Nordisk rallytræning

I dag havde jeg fået sneget noget nordisk træning ind i kalenderen 😊 Karina, Mette og jeg havde en aftale i Stestrup Hallen og jeg havde gjort Sofia Änglebys bane fra de svenske udtagelsesprøver den 20. marts 2022 klar. 

Jeg havde store udfordringer med starten af banen, ikke pga. skiltene, men Max snusede/gik væk; det fik jeg heldigvis en masse godt input til at håndtere, så vi endte med den flotteste start til allersidst. 

I første runde var der fejl på øvelse 8 (sit til sidst), 9 (3 skridt i stedet for 2!!!), 12 (lidt kort bak?) og 17 (sidste vending). Lidt sløseri, lidt overtænkning og lidt usikkerhed, men bestemt en god bane og meget flotte passager. Plus ikke mindst noget superfeedback fra Karina og Mette. 

Da vi efter lidt startrod kom i gang med banen sidste gang, gik det som en drøm! ALT lykkedes og Max – OG hans fører 😉 – var 100 % på. Det var den bedste nordiske bane vi nogensinde har gået. 

Træning, konkurrencer mv. i den kommende periode ses ovenfor. Det hele ender med at være minder, forhåbentlig flest gode; jeg glæder mig til det alt sammen men allermest til det, som er lidt udover det ”normale”:

• Et kursus med Tytti, finsk dommer og kollega i NKU’s rallyudvalg næste weekend. Max og jeg tager på drengetur til Vejle og Winnies Hundivers. Der indgår en middagsaftale lørdag aften på et spændende sted i Vejle.
• Et FCI-udvalgsmøde i Wien, hvor vi forhåbentlig rykker rigtigt meget på reglement mv., og der forhåbentlig bliver mulighed for at opleve lidt af Wien, og måske et ekstra lækkert måltid fredag aften?
• En tur til Bornholm med Christina & Tempo, der er et par rallyprøver inkluderet, og mon ikke vi også finder et godt sted at spise lørdag aften 😉
• Kvalifikationsprøverne til landsholdet i Hangaren, hvor der bliver en masse sjove rallyoplevelser og forhåbentlig med en lækker middag i Århus inkluderet.

Jeg er heldig at få lov at være en del af dette 💓

Meningen med livet

Aura studerer nordiske rallyskilte :-)

I dag gik turen til Hvalsø og rallytræning hos Camilla (Absolut Hund).

Mine kriterier med Max var at have styr på starten og i øvrigt være cool, jf. blogindlægget i går.

Max var meget snusende i dag, dog ikke så meget som i går, så jeg måtte lave starten om. Jeg arbejdede hårdt med kontakten og det lykkedes nogenlunde fornuftigt, dog med et par ommere, hvor han var lidt væk, da vi skulle eksekvere. Mange gange hørte han den verbale kommando, selvom han virker helt opslugt af underlaget, og udførte øvelserne, men jeg vil godt have lidt bedre succesrate.

I anden runde havde jeg lagt en ny strategi for starten, og mit kriterie var, udover at belønne et par skridt efter start, hvis det gik godt, at gennemføre to øvelser og så belønne med legetøj. Det lykkedes over alt forventning, så nu har jeg dette startritual: øvelser udenfor à la Helle, ind på banen og til startskiltet (plads = sit), klar, som verbalt signal til Max OG dommer (intet håndtegn), og så i gang på dommerens signal. Det virkede perfekt, og jeg skal arbejde videre med det.

Banen var i øvrigt min egen ekspertbane fra 19. februar i år 😊

Øvet banen var en opdatering af min begynderbane fra 19. februar, og meget lærerig i forhold til min træning med Otto. Vi gik nogle flotte passager – specielt nogle lange passager på højre side – men han var meget distraheret, og meget nem at distrahere af underlag og omgivelser, og fik i alt for høj grad lov til at styre forløbet. Jeg var bare ikke spændene nok i forhold til alternativerne ☹

I anden runde have Camilla planlagt et fedt forstyrrelsessetup, hvor alle fem på holdet skulle gå banen i forlængelse af hinanden. Ekvipage 1 startede, når de havde udført skilt 2, startede ekvipage 2 osv.

Hvad skete der med Otto og mig? Vi gik da fantastisk!!!! Jeg tror jeg var den eneste uden line på hunden, og jeg var virkelig skarp med at holde kontakten. Jeg udførte flere øvelser langt fra skiltene; både Johanna og Camilla har kommenteret, at Otto har helt styr på, at skiltene medfører øvelse, og at der intet sker indimellem og den forventning skal brydes. Jeg tror Otto og jeg gik tæt på den bedste øvet bane vi har gået nogensinde, og jeg havde den fede følelse, som gerne skal være der hele tiden.

Et stykke nybagt, lun drømmelage som afslutning fuldendte to dejlige træningstimer.

Anita og jeg fik vendt væsentlige problemstillinger bagefter og jeg kørte hjem i højt humør.

Overskriften på dette indlæg skrev jeg som det første, og nu hvor jeg har skrevet om dagens træning skal jeg skrive om det …

Et kort øjeblik lidt blokering, som en svært stileemne i skoletiden. En hurtigt søgning og jeg fandt dette: Hvad er meningen med livet?, hvor jeg fandt denne meget fine formulering, synes jeg selv: ”Den moderne filosofi er nået frem til, at vi hver især må finde vores egen mening med livet.”

Jeg respekterer alles ret til at tro og mene det de vil, jeg elsker Thorbjørn Egners Kardemommelov: ”Man skal ikke plage andre, eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre, hvad man vil”. Måske ikke stringent nok til at håndtere en kompleks verden, men et godt bud på en enkel, altomfattende lov.

Halfdan Rasmussen skriver i Noget om helte/Livet er en morgengave i samme dur, sidste vers:

”Livet er en dejlig gave, jorden er en herlig jord. 

der er øller i min mave, der står krokus på mit bord. 

'Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad 

skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.”

Jeg synes bestemt ikke jeg er konfliktsky, men jeg er begyndt at slukke for nyheder, når de beretter om den igangværende krig, hvor Rusland har invaderet Ukraine. Det er ubærligt, at vi kan være vidne til krigsforbrydelser, og ikke på et højere niveau kan gribe ind. Jeg har kæmpestor respekt for alle, der støtter Ukraines befolkning, og har naturligvis også ydet mit lille bidrag. 

Min mening med livet er helt legal jf. ovenstående citat, og jeg efterlever helt sikkert Kardemommeloven. 

