Om at elske livet med Max og Otto 💓

I onsdags var Max og jeg til endnu en runde fantastisk rallytræning hos Karina. Temaet var temposkift og have total kontakt mellem hund og fører, når der var pres med tempo og afstande. Løb frem til stå gå fra, opsamling efter spring direkte over i bakke tre skridt, et slalomforløb, sideskift, spiral og så sideskift om kegle med måske 2 meters fremsendelse. Max gik som en drøm!!! Totalt skarp, fulgte mine signaler perfekt (og fik dermed afsløret en manglende forkommando til en vending i løb 😉) og det føltes vildt, vildt godt 💓

Jeg var helt høj og blev endnu højere af Karinas feedback, både specifikt for forløbet og i det hele taget: ”I har rykket jer til et vanvittigt flot og sikkert niveau! Det er så vildt hvad der er sket på kun et år.”

I anden runde nørdede vi med at komme ind i højre position, fx efter spring og kunne gå direkte i sidestep til venstre. Jeg prøver at huske at generalisere, men jeg blev lidt fascineret af sideskift om kegle startende på venstre side, og kunne samle direkte op og lave sidestep til venstre.

Efter træningen meldte jeg til næste runde hos Karina, og da jeg kom til hundens alder skrev jeg: 11 år og 7 måneder …

 

I årets første blogindlæg skrev jeg om mine kriterier for begge hunde: ”hvorfor jeg træner og går til prøver. Det kan siges så enkelt: For at kunne se Max (eller Otto) i øjnene, mærke at vi er ét, vi er fælles om det vi laver og intet i verden kan bryde det bånd.”

Jeg vil bare fortsætte med Max så længe som muligt, udover træningen hos Karina har jeg meldt til en række prøver, og Mathilde og jeg har aftaler om, at hun går nogle juniorklasser inden klassen forsvinder, det er en flot afrunding af det forløb de to har været igennem sammen.

I det sidste blogindlæg i 2022 viste jeg en video hvor Max og jeg gennemfører Sirius Rally Ekspert programmet. Jeg skrev også: ”Jeg aner ikke om jeg vil indsende videoen til bedømmelse”. Det endte med at jeg gjorde det og glemte alt om det igen; indtil i går, da jeg fik svaret og blev blæst helt bagover:

”Hej Paul

Tak for din prøvevideo og STORT tillykke med titlen SIRIUS Rally Ekspert Stjerne!

Det er bare en fornøjelse at se på jer og jeres samarbejde!

Jeg var næsten ved at blive lidt magelig, for det er så dejligt overbevisende at se jer gå - men jeg har altså set det hele nøje igennem - og det er bare FLOT!

I er meget synkrone, begge meget dygtige til at tilpasse jer efter hinanden, det gør det flydende at se på.

Man kan se det er en veltrænet hund - og fører, det ser legende let ud.

Jeg er vild med at han er så sikker, uanset miljø. Ikke bare i generaliseringsøvelsen, men generelt, uanset hvor I filmer. Han kan sine ting!

Jeg elsker den måde du pisker rundt om feltet og han ligger bare totalt cool og venter på næste signal - det er klasse!

Fed prøve!!!

Venlig hilsen

Winnie”

Jeg elsker bare det samarbejde vi har, hvis nogen skulle være i tvivl 💓

Apropos Sirius har begge hunde bestået Sirius Winter Sniffs Challenge med guld (SIWISCG), men vigtigere har jeg fået interessen for at dyrke NW med Max igen, så det kom lige med på listen over aktiviteter vi kan hygge med.

Otto fortsætter selvfølgelig i NW, jeg skal have gjort noget ved hans slikkeadfærd, for jeg vil rigtigt gerne gå NW2 med ham.

Og så er der det med fri ved foden.

I søndags havde vi en enetime hos Liv, hvor vi skulle se på nogle fvf-positioner. En superspændende proces, hvor vi fik set på hvad vi har, hvad jeg ønsker og hvordan vi kan komme dertil … det lyder så enkelt, og det er det nok ikke. Men, der er lagt en plan og vi går i gang og jeg er topmotiveret.

