Endnu et godt minde fra en rigtig vinterdag for 3 år siden
Jeg læser mange blogindlæg, men der er ikke ret mange blogs jeg læser fast. En af dem er Berits blog, hvor jeg lige læste det nyeste indlæg Forandringens vinde. Berit kalder den Berits Blog med underteksten ” Indblik i mit liv, på godt og på ondt”; Berit skriver rasende godt, hendes indlæg er altid læseværdige og tankevækkende, således også det sidste.
Jeg kom til at tænke på, hvor meget der er forandret for mig selv i løbet af de sidste 1½ måned, virkelig dramatisk meget, så jeg uden tøven omtaler min måde at leve på som en ny livsstil, både mentalt, fysisk og madmæssigt.
Det giver nogle gange lidt sjove frustrationer, som da jeg i dag ærgrede mig over at min vægt har stabiliseret sig den sidste uge, og ligger i intervaller 81-82 kg, og mit mål er jo 77 kg. Det var først da jeg tænkte mig om, at jeg kom til at tænke på, at for en måned siden ville jeg have været jublende lykkelig for at ligge på det niveau, og selvfølgelig kommer jeg længere ned.
I morges blev jeg for første gang i længere tid rokket mentalt. Der kom lige et par dumme mails, dels noget arbejdsmæssigt (som var ganske uskyldigt, da jeg fik læst det ordentlig), dels privat, noget hundemæssigt, som irriterede mig voldsomt. Jeg agerede på min gamle facon, i stedet for at tage det stille og roligt og overveje situationen. Det gik desværre ud over en, som fik et ret surt svar på en ganske uskyldig og konstruktiv Messenger-besked, inden jeg fik taget mig sammen, undskyldt og forklaret mig.
Det ærgrer mig ret meget, at jeg røg lige i fælden, for det er et godt stykke tid siden sidst, faktisk lidt over en måned siden. Nu har jeg vendt situationen, der udløste min negative ageren, ret meget i dag, og besluttet, at den skal håndteres konstruktivt og hvordan det skal gøres.
Jeg havde en mærkelig drøm forleden, jeg aner ikke hvad den betyder, men her kommer det, jeg kan huske: Jeg er i en butik, eller et spisested, sidder sammen med nogle andre ved et plankebord. Det er ved at være spisetid (frokost?) og der kommer en og stiller en skål med tomater på bordet. Jeg spørger, hvad der ellers kommer, og får at vide, at det er maden. Jeg bliver sur, rejser mig og går ud af lokalet. En person, en kvindelig kollega, kommer efter mig og siger, at der jo er flere steder i nærheden, hvor jeg kan købe noget ordentlig mad. Så blev jeg vækket af vækkeuret …
Tina (den fitte coach) gør sig virkelig umage med at skabe nogle varierede træningstimer for mig, hvor jeg hver gang får nye øvelser, eller udvikling af eksisterende, så jeg hele tiden skal anstrenge mig mere, eller tænke mere, for at få teknikken på plads. Det er rigtigt fedt. Og så lå dagens træning genialt, for alle de dårlige tanker fra om morgenen blev blæst langt væk, og jeg var øm på den rigtigt gode måde bagefter.
Efter eftermiddagsturen med Max havde jeg planlagt at træne zone og blomst med ham, og det gik rigtigt godt, fordi jeg havde sat det op til succes. Zone klarer han, dog ikke med for kraftige fristelser udenfor, men jeg tror han forstår konceptet. Blomst, jeg gik direkte i gang med blå og grøn, han valgte grøn, jeg gjorde det nemmere, stadig med to, han gjorde rigtigt og så byggede vi videre derfra. Til sidst kom Kirsten ud og fik lov at flytte blomsterne rundt og Max lå på den rigtige side af 80 % i succesrate.
Kirsten kom faktisk ud for at fortælle, at Lille Bjørn også ville træne. Han var helt med på, at der vankede godbidder udenfor, så Max og han byttede, og jeg fik trænet højrehandling af rallyøvelser med Lille Bjørn, arbejdet med vores nye stopsignal og sitsignal, og han var som altid fantastisk at arbejde med. Nu, hvor han definitivt er færdig i HTM/FS er jeg nødt til at gå til rally med ham, han vil så gerne arbejde, og jeg bliver i så godt humør af det! Og det er i bund og grund det hundetræning handler om: At have det sjovt sammen med sin hund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar