I've got that feeling …

Jersie fredag morgen

Lonni og jeg havde aftalt at mødes til rallytræning i Jersie i dag kl. 8, og det blev til en herlig træningstime i det dejligste solskin og med fire veloplagte hunde.

Jeg tror jeg kom 5 minutter i 8 og Lonni var næsten klar med en ekspertbane, så Mayday, Morgan, Max og Megan (4 x M!) fik gået bane på venstre og højre side, Morgan fik trænet æresplads til den store guldmedalje, og det gik bare forrygende altsammen.

Megan fik lov at komme med i sidste øjeblik, jeg havde faktisk kun planlagt at tage Max med, men Megans glæde, da jeg sagde at hun også skulle med, var ikke til at tage fejl af. Det føles godt helt ind i midten af hjertet at træne med hende. Der er ingen forventninger om andet end at vi hygger os sammen, uanset om vi træner eller er til prøver, og hendes energi og glæde og arbejdsiver er vidunderlig at opleve. Jeg håber, jeg har samme energy, når jeg bliver så gammel, som hun er nu :-)

Max fik det meste af træningstiden og jeg skal hilse fra ham og sige at han havde verdens bedste far i dag! Jeg gjorde mig umage for at vi fik flow i træningen, med masser af succeser og det gik virkelig fantastisk. Vi gik rallybanen højre og venstrehandlet, vi gik HTM- og FS-programmet uden musik og med masser af forstærkninger, vi arbejdede med skarpe F2 (front) og F5 (højre) og der var en meget høj succesrate.

Simple but not easy: Jeg har nu helt styr på, hvordan jeg ønsker positionerne, og dermed kan jeg også belønne meget præcist

Jeg kunne også mærke, at jeg havde behov for at fortælle Lonni om timen hos Emmy og dele fornemmelsen, jeg havde, med Anita via Messenger bagefter.

Emmy har i sit blogindlæg i dag nævnt træningstimen, hun skriver: ”Og så var klokken 18 og Paul og Anita kom og vi gik i nørde-mode og fik snakket præcision, energi i heelwork-øvelsen, retninger, tempi og meget mere. Jeg bliver så grebet af det, når jeg snakker HTM og der er så meget jeg gerne vil sige og som er vigtigt for mig at få med… Phew! Godt, at Paul og Anita også kan begejstres for øvelsen, for ellers var de nok stået af længe før deres time var forbi!”

Emmy VAR meget begejstret og jeg kan garantere for, at det hun sagde, blev modtaget meget meget positivt. Det er ikke meget anderledes end det, vi i øvrigt har fået at vide, men detaljerne kan siges og vises på mange forskellige måder. Jeg fik virkelig to aha-oplevelser vedrørende det at guide hunden ind i den ønskede position, og det med fodtarget til en lille hund.

Vi kom i øvrigt også til at tale med Emmy om håndtering af fejl, og jeg havde ”tilfældigvis” lige genlæst dette blogindlæg fra for fire år siden, hvor Ken Ramirez er refereret for sit indlæg om  Handling Animal Mistakes. LRS = Least Reinforcing Scenario/Stimulus. er det jeg forsøger at efterleve.

Efter træning gik turen til Malmø og en hyggelig frokost med den svenske familie. Termin 3. maj for en lillesøster eller lillebror til Frasse, og vi er ret spændte alle sammen.

Solrød fredag aften

Aftenhimlen var fantastisk flot, den kan kun bidrage til at skabe gode følelser!

Evaluering og nye mål

Højre med fodtarget

Det var dejligt med en fridag. Ren afslapning herhjemme, indkøb til de næste dage, der bl.a. står på tur til Malmø og fødselsdag. Lidt korte træningspas med Max (nogle nye FS-momenter). Og så en tur til Sorø.

Anita og jeg havde aftalt at mødes dels for at evaluere og justere Rallyinstruktøruddannelsen, dels for at træne hos Emmy Simonsen.