Ét af elementerne i planen er sjovt nok affødt af endnu engang at måtte erkende, at ikke to hunde er ens. Otto er ikke som de andre, og han skal bl.a. varmes meget mere op, før træningen rigtigt kører. Så i øjeblikket starter de korte, daglige træningspas med lidt søg efter godbidder i græsset, det har Otto bestemt ikke noget imod, det gør træningen nemmere, win-win.

Skøn træning, sorte huller, bobler, samme båd og coaching à la carte

Otto i hopla (foto: Birgit Dahlgren)

Der har været en masse god træning i denne uge, lidt fnidder i forbindelse med nogle prøver i dag, men samlet endnu en skøn uge.

Tirsdag havde jeg en fantastisk NW-runde igen igen hos Merete med Otto. Han udvikler sig heldigvis hele tiden, og det er en nydelse af se hans energi og bl.a. nød jeg flere momenter med det fornemste finsøg, bl.a. på et trådhegn.

Rallytræningen hos Johanna samme aften gik igen fantastisk med begge hunde, men det jeg specielt husker er at jeg skal passe på med at gøre tingene FOR indviklet. Der var en relativt nem bane, hvor der et sted var mulighed for at vælge mellem at sende til kegle eller felt, de var pænt placeret på hver sin side. Hvor jeg gik den fantastiske ide at stille en kegle nogle meter ved siden af feltet, fordi jeg så ville sende Max til kegle og derfra i felt. Hvad lærte jeg/blev jeg mindet om? Det er fint med sådanne sværhedsgrader, men træn dem særskilt inden de bliver placeret i et baneforløb. Jeg fik konstateret at feltet trækker meget mere end keglen og at det ødelagde flowet i et ellers flot gennemløb.

Onsdagens træning handlede om motivation vs. belønninger. Et fedt setup med en kort bane på 5 øvelser, som vi skulle gå først med tvungen belønning 2 gange mellem hver øvelse, så 1 og så ingen. I anden runde skulle vi gå et par af skiltene mellem belønning (1 eller 2 mellem hver øvelse) og derefter gå i gang med en rigtig bane hvor vi skulle trække belønningen så langt som vi synes det var forsvarligt, og så belønne STORT.

Med både Max og Otto kunne jeg mærke, at det var svært at belønne så mange gange på en ret kort bane, men da jeg skruede op for verbale belønninger mv., så skete der noget med energien begge veje. Og de gik begge en blændende sidste bane.

 

Fredag havde Anita og jeg en tidlig aftale i Sjællands Agilitycenter, for at optage de sidste videoer til Anja fri ved fod online hold.

Jeg fik bl.a. filmet Tillidsøvelsen, hvor jeg skulle gå fri ved fod med Otto med lukkede øjne. ”Anita fortalte at det var tydeligt at Otto synes jeg var mærkelig i starten, men så var han med på den. Det FØLTES fantastisk, for jeg kunne slappe af ift. Otto, og stole på at han holdt positionen og fik belønningen, og Anita havde styr på omgivelserne, så jeg gik afslappet. FED ØVELSE”.

Jeg har også forsøgt med en kort opsummering af kursusforløbet i forhold til mine mål:

”Jeg kan ikke huske om du har skrevet/sagt det, men selvfølgelig har alle undervejs reflekteret over hvordan det går i forhold til målene. Her er min ganske korte opsummering:

”Mine mål er at 1. Otto på verbal kommando kan indtage P1 og P5 stående og 2. i P1/P5 kan bevæge sit et skridt til venstre, et skridt til højre og et skridt bagud, hvor han holder positionen og 3. I 90 graders vendinger følger benet nærmest ham

I første omgang skal jeg dog have styr på HVORDAN han skal placeres i P1 og P5”

Jeg har styr på det sidste (placeringen i P1 og P5). De konkrete mål er jeg ikke i mål med. Men, jeg er godt på vej med dem alle, og først og fremmest har jeg gennem dette kursus fået/genopfrisket værktøjer, så jeg véd hvordan jeg skal fortsætte udviklingen for at komme til målet, og justere målene og kom ind i en proces med løbende udvikling.

