Blog som i 2008-2024 især handlede om aktiviteter med mine hunde Megan, engelsk springer spaniel (2003-2017), Lille Bjørn, Norwich terrier (2007-2020), Max (f. 2011) og Otto (f. 2019) begge border terriere. Nu handler den også om vin, mental træning, bøger og anden livsnydelse.
I dag debuterede Otto i rally ved Sydkystens Hundeskoles prøver i Osted. Anita var dommer og Mia filmede.
Det kan siges kort: Det gik præcis, som jeg havde håbet på og drømt om. Der var lidt uro før starttegnet, Otto begyndte at snuse voldsomt, og pludselig gik det op for mig, at der havde været løbsk tæve sidst i øvet klasse. Der var hurtigt kontakt igen, og så gik vi med fin kontakt hele vejen.
Jeg kan ikke mindes, at jeg har haft den ro og det fokus under en banegennemgang før. Vi har trænet mange starter og mange kortere og enkelte længere baner den sidste 1-1½ måned, og dette var mentalt en gang træning som alle de andre.
Feedbacken var kun til at blive glad af: 2 x snus, 2 x stram line = 96 point.
Bagefter hyggede Otto og jeg et stykke fra ringen, og jeg kunne mærke hvor glad, stolt og tilfreds jeg var med VORES indsats. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre debut på Ottos og min karriere i rallysporten.
Tak til Mia for at filme, tak til mange for støtte på forskellig vis, og ikke mindst tak til Liv, som med en fed gave og med den rette coaching fik mig i den perfekte mentale balance.
Jeg kunne have kaldt indlægget for status, men det lyder ærligt talt kedeligt.
Så, hvordan ser tingene ud lige nu?
Max er i sit livs form, og vi har et perfekt samarbejde. Jeg véd præcis hvad der skal til, for at vi går fantastisk sammen, og jeg véd, hvad der kan få ham til at slå fra. Det går godt det meste af tiden, men jeg er langtfra perfekt, så der er hele tiden noget at finpudse.
I dag havde Mette og jeg en træningsaftale i Osted, det var meget varmt, jeg havde det rigeligt varmt, og det var ikke mærkeligt at hundene pustede lidt. Men de gik fantastisk.
Jeg havde gjort Amandas anden championbane fra Østerlars klar, og målet var, at komme i mål 😊
Mette havde gjort en ganske kringlet begynderbane klar. 15 skilte, 1 stationært og ellers en masse flow med bl.a. slalom, højrespiral, dobbeltslalom og 8-tal.
Jeg gik en runde på arealet, da vi ankom, derefter stillede vi baner op, og jeg startede med Otto på begynderbanen. Der manglede lidt koncentration, da vi gik ind på banen, så jeg lavede starten om, men så gik det også superflot. Jeg havde så meget fokus på Otto, at jeg fik taget lidt ekstra runder i spiralen, men Ottos fokus var superflot. Endnu en skøn banegennemgang med ham!!!
Det var virkelig varmt, så jeg besluttede at tage en kort opvarmning med Max, og det var ikke det rigtige valg. Han var ikke rigtigt på, så jeg afbrød da vi kom cirka en tredjedel ind på banen, løb ud og legede med ham, og så gik vi i gang igen. Totalt flot fokus, og det føltes vidunderligt.
Vi kom i mål, og jeg havde den allerbedste følelse i kroppen.
Otto fik endnu en runde, han pustede noget, men han gik superskarpt. Videoen viser hans fokus, det er vidunderligt.
Jeg glæder mig rigtigt meget til at konkurrencerne kommer i gang igen, vi har fået tilmeldt en del: Max og jeg i championklasse, Otto i begynderklasse, og Max og Mathilde i juniorklasse.
Jeg har haft ret meget fokus på Otto på det sidste, og på prøverne på Bornholm med Max, og jeg har helt glemt at nævne nogle vigtige resultater 😉 Max blev nr. 8 ved i den første championklasse på Bornholm, og fik dermed 3 point til Årets Hund. Og Mathilde og Max er kvalificeret til DM i juniorklasse, for tredje år i træk, kæmpestort tillykke med det Mathilde!!!
