skilte 4 sit bagom sit, hvor han lige skal hilse på Amanda, han kommer tilbage og I laver øvelsen om, sidste sit bliver lidt skæv. Du bliver meget stille/ koncentreret i transporten, og får ikke belønnet når han går flot i fvf, vi skal gennem hele langsiden inden jeg igen hører et super, der kan sagtens være flere jeg ikke kan høre.

Sidste del af banen var fin, du hjælper ham med at finde sin pladsposition i transporten og han går rigtig flot sammen med dig. Der var igen virkelig flotte passager fra jer. Så fokuspunkter kunne være: Verbale signaler under transport. Verbale belønninger undervejs.”

Det er fremragende feedback, så er det sagt!!! Jeg kan godt se det bagefter, jeg blev presset da, Otto agerede anderledes end forventet, blev anspændt, og støttede slet ikke godt nok. Det er da den mest fantastiske læring! 

Tusind tak Camilla 💓

Jeg tror faktisk det samme var tilfældet med Max … 

Jeg var lidt i et hul efter i går, var på vej op, og med Camillas tilmelding er vi helt på banen igen 💓

Helbred, rallytræning og habilitet

Otto må alt, og han får noget ud af det ;-)

I går var jeg til det årlige tjek hos lægen. Det var bestemt en positiv oplevelse. Jeg var betænkeligt nær diagnosen Diabetes-2 for snart 3 år siden, men det er mere end holdt i ave med en omlægning af livsstil, som jeg har skrevet om en del gange. Lægen, Mikkel, sagde at det hele så positivt ud, men at det selvfølgelig ikke kunne udelukkes, at der på et tidspunkt skulle medicineres, og jeg svarede at jeg ville gøre alt for at undgå det.

Meget betegnede gik jeg op til lægehuset og tilbage igen, klassisk intervaltræning (3 minutter hurtig gang, 3 minutter almindelig gang).

Jeg fik jo Bente Klarlund Pedersens Gå-bogen (2018) til fødselsdag, den er læst i små doser (for at trække nydelsen 😊) og det er dejlig læsning. Jeg vil bestemt ikke moralisere, men det er da befriende enkelt at konstatere, at det at gå i passende mængder kan modvirke alskens dårligdomme.

Hvis nogen tror, at vi lever asketisk, så er de ikke venner med os på Facebook 😉, for vi elsker god mad og god vin, men vi sørger for at det ikke tager overhånd specielt hvad alkoholiske drikke angår.

Aftensmad efter fitness

Vi blev revet lidt med efter fitness torsdag, hvor vi købte pizzaer hos Braunstein efter træning og fik lidt øl til derhjemme.

Luksus fredag aften

I går faldt Kirsten over østers og jomfruhummer i Meny og så blev aftensmaden lige opgraderet og vi fik champagne til.

Springvand med forstyrrelser

I dag var jeg for første gang i lang tid til rallytræning hos Camilla (Absolut Hund), og det var skønt! Banerne var Livs fra Schæferhundeklubben 11. september 2021 og de fik lige et tvist i sværhedsgrad med nogle forstyrrelser, som det kan ses på billederne 😊

Fristende 8-tal

Det var en meget lærerig træning både med Otto og Max.

Det var virkeligt givende at drøfte banerne med Camilla, og der er noteret en masse læringspunkter. Det allervigtigste i forhold til Otto er, at han superskarp, men han skal være varmet ordentlig op (læse: være træt) og variabel belønning skal vi arbejde videre med.

Max gik som en drøm, og jeg blev endnu engang mindet om at have knivskarpe signaler hele vejen, ikke noget med at slappe af på ”nemme” strækninger., og måske reintroducere Lille Bjørns ”kig op”, når der går snus i den, for der var altså et eller andet vildt spændende i underlaget i dag.

Tak til Camilla for altid veltilrettelagt træning, og præcis og anvendelig feedback.

Og nu til noget helt andet …

Solrød Strand fredag morgen

Tidligere på ugen blev de opdaterede rallyregler for DM, Årets Hund og kvalifikation til landsholdet 2022 offentliggjort, efter at være besluttet i DKK’s rallyudvalg og godkendt i DKK’s bestyrelse.

