2024 – 10 nedslag

Mit første fulde år som pensionist. Mange skønne oplevelser og nye perspektiver. Jeg har valgt 10 punkter, uprioriteret.

1 Elias & Liv

En fantastisk rallydag, hvor der blev samlet ind til Legeheltene. Elias, ambassadør for Legeheltene, Anita og jeg stod for en skøn, klassisk rallyprøve, hvor overskuddet gik til Legeheltene . Det gjorde en god dag endnu bedre at jeg kunne overrække Sydkystens Hundeskoles Hundepris til Liv. 

2 Max ÅH nr. 2 i seniorklasse

Max og jeg blev nr. 2 i seniorklasse i Årets Hund i Rally 2023. Jeg havde et resultatmål, og fik det opfyldt. Det var ikke mindst vilkårene, der gjorde at jeg vil huske den prøve som noget særligt.  

3 Sommelieruddannelse

Jeg kom i i gang med Sommelieruddannelsen hos Dansk Vinakademi. At smage vin og tale om vin bliver aldrig det samme igen. Vi er ud i nørderi på den allerfedeste måde.

4 Master of Mental Training™

Jeg kom ret spontant på Rasmus Baggers Master of Mental Training™, uddannelsen der er i fuld gang med at redefinere mit liv. Et fantastisk hold, en karismatisk underviser, og ikke mindst en Paul som er SÅ modtagelig for læringen, og i fuld gang med at bruge den både i forhold til sig selv og i forhold til andre. 

5 Svenskerne

Vi har haft en masse dejlige oplevelser med Svenskerne, den årlige sommerferie på Bornholm, den danske juleaften, og en masse fantastiske oplevelser derudover. 

6 Otto i Freestyle

Ottos ”debut” i Freestyle 1. Jeg mener Liv inspirerede mig og jeg blev grebet af det. FS står som vores primære hundeaktivitet i 2025, rally bliver sat på standby. 

7 gode vaner

7 gode vaner  er obligatorisk læsning på Master of Mental Training™, og genlæsningen har været en åbenbaring for mig. Jeg har i den grad taget de 7 gode vaner til mig, og arbejder med at indarbejde dem.

8 Julekurven i Præstø

Sydkystens Hundeskole stod for en rallyprøve til fordel for Julekurven i Præstø. Med massiv lokal opbakning skabte vi et flot resultat. Det var vigtigt for mig at gøre Sydkystens Hundeskole synlig lokalt som andet end en hundeskole.

9 Max

Max’ prøvekarriere sluttede officielt hos Hvalsø Hundevenner. Jeg havde selv meget svært ved at finde den rette afslutning på en lang karriere med Max med flotte resultater i LP, Rally, HTM, FS og NW samt landsholddeltagelse i 6+ og Rally. Men dyrlægen hjalp mig ved at konstatere at Max er blind på venstre øje, og er lidt aldersplaget i øvrigt, hvilket giver mening når han er 13½. Jeg nyder at hygge med Max, uden at der er noget som helst vi skal præstere.

10 

Hjemmefronten – vi har været ramt af lidt skavanker, det er også ok i vores alder. Vi øver os på at gøre hver dag til en god dag og glæder os over at vi er privilegerede.

En stille og skøn uge

Søg under paraply

I fredags var to deltagere til et virtuelt møde i Nets lidt forsinkede, en engelsk kollega spurgte til min sommerferie, og jeg fortalte at den afholdes om et par uger (en kort tur til Bornholm) og ellers i forbindelse med flytningen. Pludselig talte vi om flytning, om at gå på pension, om at bruge tiden (endnu mere) på hundeaktiviteter derefter, og passe på at det ikke blev fuldtids. Sådan fløj fem minutter afsted, og jeg kunne mærke min begejstring over det hele.

Jeg er glad for mit arbejde, jeg glæder mig til at gå på pension. Jeg bruger meget tid på alt muligt med hunde, og det bliver nok lidt mere, når jeg er pensionist, men der er andet, og jeg skal nok holde balancen. Det vigtige er, at jeg synes jeg har det sjovt med det, nyder det og ikke føler noget af det, jeg beskæftiger mig med som en pligt.

Hvad er ugen gået med?