Anita og jeg mødtes i morges for at filme hinanden til de sidste videoer i denne runde, og talte bl.a. om online-kurser vs. fysiske kurser. Jeg kan argumentere for begge dele i forhold til mig selv, men der hvor jeg er lige nu med Otto og i forhold til min kalender, er dette kursus GENIALT. Jeg har skrevet lidt om det i et langt blogindlæg om ”al” min træning pt., og jeg vender helt sikkert tilbage til kurset mindst en gang til."

Fredag aften havde vi et spændende rallyudvalgsmøde hvor vi både havde konkret sagsbehandling og talte om visioner for dansk rally.

Lørdag var Kirsten og jeg inviteret til Camilla og Runes kobberbryllup. Et superhyggeligt arrangement hvor vi var strategisk placeret mellem en masse Toller-folk, og hundesnakken gik. Jeg havde lovet at holde en lille tale, og forberedelsen var en kærkommen anledning til at grave i minderne. Camilla og jeg mødte hinanden i januar 2007, og vi har haft talrige hyggelige timer sammen. Fotoet ovenfor er taget dagen efter det meget hemmeligholdte bryllup 😉 

Lejlighedssange kan være en blandet fornøjelse, men Runes far havde skrevet en fantastisk sang til ”Vi er alle i samme båd”, den har jeg genlæst/halvsunget med stor fornøjelse i dag.

I dag gik turen til Løserup hvor Kreds 2 holdt et stort rallyarrangement.

    

 Otto var med en del af tiden :-) (foto: Birgit Dahlgren)

Otto var oppe i øvet klasse og det var en fest at gå med ham på banen! Jeg ville godt have været noget mere i kontrol, men Otto hyggede max, jeg arbejdede ihærdigt for kontakten, dommer Lone kom på hårdt arbejde og tilskuerne blev vidne til en festforestilling. Birgit, som var sekretær, sendte et par fotos fra sekretærteltet 😊

Jeg skal huske at skrive at opvarmning mv. var helt efter planen, inkl. leg med legetøj lige før vi gik på banen, men det var ikke lige i dag det hele spillede sammen.

Max og jeg havde en opvarmning helt som planlagt, jeg kan ikke komme i tanker om noget, jeg ville have gjort anderledes. Men det gik slet ikke som jeg havde håbet på. Max hang lidt fra start, virkede måske lidt træt, og der var mange detaljer, som blev rodede. Bl.a. en 13’er på bakke et skridt væk fra fører …

Den sidste del af banen var der et fint flow, så det var ikke helt galt, men jeg kom aldrig rigtigt i boblen og det føltes bare ikke rigtigt godt i dag. Måske er den enkle forklaring, at vi ikke kom i boblen fra start, og så er det svært at arbejde sig ind i den.

Tak til Gitte Freytag som filmede prøven. Jeg har set den et par gange, og jeg kan godt se, at det ikke kører helt som det skal, men jeg kan ikke sætte fingeren på noget specifikt, som jeg kunne have gjort anderledes.

Jeg fik en hurtig coachingsession af Liv sidst på eftermiddagen – tusind tak for det – og jeg kom hurtigt op af det hul, jeg havde gravet mig ned i.

Jeg skrev til Anita og Amanda: ”For første gang NOGENSINDE har jeg været i det sorte hul efter dagens prøver, eller kan I huske noget tidligere ... Jeg er oppe igen. Anita svarede meget hurtigt; 

”jeg husker måske en enkelt gang eller to, hvor det IKKE er gået over på få timer”.

Med sådan en tilbagemelding er det svært at bevare den triste mine 💓

Endelig er Amanda og jeg blevet enige om at udbyde endnu en runde af Rallyinstruktøruddannelsen, den bliver opslået næste uge og vi glæder os :-)

Djævlen er i detaljen

Øjeblikket hvor føreren opdager, hvad der er galt!