På baggrund af de foreløbige tilbagemeldinger vedrørende processen i år vedrørende udtagelse af landsholdet og forløbet frem til det nordiske mesterskab (NM) har vi foretaget nogle justeringer, så kvalifikation bliver rykket frem tidsmæssigt, landsholdet bliver umiddelbart efter udtagelsen orienteret om, det videre forløb, og der bliver nogle obligatoriske landsholdssamlinger inden NM 2022. Jeg har for et stykke tid siden annonceret, at jeg har som et af mine mål for 2022 at komme på landsholdet i rally og deltage i NM 2022 med Max.

Jeg er lidt sent blevet opmærksom på, at der kan være tale om inhabilitet, når jeg er formand for DKK’s rallyudvalg. Det er derfor på dagsorden for næste møde i rallyudvalget den 3. december, hvordan vi håndterer dette, så jeg intet har med forløbet at gøre.

Jeg har været mange år i hundeverdenen, og véd at der skal meget mindre til for at udløse rygter, så jeg vil gerne melde officielt ud, at jeg ikke ønsker at have noget med den officielle del af forløbet at gøre. Hvis jeg kommer på landsholdet, skal det være på basis af vores indsats på banen, og ingen skal berettiget kunne påstå, at jeg har fået fordel af at være formand for rallyudvalget.

Jeg har i dag – med understregning af, at det er i privat regi – skrevet til rallyudøvere, som jeg kunne forestille mig, var interesseret i at træne mod kvalifikationsprøverne, og vi er nu en god håndfuld deltagere, som går i gang med at træne sammen mod et fælles mål.

Når det hele spiller: Rally, Nose Work, Verdens skabelse, Kærlighed og Åndeløs

Otto og fører (foto: Camilla)

Lørdag var jeg igen til skøn rallytræning hos Camilla (Absolut Hund). Med svær selvtræningssektion, område med alle springskilte og fire spring samt en bane vi kom til at gå to gange med feedback indimellem.

Otto gik en øvet bane godt, der var nogle små udfald, som jeg håndterede ok, men gerne ville gøre bedre. I anden runde fungerede det hele perfekt. Det fristende 8-tal, med fristelserne sammensat af bidrag fra vores allesammens godbidslommer, var ikke-eksisterende for ham. Det var Otto og mig, når vi er allerbedst.

Max og fører (foto: Camilla)

Max og jeg gik en ekspertbane; der var to øvelser der drillede i første omgang, fordi jeg ikke havde fået sikret mig et ordentlig fokus, og det var tydeligt at Max havde helt styr på, hvor det 8-tal var og det var meget fristende. I anden omgang, efter at to andre havde gået banen, spændte jeg hjelmen, og Max og jeg gik en fremragende bane.

Der blev trænet forskellige detaljer også, men de to fede banegennemløb i sig selv var hvad jeg havde brug for at køre hjem i højt humør.

Superdejlig træning, tak for det Camilla.

Søndag var jeg tidligt op og gik den mest vidunderlige morgentur på stranden med hundene.

Turen gik til Odder, hvor Zakkai Hundecenter (Tina Kjeldbjerg) og Sydkystens Hundeskole i samarbejde med Zakkai Hundecenter havde arrangeret en rallyprøve, hvor overskuddet gik til Mette Bjørnholt Jensen. 

Det var en virkelig skøn dag udover det sædvanlige. Selvfølgelig var vejret med os, der var en masse flot førerarbejde og gode resultater, Mette var til stede hele dagen og stemningen var bare i top hele vejen.

Kirsten havde tvunget mig til at rydde (lidt) op i garagen, så en kasse med diverse legetøj og foderpræmier, som jeg ikke skulle bruge, var medbragt og blev solgt ud fra det enkle princip: tag hvad du vil have, betal hvad du synes. Det indbragte mere end 2.000 kr. Samlet blev 11.416 kr. overført til Mettes projekt. Det er skønt, at hundeverdenen bakker så flot op om superseje Mettes drøm!