Jeg er som skrevet mange gange privilegeret, og det værdsætter jeg, og sådan er det. Jeg har et godt arbejde. Der er ikke sat nogen udløbsdato på ansættelsesforholdet, men nu hvor jeg nærmer mig min 70-års fødselsdag kan jeg da godt forestille mig, at jeg stopper inden for en ikke vildt lang tidshorisont.

Alt muligt med hunde fylder rigtigt meget i mit liv. Jeg sætter meget stor pris på at have hunde som en del af hverdagen, at træne med hunde, at konkurrere med dem, at dømme prøver, at arrangere prøver, at være en del af en organisation, hvor jeg kan være med til at præge udviklingen i Danmark og internationalt. At jeg kan nørde om detaljer vedrørende skridtlængde, bagpartskontrol, hoppen, gøen, snusen osv. Uden for hundesporten totalt ligegyldigt, i hundesporten helt afgørende.

Jeg respekterer min ret til at nørde med det, ligesom jeg respekterer alle andres ret til at nørde med det, der betyder noget for dem, indenfor rammerne af Kardemommeloven og lovgivning i øvrigt 😊

Liv har givet mig lov til at bringe billedet øverst fra træningen i går. Aura, som lige er fyldt ét år, er den skønneste pige, som jeg håber at få lov at dømme i juniorklasse i rally om 9 år 😊 Den nordiske træning, som jeg nævnte i mit blogindlæg i går, var for mig ekstremt motiverende og livsbekræftende. To bedsteforældre, en mor og en datter, som hygger sig sammen med deres hunde. Det betyder intet for menneskeheden eller jordens beståen, det betyder alt for vores mentale velbefindende.

Jeg aner intet om hvad børn kan huske fra deres første år, så jeg kan godt tillade mig at gætte 😊 Aura vil for evigt have et dejligt minde om træningen i går, hvor mor, Mette og jeg kæmpede med en stribe rallyskilte, og Aura sad og hyggede sig og hjalp med at rydde op. Det er jeg sikker på at hun vil have gode minder om.

 

Til aften fik Kirsten og jeg bøffer, asparges, pomme frites og dertil Francis Ford Coppola Winerys Director's Cut Cabernet Sauvignon 2016. Et dejligt måltid og en dejlig vin, og for os også en væsentlig del af meningen med livet: at kunne nyde god mad og drikke.

IB med et stort smil

Hvad siger Lone til Paul?

Årets første rallyprøve, hvor jeg selv skulle op, blev afviklet i dag i DKK Kreds 2 hos Pia og John i Løserup. Det var som altid meget velorganiseret, og som dommer nød jeg godt af flot servicering, og bl.a. den skønneste suppe til frokost, lige hvad der var brug for på en kølig og lidt blæsende dag. 

Jeg kom lidt i 8 og gik en tur med hundene på området, inden jeg gjorde min første bane, seniorbanen, klar. Derefter kom Max ud og derefter var alt fokus på ham. 

Hvis du ikke kender resultat, eller har tolket overskriften, så gæt hvad Lone siger til mig ... ;-)

Vi gik en supergod bane, Max var virkelig på. Der var lidt træghed i starten, først ved bakke 1-2 skridt på højre side, så sideskift om kegle fra højre side, som vi måtte lave om. Der var masser af flotte momenter, bl.a. Hund sit, løb forbi 2 spring, kald ind, enkelt spring ro (over det andet spring fra den første springøvelse) og 321 på venstre side. Jeg véd ikke om jeg fik slappet af, da vi nærmede os slutningen, men på skilt 17 (stå gå fra), satte Max sig, også i ommeren, og da jeg kaldte ham ind på modsat side, satte jeg af for både mig og omgivelserne ukendte/uforståelige årsager i løb og løb i mål?! Så minus 23 på de sidste 3 skilte inkl. mål. Med den nævnte ommer og 5 x 1 endte vi på 69 point og IB. 

Overskriften på dette blogindlæg var de første 5 ord i den MSN jeg sendte efter prøven. Jeg var superglad over Max’ fede fokus, Lone Sommers feedback og det føltes bare godt, for mit fokus var slet ikke på point. 

Se billedet igen: Jeg tror jeg havde set ligesådan ud, hvis Lone havde fortalt at jeg havde gået til 100 point. I, der følger min blog, véd at jeg har kæmpet med at håndtere dårlige resultater, og jeg synes billedet fint illustrerer, at jeg tog IB'en pænt ;-)

Derefter dømte jeg 11 senior, 8 ekspert og 19 øvet klasse, inden jeg skulle med i den sidste banegennemgang i begynderklasse med Otto. 

Der var tre banegennemgange i en klasse med 27 ekvipager!!! 

Otto blev varmet godt op, og vi gik en fin bane. Der var lidt snus, en stram line, lidt skævhed, en ommer fordi der kom en ikke ønsket spin i en øvelse, og en ommer fordi han var for langt fremme i en øvelse, hvor han skulle sætte sig. Vi endte med 87 point og endte cirka midt i feltet pointmæssigt. 

Men hans attitude var fed, og det, der mangler i forhold til at gå en rigtig god bane hvad angår point, har vi fokus på i træningen. Så dette var bare et lille skridt på vejen, og en bekræftelse af, at det er fornuftigt at blive begynderklasse et stykke tid endnu. 

En særlig tak til Mette Thomsen, som gik nogle gode ture med begge hundene i løbet af dagen, så jeg kunne fokusere på dommergerningen!!!

Motivation

Otto kan også lege (foto: Mette Thomsen)

Inspireret af Mark Anthonys onlive foredrag i går aftes, besluttede jeg mig for at notere nogle motiverende/inspirerende nedslag i går og i dag. Hold da op, det var nemt, det føltes skønt og enormt … motiverende og inspirerende 😊 

 Mark Anthony: Motivation er kunsten at skabe interesse og inspirere til handling

1. En tidligere kursist og jeg skrev sammen om hvilken klasse de skulle tilmelde til en rallyprøve. Jeg: ”Spørg dig selv, hvad du helst vil. Når du tænker forløbet igennem, hvilken følelse vil du så gerne have, når det hele er ovre?”

Svar: ”Tusinde tak. Du stillede et spørgsmål som INGEN nogensinde har stillet mig før - hvilken følelse vil du stå tilbage med bagefter? Det er nok det vigtigste spørgsmål, jeg nogensinde har fået. tusind tak for det!

Netop dette gjorde også valget om at flytte tilbage til begynder lettere. Tak for dette spørgsmål!”

Hvordan tror I jeg havde det efter det svar?

