|
Mathilde og Max varmer op (foto: Mette) |
I sidste uge aftalte Mette og jeg, at mødes i eftermiddag til rallytræning ved Mosede Fort. I mandags blev stedet ændret til idrætspladsen ved Osted Skole. Baggrunden var, at Mathilde og Max fik mulighed for at deltage i juniorklasse ved en rallyprøve på søndag i Løserup, og så skulle de naturligvis træne inden. Den eneste gang de har været oppe i år, var 8. februar.
|
En meget lang og svær bane ... |
Jeg havde forberedt en svær begynderbane … svær er nok en underdrivelse: banen var på 19 skilte og var megasvær.
|
Så er vi klar :-) (foto:Mette) |
Vi lavede normal banegennemgang, hvor jeg brugte ”mine” kommandoer, Mathilde gik banen nogle gange og fik afklaret nogle kommandoer – jeg har nogle ulogiske til synkronvendinger. Så varmede hun Max op, helt som var det en prøve, og så gik de banen. Det gik fantastisk godt, masser af positivt at sige om det. Vi fik talt om fejlene/misforståelserne, og så gik de banen igen, endnu flottere.
Max kom i bilen og Mathilde varmede Eddie op, mens jeg trænede lidt med Otto, og han fik gået det meste af banen med masser af belønninger (der var et par øvelser, der blev sprunget over). Vi havde det virkelig sjovt 😊
Efter at Mathilde havde gået med Eddie blev det til yderligere en runde med Max, og det var den allerflotteste af dem alle. Mathilde og Max er helt klar til søndag.
Det er selvfølgelig godt.
Men det allerbedste er, at de fra de genså hinanden, bare var så klar til at arbejde sammen. Det var tre fejende flotte og glade banegennemgange, med en logrende Max hele vejen igennem – de passer så godt sammen, de to 💓
Ingen kommentarer:
Send en kommentar