Turen frem og tilbage blev brugt på optimal vis ved at jeg hørte lydbogsudgaven af ”Mesterværket - bagom Hawkings univers” af Leonard Mlodinow & Stephen Hawking. En fantastisk bog om verdens skabelse, livets opståen og menneskehedens, religionens og videnskabens forsøg på at fatte og forklare dette. Godt fire timer, hvor jeg bare blev revet med af en relativt enkel forklaring på ufatteligt kompliceret emne.

Tillykke til Anne og John 💓💓

Toppen af dagen var dog alligevel at høre fra Annes, at John havde friet og hun sagt JA! At vi er glade på deres vegne, er en underdrivelse af de store.

Jean-Paul og Jean

Mandag kom nyheden om Jean-Paul Belmondos død. En af mine absolutte favoritfilm er Jean-Luc Godards À Bout de Souffle med Jean-Paul Belmondo og Jean Seberg i hovedrollerne. En dansk repremiere er på trapperne, og dét skal nok få mig tilbage i biografen!

Mandag aften stod den på fitness hos Maria, som altid en fornøjelse!

I dag var den smukkeste morgen længe, hvor jeg bare nød at være til, både da jeg gik morgenturen – og derefter.

Til aften var der Nose Work-træning med begge hunde på Jersie Skole. Begge hunde arbejdede eminent, men det er tydeligt at Otto har mere pågåenhed og bliver ved, hvor Max hurtigt synes det er for svært eller tager for lang tid. Jeg fik for en gangs skyld taget lidt fotos. Jeg havde glemt at fortælle hundene, at to af søgene på billederne var tænkt som utilgængelige, der blev knoklet for at komme til kilden, og hvor der er en vilje, er der en vej.

Fed træning og tusind tak for det Merete.

Den rette mentale tilstand

Max i spring (foto: Camilla)

I denne weekend er planen at teste min mentale attitude under forskellige vilkår. 

Fuldt fokus fra Otto (foto: Camilla)

I dag var det til træningen hos Camilla (Absolut Hund). 

Otto og Max gik begge med det mest vidunderlige fokus (som også var mit primære mål til træningen). Vidunderlig som i VIDUNDERLIG 😉 Der var nogle småfejl (naturligvis mine). 

I morgen står den på 2 x 2 træning under prøvelignende forhold i Løserup. Der har været en masse i forhold til denne dag, som jeg har arbejdet med mentalt, og vendt med forskellige, ikke mindst Liv. 

Så jeg kommer som altid (dejligt at kunne skrive!!) i den rette mentale tilstand, og glæder mig til dagens fire prøver og til hyggeligt samvær. 

Fuldt fokus fra Max (foto: Camilla)

HVAD gør jeg, for at komme i den mentale tilstand? 

Selv om det lyder banalt, så er forklaringen enkel: jeg fokuserer på dét, jeg kan styre, fremfor på det, jeg ikke kan påvirke. 

Der er forhold, som jeg for ikke så længe siden kunne være panikket over, men som jeg nu ikke tager mig af overhovedet. Fx at jeg efter programmet har to sammenfaldende banegennemgange kl. 9:00. Og at jeg i konkurrence med 14/30 andre skal se/fotografere banerne. 

Max og Otto lader op ...

Jeg har håndteret det på forhånd. Jeg er ligeglad med at se banerne før banegennemgangen; det er ærgerligt, men ikke afgørende. 

Med hensyn til de sammenfaldende banegennemgange bliver de enten løst i morgen, eller også må jeg gå en prøve uden banegennemgang (jeg HAR prioriteret de to prøver!), og det er jo også fed træning.

Så jeg er sikker på at jeg kommer hjem med fire gode prøveoplevelser, fordi jeg 100 % kan styre min egen tilgang til prøverne. 

Det bliver endnu en dejlig rallydag.

Guddommelig træning

Fuldt fokuseret ekvipage (foto: Camilla)

Det startede i Hvalsø, hvor først Otto, siden Max, skulle træne rally hos Camilla Schapel (Absolut Hund).