Mandag fik vi afleveret 6 malerier hos Bruun Rasmussen. 2 af dem kommer med på Northern Light at Bruun Rasmussen, 18.-22. september, en P. S. Krøyer og en Anthonore Christensen, vi er meget spændte på hvordan det udvikler sig.

Vi fik også styr på de sidste søg til Sirius Marathon Sniffs Challenge 2023. De to videoer blev sammensat og indsendt mandag aften.

Tirsdag har jeg noteret, at vi fik de mest fantastisk kyllingelår.

Onsdag fik jeg lavet en oversigt over 10 malerier, som vi vil forsøge at sælge gennem Auktionshuset, Hørsholm. Jo der bliver virkelig ryddet op inden flytningen 😉

Jeg får skam også trænet med hundene, onsdag også med et par fotos. Efter afleveringen af Marathon er det Ottos Alice HTM-nummer der er kommet fokus på.

Torsdag var jeg omkring Klausen Import for at hente nogle sponsorpræmier til DM i rally.

Derefter gik turen til Frokost MALT i Køge, Kirsten og jeg markerede at det er 44 år siden vi mødte hinanden. I øvrigt en restaurant med virkelig godt smørrebrød og de får en kæmpeanbefaling herfra!

Nu, hvor vi flytter til Præstø, bliver jeg medlem af DKK Kreds 10, og jeg har (naturligvis) haft kontakt til bestyrelsen om at sætte rallyaktiviteter i gang. Så planlægningen af nogle rallyprøver til foråret er i fuld gang, bl.a. tre dobbeltprøver med kvalifikation til DM og titler på spil.

Fredag var jeg til den ugentlige Styrke og funktionstræning hos A-Fys, en del af genoptræningen efter operationen. Det går fantastisk og jeg nyder at være i ret god form.

Til aften fik vi totalt luksus: rejer og Champagne, for mig bliver det ikke meget bedre!

Lørdag var Max og jeg tilmeldt rallyprøve i Hund360-hallen i Vipperød, det årlige arrangement til fordel for HMC, som Pernille Thelin og Gitte Fischer med mange flere står for, og det var som altid velorganiseret og med et væld af præmier. Max og jeg skulle op som nr. 2 af 8 i seniorklasse, derefter kom 17 champions og præmieoverrækkelse.

Da Liv hørte om den tidsplan blev jeg straks inviteret på frokost. Jeg kørte lige efter at Max og jeg havde været oppe, og havde et par superhyggelige timer med Liv, Aura og Milton. Jeg nåede præcis tilbage til præmieoverrækkelsen!

Prøven gik i øvrigt fint. En fed indgang, da der var start midt på banen. Jeg elsker de lange fri ved fod starter. Der var nogle superflotte passager, og jeg var meget tilfreds Til læringskontoen: husk at bruge de sociale belønninger MEGET mere undervejs: man må og det virker i den grad på Max.

I dag gik Kirsten og jeg en skøn morgentur, inden jeg cyklede en god times tid over Lille Skensved, Kirke Skensved og Jersie. Jeg elsker at cykle og det er altid en perfekt anledning til at lade tankerne flyve.

Om eftermiddagen kørte vi til Køge Marina med hundene. Der er spændende planer med at realisere et badehotel ved Nordstranden, byggeriet er i fuld gang og vi har allerede talt om at det vil vi gerne overnatte på, når det engang er færdigt. Den flotteste beliggenhed og tæt på Køge Centrum.

Vi fik lyst til en is, Kirsten insisterede på en Kjærstrup, så vi tog ind på Brogade og nød at stå i kø for få isene. Jeg fik en sommervariant af flødebollesofticen med Orange.

Jeg fik i øvrigt lavet en ganske uden for planen opdatering af kvalifikationslisten for Årets Hund i rally, og offentliggjorde en udgave, med dem der ville være kvalificerede, hvis kvalifikationsperioden sluttede nu. Max ligger nr. 1 på seniorlisen, og jeg regner bestemt med at vi kvalificerer os 😊

Sikken en skøn uge 💓

And I think to myself

Grafiko.dk ©

Foto: Johanna Allanach

Grafiko.dk ©

Grafiko.dk ©

Grafiko.dk ©

Grafiko.dk ©

Nose Work i Stigs Bjergby og Rally i Mørkøv

Det var for min skyld fotoet blev taget, Otto synes det er noget pjat!

