lørdag den 27. juli 2024
Ottos debut i ekspertklasse
søndag den 30. juli 2023
En stille og skøn uge
![]() |
| Søg under paraply |
søndag den 17. april 2022
Rallyprøver den 16. april 2022 til støtte for Hundesport mod Cancer
![]() |
| Championklasse med præmier fra Hubertushuset, Henne Pet Food og Klausen Import |
![]() |
| Top-3 i begynderklasse |
![]() |
| Top-3 i ekspertklasse |
![]() |
| Fra øvet klasse |
![]() |
| Begynderklasse |
![]() |
| Øvet klasse |
![]() |
| Ekspertklasse |
![]() |
| Seniorklasse |
lørdag den 8. januar 2022
Quiz 2022, Træning, HMC
| Belønningsdans efter flot beholdersøg (foto: Mia) |
Der er gået en uge af 2022, og der har været en masse dejlige oplevelser allerede.
Quiz 2022
Jeg har fået de første svar på min Quiz 2022. Jeg elsker at læse svarene, sammenholde med mine egne, og nyder de kommentarer, der følger med.
Quizzen er ret enkel, den handler om mine hunde og mig 😊 Det er selvfølgelig kun for sjov, men dog med præmier til nr. 1-3.
Jeg gætter selv med hvert år. Jeg er naturligvis uden for konkurrence, og plejer heller ikke at være tæt på en top-3.
Spørgsmålene handler selvfølgelig om noget som er i fokus for mig, på den eller den anden måde. Lidt baggrundsinformation:
- Max og jeg har aldrig gået så godt som sidste år, og det vil vi fortsætte med, og naturligvis drømmer jeg stort. Vi træner nu KUN rally. Jeg er fuld bevidst om, at det mentale er alfa og omega, og det skal jeg fastholde, og specielt huske når jeg konkurrerer og træner med Max, at VI TO skal have fuldt fokus på hinanden, for så kan vi ALT.
- Jeg har fantastiske drømme med Otto, men de skal forbindes med virkeligheden, så der er en masse vi skal udvikle sammen, før vi rykker videre (i ekspertklasse). Som en meget god ven nævnte for mig ”Jeg hepper på at Otto får lov til at blive dygtigere før han skal i Ekspertklassen”.
- Selvom Rally fylder meget med begge hunde, er Otto i modsætning til Max ikke fritaget for andre discipliner. Jeg ville for nogle få uger siden definitiv have benægtet at han skulle op til færdighedsprøve 3, HTM1 eller FS1 i år. Men så sagde Anita, at det jo var en tradition om lørdagen på Samsø, så man skal bestemt ikke afskrive muligheden for ”noget” i den dur. Og så er der NW, det vender jeg tilbage til nedenfor.
Træning og konkurrencer
Selvfølgelig afspejler mine træningsaktiviteter de drømme, der ligger bag ovenstående spørgsmål 😉
| Otto og jeg er på fri ved fod onlinekursus hos Anja og ser oplæggene sammen |
Fra årets første otte dage kan jeg notere: Kirsten og jeg går til Bootcamp hos denfittecoach, Otto og jeg går til NW hos Merete, Otto, Max og jeg træner rally hos Johanna og jeg træner nordisk med Liv og Anja.
I går blev opslået en stribe rallyprøver, officielle og uofficielle, som giver mig mulighed for at dømme (!) og først og fremmest giver mig mulighed for at træne med Max og Otto under konkurrencelignende forhold, nordisk rally (Max) og dansk rally (Otto og Max).
Jeg træner en del forskellige steder, på hold og på individuel basis, og jeg kan mærke, at jeg skal minde mig selv om kriterier. Det er ganske banalt: Hvis der ikke er kriterier, giver træningen ikke mening, hverken på detailniveau eller på helhedsniveau.
Når jeg tager fra træning, skal det være med en målbar effekt: ”noget” skal fungere bedre end det gjorde før træningen og/eller jeg skal have fået nogle ideer til videre træning, som jeg skal arbejde med.