Mellem tirsdag kl. 19 og onsdag kl. 19 havde jeg to rallytimer hos Johanna og to rallytimer hos Karina. Da jeg kom hjem i går, fik jeg hurtig aftensmad inden jeg 19:55-20:25 havde en halvtimes online-træning hos Anja med Otto som en del af online fri ved fod kurset.

Vi har holdt træningsfri i dag 😉

Det forhånden værende spejls princip

Max var som altid blændende, fuldt fokuseret og meget præcis. De detaljer, vi vi har haft fokus på gennem et stykke tid er blevet fantastiske, og sjovt nok er der så andet, der pludselig popper op som fejl … det er noget af det fascinerende ved hundetræning, man bliver aldrig ”færdig”!

Fuldt fokus fra Max

Så jeg fik arbejdet med starter. ”Max”, som jeg kun bruger til prøver, hvis der er lidt panik under opsejling, viste sig at fungere fint til at fastholde kontakten ved start. Jeg fik arbejdet med timingen af fodarbejdet frem til vendinger. Timingen af håndsignaler i forbindelse med dæk under gang. Tempo ved sideskift foran. Tempo i det hele taget.

Ottos fokus er også fantastisk, og hans præcision og udstråling i fri ved fod uimodståelig, både på venstre og højre side. Han er også eminent til at fortælle, når noget er svært eller jeg er usikker/uklar, for så finder han øjeblikkeligt på noget, som er mere værd … Karina bemærkede at selv om han tilsyneladende er væk, så hører han det hele, så der var bl.a. et springvand og en tyskervending, hvor jeg helt sikkert ikke havde øjenkontakt med ham, hvor han reagerede prompte på verbalt signal. Så han kan multitaske!

Der er masser at arbejde med, vi fik også her talt om starter, og ikke mindst om belønningsstrategi: levering af belønninger, variation af belønninger, belønningssignal mv.

Den halve time med Anja havde fokus på tre ting: indtagelse af P5 (højre position), P1 (venstre position), hvordan ser den ud, samt indtagelse, samt P1 sidelæns.

Der blev arbejdet intensivt den halve time, det hele blev optaget, jeg har genset det i dag, og jeg har gjort en masse noter. De er her grupperet efter tre overskrifter, men noget af det er selvfølgeligt generelt.

Indtagelse af P5

Vi arbejdede med baljen, og forskellige teknikker til at få den ønskede bevægelse, hvor det er Otto, der skal gøre arbejdet. Jeg skal være skarpere til at belønne ham, så han ikke skal løfte hovedet. Jeg skal også belønne for stilstand. Hvis jeg venter, kommer han i tvivl og går mod uret (som har en meget længere belønningshistorik). Anja kunne se en tydelig udvikling i forhold til sidst hun så os, så jeg blev kraftigt opfordret til at føre dagbog evt. med videoer, så jeg selv kan konstatere udviklingen. Vi er godt på vej, jeg skal bare logge det, så jeg kan følge det.

Meget bedre uden vest

P1 og indtagelse af P1

Vi arbejdede først med indtagelse af positionen, og Anja kunne hurtigt se, hvad der gør, at jeg har svært ved at få Otto rigtigt ind, og ikke mindst fastholde positionen … han har en tendens til at bevæge sig lidt ud/tilbage. Jeg bevæger mig for hurtigt, når jeg giver belønninger/fjerner hånden og min vest skygger for ham, så han ikke kan se mit ansigt. Da vesten kom af, og mine bevægelser blev rolige og kontrollerede, indtog han positionen superflot og blev stående, så han kunne blive forstærket flere gange. Problemet med at han sætter sig (min default P1 er stå), er ganske enkelt løst: han kommer i tvivl, fordi min sit-kommando/kropsbevægelse minder ret meget om min kropbevægelse når jeg bare ser om han står.

Der skal arbejdes med meget forstærkning af positionen, max 3-4 forstærkninger i træk, og afbryde med kast af godbid, hvis han fx flytter en fod.