I dag gik turen til Stigs Bjergby med begge hunde. Jeg havde fået plads med Otto på Hvalsø Hundevenners NW1-prøve formiddag, og havde en træningsaftale med Liv bagefter, så derfor var Max også med. 

Vi parkerede foran forsamlingshuset, kunne lufte i området ved gadekæret, fik en hyggelig snak med en lokal, som fortalte om navnet Stigs Bjergbys oprindelse og hundene og jeg nød de rolige omgivelser. 

Prøven blev afviklet på Den Røde Tråd, den gamle landsbyskole, som ligger lige overfor Stigs Bjergby Kirke, opført i det 12. århundrede. 

Otto og jeg gik en fantastisk prøve, som inkluderede to af vores bedste konkurrencesøg ever, og lidt læring – eller noget? 

Mine noter skrevet kort tid efter prøven: 

”Det fede: perfekt opvarmning med rally ved gadekæret i Stigs Bjergby. Superflot køretøjssøg, rigtig start om første bil mod uret, startede nede som han skulle og hurtig, korrekt markering. Superflot beholdersøg, tjekkede tre og tydelig markering. ❤️❤️❤️ 

Læring: Udesøg, fik ikke fært i hjørnet af dørkarm, selv ikke da det blev udpeget. Indesøg, fejlmarkering og Otto tydeligt presset af meget begrænset plads, han fik ikke afstand til mig. I begge de sidste var han tæt på kilderne uden reaktion, helt tydeligt svære omgivelser og oplagte træningsområder.” 

Lidt uddybning:

• Udesøg. Otto arbejdede, men det var tydeligt at det var svært. Han var forbi det sted, hvor kilden var placeret, men uden reaktion. Kun 1 ud af 20 fandt kilden.
• Køretøjssøg. Jeg skrev til Mia, som har givet mig teknikken i denne øvelse, til aften: ”Vores bedste køretøjssøg ever, med Mia-metoden. Mod uret, jeg pegede ned og præcis og hurtig markering ❤️”. Vi blev 3. vinder i dette søg som flot bonus.
• Beholdersøg. Otto var i gang fra start, jeg fulgte ham, og han brugte 12:47 sekunder på at finde og få mig til markere. Lækker følelse (5. hurtigste).
• Indesøg, det var åbenlyst svært for Otto, og helt uvant for ham, at jeg stod så tæt på ham (det var svært ikke at gøre det). 9 ud af 20 fandt kilden. 

Jeg var meget tilfreds med Ottos og min indsats! Jeg har rost os begge for køretøjssøg og beholdersøg, og funderet lidt over det med træningsområder, som jeg skrev umiddelbart efter prøven. 

Jeg har mentalt vendt det om:

• Udesøget, det mindede meget om det, vi har trænet masser af gange hos Merete, og ja, en gang imellem er der nogen der driller, og det kan jeg godt leve med. 
• Indesøget, jeg har trænet ihærdigt for at få afstand på, og det er specielt i forhold til Otto nødvendigt, at han ikke føler sig presset af mig. Det gjorde han i dag. Jeg kunne have stillet mig mere hensigtsmæssigt (det har jeg noteret, som husker hvis vi kommer i et snævert område en anden gang), men ellers er det ikke umiddelbart noget jeg vil gøre noget ved. 

Vindere af Køretøjssøg

Det er svært at se på fotoet, men jeg havde både Otto og Max med til præmieoverrækkelsen, men de havde travlt med noget bagved mig, da fotoet skulle tages 😉 

Jeg havde en træningsaftale med Liv i Mørkøv bagefter. Vi skulle mødes ved Mørkøv Station, for at træne med forstyrrelser, men – med al respekt for Mørkøv – så var der MEGET stille ved stationen, så vi mødtes i stedet ved Netto, hvor der var fine forstyrrelser og et godt træningsareal. 

Mine ønsker til træningen: ”Det jeg godt kunne tænke mig er at de mentalt krævende øvelser for mig (sidestep med sitter først, sidestep mod hund, samt øvelserne med 2-3 skridt imellem vendinger) bliver udfordret under sværere vilkår. Jeg vil bare have det godt med at blive presset i dem.” 