Vi startede med at gå tur med Osseau og Max i området lige bag Sorø Klosterkirke ved Sorø Sø og fik klaret diverse opdateringer. Derefter lagde Valencia ved Sorø Torv bord og latte til vores gennemgang af evalueringerne af Rallyinstruktøruddannelsen, og vi aftalte justeringerne til næste gang. Én ting er, at vi havde et drømmehold, de gav også nogle fantastisk konstruktive evalueringer, så næste runde af Rallyinstruktøruddannelsen bliver endnu bedre :-)

Derefter gik turen til et lokalt træningsareal, hvor vi havde booket en enetime med Emmy Simonsen. Ideen var min. Efter prøverne i Hangar 17, hvor Emmy dømte den ene HTM-prøve, var det naturligt at høre, om hun ville give en enetime, og det ville hun heldigvis :-)

Det var en fornøjelse – en rigtigt sjov time, hvor vi havde fokus på en masse grundfærdigheder.

Jeg fik arbejdet med Max’ udgangsposition i højre (P5), kriterier, belønningsstrategi, strategi når kriterierne ikke blev opfyldt mv. Totalt nørdet og vildt spændende.

Det meste af timen gik med Anita og Osseaus arbejde med diverse positioner: hunden på højre side, langsom gang, sidelæns, front og front den modsatte vej (P2, P6), det var meget bedre (=lettere) at se på og lytte og lære end selv at have hund på :-)

Hvis jeg var i tvivl, hvad jeg ikke var!, så fik jeg bekræftet endegyldigt, at min strategi jf. blogindlægget i går, er den rigtige: Der skal arbejdes med præcision i diverse positioner, og konkurrencemål i HTM er ikke-eksisterende i år. Det handler om detailtræning og konkurrencetræning.

Og det er bare skønt!

The sky is the limit

Jeg var ualmindeligt tilfreds med rallyprøverne i går.

Megan var totalt frisk – jeg måtte forklare en kollega, som følger mit hundeliv, hvordan Megan kunne være FOR frisk :-) – og det er da bare til at blive i godt humør af. Vi hygger os sammen på banen, og det er herligt.

Med Max prøvede jeg disciplineret med noget af lørdagens input fra Siri, og både opvarmnings-/startforløbet og min måde at rose på undervejs, fungerede tæt på optimalt. Jeg havde helt bevidst valgt denne prøve, som ikke ”tæller” til noget, som træningsmulighed, fordi jeg af erfaring véd, at underlaget giver anledning til en del snus fra Max, så at have en glad hund stort set hele vejen, kontakt det meste af tiden og ende med 88 point var mere end godkendt.

Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det i et blogindlæg, eller ”bare” har talt med nogen om det, men jeg overvejede for nogle måneder siden seriøst at få en 4. hund. Grunden til, at jeg ikke gik videre med planerne, var, at jeg besluttede, at det ikke var fair i forhold til mit arbejde med Max. Jeg er sikker på, at vi har potentiale til meget mere.

Max bliver 5 år til juni, og jeg har lige tjekket, hvor langt jeg var nået med Megan og Lille Bjørn, da de var i præcis hans alder.

Megan var debuteret i LP3, havde fået en præmiering, men ikke en 1. præmie. Hun var blevet RØM men havde ikke debuteret i ekspertklasse.

Lille Bjørn havde fået sin LP2 titel, men var ikke debuteret i LP3. Han havde fået sin første pind i ekspertklasse.

Max har fået 3 3. præmier i LP3, han er DKRLCH og har bestået championklasse 5 gange og er kun IB’et den ene gang, jeg sprang to skilte over. Han har HTMF og HTM1, 4 Q points i HMT2 og har bestået FS1 3 gange. Han er nået ganske langt.

Når jeg er den bedst mulige fører – og jeg bliver bedre og bedre – så er vi fantastiske.

Jeg har enestående muligheder for at træne hos de bedste instruktører. Når jeg indenfor 6 kalenderdage kan træne Rally hos Siri, få feedback på FS fra Anja og Johanna og få feedback fra Emmy på HTM, de tre discipliner, som jeg arbejder med, med Max, så ville jeg være et skarn, hvis jeg ikke synes at jeg har alle muligheder for at udvikle mig. Jeg værdsætter der rigtigt meget.

Som prikken over i’et har jeg Anja som uovertruffen coach, så jeg har virkelig medvind på cykelstien.