2. I helt anden forbindelse, skrev Johanna til mig i går, og så kom denne: ”Og mega flot fokuseret arbejde med den mindste i går - han var stjerne sej!!!!”

Tror I jeg rankede ryggen lidt ekstra?

3. En samtale med en god kollega efter et virkelig godt møde. Han roser mig, og jeg griber bolden og giver ham den feedback, han fortjener, fordi han er hammerdygtig og en fantastisk kollega.

Tror I vi begge havde det fedt bagefter?

4. Til møde med Trine, min osteopat. Jeg fortæller om mine gode fremskridt, hun lytter, iagttager og tjekker. Og i processen kommer det så: alle fremskridtene kan jeg takke mig selv for. Jeg har fået masser af input og planer, men de resulterer i sig selv ikke i noget. Jeg har tager det hele til mig, træner og gør fremskridt. Jeg har det faktisk meget bedre end længe.

Med de resultater og den feedback, hvor meget lyst har jeg så til at fortsætte?

5. Foredrag med Mark Anthony. 1½ times onemanshow, med en stribe gode historier og inspiration om motivation. Jeg kan genkende en del fra hans bog ”Drivkraft”, og det gjorde at tankerne fløj lidt, men på en konstruktiv måde. Jeg kunne mærke, at jeg fik lyst til at gøre mere af det samme, forsøge at inspirere og motivere andre, og fortsætte med at lave det, jeg holder af, ved at motivere mig selv.

6. Rallyprøven den 7. november. Det er Anitas afskedsprøve, og det er i sig selv har været mere end nok som motivation for mig. Jeg gætter, på at Anita læser med, men pyt, det vil ikke overraske hverken hende, eller andre hundefolk, der kender os, at det betyder rigtigt meget for mig, at netop denne prøve bliver noget særligt.

Der har været lidt modvind på cykelstien, og jeg har måtte træffe nogle lidt trælse valg undervejs. Men i bund og grund har det været nemt, og jeg har kunne klar det meste på rutinen. Der er nu gjort klar til en prøve, hvor der er knivskarpt styr på eksekveringen.

Der er præcis to officials: Anita er dommer og tidtager, jeg selv står for alt andet 😊 Jeg er prøveleder, jeg er sekretær, jeg står for alt det administrative og praktiske, og jeg skal op i championklasse med Max og i begynderklasse med Otto. De skal henholdsvis starte og slutte, det synes jeg er passende.

Jeg er topmotiveret til, at dette skal blive en fantastisk prøve!

7. I vores begges frokostpause i dag talte jeg med Amanda om forskelligt, og sjovt nok kom vi ind på forskelligt rallyrelateret også, herunder prøven på lørdag. Jeg lovede, at jeg ikke ville blive sur uanset resultaterne. Det er en del af, at det er en fantastisk prøve, og dejligt, at Amanda lige mindede mig om det, selvom det har ligget i baghovedet hos mig.

8. Jeg havde aftalt at træne rally med Mette i eftermiddags i Roskilde. Jeg kom ½ time før og gik en rask tur med hundene i ganske blæsende vejr. Jeg nød bare at gå med hundene, og at jeg gik normalt. Mette kommenterede efter vores træning, der var næsten intet at se af min halten. Det føltes på enhver måde godt.

9. Træningen gik fantastisk. Jeg havde lavet en championagtig bane med 16 skilte, i et kvadrat. Jeg gik den efter at have varmet Max lidt op, men helt tydeligt ikke nok! Han var en ren energibombe, og vi lavede en masse ekstremt flotte momenter, og også momenter med lidt forsiringer, som burde belønnes (bare spørg Liv eller Mia 😊), men efter gældende regler ikke giver bonus. Jeg grinede og havde det herligt, og vi legede så skønt bagefter.

Jeg fortalte Mette, at nogle af mine tidligere trænere skulle have set mig, jeg havde påstået at Max ikke ville lege … det vil han i den grad.

Cirkel om fører (foto: Mette Thomsen)

En stribe skilte blev fjernet fra banen, og voila, der stod en meget svær begynderbane, med 6-7 stationære skilte. Otto blev varmet op, men langtfra nok, og var ret påvirket af blæsten, så det blev en runde med masser af belønning og opmuntring i øvrigt. Da vi gik den igen senere, efter at have leget, var der et helt andet fokus, og en meget stolt fører.

10. Jeg begyndte at skrive til aften og pludselig er vi kommet til ti, og jeg startede altså bare med noget, der skete i går.

Er det ikke skønt, at det er så nemt at finde eksempler på gode oplevelser, som summer op i min mentale bank? Der er en meget stor positiv saldo, og modsat, hvis det havde været en positiv saldo i et pengeinstitut, skal der ikke betales renter af den … tværtimod, det er på mange måder bedre end penge i banken!

Årets hund i rally 2020

 

(Alle videoer og fotos er taget af Mette, tusind tak!)

Jeg havde i dag fornøjelsen at være en del af finalerne i Årets Hund i rally i DKK. Som arrangør, dommer og deltager. Jeg vil her fokusere kort på mine egne hundes resultater 😊

Opvarmning

Max og jeg var oppe i championklasse. En skøn bane designet af Susann. Vi har virkelig fået styr på opvarmningen Max og jeg, og gik en bane som føltes godt helt ind i hjertet. Amanda roste mig specielt for en flot ommer i 321, jeg kom næsten til at grine, da Max satte sig i ståen, for jeg tog en vejrtræningspause på det forkerte tidspunkt, og det var da ikke smart. Vi endte med 90 point som gennemsnit af Susann og Amandas bedømmelser, det rakte til nr. 12 ud af 14 på dagen og samlet nr. 12 til Årets Hund. 

Skøn opvarmning med Otto

Otto var oppe i begynderklasse. En lækker og hurtig bane designet af Amanda. Otto var ret uimponeret af omgivelserne, så efter vores sædvanlige fine opvarmning var han klar til at gå en flot bane. Den føltes lige så godt i hjertet som prøven med Max. Otto var glad og logrende og vi gik det måske bedste til en prøve nogensinde (vi debuterede 1. august). Vi fik 96 point, det blev til nr. 8 ud af 10 på dagen og samlet nr. 6 til Årets Hund.

   

Endelig skulle Mathilde gå med Max i juniorklasse. Jeg så hele prøven fra sekretærbordet, og det var SÅ flot! 97,5 point og nr. 1 ud af 3 på dagen og samlet nr. 2 til Årets Hund. Det var det optimale resultat af dagens prøve, og Mathilde var meget stolt. Du er en stjerne Mathilde!!! 