Otto: (foto: Camilla)

Otto var MEGET optaget af underlaget, og jeg var bestemt ikke skarp nok i mine kriterier i første runde, hvor vi gik min egen øvet bane fra 31. marts 2021. Camilla og jeg fik talt om kriterierne – og i anden runde, hvor jeg havde sænket kriterierne, gik alt fint, og jeg fik det flotteste fokus.

Max (foto: Camilla)

Inden jeg skulle gå med Max (ekspertbanen fra 31. marts 2021) fortalte jeg Camilla om mine kriterier baseret på læringen i fredags i Zakkai. Meget stikordsagtigt var de: ”plads”, hvis Max var på vej væk, ”Max plads”, hvis foregående ikke virkede, sænkede skuldre, ro på hænderne. 

Vi gik en rigtig fin bane, faktisk superflot. Efter feedback om nogle detaljer, gik vi det meste af banen igen, vi aftalte at Camilla skulle bestemme hvornår vi stoppede. 

Max og jeg var 100 % i boblen, og gik en drøm af en bane!!! Jeg kan ikke mindes, at jeg har gået så god en bane til træning, og det var så fed en fornemmelse. Max var 100 % på, der var ingen lyd, og vi kan ikke gå bedre … uha hvor var det fedt.

Camilla skrev til mig senere: ”I gik så flot sammen i dag, det hele gik op i en højere enhed, det var en fornøjelse at se😍”, og det er hvad der er sige om den sag 😉 

Det bedste af det hele er, at jeg kan rekonstruere hele forløbet: overvejelser, opvarmning, de sidste 30 sekunder før vi gik på banen osv.

Jeg kørte hjem med de allerbedste følelser indeni: to dejlige træningstimer, og ikke mindst en Max, der strålede, og gav mig et mentalt boost af den anden verden.

Tusind tak til Camilla for fantastisk træning og superanvendelig feedback. 

Jeg fik en hurtig frokost, og så tog Otto og jeg til Rødovre, hvor vi havde en aftale med Mia Rasmussen om en enetime i Nose Work. Otto og jeg skal op i NW1 13. maj, vi mangler i den grad træning, så aftalen var at afprøve de forskellige NW1-øvelser og så tage den derfra.

(Foto: Mia)

Beholdersøg. Det første var ikke godt, jeg startede ikke Otto ordentligt, og fik hurtigt lavet fejlmarkering. Mia gav tips om startsignaler/-ritualer, og det arbejdede jeg med resten af timen. Dagens allersidste søg var også et beholdersøg, og Otto startede perfekt, og jeg fik markeret korrekt uden problemer.

Køretøjssøg. Vi lavede et på min bil, og det gik fint. Jeg var dog ikke nok opmærksom på, at han var ude at samle fært på et tidspunkt, og jeg skal arbejde med at han bliver nede. Men superflot arbejde af Otto og fin markering.

Indesøg. Det havde vi ikke rigtigt mulighed for, men Mia havde lavet et under et halvtag. Otto arbejdede igen fint og lavede en flot markering. 

Udesøg. Det fik vi arbejdet mest med, og det gik fra godt til fantastisk 😊 Otto arbejder meget koncentreret og systematisk, og jeg skal bare nære mig, så skal han nok finde kilden. Der var flere ganske svære søg, som han løste på flot vis. 

Der var bl.a. et på ovenstående område. Otto gik først til risten og tjekkede den, mod porten ud mod vejen, drejede til højre og på ingen tid finsøgte han et område og markerede! Midt i prik! 

Og så var der et søg, hvor søgeområdet var et stort indhegnet område, indgangen var lågen, og jeg satte Otto i gang. Den åbne låge blev undersøgt grundigt ind- og udvendigt, Otto gik ind og lige til højre/for neden for indgangen blev kilden markeret. Jeg var ved at eksplodere af stolthed, for det var bare så flot arbejdet af Otto. Et ikke helt enkelt tærskelsøg løst på flotteste vis. 