Det samme med en prøve; jeg skal have nogle præcise mål, som jeg skal kunne hakke af bagefter – eller kunne redegøre for, hvorfor ikke blev hakket af – og som læsere af min blog ved, så har det intet med point eller placeringer at gøre 😉
Hver gang jeg træner får jeg dejlige oplevelser, ting der lykkes på en særlig god måde fx, og jeg får også what happened oplevelser, som da Max smuttede hen til Johanna på hendes værsgo signal til tirsdagens træning?! Så derfor bliver jeg ved og ved for at udvikle os og fastholde det, vi allerede kan og er mere eller mindre stabilt …
HMC
Hundesport mod Cancer (HMC) kender alle, der læser min blog. Før nytår blev en enetime i Nosework med Mia, en af min absolutte favoritinstruktører, udbudt, jeg bød og vandt!
Jeg blev inspireret af opslaget og udbød selv en enetime i Rally, som Merete vandt.
Begge timerne blev afviklet i dag.
| Rallytræning i Jersie |
I morges mødtes Merete, Isabella og jeg i Jersie og gennemgik nye skilte plus alle skilte i Ekspertklasse, for at gennemgå skilte, træne detaljer, og gå nogle korte forløb.
Isabella var superskarp; der var en masse øvelser, som var superskarpe, og Merete fik fokus på nogle detaljer, der skal arbejdes med. En dejlig og hyggelig time, som startede i småregn og sluttede med sne, men hvem bryder sig om det, når man træner rally?!
I eftermiddags havde Mia, Otto og jeg en aftale i Ballerup, hvor min NW-time skulle indløses.
Naturligvis havde vi skrevet sammen om, hvad jeg ønskede fokus på, og den korte udgave er, at jeg kunne tænke mig at arbejde med, hvordan jeg undgår Ottos tendens til at søge opad i køretøjssøg.
Jeg tror det var min bedste NW-time nogensinde.
| Udesøg 1 (foto: Mia) |
|
| Udesøg 3 (foto: Mia) |
Der var et søg på en trailer til at starte med, et NW1 beholdersøg, 4 NW1 udesøg og derefter fokus på køretøjssøg. Efter hvert søg fik jeg feedback, og jeg kan roligt sige at jeg rankede ryggen en del gange undervejs, for det gik supergodt.
Otto gik fantastisk og arbejdede på toppen hele timen.
| Udesøg 4 - det er svært, jeg har brug for hjælp! (foto: Mia) |
Det sidste udesøg var lidt kringlet for Otto, og han bad om hjælp undervejs; jeg gav en markering, som jeg fortrød lige efter, og Otto fik lov at gøre arbejdet færdigt.
| Køretøjssøg (foto: Mia) |
Den sidste del handle om køretøjssøg. For 1½ år siden var Max og jeg på kursus i køretøjssøg hos Mia Køretøjssøg i særklasse, og i dag havde vi fokus på trinnet før det, der blev trænet dengang. Gradvis og systematisk kom vi igennem struktureret opstart (sted, starttegn) og hurtig succes og det blev gradvis opbygget, og hold da op en forandring på ganske kort tid; jeg tror Otto var oppe max 3 gange, og det var primært pga. dårligt førerarbejde. Jeg fik arbejdet med mine egne positioner og mit tempo, når jeg går om køretøjet.
Opsummering: Otto er en superstjerne (intet nyt i det), hans fører har fået nogle områder han kan arbejde med.
Og til sidst fik Mia og jeg, som jo egentlig kender hinanden ret godt i vores tilgang til træning og prøver, talt om præcis det: hvordan man få sat specifikke mål for de enkelte træninger og prøver, så begge dele bliver effektive og målbare.
Jeg kørte hjem i virkelig opløftet stemning efter en ekstraordinær træningstime.
søndag den 1. august 2021
Rally, når det hele spiller
![]() |
| Max og fører i total kontakt (foto: Majbrit Bengtson) |
søndag den 22. december 2019
Julemarch mv.
Det har været en dejligt afslappet weekend.
På den lange morgentur i går mødte vi en dejlig beagle, som Otto legede med. Vi var i Roskilde og handle og fik te og scones på TE Salonen. Vi kørte omkring Engstrupgaard for at købe noget til Bradleighs grav, som vi besøgte lige efter.
Eftermiddagsturen, vi mødte igen en hund som Otto kunne lege med.
Aftensmaden: irsk lam, rodfrugter fra Danmark og en fantastisk Pinot Noir fra Canada: Pearl Morissette 2016.
I dag var morgenturen fascinerende, bare se fotoet.
Max, Otto og jeg skulle deltage i den traditionelle julemarch (4. år i træk) ved Vallø Slot, som Birgit afholder til støtte for Hundesport mod Cancer. Vi var omkring 20 deltagere, og der var 2.100 kr. at overføre til HMC, flot.