Præmieoverrækkelse i juniorklasse

Jeg kunne ikke have ønsket mig mere af dagen! Tre superflotte banegennemgange, jeg havde de helt rigtige følelser med begge hunde, og de fik også pæne resultater alle sammen. Fed dag i Feldballe 😉

Life's Full O' Consequence

Paul, Otto, Max og Mathilde, to førere og to hunde klar til tre gange Årets Hund :-) (foto: Mette)

Jeg var til fjerde behandling hos min osteopat Trine i tirsdags og fik stor ros. Siden den første behandling 15. september har jeg gjort gode fremskridt, og jeg er ved at gå ”normalt” igen. Trine sagde, at jeg kunne takke mig selv; fremskridtene er resultatet af, at jeg udfører de øvelser, som hun har givet mig – en kombination af smidighedsøvelser og styrketræning af mine ankler – og anvender de teknikker, jeg har fået til at strække ud i løbet af dagen.

Det synes jeg er helt naturligt, jeg ved ikke hvordan jeg ellers skulle få det bedre, men det er åbenbart ikke det normale; faktisk spurgte Trine, om hun ikke kunne få mig til at holde foredrag om, hvordan jeg gjorde, fordi mange kunne lære af det. Jeg lappede rosen i mig 😊

Træningen bliver mere specifik, når mine hofter er blevet røntgenfotograferet og analyseret.

At erkende, at der er noget, der ikke er, som det skal være, og gøre noget ved det, hvis det er muligt … det synes jeg bestemt er normalt.

Jeg kom til at tænke på indikationen af diabetes 2 i december 2018 og den umiddelbart følgende livsstilsomlægning med bl.a. fokus på kost og fitness-træning (beskrevet i denne blog).

Jeg kom også til at tænke på Nedsmeltning i april 2015 og beslutningen om at anvende Anja som coach og den dramatiske udvikling den afstedkom.

Fælles for alle tre situationer er, at der ikke var eller er quick fixes: En pille, en hurtig behandling, nogle simple træningstricks. Coaching-forløbet har været langt og fortsætter, det er fundamentale mentale ændringer. Livsstilsomlægning, det ligger i ordet, at det er en større ændring. Træningen i forhold til artrosen (slidgigten) er ikke et overgangsfænomen, det er noget jeg skal blive ved med.

Alle tre dele er drevet af min motivation: jeg vil være en ordentlig hundefører, jeg vil ikke have diabetes 2, jeg vil gerne gå ordentligt.

Da jeg også kun er et menneske, begår jeg fejl, ”snyder” lidt, falder ind imellem tilbage til gamle vaner, men det vedvarende, lange seje træk, det snyder jeg ikke med.

Jeg havde en hundetræningsaftale i går med Liv; det endte med at blive 1½-times coaching/motivationssamtale i stedet for. Det var ideelt timet og jeg blev udfordret en del på mine delvist negative tanker. Igen blev jeg mindet om lidt glemte guldkorn fra Lanny Bassham: Fokusér på de 99 gange, det er gået godt, ikke den ene gang, hvor det gik mindre godt.

Vi kom uundgåeligt ind på Årets Hund, som finder sted på lørdag, og jeg fik sat de helt rigtige ord på mine mål for dagen.

Tusind tak Liv, for at være klar præcis da jeg havde brug for det.

Apropos Årets Hund så har der naturligvis været trænet lidt 😉

 

Mathilde skal op med Max, og de træner jo ikke til daglig, så i mandags og i eftermiddags havde vi arrangeret lidt. I mandags var det Anitas finalebane fra DM i år, og i dag Amandas bane fra 9. februar 2019. Sidstnævnte var lidt udfordrende, da jeg skulle gøre den klar, det var jo før de nye skilte, så der måtte lige rodes lidt for at samle den rigtigt.

Træningen gik fantastisk! Mathilde og Max var som altid hurtigt på bølgelængde, og i takt med at de blev varmet op gik det bedre og bedre. De er helt klar til Årets Hund.

Otto og jeg kunne jo passende træne præcis de samme baner. Otto er superfrisk og glad og jeg skal være virkelig fokuseret for at få hans opmærksomhed. Men vi kan få det til at virke, og den eneste bane vi gik i dag var vidunderlig, se den ovenfor. Vidunderlig = se hans fokus!!!

Når tingene spiller

Jeg kunne have kaldt indlægget for status, men det lyder ærligt talt kedeligt.

Så, hvordan ser tingene ud lige nu?

Max er i sit livs form, og vi har et perfekt samarbejde. Jeg véd præcis hvad der skal til, for at vi går fantastisk sammen, og jeg véd, hvad der kan få ham til at slå fra. Det går godt det meste af tiden, men jeg er langtfra perfekt, så der er hele tiden noget at finpudse.

I dag havde Mette og jeg en træningsaftale i Osted, det var meget varmt, jeg havde det rigeligt varmt, og det var ikke mærkeligt at hundene pustede lidt. Men de gik fantastisk.

Jeg havde gjort Amandas anden championbane fra Østerlars klar, og målet var, at komme i mål 😊

Mette havde gjort en ganske kringlet begynderbane klar. 15 skilte, 1 stationært og ellers en masse flow med bl.a. slalom, højrespiral, dobbeltslalom og 8-tal.

Jeg gik en runde på arealet, da vi ankom, derefter stillede vi baner op, og jeg startede med Otto på begynderbanen. Der manglede lidt koncentration, da vi gik ind på banen, så jeg lavede starten om, men så gik det også superflot. Jeg havde så meget fokus på Otto, at jeg fik taget lidt ekstra runder i spiralen, men Ottos fokus var superflot. Endnu en skøn banegennemgang med ham!!!

Det var virkelig varmt, så jeg besluttede at tage en kort opvarmning med Max, og det var ikke det rigtige valg. Han var ikke rigtigt på, så jeg afbrød da vi kom cirka en tredjedel ind på banen, løb ud og legede med ham, og så gik vi i gang igen. Totalt flot fokus, og det føltes vidunderligt.

Vi kom i mål, og jeg havde den allerbedste følelse i kroppen.

Otto fik endnu en runde, han pustede noget, men han gik superskarpt. Videoen viser hans fokus, det er vidunderligt.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at konkurrencerne kommer i gang igen, vi har fået tilmeldt en del: Max og jeg i championklasse, Otto i begynderklasse, og Max og Mathilde i juniorklasse.

Jeg har haft ret meget fokus på Otto på det sidste, og på prøverne på Bornholm med Max, og jeg har helt glemt at nævne nogle vigtige resultater 😉 Max blev nr. 8 ved i den første championklasse på Bornholm, og fik dermed 3 point til Årets Hund. Og Mathilde og Max er kvalificeret til DM i juniorklasse, for tredje år i træk, kæmpestort tillykke med det Mathilde!!!

