Forandringens vinde, mærkelige drømme og god træning

Endnu et godt minde fra en rigtig vinterdag for 3 år siden

Jeg læser mange blogindlæg, men der er ikke ret mange blogs jeg læser fast. En af dem er Berits blog, hvor jeg lige læste det nyeste indlæg Forandringens vinde. Berit kalder den Berits Blog med underteksten ” Indblik i mit liv, på godt og på ondt”; Berit skriver rasende godt, hendes indlæg er altid læseværdige og tankevækkende, således også det sidste.

Jeg kom til at tænke på, hvor meget der er forandret for mig selv i løbet af de sidste 1½ måned, virkelig dramatisk meget, så jeg uden tøven omtaler min måde at leve på som en ny livsstil, både mentalt, fysisk og madmæssigt.

Det giver nogle gange lidt sjove frustrationer, som da jeg i dag ærgrede mig over at min vægt har stabiliseret sig den sidste uge, og ligger i intervaller 81-82 kg, og mit mål er jo 77 kg. Det var først da jeg tænkte mig om, at jeg kom til at tænke på, at for en måned siden ville jeg have været jublende lykkelig for at ligge på det niveau, og selvfølgelig kommer jeg længere ned.

I morges blev jeg for første gang i længere tid rokket mentalt. Der kom lige et par dumme mails, dels noget arbejdsmæssigt (som var ganske uskyldigt, da jeg fik læst det ordentlig), dels privat, noget hundemæssigt, som irriterede mig voldsomt. Jeg agerede på min gamle facon, i stedet for at tage det stille og roligt og overveje situationen. Det gik desværre ud over en, som fik et ret surt svar på en ganske uskyldig og konstruktiv Messenger-besked, inden jeg fik taget mig sammen, undskyldt og forklaret mig.

Det ærgrer mig ret meget, at jeg røg lige i fælden, for det er et godt stykke tid siden sidst, faktisk lidt over en måned siden. Nu har jeg vendt situationen, der udløste min negative ageren, ret meget i dag, og besluttet, at den skal håndteres konstruktivt og hvordan det skal gøres.

Jeg havde en mærkelig drøm forleden, jeg aner ikke hvad den betyder, men her kommer det, jeg kan huske: Jeg er i en butik, eller et spisested, sidder sammen med nogle andre ved et plankebord. Det er ved at være spisetid (frokost?) og der kommer en og stiller en skål med tomater på bordet. Jeg spørger, hvad der ellers kommer, og får at vide, at det er maden. Jeg bliver sur, rejser mig og går ud af lokalet. En person, en kvindelig kollega, kommer efter mig og siger, at der jo er flere steder i nærheden, hvor jeg kan købe noget ordentlig mad. Så blev jeg vækket af vækkeuret …

Tina (den fitte coach) gør sig virkelig umage med at skabe nogle varierede træningstimer for mig, hvor jeg hver gang får nye øvelser, eller udvikling af eksisterende, så jeg hele tiden skal anstrenge mig mere, eller tænke mere, for at få teknikken på plads. Det er rigtigt fedt. Og så lå dagens træning genialt, for alle de dårlige tanker fra om morgenen blev blæst langt væk, og jeg var øm på den rigtigt gode måde bagefter.

Efter eftermiddagsturen med Max havde jeg planlagt at træne zone og blomst med ham, og det gik rigtigt godt, fordi jeg havde sat det op til succes. Zone klarer han, dog ikke med for kraftige fristelser udenfor, men jeg tror han forstår konceptet. Blomst, jeg gik direkte i gang med blå og grøn, han valgte grøn, jeg gjorde det nemmere, stadig med to, han gjorde rigtigt og så byggede vi videre derfra. Til sidst kom Kirsten ud og fik lov at flytte blomsterne rundt og Max lå på den rigtige side af 80 % i succesrate.

Kirsten kom faktisk ud for at fortælle, at Lille Bjørn også ville træne. Han var helt med på, at der vankede godbidder udenfor, så Max og han byttede, og jeg fik trænet højrehandling af rallyøvelser med Lille Bjørn, arbejdet med vores nye stopsignal og sitsignal, og han var som altid fantastisk at arbejde med. Nu, hvor han definitivt er færdig i HTM/FS er jeg nødt til at gå til rally med ham, han vil så gerne arbejde, og jeg bliver i så godt humør af det! Og det er i bund og grund det hundetræning handler om: At have det sjovt sammen med sin hund.