Træningen har over sommeren været træning med en makker pr. gang, og det har været skønt, og jeg håber det fortsætter Amanda, Christina, Liv, Lonni, Mette …
Jeg har tilmeldt Max et championhold hos Conni, vi fortsætter NW-træningen hos Merete, og vi genopfrisker vores FS2 til When I’m 64 til Samsø.
Otto er forhåbentlig kommet på et onlinekursus i færdighedsprøve 1 hos Anja og Johanna, vi fortsætter også NW-træningen hos Merete, og så går vi og lurer på noget FS1-agtigt, med forventet debut på Samsø. Lonni har fundet en masse musikforslag, og jeg skal bare finde det helt rigtige.
Mentalt har jeg aldrig følt mig så velfunderet som nu. Jeg har en coachingaftale med Anja 5. august, meget bevidst valgt lige efter Ottos debut i rally, og som altid vil jeg være velforberedt og se frem til, hvordan jeg kan udvikle mig videre.
Hvis jeg skal konkludere på ovenstående, kan det siges kort: Jeg er privilegeret ad helvede til. Jeg har to fantastiske hunde. Jeg har fantastiske træningsmakkere. Jeg kan tilmelde mig prøver og træning, som passer perfekt til mig, hos de allerbedste trænere. Jeg har 100 % opbakning på hjemmefronten. Jeg er SÅ heldig og jeg værdsætter det bare så meget.
Efter prøverne i weekenden, hvor jeg glemte at gå i mål på den sidste bane, og noterede nogle læringspunkter, har jeg haft to forrygende træningssessioner.
I mandags trænede jeg mig Mette ved Rishøjhallen. Jeg gik banen, som er vist sidst i ovenstående indlæg, med Max, først den fulde bane (en seniorbane + 5 championskilte), derefter den samme bane uden sideskift ved skilt 16, så den sidste del af banen skulle venstrehandles. Mine fokusområder nævnte jeg for Mette inden: roligt førerarbejde, rolige kommandoer, ro ved alle stationære øvelser.
Det blev to meget fine baner, specielt den anden, som er vist ovenfor, var jeg ekstraordinært tilfreds med. Jeg har helt styr på de tekniske fejl, men samarbejdet er 110 %, og Liv sendte noget skøn feedback, da jeg delte videoen med hende efter træningen: ”Den følelse jeg får når jeg ser dem begge er, at I kan gå derfra og til månen - I to er fuldstændig sammen.”
Otto og jeg gik en bane, som Mette havde designet, en af de længere, så der kom en del belønninger. Ottos fokus var rigtigt godt, motivationen som den skulle være, men der manglede nok en lille smule opvarmning.
I dag mødtes Liv og jeg i Osted, og det var en mindst lige så skøn træningsomgang.
Jeg havde gjort ekspertbane 1 fra i søndags klar, og Liv havde gjort en begynderbane klar.
For første gang i meget lang tid oplevede jeg decideret snus fra Max’ side i starten – det var en fin anledning til at tale strategi i den forbindelse bagefter – men han var hurtigt på igen, og resten af banen kørte bare. Efter at have fået feedback tog jeg den igen, med højre start, og Max var 100 % på og vidunderlig at arbejde med. Jeg kunne næsten fysisk mærke min indre ro, og glæden ved at gå med Max.
Den kunne kun overgås af én ting: at gå begynderbanen med Otto. Fint varmet op, og vi gik en skøn bane. Det samarbejde vi har, hans intense og fokuserede blik, det er usigeligt smukt, og jeg var helt klar til at tude af glæde bagefter. Liv fremhævede kontakten mellem øvelsen, Otto er kun fokuseret på mig under transporten, og det bliver bare ikke skønnere.