Træningen har over sommeren været træning med en makker pr. gang, og det har været skønt, og jeg håber det fortsætter Amanda, Christina, Liv, Lonni, Mette …

Jeg har tilmeldt Max et championhold hos Conni, vi fortsætter NW-træningen hos Merete, og vi genopfrisker vores FS2 til When I’m 64 til Samsø.

Otto er forhåbentlig kommet på et onlinekursus i færdighedsprøve 1 hos Anja og Johanna, vi fortsætter også NW-træningen hos Merete, og så går vi og lurer på noget FS1-agtigt, med forventet debut på Samsø. Lonni har fundet en masse musikforslag, og jeg skal bare finde det helt rigtige.

Mentalt har jeg aldrig følt mig så velfunderet som nu. Jeg har en coachingaftale med Anja 5. august, meget bevidst valgt lige efter Ottos debut i rally, og som altid vil jeg være velforberedt og se frem til, hvordan jeg kan udvikle mig videre.

Hvis jeg skal konkludere på ovenstående, kan det siges kort: Jeg er privilegeret ad helvede til. Jeg har to fantastiske hunde. Jeg har fantastiske træningsmakkere. Jeg kan tilmelde mig prøver og træning, som passer perfekt til mig, hos de allerbedste trænere. Jeg har 100 % opbakning på hjemmefronten. Jeg er SÅ heldig og jeg værdsætter det bare så meget.

PS: Hundene var superfriske til aften :-)

Vidunderlig rallytræning … og om at gå til månen

Efter prøverne i weekenden, hvor jeg glemte at gå i mål på den sidste bane, og noterede nogle læringspunkter, har jeg haft to forrygende træningssessioner.

I mandags trænede jeg mig Mette ved Rishøjhallen. Jeg gik banen, som er vist sidst i ovenstående indlæg, med Max, først den fulde bane (en seniorbane + 5 championskilte), derefter den samme bane uden sideskift ved skilt 16, så den sidste del af banen skulle venstrehandles. Mine fokusområder nævnte jeg for Mette inden: roligt førerarbejde, rolige kommandoer, ro ved alle stationære øvelser.

Det blev to meget fine baner, specielt den anden, som er vist ovenfor, var jeg ekstraordinært tilfreds med. Jeg har helt styr på de tekniske fejl, men samarbejdet er 110 %, og Liv sendte noget skøn feedback, da jeg delte videoen med hende efter træningen: ”Den følelse jeg får når jeg ser dem begge er, at I kan gå derfra og til månen - I to er fuldstændig sammen.”

Otto og jeg gik en bane, som Mette havde designet, en af de længere, så der kom en del belønninger. Ottos fokus var rigtigt godt, motivationen som den skulle være, men der manglede nok en lille smule opvarmning.

I dag mødtes Liv og jeg i Osted, og det var en mindst lige så skøn træningsomgang.

Jeg havde gjort ekspertbane 1 fra i søndags klar, og Liv havde gjort en begynderbane klar.

For første gang i meget lang tid oplevede jeg decideret snus fra Max’ side i starten – det var en fin anledning til at tale strategi i den forbindelse bagefter – men han var hurtigt på igen, og resten af banen kørte bare. Efter at have fået feedback tog jeg den igen, med højre start, og Max var 100 % på og vidunderlig at arbejde med. Jeg kunne næsten fysisk mærke min indre ro, og glæden ved at gå med Max.

Den kunne kun overgås af én ting: at gå begynderbanen med Otto. Fint varmet op, og vi gik en skøn bane. Det samarbejde vi har, hans intense og fokuserede blik, det er usigeligt smukt, og jeg var helt klar til at tude af glæde bagefter. Liv fremhævede kontakten mellem øvelsen, Otto er kun fokuseret på mig under transporten, og det bliver bare ikke skønnere.

Min plan er at blive med ham i begynderklasse rigtigt længe, vi skal have en masse dejlige oplevelser sammen på banen, og det er en helt anden tilgang end jeg har haft tidligere, hvor point, titler og oprykning også kunne komme i spil. Det giver en skøn ro inden vi skal debutere, for jeg har nu flere gange sat ord på, hvordan Otto og jeg skal have det sammen, hvordan jeg vil have han skal se ud, og det handler om 100 % motivation og glæde.

En træningsformiddag som denne er ren magi.

Mathilde og Max

Mathilde og Max varmer op (foto: Mette)

I sidste uge aftalte Mette og jeg, at mødes i eftermiddag til rallytræning ved Mosede Fort. I mandags blev stedet ændret til idrætspladsen ved Osted Skole. Baggrunden var, at Mathilde og Max fik mulighed for at deltage i juniorklasse ved en rallyprøve på søndag i Løserup, og så skulle de naturligvis træne inden. Den eneste gang de har været oppe i år, var 8. februar.

En meget lang og svær bane ...

Jeg havde forberedt en svær begynderbane … svær er nok en underdrivelse: banen var på 19 skilte og var megasvær.

Så er vi klar :-) (foto:Mette)

Vi lavede normal banegennemgang, hvor jeg brugte ”mine” kommandoer, Mathilde gik banen nogle gange og fik afklaret nogle kommandoer – jeg har nogle ulogiske til synkronvendinger. Så varmede hun Max op, helt som var det en prøve, og så gik de banen. Det gik fantastisk godt, masser af positivt at sige om det. Vi fik talt om fejlene/misforståelserne, og så gik de banen igen, endnu flottere.

Max kom i bilen og Mathilde varmede Eddie op, mens jeg trænede lidt med Otto, og han fik gået det meste af banen med masser af belønninger (der var et par øvelser, der blev sprunget over). Vi havde det virkelig sjovt 😊

Efter at Mathilde havde gået med Eddie blev det til yderligere en runde med Max, og det var den allerflotteste af dem alle. Mathilde og Max er helt klar til søndag. Det er selvfølgelig godt.

Men det allerbedste er, at de fra de genså hinanden, bare var så klar til at arbejde sammen. Det var tre fejende flotte og glade banegennemgange, med en logrende Max hele vejen igennem – de passer så godt sammen, de to 💓

Rally i Roskilde

Video: Mette Thomsen

Morgenfoto

Morgenturen var igen fantastisk. På badebroen er Otto blevet helt fortrolig med bænken, og jeg fik mulighed for at tage et foto, hvor begge hunde sad på bænken uden line 😊

Jeg havde en træningsaftale med Mette i Roskilde, i Byparken tæt på Pipers Hus. Et fedt område med gode forstyrrelser, perfekt til noget rallytræning.