Vi havde kødben til hundene og det var populært.
Jeg gik eftermiddagstur med Max og Otto i området ved Trylleskoven (Hedebostien).
Kødbenene var populære også derefter.
Aftensmaden var Fish and Chips, dertil en skøn belgisk juleøl.
Hundene er ret trætte nu.
Jeg er sikker på, at de også synes det har været en dejlig weekend 😉
fredag den 11. januar 2019
Nye rallyskilte og nye tricks
På søndag starter en ny runde af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole. Der er allerede femte gang, og anden gang Amanda og jeg skal stå for den. Baseret på evalueringerne fra forrige runde i 2017 har vi justeret i kurset, og bl.a. udvidet fra 4 til 5 dage. Oveni er så kommet 41 nye rallyskilte, så det er bestemt ikke rent genbrug af materialet fra sidst :-)
Vi havde lidt for sjov sat et maksimum på 12 deltagere, men kurset er blevet fuldtegnet, og selv et par afbud er blevet håndteret, så vi fortsat har 12 deltagere på holdet. Jeg kan roligt sige, at jeg glæder mig vildt til at dele min glæde ved rallysporten med andre, som for de flestes vedkommende også skal undervise i rally. Det er en fantastisk sport og det er jeg glad for og stolt af.
På næste lørdag afholdes det årlige rallydommermøde, og en del af programmet e naturligvis en gennemgang af de nye skilte og drøftelser af, hvordan de skal bedømmes. Umiddelbart kan det virke omfattende, men helt ærligt, det bliver det ikke.
Ja, 41 nye skilte er mange, men jeg vil gerne gentage, hvad jeg har skrevet og sagt i flere andre sammenhænge: generelt er sværhedsgraden ikke øget i de enkelte klasser, der er bare kommet flere skilte. Hvilket netop var formålet: at skabe større variation, så det blev endnu sjovere for dommerne at designe baner, så der blev endnu mere at træne på for deltagerne, så det blev endnu sjovere at gå til prøve.
I går underviste jeg for første gang i de nye skilte. Der har været en auktion om en enetime hos mig til støtte for HMC, og Katha havde vundet med et bud på 1.550 kr. Fantastisk flot og endnu engang tusind tak!
Jeg havde booket Stestrup WorkingPaws hallen 2 timer, og dem fik vi brugt rigtigt godt. Lidt om baggrunden for de nye skilte, en gennemgang af alle skiltene, inkl. lidt tjek af øvelsesbeskrivelserne, og så afprøvning af alle skiltene med Kathas to hunde.
De to timer fløj afsted, jeg tror både Katha og jeg blev overbevist om, at det generelt ikke er specielt svært, at udføre de nye skilte. Selvfølgelig er der nogle enkelte, der kræver træning, men for en hund med grundfærdighederne på plads til rally, burde det være ganske overkommeligt. Og ja, de træder først i kraft 1. august 2019, så der er over et halvt år til at træne i.
I dag startede Max og jeg på en ny runde tricks hos Johanna. 2 timer, hvor den første time var planlagt af Johanna, den anden individuel tid.
Hjemmeopgaven til næste gang er zone, vi skal lære hunden på én kommando at bevæge sig hen til og blive i en defineret zone (fx et tæppe, et bur eller en kasse), uanset hvad der sket udenfor zonen. Dagens hovedopgave var at lære hunden hot target adfærd: hunden skal anvende en blå plasticblomst som target, og foretrække den fremfor de grønne, som gradvis skal introduceres.
Max og jeg kom rigtigt godt i gang med hot target, men der kom bestemt nogle bump, hvor Max prøvede sig frem (og jeg faldt for det), så der er noget at træne på.
I den individuelle tid arbejde jeg specielt med cirkel omkring fører på afstand, som nu har fået kommandoen cirkus: Max skal cirkle omkring mig på x meters afstand. Vi arbejdede med grunddelen, hvor jeg stod indenfor en cirkel markeret af springstøtter/nummerskilte og Max blev belønnet for at gå rundt udenfor cirklen. Der er også noget at træne på. På fitness fronten er jeg blevet meget disciplineret med morgen og eftermiddagstur uanset vind og vejr og hjemkomsttidspunkt. Tina har været syg, så gårsdagens træningstime blev til hjemmetræning.