Jeg havde også taget store kegler med og fik en fantastisk træningssession med sideskift om kegler (med afstand), alle mulige sidestepper, alle dobbeltsynkroner, dobbelttyskere og dobbelt 180 grader, samt det løse, herunder lidt nørderi med hvordan jeg styrer Max’ bakning væk fra mig. 

Jeg trænede max 20-25 minutter, det var supereffektivt og lige hvad jeg havde brug for. 

Vi sluttede af med en luftetur med alle hundene, hvilket fuldendte en dejlig hundetræningsdag i Stigs Bjergby og Mørkøv.

Skøn træning, sorte huller, bobler, samme båd og coaching à la carte

Otto i hopla (foto: Birgit Dahlgren)

Der har været en masse god træning i denne uge, lidt fnidder i forbindelse med nogle prøver i dag, men samlet endnu en skøn uge.

Tirsdag havde jeg en fantastisk NW-runde igen igen hos Merete med Otto. Han udvikler sig heldigvis hele tiden, og det er en nydelse af se hans energi og bl.a. nød jeg flere momenter med det fornemste finsøg, bl.a. på et trådhegn.

Rallytræningen hos Johanna samme aften gik igen fantastisk med begge hunde, men det jeg specielt husker er at jeg skal passe på med at gøre tingene FOR indviklet. Der var en relativt nem bane, hvor der et sted var mulighed for at vælge mellem at sende til kegle eller felt, de var pænt placeret på hver sin side. Hvor jeg gik den fantastiske ide at stille en kegle nogle meter ved siden af feltet, fordi jeg så ville sende Max til kegle og derfra i felt. Hvad lærte jeg/blev jeg mindet om? Det er fint med sådanne sværhedsgrader, men træn dem særskilt inden de bliver placeret i et baneforløb. Jeg fik konstateret at feltet trækker meget mere end keglen og at det ødelagde flowet i et ellers flot gennemløb.

Onsdagens træning handlede om motivation vs. belønninger. Et fedt setup med en kort bane på 5 øvelser, som vi skulle gå først med tvungen belønning 2 gange mellem hver øvelse, så 1 og så ingen. I anden runde skulle vi gå et par af skiltene mellem belønning (1 eller 2 mellem hver øvelse) og derefter gå i gang med en rigtig bane hvor vi skulle trække belønningen så langt som vi synes det var forsvarligt, og så belønne STORT.

Med både Max og Otto kunne jeg mærke, at det var svært at belønne så mange gange på en ret kort bane, men da jeg skruede op for verbale belønninger mv., så skete der noget med energien begge veje. Og de gik begge en blændende sidste bane.

 

Fredag havde Anita og jeg en tidlig aftale i Sjællands Agilitycenter, for at optage de sidste videoer til Anja fri ved fod online hold.

Jeg fik bl.a. filmet Tillidsøvelsen, hvor jeg skulle gå fri ved fod med Otto med lukkede øjne. ”Anita fortalte at det var tydeligt at Otto synes jeg var mærkelig i starten, men så var han med på den. Det FØLTES fantastisk, for jeg kunne slappe af ift. Otto, og stole på at han holdt positionen og fik belønningen, og Anita havde styr på omgivelserne, så jeg gik afslappet. FED ØVELSE”.

Jeg har også forsøgt med en kort opsummering af kursusforløbet i forhold til mine mål:

”Jeg kan ikke huske om du har skrevet/sagt det, men selvfølgelig har alle undervejs reflekteret over hvordan det går i forhold til målene. Her er min ganske korte opsummering:

”Mine mål er at 1. Otto på verbal kommando kan indtage P1 og P5 stående og 2. i P1/P5 kan bevæge sit et skridt til venstre, et skridt til højre og et skridt bagud, hvor han holder positionen og 3. I 90 graders vendinger følger benet nærmest ham

I første omgang skal jeg dog have styr på HVORDAN han skal placeres i P1 og P5”

Jeg har styr på det sidste (placeringen i P1 og P5). De konkrete mål er jeg ikke i mål med. Men, jeg er godt på vej med dem alle, og først og fremmest har jeg gennem dette kursus fået/genopfrisket værktøjer, så jeg véd hvordan jeg skal fortsætte udviklingen for at komme til målet, og justere målene og kom ind i en proces med løbende udvikling.