Sidelæns P1

Otto har ikke haft en chance for at forstå hvad jeg forventer i P1, fordi jeg hele tiden har accepteret noget, der var godt nok til rally, men ikke lever op til det jeg ønsker nu. Hvis han forstår, hvad jeg vil, skal han nok tage ansvar, det viser han i alt andet. Forstærkningen i sidelæns skal være for mikrobevægelser/stilstand. Han skal forstå, at det at blive i positionen uden bevægelse også er korrekt. Han skal have godbidden præsenteret lige oppe fra så han ikke flytter sig.

Den korte og enkle (simple but not easy) opsummering: indøv i små, tydelige trin; log udviklingen i dagbog gerne med video; beløn kontrolleret og roligt; korte sekvenser; bryd ved kast af godbid hvis Otto flytter sig uønsket.

Jeg havde det som jeg skulle efter alle fem træningsomgange, tre med Otto og to med Max: jeg følte mig flyvende! Alle tre instruktører er kanondygtige+++ og er fantastiske til at forstærke føreren på en fed måde.

Den halve time hos Anja var ekstraordinær. Der var fuldt blus på nogle detaljer, som har drillet en del, og nogle enkle måder at håndtere dem på. Så jeg har et fantastisk udgangspunkt for den videre træning. Og der er stadig fire gange med mulighed for at få feedback på videoer, hvilket er ekstra motiverende.

Fri ved fod & rallydommermøde

Fed feedback fra Anja (foto: Sofie Eggert Hjorth)

Fredag aften var Otto og jeg på kurset Fri ved fod – kom godt i gang hos Anja. Det er ganske perfekt timet i forhold til det Fri ved fod online hold, vi netop er gået i gang med, hvor jeg har haft lidt problemer med de allerførste trin med indtagelse af positioner. Dem havde jeg som mål at få løst fredag, og det blev de i den grad 😊

Vi arbejdede med indtagelse af en korrekt position (jeg brugte P5 hele aftenen). De små bitte bevægelser til siden (væk fra hunden) og bagud. Guidning af hunden ind i position i bevægelse. Og endelig to vedligeholdelses-/boost-øvelser: små bak/sidestep samt kegleøvelser med sidestep, hvor hunden klikkes/belønnes for sidesteppet (selvom det handler om at bakke og gå fremad), for at skærpe hundens opmærksomhed og fokus.

Det helt fundamentale er at hunden, når den har lært den korrekte position, forstår, at opgaven er at fastholde den position uanset hvordan føreren bevæger sig og at hunden bevarer motivationen hele tiden. Forståelse af grundpositionen er afgørende, dernæst forståelse af, hvordan hunden skal bevæge sig, for at fastholde positionen (= hundens opgave) og så livslang forstærkning med variabel belønning.

Vi var sat i grupper to og to, og jeg var sammen med Sofie og Ozzy. Vi filmede hinanden ret meget og jeg skal i morgen gennemgå alt materialet og have styr på de næste trin i træningen. Min mulighed for feedback derefter er online-kurset, hvor vi hver 14. dag kan aflevere videoklip og få feedback.

Jeg kunne skrive en masse superlativer om Anjas kursus og måden hun gennemfører det på, men jeg vil nøjes med at citere hvad jeg skrev til Anja efter kurset: ”Tusind tak for det perfekte kursus til Otto og mig og tusind tak for at du satte os sammen med Sofie og Ozzy 😍 Du er bare så inspirerende 🤩”

I går havde vi det årlige rallydommermøde i Fjelsted. 15 dommere (et enkelt afbud) og rallyudvalget havde en effektiv, koncentreret, lærerig og hyggelig dag.

Et af punkterne er året der gik, hvor jeg plejer at fortælle lidt om det forgangne år, herunder præsenterer lidt statistik. 2021 har på flere punkter været rekordernes år, bl.a. med 114 rallyprøver med i alt 4.973 tilmeldinger. Tilmeldingerne dækker over 742 ekvipager, dvs. hver ekvipage har i gennemsnit været tilmeldt 6,7 gange. 573 førere med 93 forskellige racer (ikke stambogsført tæller som 1 race), det er virkelig en sport med bred appel.

