Uge 11 - anden del

 

Max' og Paul på banen (video: Liv)

Torsdag står Ninna for fitness-træningen. Jeg var ikke helt klar til træning pga. noget med det venstre knæ, men jeg trænede det jeg kunne, og da timen var omme, havde jeg gennemført stort set det hele; der var noget med nogle hop og spring, som jeg erstattede med noget andet, og diagonalløft blev til dovendyr. Så skøn træning alligevel.

Vi træner foran Hastrupskolen ved granitskulpturen af en hane. Vi har diskuteret om det var en høne eller hane, men det er fastslået at det Ernst Eberleins Hane 😊

 

Torsdag aften var der generalforsamling i Sydkystens Hundeskole. Ingen dramatik, jeg var eneste deltager, og en enig bestyrelse havde godkendt beretning og regnskab, og alle der var på valg genopstillede og blev genvalgt.

 

Fredag eftermiddag havde Liv, Karina og jeg en aftale i WorkingPaws Hallen i Stestrup, hvor vi skulle træne nordisk. Vi brugte Helle Gadebergs bane fra 13. marts, som vi hver gik to gange. Helt almindelig træning, hvor vi skulle formulere kriterier ret detaljeret.

Min første banegennemgang med Max blev ikke helt skarp, jeg blev (igen) overrasket over hvor meget underlaget trækker (9 snus talte Liv), og glemte dermed aftalen om at lave mikrostop, når Max kiggede væk. Der var også en sit til sidst i stå, gå rundt om fører, stå plus diverse småtteri.

I anden runde gjorde jeg som jeg havde fortalt jeg ville, og Liv og Karina havde fået lov at stoppe mig, hvis de synes der var grund til det. Det gik meget bedre, og det med mikrostop virkede meget fint! Det skal jeg forfine. Stå-rundt-stå fungerede fint, vi fik set på mine håndtegn, og når jeg gjorde det rigtigt satte Max sig ikke 😉

Max gik totalt skarpt, der er nogle detaljer jeg skal arbejde med, men følelsen var lige som den skulle være. Fed træning!!!

 

Lørdag gik turen til Hvalsø, og rally med forstyrrelser hos Camilla. Det var mine baner fra Bornholm i søndags, som blev brugt, henholdsvis ekspert og øvet. Vi skulle gå banen normalt med efterfølgende feedback – alle de andre kursister havde fået anvist områder på banen og ved siden, hvor de skulle træne, så der var masser af forstyrrelser.

Max gik blændende. Der var et enkelt sted hvor jeg måtte afbryde, fordi han gik totalt i snus, men det kom vi fint omkring. Og der var et sideskift bagved som blev noget rod. Camilla sagde i feedbacken, at jeg IKKE havde brugt håndtegn – hvad jeg ellers altid gør – så Max var usikker på, hvad han skulle. Undskyld igen Max!

Smuk sidestep (foto: Camilla)

Ottos første runde var ikke særlig fed. Han var væk en del gange, og da vi kom til skilt 9, midtvejs på banen, stoppede jeg og gav ham line på. Camilla synes det var gået meget bedre, end jeg umiddelbart følte. Han var hurtigt tilbage, han var blevet distraheret af de andre på banen, og han udførte i øvrigt øvelserne flot.

Da den sidste ekvipage gik banen, ”snød” jeg og gik banen 6-7 skilte bag dem. Det gik så fedt, og der var masser af belønninger og leg. Og jeg rankede godt nok ryggen da en anden kursist spurgte, om det var den samme hund som i første banegennemgang 😊

Triplerally :-) (foto: Camilla)

Til allersidst gik Otto og jeg banen normalt, mens to andre ekvipager gik banen parallelt med, og dermed var forstyrrelser hele vejen igennem. Og hvad gjorde Otto: Han gik som den superstjerne han er en blændende bane.

Så jeg kørte naturligvis hjem i højt humør efter to stjernetræningstimer.