Anita og jeg mødtes i morges for at filme hinanden til de sidste videoer i denne runde, og talte bl.a. om online-kurser vs. fysiske kurser. Jeg kan argumentere for begge dele i forhold til mig selv, men der hvor jeg er lige nu med Otto og i forhold til min kalender, er dette kursus GENIALT. Jeg har skrevet lidt om det i et langt blogindlæg om ”al” min træning pt., og jeg vender helt sikkert tilbage til kurset mindst en gang til."

Fredag aften havde vi et spændende rallyudvalgsmøde hvor vi både havde konkret sagsbehandling og talte om visioner for dansk rally.

Lørdag var Kirsten og jeg inviteret til Camilla og Runes kobberbryllup. Et superhyggeligt arrangement hvor vi var strategisk placeret mellem en masse Toller-folk, og hundesnakken gik. Jeg havde lovet at holde en lille tale, og forberedelsen var en kærkommen anledning til at grave i minderne. Camilla og jeg mødte hinanden i januar 2007, og vi har haft talrige hyggelige timer sammen. Fotoet ovenfor er taget dagen efter det meget hemmeligholdte bryllup 😉 

Lejlighedssange kan være en blandet fornøjelse, men Runes far havde skrevet en fantastisk sang til ”Vi er alle i samme båd”, den har jeg genlæst/halvsunget med stor fornøjelse i dag.

I dag gik turen til Løserup hvor Kreds 2 holdt et stort rallyarrangement.

    

 Otto var med en del af tiden :-) (foto: Birgit Dahlgren)

Otto var oppe i øvet klasse og det var en fest at gå med ham på banen! Jeg ville godt have været noget mere i kontrol, men Otto hyggede max, jeg arbejdede ihærdigt for kontakten, dommer Lone kom på hårdt arbejde og tilskuerne blev vidne til en festforestilling. Birgit, som var sekretær, sendte et par fotos fra sekretærteltet 😊

Jeg skal huske at skrive at opvarmning mv. var helt efter planen, inkl. leg med legetøj lige før vi gik på banen, men det var ikke lige i dag det hele spillede sammen.

Max og jeg havde en opvarmning helt som planlagt, jeg kan ikke komme i tanker om noget, jeg ville have gjort anderledes. Men det gik slet ikke som jeg havde håbet på. Max hang lidt fra start, virkede måske lidt træt, og der var mange detaljer, som blev rodede. Bl.a. en 13’er på bakke et skridt væk fra fører …

Den sidste del af banen var der et fint flow, så det var ikke helt galt, men jeg kom aldrig rigtigt i boblen og det føltes bare ikke rigtigt godt i dag. Måske er den enkle forklaring, at vi ikke kom i boblen fra start, og så er det svært at arbejde sig ind i den.

Tak til Gitte Freytag som filmede prøven. Jeg har set den et par gange, og jeg kan godt se, at det ikke kører helt som det skal, men jeg kan ikke sætte fingeren på noget specifikt, som jeg kunne have gjort anderledes.

Jeg fik en hurtig coachingsession af Liv sidst på eftermiddagen – tusind tak for det – og jeg kom hurtigt op af det hul, jeg havde gravet mig ned i.

Jeg skrev til Anita og Amanda: ”For første gang NOGENSINDE har jeg været i det sorte hul efter dagens prøver, eller kan I huske noget tidligere ... Jeg er oppe igen. Anita svarede meget hurtigt; 

”jeg husker måske en enkelt gang eller to, hvor det IKKE er gået over på få timer”.

Med sådan en tilbagemelding er det svært at bevare den triste mine 💓

Endelig er Amanda og jeg blevet enige om at udbyde endnu en runde af Rallyinstruktøruddannelsen, den bliver opslået næste uge og vi glæder os :-)

Detaljer og kuriosa

Mandag trænede jeg rally i Osted med Liv. Vi havde hver især nogle detaljer, vi ville have fokus på.

Med Max var det sideskift om kegle med start på højre side. Det var lærerigt som i rigtigt meget! Jeg gav Max en forkert kommando søndag, fandt jeg ud af 🥵, så det var derfor han gik forkert om keglen. Jeg blev anspændt under træningen og det gik helt i fisk og jeg trænede noget andet. Da jeg slappede af, og Liv fik mig til tænke over, hvad jeg gjorde, var alt godt ... jeg var begyndt at se på Max i stedet for på keglen, og lige så snart jeg gjorde rigtigt, løb han den rigtige vej.