Demo af noget med sidestep tror jeg :-) (foto: Ditte Wolsted)

Jeg fulgtes med Amanda, Liv og Majbrit og der blev talt intensiv rally også på frem og tilbageturen. Man skal være ganske nørdet for at være en del af denne verden både som dommer og udvalgsmedlem, og det er vi heldigvis alle sammen 😊

 

Foto: Camilla Schapel

Jeg måtte desværre melde fra lørdagens rallytræning hos Camilla, men heldigvis kunne Mette overtage pladserne med Eddie og Boogie, og hendes begejstrede mail efter træningen gjorde mig vildt glad :-)

Om at genfinde motivationen

Bakning, hvor fører kun må se på punkt på væggen

I går skulle jeg deltage i første del af to på kurset Fri ved fod-/HTM-nørderi, med Anja Christiansen som instruktør. Vi var bedt om at komme med ønsker til kurset og sjældent har jeg haft så svært ved det, det blev til disse linjer fra The Best Things in Life Are Free: “Jeg er tilmeldt et 2 x 3 timers kursus i Fri ved fod-/HTM-nørderi hos Anja, og der vil mit fokus helt klart være arbejdet med at styrke nogle af de svagere positioner (P2 og P3 er oplagte).”

Det var ærligt talt lidt defensivt, og afspejler vist meget godt at min motivation for HTM har været dalende … Der var også nogle trælse situationer (ikke med hunde!) i løbet af de sidste dage, som fyldte lidt for meget i hovedet, så jeg skulle bestemme stramme an inden jeg tog afsted til tre timers kursus 19-22.

Det gjorde jeg bl.a. ved at læse Denise Fenzis blogindlæg One Day of Brito, med denne fine konklusion: ”Do you look like you’re fun to be with? Do you want to be your dog?” Det var god læsning og lige det sidste der skulle til, for at jeg mødte frem i den rette mentale tilstand.

Det udviklede sig til at blive den mest fantastiske aften med et program som var som skræddersyet til mig, med Max i topform, med en fører i topform og fem dejlige medkursister. Bortset fra en kort tur udenfor efter 2 timer for at Max kunne tisse, var han i hallen samtlige 3 timer, trænede fantastisk, og var væsentligt mere afslappet end normalt, når han ikke var på – og fik godbidder i talrige mængder og sluttede med skøn leg.

Jeg kørte hjem i høj stemning, slukkede for radioen med det sammen, fordi hovedet kørte med de mange indtryk fra aftenen, og jeg tog en drink inden jeg gik i seng, fordi jeg simpelthen kunne mærke boblerne indeni, og bare ikke var klar til at gå i seng.

Vi arbejde med følgende øvelser.

1. Verdensmesterskabet i fri ved fod, hvor vi skulle gå et stræk på 10 meter, som om det var VM, dvs. med opvarmning, klargøring, start, holdning, følelse, tempo, belønning, undervejs osv. indtil vi passerede mål, afsluttede og belønnede. Vi skulle bedømme hunden på en 1-5 skala. Derefter skulle vi gennemføre det samme stræk med fokus på os selv og bedømme os selv.

I første del gik jeg som jeg plejer, fangede Max på et tidspunkt hvor han kiggede væk, og det føltes rigtigt godt. 5. I anden runde udnyttede jeg spejlet, havde rank ryg, smilede og havde rytme i kroppen, kiggede overhovedet ikke på Max, og han havde KUN fokus på mig. 5 igen. Konklusion: Jeg skal bare stole på Max, så er han der!

2. Jeg dannede par med Helle Norup, og fokus var: De første to meter, i selvvalgt position. Jeg brugte bakke i P9 (hund mellem ben) og vi fik talt meget om den præcise position, hvad der belønnes for, når vi står stille og når vi begynder at bevæge os og ikke mindst måden at belønne på, så vi forstærker hunden i den ønskede position. Jeg skal føre hånden ned lige forfra, berører vesten og lige ned.

3. Her skulle vi veksle mellem at hunden hurtigt og præcist kunne indtage en selvvalgt position, og have intensitet i positionen, dvs. synes det var fedt at stå stille i positionen. Jeg brugte P9, Mas kastede sig ind i positionen fra alle mulige vinkler, blev belønnet vildt, fik fri med kast af godbid(der) og så tilbage.