Skønt område til rallytræning

Jeg havde medbragt en bane med masser af vendinger og ståer, egnet til at fare vild i, som Mette havde ønsket 😉

Max gik nogle fantastiske baner (venstre- og højrehandlet); der er detaljer som kan forbedres (det er der altid), men vi er oprigtigt talt i vores livs form, og er SÅ klar til at gå til prøve!

Cirkel rundt om fører (foto: Mette Thomsen)

Otto og jeg udvikler os også. Jeg kan se det fra gang til gang (og det kan Mette også): vores samarbejde bliver bedre og bedre. Jeg er blevet rigtig god til at læse ham og til at nære mig. Så det meste af hans ”træningstid” er miljøtræning, leg og hygge.

Verdens bedste Otto (foto: Mette Thomsen)

Og så se lige videoen for oven, som var rallytræningspasset … Jeg havde fortalt Mette at jeg ville gå den som en rigtig bane, med start, stå, sit, twist og mål, uden belønning. Og se hvad der skete ❤️ 

Jeg cyklede en tur i eftermiddags, nyt område i Karlslunde/Greve, perfekt til at klare hjernen.

Aftensmaden blev en gammel kending, salat med Bresaola fra Jamie Oliver, en hurtig og lækker ret.

Rallytræning

Flot arbejde Max :-) (foto: Mette Thomsen)

I morges mødtes jeg med Mette ved Byparken i Roskilde til rallytræning. Jeg havde gjort min begynderbane fra 25. maj 2019 i DKK Kreds 3 klar, den med alle kegleøvelserne.

En begynderbane i flotte omgivelser

Vi filmede som sædvanlig hinanden, jeg har fået Mettes umiddelbare feedback, jeg har nøje gennemset endevendt filmen med Otto, og også fået Anitas kommentarer til den.

Max fik lov at snuse til banen, før vi skulle gå den (foto: Mette Thomsen)

Flot arbejde Otto :-) (foto: Mette Thomsen)

Der er en masse positivt at opleve/se, ikke mindst Ottos glade attitude hele vejen. Der er også en masse flotte øvelser, og fint førerarbejde.

Punkter til overvejelse:

• Hvordan håndterer jeg, når jeg mister ham? 
• Belønner jeg FOR at få fokus?
• Mister jeg kontakt, lige efter belønning?

Rigtigt gode tilbagemeldinger, og noget at tænke over og arbejde videre med.

Max gik banen 100 % højrehandlet og gik som en drøm. Jeg huskede at time rosen ordentligt, et par belønninger, og det var en fed oplevelse.

Til aften var der nordisk træning i Dansk Hundeskole i Roskilde.

Jeg gik en tur på arealet med begge hunde, lavede lidt øvelser med Otto, og så var vi klar til banegennemgang. Gitte havde brugt ALLE skilte, som endnu ikke havde været anvendt, så der var tre fine baner og en stump bane som nr. 4.

Jeg var på som nr. 1 hos Gitte, en lækker bane, som Max og jeg kom lidt træt i gang med. Gitte foreslog ret fornuftigt, nu jeg ikke selv gjorde det, at gå ud og lave en ny start, når jeg havde ordentligt fokus fra Max. SÅ gik vi ind og gik en rigtigt fin bane.

Gitte giver god og koncis feedback, og jeg har endnu ikke oplevet, at jeg ikke var enig. I dag om vigtigheden af at have det rette fokus fra starten, om variabel belønningsstrategi, om at afbryde og belønne, om at have fokus hele tiden …

Max gik virkelig godt, og de tre andre baner gennemførte vi også superflot.

Otto var også lidt på, men var meget påvirket af underlaget, så jeg trænede kun ganske lidt med ham. Det er åbenbart et ganske svært område for ham.

Masser af godt input at arbejde videre med.

Rallyinstruktøruddannelse og rallytræning

Otto til rallytræning søndag morgen (video: Mette Thomsen)

I går havde Amanda og jeg sammen med 11 kursister og 4 inviterede ekvipager afsluttende eksamen af Rallyinstruktøruddannelsen 2020. Pga. Corona-situationen blev det et lidt andet setup end normalt, idet 6 kursister og 2 ekvipager mødtes kl. 9 i Jersie og sluttede ved 12:30-tiden. Derefter kom 5 kursister og 2 andre ekvipager med start kl. 13. Desuden var Otto og jeg ekvipage formiddag og Dumle og Amanda eftermiddag. På den måde holdt vi os indenfor de gældende grænser, og Amanda og jeg fik oplevet kursisterne ekstra tæt på.

Amanda, Dumle og Neel

Otto og jeg var ekvipager hos 4 af formiddagskursisterne og det var en fed oplevelse. Otto var superglad og på, han arbejdede fint og vi fik meget godt input til vores videre træning, det var lækkert. Da han var på fjerde gang, var han ret træt. Jeg fortalte bagefter Amanda, at hvis det ikke havde været en eksamen, havde jeg stoppet og sat ham i bilen. Og instruktøren sagde, at hvis det ikke havde været eksamen, havde hun bedt os om at stoppe 😊

Men Otto sprudler i den grad af energi og glæde, når vi træner, selvom han er træt, og det er skønt. Han er fantastisk, og jeg husker også at rose mig selv, for jeg har fået præcis det samarbejde, jeg har drømt om!

Otto efter en hård dag :-)

I dag fylder Otto 11 måneder, og vi havde en træningsaftale med Mette i Jersie kl. 9.

Hov, vil nogen tænke, som har læst min blog fra i fredags … I trænede en time fredag, han var på i går, og nu træner I igen?!

Rallytræning i Jersie

Ja, jeg var opmærksom på det, og jeg havde besluttet på forhånd, at vi udover at gå en tur på området i Jersie, ikke skulle andet end varme op og så gå en begynderbane med 100 % fokus på glæde og motivation, og med belønninger i rigt mål undervejs.

Mette filmede, videoen kan ses foroven, og jeg er 110 % tilfreds. Jeg havde en fed følelse hele vejen igennem, og jeg kan se på filmen at jeg agerede korrekt. Otto fokuserer, han er glad og hans motivation er helt i top. At han så også udførte en masse øvelser rigtigt pænt, er ren bonus ❤️

Bagefter gik Max den fulde bane (der var nogle ekspert- og championklasse skilte i forlængelse af begynderbanen), og han gik som en drøm. Der var næsten ingen lyd og hans fokus var eminent. Jeg var lige så forpustet efter den bane som efter Ottos, den helt rigtige forpustethed, som jeg har, når jeg ved at jeg har været fuldt koncentreret hele vejen.

