Max drømme

Max 10 uger (foto: Annie Larsen)

Max er den hund, jeg har dyrket flest forskellige discipliner med. 

9. februar 2019, dagen Max blev DKRLSCH

Han har titler i LP, HTM, FS, NW og tricks. Og så er der lige rally, hvor vi har en del titler, et par svenske og en masse danske. Senest RLCHB, bronzetitlen i championklasse, som vi fik i oktober sidste år, og i år har vi fået to pinde til sølvtitlen. 

Om mindre end 6 uger ved vi, om vi er kvalificeret til det danske landshold i rally, som skal deltage i det nordiske mesterskab i Turku sidst i november. 

Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg gerne ville kvalificere mig til landsholdet med Max. Vi er begyndt at gå stabilt på et højt niveau. Der er stadig smuttere indimellem, men de bliver håndteret konstruktivt, og vi er i vores livs form. Mentalt er jeg på toppen, og teknisk har vi ikke været bedre. 

Vi kommer toptunede til de sidste forberedelsesprøver i championklasse og mästerklass og er så klar til kvalifikationsprøverne. Jeg vil gøre mit allerbedste for at være den bedste fører for Max og hvis vi går tre fornuftige prøver og kommer i finalen, vil jeg være ovenud tilfreds. 

1. oktober 2017, NM-finalen i 6+ med Louise og Billie

Jeg var på landsholdet i 6+ i september 2017 med Max, det var stort, meget uventet og en kæmpeoplevelse. 

Hvis vi bliver udtaget til landsholdet i rally, vil det være en bonus af de helt store. 

Jeg har de sidste par uger spekuleret meget over det at tage til Turku med Max, som til den tid vil være tæt på 11½ år, og jeg selv 70 år. Mærkelige tanker om alderen. 

Jeg har i går besluttet, at det skal jeg ikke spekulere over. 

Hvis vi ikke bliver udtaget, så har vi gjort hvad vi kunne, men der var andre, der var bedre; det er ingen skam, for der er mange supergode rallyekvipager i Danmark. 

Hvis vi bliver udtaget, så tager vi med, og vil nyde hvert et sekund af turen sammen, Max og jeg. Det kan ikke blive større, og jeg vil aldrig tilgive mig selv, hvis jeg ikke sagde ja tak. 

PS: Jeg kunne også have kaldt indlægget Mine drømme bringer mig nærmere virkeligheden, det har jeg brugt før, og jeg mener stadig hvert et ord.

Max på kursus hos Ida Lindgren – næring til drømmene

29. september 2017, Max og fører til DM for første gang

Weekenden har budt på to kurser med Ida Lindgren, i går med Otto, i dag med Max.

I dag var en meget inspirerende dag for mig på flere fronter. Under den korte introduktionsrunde sagde jeg uden tøven, at jeg vil forsøge at kvalificere mig til landsholdet 2022 med Max, nu jeg er forhindret i år, da jeg selv skal dømme.

Baggrunden for udsagnet er, at Max og jeg i år har haft vores ubetinget bedste konkurrenceår nogensinde, vores samarbejde er blevet udviklet enormt, og vi er blevet meget mere stabile. 

Det er også et fedt mål at stræbe efter at komme på landsholdet. Jeg har prøvet det før, landsholdet i HTM 2017, og jeg kan tydeligt huske at Sidsel fortalte mig, at det er vanedannende 😉

Dagens kursus bekræftede mig på flere punkter i, at det var en ganske naturlig og fornuftig udmelding. Max' grundfærdigheder, bl.a. bagpartkontrol, er eminente. De øvelser, der har drillet, fik vi utroligt effektivt input til, og jeg kunne bare mærke lysten til at træne videre, som var høj i forvejen, vokse yderligere.

Og så gav Ida bare den fedeste feedback om Max og mit samarbejde. Da vi sidst på dagen skulle gå en kort bane, 3-4 skilte sagde Ida, det var faktisk 9, gik Max superflot, og det var kun når jeg mistede fokus på ham, fordi jeg skulle bruge al hjernekapaciteten på at tænke på at være tissetrængende eller Lucky Luke, at der opstod fejl. Jeg kunne mærke glæden ved at samarbejde med Max boble igen, hold da op hvor har vi det skønt sammen.

Så selvfølgelig er det oplagt at sætte et mål om at komme på landsholdet. Jeg har delt målet med nogle få tidligere i aften, og blev helt overvældet over, hvor naturligt alle synes det var. Som Lonni skrev: ”det har været din drøm lige siden NM var en realitet”, og det har hun så evig ret i.

At komme fra en kursusdag med bekræftelse af, at vi er ret dygtige, SAMT gode værktøjer til at finpudse de få svage øvelser OG samtidig turde melde helt officielt ud, at vi gerne vil på landsholdet – det er mentalt så lækkert, og meget, meget motiverende 💓

Inspiration

En dejlig vin!