Og så var det heller ikke værre

Jeg har været til to rallyprøver i Sorø i dag arrangeret af Border Collie Klubben og DKK Kreds 2. Jeg må indrømme, at jeg var en anelse af mellemfornøjet da jeg tog derfra, for i bund grund havde det ikke været rigtigt fedt at gå med Max.

Resultaterne af dagens fire prøver og lidt forklaringer.

Lille Bjørn prøve 1 hos Frank. 70 point med 2 x 13. Han gik rigtigt pænt, men det er et tydeligt træthedstegn (som Kirsten også mindede mig om, da jeg kom hjem), at han ikke vil snurre, så jeg skal altså tænke over det med at gå til prøver med ham to dage i træk. Bortset fra det en ommer og en etter, bestemt godkendt.

Max fik 77 point til samme prøve. Han var meget snusende, og helt væk i starten, så cirkel om fører fra højre side kostede 13 point. Derudover fik vi vist 2x3 og 4x1, og den sidste halvdel af banen gik flyvende. Et velkendt mønster, som jeg stadig ikke har fået virkemidler imod.

Anden prøve var hos Conni. Lille Bjørn startede og gik pænt. Jeg tror vi havde to ommere og 1 uro i positionen, og så var det lige et skilt jeg udførte forkert. Netto 81 point, og igen bestemt godkendt af Lille Bjørn.

Max var på som en af de sidste i klassen, og der var virkeligt ekstremt snus fra starten. Vi havde et par ommere og 3x1, men sidste del af banen forløb igen pænt. Nå ja, så var der også trukket 10 point for snus = 81 point.

To fine oplevelser med Lille Bjørn, to mindre fine med Max. Og det bekræftede egentlig bare at det er fornuftigt at ambitioner om Årets Hund og DM er sat i bero indtil videre. For det fundamenttale problem i forhold til Max’ adfærd skal naturligvis løses, før det giver mening at stræbe efter at komme med til finalerne og kunne performe godt.

Ja, det er vist meget rallyrelateret, Annie stillede diagnosen fornylig og Anita mindede mig om det i dag: Max følger simpelthen sporet, som de foregående ekvipager har lavet, indtil han pludselig undervejs finder ud af, at vi jo bare er i gang med en prøve, og så kører det på skinner derfra.

Det er måske ikke nemt at løse, men det er da noget konkret at arbejde med.

Så jeg fik arbejdet mig op af hullet på vejen hjem og da jeg skrev disse linjer. Og fandt på overskriften :-)

Dagens høst af præmier var beskeden …

Men til gengæld fik jeg i går med lidt forsinkelse en roset, jeg havde til gode fra 24. august, og den var da værd at vente på!

Jeg fik en lækker croque monsieur, da jeg kom hjem, med en skøn øl til.

Lidt opfølgning på gårsdagens arrangement to fordel for HMC. Jeg mødte Mia i Sorø og fik afregnet 2.900 kr. med hende, som Sydkystens Hundeskole har købt for til rallyprøven i går, penge der går til HMC. Jeg har netop overført 10.615 til HMC som overskud fra rallyprøven i går. 13.515 kr. har vi samlet til HMC; det er da fedt at være en del af sådan et flot initiativ.

Og så læste jeg lige før jeg skulle skrive mit eget blogindlæg Mellem liv og død skrevet af en af mine yndlingsbloggere Berit Bilde. For det første skriver hun om noget vigtigt, og for det andet skriver hun bare rasende godt. Så kom perspektiverne lige på plads.

Ode til glæden

Freude heisst die starke Feder
In der ewigen Natur.
Freude, Freude treibt die Räder
In der grossen Weltenuhr.

(Glæden er den stærke fjeder
i den evige natur.
Glæden alle drivhjul leder
i det store verdensur.)

Indledningen til Friedrich Schillers ”An die Freude”, dansk oversættelse Henrik Nebelong ”Ode til glæden”.