Til aften var der ingen tvivl om, at en menu med helleflynder og jomfruhummer skulle matches vinmæssigt, og det blev den :-) Blot for at understrege, at jeg ikke er blevet fanatisk!
Jeg vil lige til næstsidst gøre reklame for min quiz for 2019, der er deadline på søndag.
Til sidst lidt blær?! Jeg fik denne mail, og troede vist det var spam, men den er vist god nok:
”Jeg har den fornøjelse at fortælle dig, du er blevet nomineret til årets blogindlæg i kategorien "hund". Vores jury har nomineret din blog på baggrund af din hudløse og ærlige fortælling om livet med hunde.
Det er dette blogindlæg der ligger til grund for nomineringen: http://paulmegan.blogspot.com/2018/12/karakter-for-indre-ro-og-noget-nyt.html
Det er læserne der afgør hvem der vinder prisen og dette gøres her: https://www.loppetjansen.dk/aarets-blogindlaeg/
Hvis du vil gøre dine læsere opmærksomme på, at du er nomineret, kan du indsætte dette badge på din blog:
Nomineringen vil blive offentliggjort for offentligheden fredag d. 11. januar.
Afstemningen slutter torsdag d. 21. februar kl. 23.59
Endnu en gang tillykke med nomineringen.”
søndag den 29. juli 2018
HMC- og SBH-rally
I går Havde Gitte Fischer og Johanna arrangeret en dobbeltprøve til støtte for Hundesport mod Cancer på Garbogaard. Amanda dømte den ene prøve, jeg den anden.
Det var et virkelig flot arrangement, med to fyldte prøver, masser af fine sponsorpræmier, flotte rosetter, super god stemning og en masse flot førerarbejde. Dommerne fik meget fin forplejning først og fremmest masser af koldt vand, lækre hjemmesmurte sandwiches og jordbærisen om eftermiddagen var et kæmpehit!
Der var, som jeg godt kan lide det, brug for det meste af pointskalaen i alle mine klasser, det tager jeg som udtryk for at de ikke er for nemme og ikke for svære.
Hvad lagde jeg specielt mærke til? Poul og evigt glade Rosa, som vandt championklasse, Susanne og Annesine som debuterede i championklasse (med 69 point), Camilla og Cassi som fik det sidste certifikat, og Camilla blev da blev ret glad 😊, dog overgået af Pia, da Tess fik sidste pind og blev RØM! Sonja og Lemon som dansede sig igennem øvet klasse og fik velfortjente 100 point. Og så var der en fantastisk begynderklasse med 4 x 100 og Birgitte og Hector med en overlækker banegennemgang og vindere på tid.
Nå ja, og så gav arrangementet 14.050,20 kr. til HMC, og det er da helt vildt flot!
I dag gik turen til Lyderslev (ved St. Heddinge), hvor jeg skulle dømme for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde Kreds 6. Pia van Acker har været den store drivkraft i dette arrangement, og det kan hun godt være meget stolt af. Prøven var fyldt, og jeg synes specielt det var lækkert med en begynderklasse med 19 hunde, heraf flere der skulle op for første gang.
Der var flotte præmier til alle, og der var superflotte rosetter, med glimmer og det hele, og ekstra store rosetter til belgiere, der blev bedst placeret i klassen og dermed Danmarksmestre.
Vi startede med Junior og kørte opefter.
Mathilde og Boogie var eneste junior og vandt med 100 point. Hun skulle naturligvis også have feedback, og det skal være superpræcist, for hun er helt bevidst om, hvor hun mener der er noget at trække for, så jeg forklarede hvorfor jeg ikke havde trukket i en bestemt situation. I øvrigt beundrede jeg den måde hun håndterer linen på, så den aldrig blive stram, selv om der kommer små udfald fra Boogie.
I begynderklassen kom hele karakterskalaen i brug fra start med en IB og en på 100 point. Heldigvis var der flest i den gode ende, og igen endte jeg med 4 x 100 point, og det er da hyggeligt, selvom Pia var lidt bekymret for, at hun løb tør for RBM-rosetter …
Der var nogle superflotte præstationer i både øvet klasse (2 x 100) og i ekspertklasse (3 certer), men det jeg helt sikkert vil huske dagen for var 5. vinder med 82 point i championklasse: Susanne og Annesine. De gik så flot! De mistede sit under gang på højre side også i ommeren (minus 13 point) og derudover kun 5 x 1 for småtterier. Susannes glæde er der mange udøvere der kan lære af, det havde intet med placering at gøre, men bare det at gennemføre en bane og bestå! De skal nok nå langt i championklassen. Det er i øvrigt den mest jævnbyrdige championklasse jeg har dømt, 6 ekvipager med point fra 80 til 91.