Min plan er at blive med ham i begynderklasse rigtigt længe, vi skal have en masse dejlige oplevelser sammen på banen, og det er en helt anden tilgang end jeg har haft tidligere, hvor point, titler og oprykning også kunne komme i spil. Det giver en skøn ro inden vi skal debutere, for jeg har nu flere gange sat ord på, hvordan Otto og jeg skal have det sammen, hvordan jeg vil have han skal se ud, og det handler om 100 % motivation og glæde.
I sidste uge aftalte Mette og jeg, at mødes i eftermiddag til rallytræning ved Mosede Fort. I mandags blev stedet ændret til idrætspladsen ved Osted Skole. Baggrunden var, at Mathilde og Max fik mulighed for at deltage i juniorklasse ved en rallyprøve på søndag i Løserup, og så skulle de naturligvis træne inden. Den eneste gang de har været oppe i år, var 8. februar.
En meget lang og svær bane ...
Jeg havde forberedt en svær begynderbane … svær er nok en underdrivelse: banen var på 19 skilte og var megasvær.
Så er vi klar :-) (foto:Mette)
Vi lavede normal banegennemgang, hvor jeg brugte ”mine” kommandoer, Mathilde gik banen nogle gange og fik afklaret nogle kommandoer – jeg har nogle ulogiske til synkronvendinger. Så varmede hun Max op, helt som var det en prøve, og så gik de banen. Det gik fantastisk godt, masser af positivt at sige om det. Vi fik talt om fejlene/misforståelserne, og så gik de banen igen, endnu flottere.
Max kom i bilen og Mathilde varmede Eddie op, mens jeg trænede lidt med Otto, og han fik gået det meste af banen med masser af belønninger (der var et par øvelser, der blev sprunget over). Vi havde det virkelig sjovt 😊
Efter at Mathilde havde gået med Eddie blev det til yderligere en runde med Max, og det var den allerflotteste af dem alle. Mathilde og Max er helt klar til søndag.
Det er selvfølgelig godt.
Men det allerbedste er, at de fra de genså hinanden, bare var så klar til at arbejde sammen. Det var tre fejende flotte og glade banegennemgange, med en logrende Max hele vejen igennem – de passer så godt sammen, de to 💓
Titlen var nem: for to år siden skrev jeg blogindlægget Max kører med klatten, det var i forbindelse med en rallyprøve i Sydkystens Hundeskole i Osted med Anita som dommer. Max blev 3.v. i championklasse med 95 point og fik sin første pind i juniorklasse med Sebastian som fører.
I dag mødtes Anita og jeg igen i Osted, for at finpudse vores HTM-programmer inden prøverne på søndag. Vi havde begge meget præcise planer, så det var nemt.
Ringen på 20 m x 20 m blev i mangel af kegler markeret med to sko, en rygsæk og et betræk til en stol, en stol markerede midten af den ene side, der hvor den ene dommer er placeret. Anita varmede Osseau op, jeg varmede Lille Bjørn op, og så var jeg klar til at gå i ringen med Lille Bjørn.
Jeg havde omhyggeligt valgt startpunktet, men alligevel kom jeg for tæt på dommerne flere gange, så jeg skal længere tilbage og stå 5 m fra bagkant og 5 m fra højre side, for at det kommer til at passe.
Lille Bjørn gik supergodt. Nogle fine overgange, de ”nye” positioner begynder at være rigtigt gode, afslutningen også tilfredsstillende. Det er så tæt på det bedste vi kan gå, og vi glæder os meget til at vise programmet på søndag.
Derefter gik Anita og Osseau deres program, hvor jeg styrede belønningerne, og det var godt nok fedt at se deres program. De nye positioner er blevet SÅ lækre, og jeg synes det er det bedste jeg har set dem præstere ever.
Så skulle Max og jeg arbejde med rallystarter. Nose Work linen var kantbånd, og to handsker startskilt og skilt 1. Jeg arbejdede med at tage linen af, belønne, gå til kantbåndet, belønne, gå ind til startskiltet, give starttegn, starte og udføre første skilt, og belønne med leg. 4 gentagelser og masser af succes. Det hele handler om at starten skal være det fedeste i verden.