Lørdag aften var det kickoff for endnu et underudvalg til DKK’s Rallyudvalg, et sponsorudvalg for landsholdet i Rally. Kirsten synes det var noget mærkeligt noget at holde møde 20-21 en lørdag aften, men sådan er det når fire travle mennesker skal koordinere kalendere. Et meget konstruktivt og inspirerende møde, jeg blev revet helt med af de spændende perspektiver i rally 😉

Svensk rally

I dag havde Liv og jeg tilmeldt en rally Mästerklass i Skanör-Falsterbo Brukshundklubb og det blev en dejlig dag! Et pragtfuldt sted, jeg gik mine første svenske rallybaner dér tilbage i december 2017 og det var som at komme hjem i dag. Når man møder en anden deltager, som spørger om jeg ikke er Paul Lysholdt, og kan huske, at jeg har givet hende 100 point i Danmark for 8 år siden, så kommer det stor smil på!

Banen bliver udleveret ved indskrivningen, den kan ses her:

En meget tilforladelig bane, men der var lige den specielle apporteringsøvelse som øvelse 1, og der var et par lidt tætte øvelser. Vi havde Ida Lindgrens rallybog med, så vi kunne tjekke nogle øvelser, vi var i tvivl om. Der var også en øvelse (Hund runt förare) som vi ikke var i tvivl om, men jeg spurgte under banegennemgangen, og opfattede at den var den danske øvelse i øvet klasse. Vi kom dog i tvivl, da Liv efter banegennemgangen så en anden varme op, og lave øvelsen med stop, som den danske begynderøvelse. Vi tjekkede, og ja, den var med stop …

Jeg ved ikke præcis, hvor det gik galt for Max og mig … Da jeg tog linen af løb han hen til hegnet og tissede. Jeg fik ham på plads igen, men jeg brugte ikke nok tid på at få fokus igen.  Vi gik i gang, og første øvelse – startskiltet – hang han lidt, et klart udtryk for at det er svært. Jeg skulle have støttet ham bedre dér.

Så kom apporteringsøvelsen, som var mislykkedes et par gange under opvarmningen (note til mig selv: hvorfor har du kun trænet den på venstre side?), men naturligvis lige i skabet her. Næste øvelse, cirkel om fører, den kom lige efter at jeg havde fået apporten op, jeg fik ikke givet signal ordentligt og Max var på vej ind til venstre, men vi fik reddet den, og så kom skilt 413, hvor Max satte sig i stedet for at stå.

Tonsvis af faresignaler, som jeg ikke rigtigt lyttede til, vi kørte løs. Der var et par øvelser der mislykkedes, og der var en masse der gik fint, men jeg var ikke i boble og jeg havde ikke den rigtige følelse. Jeg støttede bare ikke Max godt nok, og det er noget skrammel.

Da jeg kom ud, strøg vi hen og fandt to stykker legetøj, og så legede vi et godt stykke tid, og jeg kom tilbage på jorden og kunne tale med Liv om prøven, og hvad jeg havde gjort forkert.

Det var bestemt ikke en prøve i den gode ende af skalaen. Men jeg vidste også at jeg pr. refleks havde gjort en masse rigtigt, og så dårligt havde jeg det heller ikke med prøven. Jeg var ikke tilfreds med at jeg ikke havde gjort det noget bedre, og det er der jo ikke noget nyt. Og som Liv sagde, heller i dag end til kvalifikationsprøverne 😉

Præmieoverrækkelsen var en fornøjelse. Ok, det er ikke det fedeste at blive kaldt op som nr. 16 ud af 20, men for det første fik jeg pæne point: 70 point med 3 10’ere. Det vil sige at der INTET er trukket for udover de tre forkert udførte øvelser.

For det andet fik jeg dommer Lena Sundlöfs dommerpræmie, en bog om desserter, lige i øjet!

For det tredje, så fik jeg nærlæst dommersedlen. Ja øvelse, 3, 6 og 18 er minus 10 hver. Men øvelse 4, 7, 11, 12, 13 og 16, altså 6 øvelser ud af 18, har fået en stjerne = ekstra fint. Stå under gang, synkron højre, snur ind mod fører, øvelse 214, dæk under gang og skift side bagved er alle udført, så Lena synes de fortjente en anerkendelse!!! Så kunne jeg ranke ryggen ekstra.

En fed eftermiddag i det skønneste selskab og i de bedste omgivelser. Tak til Skanör-Falsterbo Brukshundklubb og ikke mindst til dommer Lena Sundlöf for et flot arrangement.