Vi trænede også 321 med ståer og ståer, og ingen fejl dér.

Med Otto havde jeg fokus på højreposition og stå foran. Og venstreposition. Alt sammen uden line.

Jeg gennemgik også min læring fra de to sidste prøver, og har studeret videoerne nøje. Så linen bliver udskiftet med én, der er cirka 30 cm længere, og jeg øver mig i at gå lidt langsommere 😀

Fed træning og hyggelig analyse/eftersnak. Liv har mindet mig om ALDRIG at glemme, at Otto har det mest vidunderlige fokus og den skønneste attitude, og det samarbejde han og jeg har etableret må jeg aldrig, aldrig, aldrig gå på kompromis med!!!

Jeg må også indrømme, at beslutningen om at Otto bliver i begynderklasse indtil DM 2021, gør det hele meget nemmere. Jeg skal ikke bevise noget i forhold til at gå i de højere klasser; jeg skal udbygge vores samarbejde, øge præcisionen, vi skal bare blive bedre uden noget pres.

I går stod der Nose Work ved Mosede Fort på programmet. Otto var ikke på toppen. Jeg kan ikke give varmen skylden, men måske det store kødben, som han hyggede sig med i mange timer inden træningen? Han virkede træt, men kom godt igen til sidst.

Max er ikke lige så ihærdig med kødben og han var i topform til NW, og havde bl.a. nogle superflotte markeringer på klasse 2 søgende og næsten ingen lyd!

I dag har jeg tørtrænet Max og mit FS2-nummer. Jeg måtte tilbage til 6.4.2019 for at finde en video af programmet, det var allerførste udgave. Jeg har gået det nogle gange, og det har jeg ret godt styr på. I morgen kommer Max med.

Vi skal nok få opfrisket til 5.9, hvor vi forhåbentlig når frem til Vilhelmsborg, så vi kan vise programmet; tidsplanen er lidt stram, fordi vi ankommer med færgen til Århus kl. 10:00, og prøven starter 9:30, men vi krydser fingre for, at vi når det.

Hvis vi består, har vi kvalificeret os til DM dagen efter; det kan vi ikke bruge til noget, da jeg er ansvarlig for og dømmer DM i rally den dag og dermed ikke kan nå at komme op i FS2. Men det er da sjovt, hvis vi kunne kvalificere os 😊

Til aften var Kirsten og jeg til bootcamp. Der bliver trænet igennem og vi bliver godt brugt hver gang, men det føles skønt fysisk og mentalt.

Jeg skal ærligt indrømme, at min vægt var skredet lidt for meget de sidste 5 måneder og jeg var ret træt af mig selv. Det blev der gjort noget ved! Jeg gjorde for en lille måned siden det, som jeg beskrev i Livsstilsomlægning og jeg er nu nede på 77,5 kg. (tilfredsstillende) og går efter 75 kg. Der var nogle af punkterne, jeg havde sløset lidt for meget med ☹

Det synes jeg er ret god læring også i forhold til hundetræningen. Hvis man ikke fastholder fokus, så begynder tingene at skride.

… men jeg kan så meget andet

Var vi ikke gode? (foto: Conni Hansen)

Det har ikke været nogen hemmelighed, at Max og jeg skulle debutere i HTM i går. Jeg har skrevet om det i mange blogs og har modtaget mange opmuntringer og krydsede fingre inden prøven.

Beslutningen om at gå i gang med HTM blev taget 22. marts i år, se denne blog.

Bortset fra at jeg har arbejdet temmelig meget med udvikling af nummeret, er det vigtigste der er sket siden da, at jeg er begyndt at arbejde seriøst med coach, mere om det sidste i bloggen.

Det har betydet at jeg sideløbende med at arbejde med selve det tekniske indhold af programmet (og alt det andet, jeg arbejder med hundene i), har arbejdet rigtigt meget med det mentale. I min blog i forgårs handlede det næsten kun om det mentale.

Det betød at jeg på dagen var tæt på fri for nerver, for jeg var mentalt 110 % forberedt, jeg havde bl.a. tænkt over nogle forskellige scenarier der kunne opstå og havde plan B klar både i relation til opvarmning og prøvegennemførelse.