Hvad skal jeg arbejde med: starter generelt (evt. startsignal pr. øvelse?), linehåndtering, afstand til Otto, bevægelse mens der søges, blive ved med at give Otto tid, at søge lavt på køretøj … 

I bund og grund var jeg vildt imponeret af Otto, som efter en lang træningspause var suverænt dygtig. 

Min selvtillid fik et boost af de helt store, og fuldendte en fantastisk træningsdag. 

Tusind tak til Mia for perfekt tilrettelagt træning og superpræcis og anvendelig feedback.

Inspiration

En dejlig vin!

Så er første runde rallytræning hos Camilla (Absolut Hund) gennemført, og det har været en dejlig oplevelse, som man kan læse i tidligere indlæg. Jeg ER tilmeldt næste runde med både Otto og Max 😉

I dag fik jeg igen meget præcis og superanvendelig feedback. 

Rallybane ;-)

Otto var MEGET tiltrukket af underlaget, og der kom en del udfald undervejs, men når han var på, var det flot. 

I anden runde skulle jeg have fokus på at belønne variabelt, og bare gå uden at udføre øvelserne, bare fri ved fod. Rigtigt godt tænkt af Camilla! Det var for at bryde mønstret, hvor Ottos adfærd er styret af om vi skal udføre en øvelse eller ej. Han skal bare synes det er fedt at gå med mig på en bane med rallyskilteholdere. Det er helt i tråd med det jeg har gang i forhold til Ottos fri ved fod, så det var meget perfekt. Og det virkede! 

Max gik en ekspertbane, og mit førerarbejde var bestemt ikke den store støtte for ham i første omgang. Jeg brugte hænderne, så det skabte forvirring, og jeg var slet ikke tilfreds med mig selv. Max er totalt fokuseret på mig, og ALLE fejlene, ja, jeg har skrevet det før, skyldes, at jeg gør noget, der er uklart, eller slet ikke gør noget ☹ 

Camilla fik mig sat godt op til næste runde … de sidste skilte fra 12 til 18, var superflotte, så det var bare at klø på. Det gjorde vi, og gik en fantastisk bane. 

Den anden bane er noget af det bedste vi nogensinde har gået, og så er der ikke så meget mere at sige til det, andet end at huske, hvad jeg gjorde: Max var varmet op, han gjorde alt det vi havde trænet (uden mærkelige håndtegn fra mig), og da vi først var kommet i gang, var der slet ingen lyd. 

Jeg fik også talt med Camilla om mål med begge hundene i rally, det er kun nogle få andre jeg har vendt dette med, men nu er jeg afklaret: 

Otto: vi bliver i begynderklasse indtil jeg kan gå begynderbaner til mentalt 100 på både venstre og højre side. Jeg har ikke noget mål om at komme til DM eller ÅH – hvis jeg kvalificerer mig, er det bonus. Alle prøver i begynderklasse er ren træning. Jeg kan godt spinde en ende over dette, men det er der ingen grund til, for det føles helt rigtigt og så bliver det bare sådan. Otto og jeg hygger os sammen når vi træner, det bliver vi ved med, og jeg har ikke travlt med at nå ”videre” i rally. 

Med beslutningen i går om at begynde at træne mod at debutere i FS, kommer der også anden træning ind i billedet, og jeg glæder mig vildt til at udvikle et FS-nummer fra grunden med Otto. 

Max: jeg har mentalt arbejdet lidt med, at vi gerne ville på landsholdet i rally, og det ville være en fantastisk oplevelse, hvis vi gjorde det. 

Kunne vi komme på landsholdet? 

De objektive kriterier er, at der er udtagelseskonkurrencer den 14.-15. august 2021, og top-15 baseret på de to bedste resultater af tre kommer i en finale søndag eftermiddag, hvorefter top-5 udtages til landsholdet og nr. 6 og 7 bliver reserver (groft sagt). Jeg tror godt vi kunne komme i top-15, jeg tror også på en god dag, at vi kunne komme i top-7. 