Jeg var helt tro mod mine aftaler med mig selv, ikke mere træning med de to i den runde.

En fed start på dagen!

En kort opsummering af Ottos udvikling: Der sker en hel masse! Fokus på rally den sidste periode har virkelig båret frugt. Der kommer skilte og udstyr op i forskellige miljøer, og det fortsætter vi med; det eneste jeg stræber efter er, at Otto får fede oplevelser hver eneste gang. Vi har sammen skabt et godt fundament, og det skal styrkes endnu mere. Det er en helt anden tilgang end jeg har haft med Megan, Lille Bjørn og Max, og det føles så rigtigt og så godt.

Ingen der oplever Otto og mig sammen, er vist i tvivl om, at vi har det fantastisk sammen❤️

Gang i træningen

Otto og far (foto: Mette)

Der har været god gang i træningen ugens tre første dage. Kirsten og jeg havde en fitnesstime mandag og deltog på seniorholdet i dag. Jeg er ret øm flere forskellige steder, pausen har vist varet lidt for længe, det er skønt at være i gang igen!

Jeg har fået materialet til de første tre øvelser på online platformkurset hos Sonja, og det er virkelig godt. Gode, instruktive videoer, meget pædagogiske, og jeg glæder mig til at komme i gang med de tre øvelser med begge hunde. Jeg har dog fortsat lidt problemer med steppet inden: magnetiseringen, men Sonja har givet mig et tip, som jeg prøver af i morgen.

Rallyen med Christina mandag aften blev aflyst, og lidt efter blev tirsdagens Nose Work hos Merete også aflyst, men Christina var frisk på at træne tirsdag aften i stedet, så sådan blev det.

Jeg havde planlagt en lang finurlig bane, og jeg gik nogle fine baner med Max, men lidt ufokuseret, og jeg havde ikke noget svar, da Christina spurgte, hvad jeg trænede …

Det tænkte jeg en del over, og tog revanche i dag.

Jeg havde aftalt at mødes med Mette i Roskilde, vi aftalte på forhånd en bane, som både kunne bruges til begynderne (Eddie og Otto), og de viderekomne (Boogie og Max), så den havde jeg med hjemmefra, så den var lige til at stille op.

Otto på rallybanen (foto: Mette)

Det blev virkelig fed træning, fordi jeg helt bevidst om, hvad jeg trænede med begge hunde. Ikke mindst var det vigtigt i forhold til Otto at huske, at jeg KUN trænede motivation, at have det sjovt på et område med skilte i skilteholdere, og det fik vi i den grad.

Var vi ikke gode sammen? (foto: Mette)

Vi startede med en kort bane, en meget glad og logrende Otto, og masser af leg bagefter.

Sådan sluttede vi også, og indimellem fik de andre hunde også gået banerne.

Jeg vil ikke hjem nu! (foto: Mette)

Hvad synes Otto? Han synes bestemt ikke ville skulle stoppe, så han ville slet ikke med, da jeg skulle have ham tilbage til bilen, jeg måtte lokke med godbidder … så helt dumt har det nok ikke været 😉

Nose Work Escape Room prøve

DKK (Johanna og Lonni) havde i dag arrangeret sin første uofficielle Nose Work Escape Room prøve.

Man tilmeldte som par, og Mette med Eddie og jeg med Max havde fået én af de 19 pladser.

Det var ikke meget vi vidste på forhånd – faktisk tæt på intet – så vi mødte med åbent sind klar til at løse opgaverne.

Enten Johanna eller Lonni var gamemaster for et hold, og Mette og jeg havde Johanna. Hun introducerede os for opgaven, og ”hjalp” undervejs.

Selve prøven foregik i (det meste af) DKKs kantine. Den vigtigste ledetråd var vist, at vi skulle se efter afvigende interiør i området. Her var det bl.a. en taske, som var låst med en hængelås med en 3-cifret kode. På en sammenkrøllet seddel ved siden af var en vejledning i, hvordan koden skulle tilvejebringes.

Det første ciffer skulle man føle sig frem til. Der var et klæde, som dækkede, viste det sig, fem skåle, som hver især indeholdt ja, jeg ved ikke hvad … den ene var i hvert fald godbidder. I hver skål var der noget afvigende, som man skulle føle sig frem til, og som viste sig at være en scrabble brik i hver skål. En blank, E R I F, og vi kunne regne ud at det måtte være tallet 4.

Det andet ciffer skulle findes ved at addere numrene på de beholdere i et Nose Work hjul, som indeholdt lavendel. Eddie markerede 1, 4 og 7 = 12, det kunne jo ikke bruges som ciffer. Max tjekkede og markerede 2 og 4.

Det tredje ciffer var summen af de kilder med lavendel, som i øvrigt var i lokalet udover dem, i hjulet.

Der var også et tidsaspekt, Mette og Eddie var i gang med at søge, og jeg prøve kombinationerne 46x uden held.

Vi tjekkede hjulet igen, og blev enige om at 1, 2 og 4 var rigtige og andet ciffer dermed var 7.

Jeg prøvede derfor 47x, med x startende fra 0. Jeg tror, det var lige før jeg gik i gang med det sidste, at Johanna oplyste at der var ½ minut igen. Jeg kløede på, og sørme om ikke 479 var korrekt og låsen åbnede sig.

Dermed havde vi bestået prøven og fik en flot roset begge to.

Som bonus blev vi ført ned til lageret, hvor en ny opgave ventede. Der var noget med et kodeord baseret på brikker, vi skulle finde (dvs. Hundene skulle snuse sig frem til dem), der var brikker til et puslespil, som skulle samles for at vi kunne gætte et tal, og så var der et spørgsmålstegn til sidst.

Vi kom godt i gang, men tiden løb ud.

Men pyt, vi bestod selve prøven. Fint samarbejde, en kombination af Nose Work og sund fornuft og vi kom i mål 😊

Tak til Mette og Eddie for samarbejdet, og tak til Johanna og Lonni for et utraditionelt og fornøjeligt Nose Work arrangement!

Når det hele spiller

Jeg har slet ikke taget billeder i dag, så derfor bruger jeg dette fra 22. september 2018, hvor Mathilde var oppe med Max, Boogie og Lille Bjørn i juniorklasse.

Jeg har været til to virkelig skønne træningstimer i dag.