Jeg har tidligere deltaget i to HTM-arrangementer, men kun som deltager i Færdighedsprøverne. I går så jeg på arrangementet med helt andre øjne, fordi jeg udover FP2 også skulle op i HTM. Jeg vil gerne rose arrangørerne Farums Freestyle Klub (Kate, Sonja, Sidsel) for et meget flot arrangement. Det praktiske og alt det udenom kørte superflot og jeg havde en rigtig god prøveoplevelse.

Som novice kan det være svært at værdsætte alle detaljer i programmerne, men inden jeg kommer til Max og min indsats ville jeg gerne nævne tre ekvipager (jeg så ikke alle, så det er ud af dem jeg så), som gjorde særligt indtryk på mig. Der var en masse af det Liv lavede med Mango, hele Sonjas program med Lemon og Sidsels fantastisk optræden med Wave, som virkelig gav mig gåsehud og tårer i øjnene. Så er det ikke ”bare” lydighed eller tricks til musik, så er det kunst på højt niveau.

Så til Max og min første start: FP2. Hele indledningen kørte helt efter planen. Han var lidt trykket da vi startede (vist nok pga. hunden i den anden ring), men gik bedre og bedre. Jeg støttede ham fuldstændig som planlagt, og gik ud af ringen med en fantastisk fornemmelse. Den handlede alene om at jeg indeni (et sted mellem hjertet og hjernen?) kunne mærke, at jeg havde været en ordentlig fører.

Det videre forløb frem til HTM’en gik også helt som planlagt. Nej, der kom ingen nerver eller underlige følelser i mig, jeg kunne mærke at jeg var i kontrol, jeg håndterede Max’ usikkerhed, og da vi var klar til at gå på banen, ja så gjorde vi bare som planlagt.



Max og min debut i HTM1 (foto: Conni Hansen)

Der var et sted, hvor jeg simpelthen glemte programmet, jeg kan se hvor det er – fordi jeg ved det – men jeg tror kun få andre kan se, at jeg faktisk ændrede en del i et forløb, for at få det til at passe.

Da jeg løb ud med Max efter prøven var jeg helt høj: Vores samarbejde havde bare været fantastisk. Han var ikke helt på i starten, der hvor der opstod usikkerhed hjalp jeg, holdt en længere pause eller sprang noget over. Bundlinjen var at han fik den bedst mulige støtte hele vejen, og vi gennemførte et program, som jeg synes vi godt kunne være bekendt.

To dejlige oplevelser på banen, og jeg havde det rigtigt godt indeni. Jeg havde gjort som jeg havde planlagt, jeg havde fulgt min coachs råd fuldt ud. Jeg vidste jeg kunne se Max i øjnene og vide, at jeg havde gjort det så godt jeg kunne. Han var enig!

Jeg anede ikke hvordan vi lå pointmæssigt, og var egentlig også ligeglad. Jeg kunne fortælle om en dejlig prøveoplevelse uanset point og placeringer.

Så præmieuddelingen var ren bonus. Vi bestod Færdighedsprøve 2 med 4.2 point. 12 øvelser: 1 x 3, 2 x3½, 4 x 4, 2 x 4½ og 3 x 5 var bedømmelsen, og så dommerens specialpræmie fordi vi gik bedre og bedre i løbet af prøven. Det vil jeg godt tage æren for, fordi jeg støttede Max fantastisk, når han blev usikker.

HTM1, der var fem oppe, de tre bestod, og jeg endte som 1. vinder. 23,37 point og 5 Q point, en fantastisk bonus ovenpå en dejlig prøve.

Dommerskemaerne var da også til at blive i godt humør af:

• Udførelse:
• lidt snusen til start, god til at finde positioner. Tænk over dine håndtegn. De bliver udført med lynets hast, så hurtigt i bl.a. twist, at hunden ikke kan nå at udføre dem. 7½
• Efterhånden som han varmede op, gik han rigtigt fint! Brug lidt længere tid på enkelte positioner/retninger, fx bakke, så man kan nå at se lidt mere. 7,8
• Sød og opmærksom hund :-) Fint. 7.8
• Sværhedsgrad
• 7½
• Fint for klassen, god variation. 8
• Fint for klassen 7½
• Musik og fortolkning:
• 8
• Superfedt musikvalg! Godt program til din hund. 8½
• 7½

Jeg var glad, ja enormt glad, men på en anden måde, end jeg plejer. For jeg havde jo allerede jublet indeni over at vi havde gået godt. Jeg var nok også lidt paf, for gik vi virkelig så godt? Ja, det gjorde vi åbenbart.