Men hvis jeg skal være ærlig, så skal der lidt held til. Jeg har jo den store fornøjelse at dømme en masse dygtige championhunde, og hvis jeg stod som landstræner og skulle udtage et landshold, ville jeg ikke udtage mig selv – vi er ikke stabile nok, vi mangler den sidste skarphed til at kunne præstere godt (næsten) hver gang. Ja, vi kan arbejde med det, og vi kan godt gøre det rigtigt godt til kvalifikationsprøverne, men jeg har besluttet, at jeg ikke tilmelder kvalifikationsprøverne. 

Max og jeg har forhåbentlig mange gode år i os endnu, og vi fortsætter ufortrødent i rally – fordi vi synes det er en fantastisk hundesport – og i NW. 

Chateaubriand med tilbehør

Vinen på billedet fik vi til chateaubriand, svampe, kartofler og salat til aften. Det er en fantastisk vin, som muligvis skulle have haft nogle flere år i vinreolen, men det var allerede nu er fantastisk glas vin, som blev ved med at udvikle sig i glasset, og hvor jeg bare kunne ærgre mig, da der ikke var mere 😉 

Vinen var ekstraordinær, og jeg nød den ekstra meget, fordi det var en gave fra en ven, som betyder meget for mig, og som havde udvalgt den specielt til mig.

Otto og Max hjalp med statusoptælling af præmier og scorede en hver ;-)

Den skønneste rallytræning hos Absolut Hund

Fuldt fokus fra Otto (foto: Camilla)

I dag var jeg for fjerde gang til rallytræning hos Camilla Schapel, Absolut Hund, og min begejstring vil ingen ende tage ❤

Træningen er tilrettelagt på en måde, som jeg selv kunne finde på 😊:

• en banegennemgang, som deltagerne står for på skift,
• et gennemløb, hvor man skal fortælle hvad ens kriterier er inden,
• feedback på gennemløbet,
• en bane til selvtræning, typisk med nogle svære kombinationer,
• rekvisitter, hvis man vil træne andet,
• noget fællestræning, typisk noget forstyrrelsestræning, hvor alle går banen samtidig, men forskudt/parallelt og noget ”almindelig” fællestræning, også med forstyrrelser 

Det kan kun fungere, hvis instruktøren kan håndtere det. Det kan Camilla i den grad.

På øvet holdet går jeg med Otto, og han var sprængfyldt af energi til dagens træning, øh det er han da hver gang. Det lægger bestemt ikke en dæmper på energien, at LeeLoo er med på holdet. 

Den smukkeste fri ved fod (foto: Camilla)

Jeg træner mest med ham uden line, og hold da op, det er hårdt arbejde. Jeg fik nogle gode tips til at træne forstærkning af rolige positioner, og da vi kom til den sidste del af timen, var der nogenlunde ro på, og dagens flotteste arbejde fra Otto. Jeg skal vist bare vænne mig til at have en topfrisk hund, som skal varmes godt op, inden vi går på banen.

Fuldt fokus fra Max (foto: Camilla)

Max var på som nr. 4 ud af 5 på ekspertholdet. Ud fra en læringssynsvinkel var det et perfekt forløb. Max gik lidt for meget i snus, jeg blev lidt for irriteret, og resultatet blev en masse roderi, jeg stoppede, og fik lov at gå op efter nr. 5.

Jeg reflekterede og arbejdede videre inden vi gik på igen. Jeg havde fået det hele mentalt på plads, og vi gik en superflot bane.

Jeg er med hvis du er med far ... (foto: Camilla)

Camillas feedback var knivskarp: Det var flot, hun havde talt at jeg havde rost verbalt 3 gange, og at det virkede rigtigt godt … Jeg ville have troet, det var meget mere, jeg havde rost, men det var præcis den feedback jeg havde brug for.

Under fællestræningen gik vi to og to på banen forskudt fra hinanden, og i første omgang gik Max og jeg alene på den sidste del, kun med fokus på min belønningsadfærd – og naturligvis gik Max forrygende. Kæmperos til Camilla for at iagttage så godt og komme med så præcis og anvendelig feedback. 

Otto, Max og jeg glæder os til at fortsætte træningen hos Camilla. Det er inspirerende og lærerigt hver gang, og meget hyggeligt.