Den første var kl. 16-17 i hallen i Gadstrup med Mathilde og Mette. Vi har aftalt tre træningstimer inden finalen til Årets Hund, så Mathilde kan få arbejdet med Max og Lille Bjørn.

Jeg havde lavet en supersvær bane til i dag, 15 skilte heraf 7 stationære med i alt 14 sitter, og nogle svære kombinationer.

Vi gennemførte som en rigtig prøve: Jeg lavede banegennemgang, Mathilde havde banen i 10 minutter og så gik hun banen først med Max, så én gang til med Max (for at spare tid på bytning af hunde) og så en gang med Lille Bjørn.

Først bane med Max var rigtig flot. Der var lidt snus, der var en uønsket sit i en 270 grader til venstre og en ommer i bakning. Jeg gav feedback, Mette supplerede og vi talte alle tre om nogle bittesmå justeringer, som Mathilde kunne prøve.

Så i næste runde med Max kom der lidt mere tempo, der kom lidt flere kommandoer og der kom lidt mere ros. Jeg hoppede af begejstring flere gange under banegennemgangen, for hold da op hvor var det bare flot!!! 100 point og det allerflotteste jeg nogensinde har set Mathilde og Max gå. Det er virkelig sejt at kunne lave sådanne justeringer uden videre, virkelig imponerende førerarbejde af Mathilde.

Så skulle Lille Bjørn varmes op, og der var lidt mere at kæmpe med. Jeg skulle vise, hvordan jeg fik ham til at stå, og det kunne jeg ikke …

Mathilde varmede ham systematik op, og så gik de i gang. Det var som sagt en supersvær bane, og jeg vidste Lille Bjørn ville hade de mange sitter, men det gik supergodt. Den første del var suverænt flot: Sin foran venstre plads, slalom, tyskervending, venstre spiral, snur rundt, stå, venstre omkring – ikke en finger at sætte på det. Skilt 8 Sit dæk gå rundt om, Lille Bjørn blev ikke liggende. 270 grader til venstre, bakke (yes!!!) og højre rundt var fint. 12. skilt sit gå rundt om, han blev ikke siddende. Sit foran bagom rundt ok. Og så kom sit foran, 1-2-3 skridt bagud og Sit 1-2-3 skridt sit, en hadeafslutning for Lille Bjørn. Der var lidt kludder i starten af begge øvelser, men ellers flot udført.

Jeg var vildt imponeret af Mathilde og sagde direkte til hende, at jeg ikke kunne have gået banen så flot selv.

Vi valgte kun at lade Lille Bjørn gå én bane, og i stedet arbejdede Mathilde med at han skulle holde sin position (sit, dæk gå rundt om), og med at han satte sig direkte – og det kom der hurtigt styr på med input fra Mette.

Det var meget opløftende at se begge hunde performe eminent efter at have trænet lidt med Mathilde – det er så tydeligt, at de begge elsker at gå med hende, og det er vist gensidigt 😊

Turen gik hurtigt hjem, Lille Bjørn og Max skulle skiftes ud med Otto, som skulle til Foundation runde 4 i Ringsted.

Den time gik også helt forrygende!

Vi startede med introduktion til to nye øvelser: Hund gå rund om fører, og hund gå rundt om stok. Vi kom rigtigt godt i gang med dem, og jeg fik kommando på den første, og vi er tæt på med den anden.

Jeg var hele vores repertoire af øvelser igennem: Face (kan sagtens holde tre sekunder), spin (har vi helt klart ikke trænet ret meget), setup (flot, fik input til belønningsposition), elefant (4 gange kom han efter lidt afventen 360 grader rundt, jeg skal have gjort belønning mere variabel), slalom (er der godt flow i), bukke (kan også holdes tre sekunder), kegle (godt på vej). Det er første gang jeg har arbejdet intensivt med alle øvelserne, til daglig er det ganske korte pas med 2-3 forskellige øvelser. Det var lækkert at se, hvor godt de alle er kommet i gang, og hvordan Otto arbejder intensivt for at forstå, hvad jeg ønsker, og gøre det. Virkelig fed træning!!!!

I dag har jeg i øvrigt givet mig selv en belønning. Jeg trænger i den grad til en weekend, hvor jeg bare kan tage af sted og slappe af, og det blev til en tur til Bornholm den 30. november og 1. december med Max. Vi er tilmeldt to rallyprøver, og ellers står den på drengehygge. Jeg har fundet en lækker lejlighed i Svaneke, og booket bord på Vinøst lørdag aften.

HTM og LP

Max på Besser Rev 2014

I tirsdags skrev Mette til mig om træning i Jersie, og det endte med at vi lavede en aftale om, at jeg skulle være prøveleder i eftermiddags til hendes og Boogies LP3-program. Jeg benyttede anledningen til at komme tidligere og træne HTM med begge hundene.

Først opvarmning med Lille Bjørn, og så gik vi det fulde HTM3-program. Da jeg var kommet hjemmefra kom jeg i tanker om, at jeg havde glemt Paddington (!!!!), men besluttede at udnytte det til min fordel ved at bruge Max’ nye legekammerat som Paddington, det gav bestemt en højere sværhedsgrad, for det sjove dyr ville Lille Bjørn meget gerne have fat i 😊

Han gik supergodt, ikke så præcist i alle positioner, men motivationen var helt i top, og alle overgangene virkede fint, og de nyeste positioner ligeså. Vi havde en fest med julemanden bagefter!

Musikken fortsatte mens vi legede, og så benyttede vi lejligheden til at falde ind efter 2 minutter og lave afslutningen igen. Hold da op hvor Lille Bjørn var glad og på!

Så blev Max varmet op. Vi kunne bruge Mettes opstilling, og lavede nogle forrygende fremsendinger til felt, og havde nogle gode løbeture.

Så gik vi i gang med Liberty Bell. Det er det bedste HTM-program jeg nogensinde har gået. Max var totalt fokuseret, jeg var en rigtig god fører, motivationen var helt i top, og præcisionen også meget høj. Det var virkeligt den fedeste oplevelse.

Jeg var forpustet og helt høj! To superfede runder med hundene, jeg var afslappet og hundene så meget på.

Så kom vi til LP. Meget apropos var et af dagens minder på Facebook fra Samsø for 4 år siden, hvor Max fik en 3. præmie med 3 nuller Max på Samsø.

Jeg blev opdateret på de ”nye” regler i LP3, og så havde jeg fornøjelsen at dirigere Mette og Boogie i et fuldt LP3-program. Det så ret godt ud!

Vi mødes igen i morgen, hvor vi skal træne det samme ved Herringløse Agilitycenter.