I dag gik turen til Jægerspris og Islandsk Fårehunds dobbelte rallyprøve. Som tidligere beskrevet, havde jeg få flyttet lidt rundt, så jeg skulle op i prøve 2 hos Conni, så jeg kunne komme tidligt afsted.

Den store drivkraft bag arrangementet er Annie, og den del jeg nåede at deltage i var topprofessionelt tilrettelagt og kørte efter en snor. Velplanlagt, fine præmier, gode rammer osv. Flot arrangement.

Jeg havde igen planlagt det hele mentalt, og igen fulgte jeg planen 100 %. Jeg havde igen plan B på en række områder, og der blev ikke brug for den.

Megans opvarmning var som planlagt og hun var på fra starten. Da vi gik mod skilt 3 var der total kontakt og det er jeg ikke vant til! Jeg havde udvalgt de 6 øvelser, som jeg troede ville være svære, og brugt dem i opvarmningen, og da vi gik banen fik Megan optimal støtte. Håndtegn ved sitter, rolige håndbevægelser ved de to synkronvendinger og jeg havde det bare så godt da vi gik ud af banen. Paul, du var en god fører.

Megan var sidst på i champion, Max først i ekspert, så efter belønning kom Megan i bilen og Max kom ud.

Den planlagte opvarmning, Lone holdt ham under banegennemgangen. Jeg gik kun banen to gange, for der var meget lighed med championbanen, og gik ud og lavede 3-4 af øvelserne med Max som opvarmning. Vi nærmede os startskiltet på den planlagte måde, med små øvelser og belønninger undervejs.

Der var mikroskopisk hæng i starten og ellers var Max bare totalt på. Jamen jamen en fantastisk følelse! Jeg havde helt styr på hvor han skulle støttes i nogle vendinger og han var bare med.

Ærespladsen sit foran var helt uden problemer, der kom et drej af hovedet, da hunden på banen gøede under bakning (Max sad med ryggen til), men det var det.

Samlet samme oplevelse som i går. Jeg havde været en fantastisk fører for hundene, og havde hele tiden fokus på det konstruktive: Gennemførelse af det næste skilt, ingen ærgrelse over ting, der ikke fungerede.

Præmieoverrækkelserne var superbonus :-)

• Megan blev 6. vinder i championklassen med flotte 94 point (hendes bedste resultat i over 2 år).
• Max vandt ekspertklassen med 100 point.

Det var min rallyprøve nr. 182 og det er første gang jeg har fået 100 point.

Det er svært ikke at se en sammenhæng mellem min mentale træning og de seneste resultater. Lille Bjørns LP-prøve i Nyborg 23. maj, Max’ debut i HTM i går og de to rallyprøver i dag.

Jeg tror fuldt og fast på at det er den mentale træning, der virker. Jeg har en næsten ubeskrivelig skøn følelse indeni, jeg kan ikke lokalisere den præcist, det var derfor jeg ovenfor skrev, at det var et sted mellem hjerne og hjerte. Men det føles bare godt.

Nu er opgaven at nyde følelsen (!!!), registrere hvor den sidder og hvordan den føles og hvordan den kan bruges i mine fremtidige prøver.

Jeg vil gerne sende en særlig hilsen til Anja, som jeg bruger som coach. Det er af ganske ny dato, men det kommer til at vare ved. Anja har på den mest fantastiske måde fået coachet mig til at forstå betydningen af den mentale tilstand hos føreren, før, under og efter prøverne – for at skabe grundlaget for succes.

Valget af Anja som coach er naturligvis ikke tilfældigt. Jeg kendte Anja i forvejen og har stor respekt for hende. Desuden kender hun hundeverdenen rigtigt godt, og det var for mig et andet afgørende kriterie, for det gør det meget nemmere at tale om fx konkrete prøvesituationer, og dem bringer jeg ofte på bane.

Det har været et fantastisk godt valg for mig. Efter nogle ganske få coachingsessioner har Anja virkelig fået rykket mig mentalt. Jeg glæder mig MEGET til fortsættelsen.