Forplejningen var lige som jeg ville have den: masser af vand og en lækker flæskestegssandwich, dommergaven omfattede bl.a. en flaske Barolo, og så véd jeg at arrangørerne kender min smag i vin. Jeg siger tak til Pia og Co. for en dejlig dag.
Jeg kan godt mærke jeg er lidt træt i hovedet efter to dage i solen og have stået rigtigt meget op. Men hold da op hvor er det skønt at være en del af denne sport. Og hvor er det dejligt at entusiastiske hundefolk vil stå for disse arrangementer, så vi andre kan gå til prøve.
søndag den 3. december 2017
Og så var det heller ikke værre
Jeg har været til to rallyprøver i Sorø i dag arrangeret af Border Collie Klubben og DKK Kreds 2. Jeg må indrømme, at jeg var en anelse af mellemfornøjet da jeg tog derfra, for i bund grund havde det ikke været rigtigt fedt at gå med Max.
Resultaterne af dagens fire prøver og lidt forklaringer.
Lille Bjørn prøve 1 hos Frank. 70 point med 2 x 13. Han gik rigtigt pænt, men det er et tydeligt træthedstegn (som Kirsten også mindede mig om, da jeg kom hjem), at han ikke vil snurre, så jeg skal altså tænke over det med at gå til prøver med ham to dage i træk. Bortset fra det en ommer og en etter, bestemt godkendt.
Max fik 77 point til samme prøve. Han var meget snusende, og helt væk i starten, så cirkel om fører fra højre side kostede 13 point. Derudover fik vi vist 2x3 og 4x1, og den sidste halvdel af banen gik flyvende. Et velkendt mønster, som jeg stadig ikke har fået virkemidler imod.
Anden prøve var hos Conni. Lille Bjørn startede og gik pænt. Jeg tror vi havde to ommere og 1 uro i positionen, og så var det lige et skilt jeg udførte forkert. Netto 81 point, og igen bestemt godkendt af Lille Bjørn.
Max var på som en af de sidste i klassen, og der var virkeligt ekstremt snus fra starten. Vi havde et par ommere og 3x1, men sidste del af banen forløb igen pænt. Nå ja, så var der også trukket 10 point for snus = 81 point.
To fine oplevelser med Lille Bjørn, to mindre fine med Max. Og det bekræftede egentlig bare at det er fornuftigt at ambitioner om Årets Hund og DM er sat i bero indtil videre. For det fundamenttale problem i forhold til Max’ adfærd skal naturligvis løses, før det giver mening at stræbe efter at komme med til finalerne og kunne performe godt.
Ja, det er vist meget rallyrelateret, Annie stillede diagnosen fornylig og Anita mindede mig om det i dag: Max følger simpelthen sporet, som de foregående ekvipager har lavet, indtil han pludselig undervejs finder ud af, at vi jo bare er i gang med en prøve, og så kører det på skinner derfra.
Det er måske ikke nemt at løse, men det er da noget konkret at arbejde med.
Så jeg fik arbejdet mig op af hullet på vejen hjem og da jeg skrev disse linjer. Og fandt på overskriften :-)
Dagens høst af præmier var beskeden …
Men til gengæld fik jeg i går med lidt forsinkelse en roset, jeg havde til gode fra 24. august, og den var da værd at vente på!
Jeg fik en lækker croque monsieur, da jeg kom hjem, med en skøn øl til.
Lidt opfølgning på gårsdagens arrangement to fordel for HMC. Jeg mødte Mia i Sorø og fik afregnet 2.900 kr. med hende, som Sydkystens Hundeskole har købt for til rallyprøven i går, penge der går til HMC. Jeg har netop overført 10.615 til HMC som overskud fra rallyprøven i går. 13.515 kr. har vi samlet til HMC; det er da fedt at være en del af sådan et flot initiativ.