Så er første runde rallytræning hos Camilla (Absolut Hund) gennemført, og det har været en dejlig oplevelse, som man kan læse i tidligere indlæg. Jeg ER tilmeldt næste runde med både Otto og Max 😉

I dag fik jeg igen meget præcis og superanvendelig feedback. 

Rallybane ;-)

Otto var MEGET tiltrukket af underlaget, og der kom en del udfald undervejs, men når han var på, var det flot. 

I anden runde skulle jeg have fokus på at belønne variabelt, og bare gå uden at udføre øvelserne, bare fri ved fod. Rigtigt godt tænkt af Camilla! Det var for at bryde mønstret, hvor Ottos adfærd er styret af om vi skal udføre en øvelse eller ej. Han skal bare synes det er fedt at gå med mig på en bane med rallyskilteholdere. Det er helt i tråd med det jeg har gang i forhold til Ottos fri ved fod, så det var meget perfekt. Og det virkede! 

Max gik en ekspertbane, og mit førerarbejde var bestemt ikke den store støtte for ham i første omgang. Jeg brugte hænderne, så det skabte forvirring, og jeg var slet ikke tilfreds med mig selv. Max er totalt fokuseret på mig, og ALLE fejlene, ja, jeg har skrevet det før, skyldes, at jeg gør noget, der er uklart, eller slet ikke gør noget ☹ 

Camilla fik mig sat godt op til næste runde … de sidste skilte fra 12 til 18, var superflotte, så det var bare at klø på. Det gjorde vi, og gik en fantastisk bane. 

Den anden bane er noget af det bedste vi nogensinde har gået, og så er der ikke så meget mere at sige til det, andet end at huske, hvad jeg gjorde: Max var varmet op, han gjorde alt det vi havde trænet (uden mærkelige håndtegn fra mig), og da vi først var kommet i gang, var der slet ingen lyd. 

Jeg fik også talt med Camilla om mål med begge hundene i rally, det er kun nogle få andre jeg har vendt dette med, men nu er jeg afklaret: 

Otto: vi bliver i begynderklasse indtil jeg kan gå begynderbaner til mentalt 100 på både venstre og højre side. Jeg har ikke noget mål om at komme til DM eller ÅH – hvis jeg kvalificerer mig, er det bonus. Alle prøver i begynderklasse er ren træning. Jeg kan godt spinde en ende over dette, men det er der ingen grund til, for det føles helt rigtigt og så bliver det bare sådan. Otto og jeg hygger os sammen når vi træner, det bliver vi ved med, og jeg har ikke travlt med at nå ”videre” i rally. 

Med beslutningen i går om at begynde at træne mod at debutere i FS, kommer der også anden træning ind i billedet, og jeg glæder mig vildt til at udvikle et FS-nummer fra grunden med Otto. 

Max: jeg har mentalt arbejdet lidt med, at vi gerne ville på landsholdet i rally, og det ville være en fantastisk oplevelse, hvis vi gjorde det. 

Kunne vi komme på landsholdet? 

De objektive kriterier er, at der er udtagelseskonkurrencer den 14.-15. august 2021, og top-15 baseret på de to bedste resultater af tre kommer i en finale søndag eftermiddag, hvorefter top-5 udtages til landsholdet og nr. 6 og 7 bliver reserver (groft sagt). Jeg tror godt vi kunne komme i top-15, jeg tror også på en god dag, at vi kunne komme i top-7. 

Men hvis jeg skal være ærlig, så skal der lidt held til. Jeg har jo den store fornøjelse at dømme en masse dygtige championhunde, og hvis jeg stod som landstræner og skulle udtage et landshold, ville jeg ikke udtage mig selv – vi er ikke stabile nok, vi mangler den sidste skarphed til at kunne præstere godt (næsten) hver gang. Ja, vi kan arbejde med det, og vi kan godt gøre det rigtigt godt til kvalifikationsprøverne, men jeg har besluttet, at jeg ikke tilmelder kvalifikationsprøverne. 

Max og jeg har forhåbentlig mange gode år i os endnu, og vi fortsætter ufortrødent i rally – fordi vi synes det er en fantastisk hundesport – og i NW. 

Chateaubriand med tilbehør

Vinen på billedet fik vi til chateaubriand, svampe, kartofler og salat til aften. Det er en fantastisk vin, som muligvis skulle have haft nogle flere år i vinreolen, men det var allerede nu er fantastisk glas vin, som blev ved med at udvikle sig i glasset, og hvor jeg bare kunne ærgre mig, da der ikke var mere 😉 

Vinen var ekstraordinær, og jeg nød den ekstra meget, fordi det var en gave fra en ven, som betyder meget for mig, og som havde udvalgt den specielt til mig.

Otto og Max hjalp med statusoptælling af præmier og scorede en hver ;-)