4. Til noget Michael Jackson musik (!) skulle vi arbejde dels med at lave flydende overgange mellem langsom, almindelig og hurtig gang, dels kigge op (mindst) 2 skridt ad gangen

5. Igen til Michael Jackson skulle vi arbejde med at vi stoppede præcis n når musikken stoppede – altså lige modsat den flydende overgang før – og belønne hunden for at stoppe samtidig, eller søge tilbage i positionen, så det at søge den rette position belønnes, ikke fejlmarkeres.

6. Vi skulle bakke lige 10 meter med hunden i selvvalg position (jeg brugte plads), hvor vi skulle kigge op på et punkt på væggen under hele bakningen, men gerne måtte belønne. Som man kan se på Anjas video gik det supergodt, undtagen når jeg skulle belønne!

7. Endelig skulle vi gå slalom mellem 4 kegler i en selvlagt position. Reglerne var at vi ikke måtte gå forlæns, og at vi skulle fortælle vores makker (Helle) præcis hvad der skulle klikkes for. Jeg valgte bakke i plads, og det var da ikke helt nemt at beskrive præcis, hvad jeg ønskede klik for …

Afslutningsvis talte vi om det afgørende i den gode start, at have helt styr på, hvor vi ville belønne hunden – både den rigtige position og balancen.

Der er masser af spændende træning med udgangspunkt i alt det ovenstående, og vi har naturligvis også fået en rigtigt god hjemmeopgave: ”3 personlige mål – beskriv dem detaljeret og målbare. Så starter vi med at følge op på dem som det første i januar.” Det skal jeg lige have tænkt nærmere over.

Det var endnu en magisk aften. Max og jeg havde det fantastisk sammen, jeg er sikker på han synes det var en fed aften. Som bonus skete det ganske uventede: at jeg igen fik lyst til at træne HTM-positioner for alvor. Det skal jeg også lige have tænkt nærmere over!!

At flytte

Flytning har virkelig fokus hos os i øjeblikket.
Arbejdsmæssigt har jeg gang i et flytteprojekt med en meget stram tidsplan. Indenfor de næste godt 7 uger skal virksomheden flytte fra Glostrup til Ballerup, og det indbefatter etablering af produktionsfaciliteter, ombygning, etablering af teknik bl.a. telefoni og IT, selve den fysiske flytning mv.
En af afdelingerne havde møde i de meget tomme nye lokaler forleden og da jeg var der ude dagen efter så jeg dette på væggen:

Og jeg tænkte, at det jo er præcis det, der holder os i gang som mennesker. Når vi flytter os, hvad enten det er fysisk eller mentalt, så er det fordi vi idet mindste håber, at det bliver bedre det nye sted.
Vi er sikre på at Christian får det rigtigt godt sit nye sted, for han er også i gang med sin store flytning. Fra ungdomsbolig i Solrød Strand til lejlighed i Vanløse. Lejligheden er blevet malet, og i dag var Kirsten og jeg ude og gøre rent mens Christian pakkede i den gamle. Det bliver en skøn lejlighed og udsigten er bare så flot:

Mange ting dukker op under en flytning, bl.a. havde Christian også denne herlige telefon:

Som en del af flytningen har han også fået lov at købe mors gamle Mazda og Kirsten har fået en Mitsubishi Colt:

Hundemæssigt har det været en fredelig uge. Rallytræning i tirsdags og så undervisning på tre LP-hold i torsdags. Men der er godt nok flyttet en del inde i mit hoved.
Nettes fri ved fod kursus har virkelig sat sine spor. Jeg har fået videoklip før og efter, men efter var Lille Bjørn træt, så jeg nøjes med at lægge klippet fra før.
Hver gang jeg træner og hver gang vi går tur tænker jeg på det kursus, for Lille Bjørn søger tit hen til mig, og så begynder jeg uvilkårligt at tælle 1-2-3-4, og hold da op nogle skarpe vendinger vi kan lave nu :-)
Det føles godt at flytte!