Så gik Anita og Osseau deres program en gang til på helt samme måde.
Hvorefter Max og jeg sluttede af med hans HTM-nummer, og det gik ærligt talt også ret godt. Han er på hele tiden, og det bliver fantastisk, når jeg får arbejdet lidt mere med overgangene, og helt basalt kan nummeret bedre, så jeg kan støtte ham endnu mere og vi kan følges ad hele vejen.
En skøn træningsrunde!
Paul uden Max, Birgit med Chili, Anita og Christina uden Tempo :-)
I dag stod den på rallyprøver i Sydkystens Hundeskole i Osted med Anita som dommer. Vejrudsigten er blevet fulgt nøje de seneste dage, og det lød bestemt ikke rart med de regnmængder, der var stillet i udsigt. Men heldigvis blev det ikke nær så slemt som varslet.
Som jeg skrev i min blog i går ville jeg vurdere situationen på dagen, og beslutningen blev taget inden jeg kørte: Lille Bjørn blev hjemme. Han er ikke vild med regnvejr, og det var en ”ligegyldig” prøve, så hvorfor risikere en dårlig oplevelse uden grund?
Max har ingen problemer med vand, så han kom med.
Sydkystens Hundeskole har efterhånden en del erfaring i at arrangere rallyprøver, og det kørte bare rigtigt effektivt, vi synes næsten det er for nemt, når der kun er én prøve :-)
Vi startede med championklasse med 8 ekvipager, og Max som nr. 2. Opvarmningen havde været lige som planlagt, og jeg havde samme gode fornemmelse, som ved sidste søndags prøve i Hasle. Vi startede med en højrespiral, hvor Max var flot på, og derefter kørte det bare fint. Hver gang han var på vej lidt for langt væk fik han en støttekommando. Jeg fik at vide at halen bare havde kørt på ham hele tiden, og jeg havde virkelig en god følesele hele vejen. Lækkert!
Alle 8 i championklassen bestod. Max blev nr. 3 med 95 point og en tid der var 0:62 sekunder hurtigere end nr. 4 (som også havde 95 point). Nr. 2 blev Birgit og Chili i deres debut i championklassen med 98 point og Christina og Tempo vandt med 100 point.
Christinas nevø Sebastian var med for at gå juniorklasse med Tempo, og da både Christina og jeg vist er lidt nørdede, fik vi den idé, at Sebastian også skulle gå juniorklasse med Max. Efteranmeldelse blev foretaget og Sebastian og Max fik trænet lidt sammen. Jeg tror højest det var 15 minutter.
Banegennemgangen hjalp Christina med og rækkefølgen i juniorklasse med i alt 3 deltagere blev at Sebastian startede med Tempo og sluttede med Max.
Banen med Tempo gik fint, indtil cirka halvvejs, hvor Tempo besluttede at han ville ud til Christina.
Derefter varmede Sebastian op med Max sammen med Christina, mens jeg krøb i skjul i dommerteltet, hvilket dog viste sig at være helt unødvendigt. Sebastian og Max havde den dejlige kontakt og det skønneste samarbejde, det var virkelig fantastisk at opleve. Kun sidste skilt sit-dæk-gå rundt om lykkedes ikke, jeg havde glemt det med bliv-kommandoen, som Tempo jo ikke skal have. Det kostede 13 point, derudover var der trukket 10 x 1, så de bestod med 77 point.
Hvor sejt er det lige at gå op med to hunde som nr. 1 og 3 i klassen, og bestå med 77 point med en hund man har trænet med i 15 minutter?! Jeg er bare vildt imponeret af det samarbejde, så jeg håber samarbejdet fortsætter, så Max kan føje en rally juniormestertitel til CV’et!
Max benyttede præmieoverrækkelsen i Juniorklasse til at aflive præmien :-)
De 77 point rakte til en placering som 2. vinder og klubmester i Sydkystens Hundeskole i juniorklasse. Stort til lykke til Sebastian!