I mit forrige blogindlæg Dobbelt generalprøve, som blev offentliggjort lidt over 14 i dag, skrev jeg om en dejlig træningsformiddag med Max og Megan sammen med Anita og Osseau.

På vejen hjem hørte jeg om terrorhandlingerne i Bruxelles og jeg har set en del TV om det i eftermiddags.

Jeg har også hygget mig med en 7½ km cykeltur med Max i det skønne vejr, det er noget af det bedste jeg ved, rigtig mental hygiejne. Vi cykler det meste af tiden på cykelstier, i områder uden biler, så jeg kunne godt nå at visualisere en fantastisk FS-prøve på mandag.

Jeg har også fået læst nogle blogindlæg, jeg forsøger at læse alle dem, som står under ”Blogs, jeg følger”, på min egen blog.

Lone skrev i dag Når man savner rigtig kaffe, nævner Bruxelles og skriver ”Dem, der skal vinde, er dem der er fyldt med glæde og venlighed til verden.” Det hold er jeg med på :-)

Anita har skrevet om Dejlige træningstimer. Jeg har selv oplevet træningstimerne på nærmeste hold, og hold da op, hvor er det dejligt at læse glæden over det fantastiske samarbejde Anita og Osseau har. Anita, som gik i gang med HTM, bl.a. for at kunne arbejde meget mere med Osseau tæt på, var årsagen til, at jeg gik i gang med HTM med Max – med præcis samme formål – og nu er vi begge totalt grebet af den fascinerende sportsgren.

Berits blog om Mine strande - Tormaj strand om dejlige problemer med at vælge hvilken strand, hun skal gå tur på.

Emmys blog om Crufts dag 3 – den Internationale Freestyle og en dejlig oplevelse med Hero, som vægtede uendeligt meget mere end nogle ligegyldige point.

Jeg har siden jeg opdagede Lanny Bassham bl.a. (primært måske) brugte mine blogindlæg til at fortælle om det gode ved træningsoplevelserne og det gode ved konkurrencerne jeg deltager i. For mig er det forstærkende at skrive om alle de dejlige oplevelser, jeg har til træning, til konkurrencer og alt muligt andet (mest) hunderelateret. Som at læse glade blogindlæg om luksusproblemer.

 

Ja, vi er privilegerede, det skal vi værdsætte. Kirsten og jeg gjorde det til aftenens bruschetta og parisertoasts ved at drikke champagne til.

Glæden er drivkraften i hundetræning og i livet.

Ikke i Vejen

Dagpåfugleøje

Torsdag-søndag er der international udstilling, internationale LP-prøver, rallyprøver mv. i Vejen. I et svagt øjeblik havde jeg næsten lovet at deltage som sekretær i udstillingsringene, men heldigvis kun næsten, for der var ikke rally champion nogen af dagene, og det ville jeg så have kombineret med.
Da jeg ydermere havde rigeligt at se til i mit flytteprojekt var det er rigtigt godt valg ikke at tage til Vejen. Til gengæld har jeg modtaget nyheder via sms og telefonopringninger, med flotte resultater og kedelige begivenheder i skøn blanding. Jeg glæder mig til at læse blogs med alle detaljerne når deltagerne kommer hjem :-)
Og jeg vil allerede nu gerne gøre opmærksom på Anne Kews blog ”Om jeg gider”

Skaldyrsfad - en udsøgt delikatesse!!!

Torsdag aften, første torsdag siden marts, hvor jeg ikke har haft hundehold, havde jeg inviteret Kirsten og Christian ind på en af vores foretrukne restauranter, L’education Nationale, hvor Christian og jeg fik deres fantastiske skaldyrsfad med østers, knivmuslinger, jomfruhummer, rejer, mandelmuslinger, havsnegle, hjertemuslinger, krabbeklør og venusmuslinger. Et glimrende alternativ til et par hundeprøver – og naturligvis et udtryk for en prioritering, jf. Berit Bildes blog ”Det har vi ikke råd til …”

Sommerfuglebusk

I dag havde taget en ren slapperdag. Vi handlede hurtigt i Køge, og ellers har den stået på afslapning hjemme i det skønne, varme vejr. Okseører til hundene, meget lidt træning, nyde haven - og så er jeg i fuld gang med at sluge Jean-Christophe Grangés Forbarm dig.