Og så læste jeg lige før jeg skulle skrive mit eget blogindlæg Mellem liv og død skrevet af en af mine yndlingsbloggere Berit Bilde. For det første skriver hun om noget vigtigt, og for det andet skriver hun bare rasende godt. Så kom perspektiverne lige på plads.
lørdag den 2. december 2017
Rally: 2x93, 100, Sverige. HMC: 13.515
Championklasse
Lille Bjørn og Max var tilmeldt i Championklasse, som Conni havde designet en fin bane til, i den lidt svære ende ville nogle nok sige, med masser af sitter og med to gange bakke på højre side.
Jeg synes det var en fed bane, og det syntes Max og Lille Bjørn også. Max gik en vidunderlig bane, han var bare med, og vi udførte alt som det skulle. Vi fik 93 point, trukket 7 x 1 for snus.
Lille Bjørn gik også fantastisk. Vi fik en ommer (manglende kommando fra fører) og derudover 4 x 1. Også 93 point til ham. Det rakte i en flot klasse med 8 deltagere til en 2. og 3. plads og dermed fine præmier fra Barks N’ Bones, flotte rosetter og præmier fra Mias fletteri.
De gik fantastisk begge to, og jeg er supertilfreds med dem.
Ekspertklasse
Derefter havde jeg fornøjelsen at dømme en stor ekspertklasse, med et meget flot topniveau med 5 ekvipager, der fik certifikater.Jeg havde fornøjelsen at give en ekvipage 100 point, at det var Amanda og Dumle var en ekstrastor fornøjelse. Jeg tyvstjæler fra hendes Facebook opslag inden hendes mor gør det: ”Min aller bedste Dumle fik i dag 100 point og blev 1. Vinder og ikke mindst 2. Cert i ekspert hos Sydkystens Hundeskole arrangement til fordel for Hundesport mod Cancer! 🌟 🌟 🌟 jeg er meget stolt af min sorte diamant!!! 😍 😍 😍”
Sverige
Det er ikke nogen hemmelighed at Amanda og jeg skal til Sverige 10. december og debutere i svensk rally. Så er det skønt at have svenske hundevenner, som vil hjælpe os på vej. Ingrid og Margaretha, som begge var til rallyprøven i dag, havde lavet et sæt svenske skilte i visitkortformat til os samt et sæt øvelsesbeskrivelser af de svenske Nybörjarskilte med fremhævelse af afvigelser fra de danske regler. Jeg læste dem og under banegennemgangen for øvet klasse gennemgik jeg dem med Ingrid og Margaretha. Tusind tak for interesse og hjælpen!HMC
Og så handlede det hele jo om at skaffe penge til HMC. Så her er et foreløbigt kommenteret regnskab.
Indtægter:
- 14.720 kr. Det er tilmeldingsgebyrerne.
- Halleje 0 kr. Stor tak til Helle Palm, Hund hos Helle
- Dommerhonorar/kørsel 0 kr. Stor tak til Anita, Conni og Paul
- Sekretærhonorar/kørsel 0 kr. Stor tak til Amanda og Conni.
- Mad mv. til dommere og sekretærer 0 kr. Der var ingen, der ville have penge :-)
- Rosetter 625 kr. Der er uddelt 25 rosetter på dagen, og vi køber af Sydkystens Hundeskole for 25 kr. pr. stk.
- DKK. Vi skal betale 300 kr. + 20 kr. pr. registreret resultat, det bliver 1.380 kr. med 54 beståede.
- Præmier. 2.600 kr. Vi købte præmier til alle, som var med i dag, i alt 70 deltagere fra Mias fletteri. Det koster 2.600 kr., som Mia giver til HMC!
- Sydkystens Hundeskole købte liner for 300 kr., som gaver til de fire dommere/sekretærer.
Endelig havde Petshoppen, som havde stand i hallen lovet at donere 5 % af dagens salg til HMC. 5 % var 255,80 som blev rundet op til 500 kr. Kæmpestort tak til Gitte Jacobsen for det!
Summa summarum:
Selve rallyprøven: Indtægter 14.720, udgifter 625 + 1.380 + 2.600. Netto: 10.115. Sydkystens Hundeskole har købt for 300 kr. og købt præmier for 2.600 hos Mia. Petshoppen har givet 500 kr., i alt 3.400 kr. til HMC.
Så i alt 13.515 kr. ender hos HMC affødt af dette arrangement, 10.615 fra Sydkystens Hundeskole og 2.900 kr. fra Mia.
Tusind tak til alle, der har bidraget!











