Når jeg er til rallyprøve er det normalt for at gå op til rally eller for at dømme.
I dag skulle jeg for første gang prøve det fra den tredje side, inde fra dommerteltet – og det var en stor fornøjelse. Det vender jeg tilbage til.
Når vi i Sydkystens Hundeskole planlægger rallyprøver – den i dag var nr. 28, så vi har en del erfaring – skal vi først og fremmest finde en dato og en dommer der matcher og sikre at prøven ikke kolliderer med andre arrangementer.
Dernæst skal det sikres at der er hjælpere – især sekretær er vigtig.
Resten er bare at være systematisk og anvende fornuftige tjeklister.
Så da prøven i dag i Osted viste sig ikke at passe nogen af de sædvanlige hjælpere, slog jeg hurtigt til.
Med Johanna som dommer, Amanda som sekretær og mig som tidtager og praktiker var den del af arrangementet på plads.
Jeg var på plads i Osted lidt før 7:30.
Osted 7:27
Ringen og teltet blev stillet op, og der blev kigget lidt til himlen.
Osted 8:03
Fra 8:30 var der indskrivning og kl. 9:00 blev der budt velkommen og banegennemgang for championklasse fulgte lige efter.
Osted 9:02
I virkeligheden er det ikke meget der skal til sådan en prøve. Et areal, et telt, et bord, nogle stole, skilte, skilteholdere, nummerskilte, præmier, rosetter, pokaler, papirer fra DKK, et par stopure – og så lidt diverse småting.
Men jeg kunne have det meste i bilen og det sidste havde Johanna med. Der var nogle få detaljer, vi ikke havde afstemt, men det blev klaret på stedet.
Da vi først gik i gang var et utroligt afslappende at kunne følge slagets gang inde fra teltet. Jeg kunne se start- og målskilt samt æresplads fra teltet, så Amanda og jeg fik hurtigt et godt flow i papirarbejdet.
Når en ekvipage var færdig fortalte jeg hvad tiden var, Amanda noterede det i præmielisten, Johanna kom med dommersedlen, Amanda regnede pointene ud, og præmielister og resultatbøger blev opdateret.
På forsiden af hver resultatbog blev ved indskrivning sat en PostIt med klasse og ekvipagens nr., og der blev suppleret med point og tid undervejs, placering og evt. titler når klassen var slut.
Mens banen blev bygget om blev papirerne gjort færdige og bøgerne lagt i rækkefølge til præmieuddelingen og jeg gjorde rosetter og præmier klar.
Det virkede bare fantastisk.
Amanda er bare superdygtig og omhyggelig med alt det administrative, hun er totalt kundeorienteret, når deltagerne kommer med deres bøger, mindede mig om også at være det (!) og indimellem kunne vi bare sidde og hyggesnakke.
Det er ikke tosset at sidde i dommerteltet i så godt selskab :-)
Jeg kunne følge de fleste banegennemgange - dog ikke i ekspertklasse, hvor jeg skulle holde øje med ærespladsen – og jeg kunne høre Johannas meget omhyggelige, konstruktive og forstærkende feedback. Hun kan finde det positive i stort set det hele.
Vejret var også med os, der kom lidt byger, men ingen af betydning, og vi havde ryddet op kl. 14:00, efter at 44 ekvipager var blevet bedømt.
Der var et lille irritationsmoment, der var en person der havde meldt nogle af os til politiet, fordi vi parkerede langs en brandvej, så da vi blev ringet op af politiet måtte vi afbryde prøven 5 minutter mens 4 biler blev flyttet.
Jeg hedder Paul Lysholdt. Jeg er aktiv pensionist. Jeg nørder med vin (er uddannet sommelier). Jeg arbejder med mental træning (er i gang med Master of Mental Training™ hos Rasmus Bagger). Jeg beskæftiger mig med hunde: jeg er formand for www.sydkystenshundeskole.dk, arrangerer rallyprøver, rallydommer (DKK). Træner og konkurrerer med Otto, Max er gået på pension.