Jeg arbejder støt og roligt med at styrke Max mentalt og teknisk, og i både rally, HTM og FS har jeg meget konkrete planer for vores videre udvikling. Jeg har omhyggeligt skrottet de resultatmål, jeg tidligere har formuleret for året, fordi de intet betyder for mig i den fase Max og jeg er i lige nu. Det ændrer ikke ved, at vi er tilmeldt en masse prøver, men resultaterne i point er bare en bonus; det handler ”KUN” om at få gode oplevelser på kontoen. Som ekstra bonus bringer det os pænt rundt i landet, og det er et privilegium at have mulighed for det.

Jeg glæder mig naturligvis vildt til de kommende måneders træning og konkurrencer, og jeg har også været så frisk at booke færge og overnatning på Bornholm i forbindelse med DM, for det vil jeg ikke gå glip af, selvom jeg ikke har noget der ligner en kvalifikation.

Forventningens glæde

Forventninger om en dejlig dag

Som ansat glæder jeg mig over at jeg de kommende 2 uger dels har nogle restferiedage, dels Store Bededag, som falder rigtigt belejligt i forhold til træning og ikke mindst konkurrencer.

Lidt af udstyret til weekendens kursus

I morgen deltager jeg i et rallykursus hos Siri Jungersen. Jeg har været på nogle LP-kurser hos hende og glæder mig meget til at opleve hende i rallysammenhæng sammen med Max.

Søndag formiddag har jeg først aftalt træning med Anita, mit fokus bliver Max og HTM-positioner.

 Om eftermiddagen deltager jeg i et HMC-arrangement, hvor Anja og Johanna skal se og give input til mit FS-program.

På tirsdag skal Megan, Max og jeg til Garbogaard til rallyprøve. Det er tilrettelagt med championklasse først (start kl. 16) og præmieoverrækkelse derefter, så jeg kan tage direkte til Jersie derefter og starte mit intensive rallybegynderhold for Spaniel Klubben, som løber over tre gange.

Torsdag har Anita og jeg booket en enetime hos Emmy Simonsen, vi har begge behov for at få fremmede øjne på vores HTM-programmer, og vi er meget spændte på Emmys input.

I dag fik jeg 12 mails fra DKK fordi jeg er tilmeldt 12 rallyprøver i Roskilde 30.4-1.5. Det er en weekend, jeg virkelig ser frem til, både fordi rallyjubilæumsbogen udkommer om lørdagen, og fordi jeg for måske eneste gang i mit liv skal op til 13 officielle prøver på to dage (og forhåbentlig et par uofficielle) … 13 fordi jeg også er tilmeldt en HTM-prøve.

Lørdag starter jeg med en ekspert og to gange champion hos Susann Wheadon, og derefter ditto hos Helle Gadeberg. Hvis vi baseret på placeringer ved de to prøver er blandt de bedste 10, skal vi finalen efter frokost.

Søndag er ekspertklasse og championklasse lagt samtidig i de to ringe, så dér kan jeg ikke lige nu sige, hvordan jeg kommer til at starte, men samlet skulle det gerne blive til to prøver for hver hund hos henholdsvis Susann og Helle.

HTM-prøverne er der endnu ikke kommet information om, men det skal nok blive passet ind.

Træningen består i øjeblikket kun i korte træningspas hjemme med Max, hvor der er fokus på nogle få HTM-positioner. Som hjemmeopgave på Anjas kursus over 2 x 3 timer skal vi arbejde med at hunden kan komme ind i tre positioner på rent verbalt signal. Det er kommet lidt bag på mig, at kombinationen af præcision, som vi arbejdede med 4. april, og rent verbalt signal, er meget vanskeligere end jeg troede. Samt introducerer at der er ting der skal laves helt om.

Min pladskommando, som passer perfekt til LP og rally, er ikke egnet til at få Max ind på venstre side i HTM (P1), for dér skal han stå … Front (P2) kan jeg pt. kun få ham i med håndtegn. Set-up (P9) er fin; han vælger altid at komme ind fra højre side, og det har jeg ingen problemer med lige nu. Men det får jeg måske.

Jeg er ret sikker på, at Anja har givet os den hjemmeopgave for at sætte gang i overvejelser à la ovenstående – og det er virkeligt spændende.

Byggemøde kaldte jeg fotoet. De to alliker bygger rede lige udenfor mit vindue på arbejde.

Ode til glæden

Freude heisst die starke Feder
In der ewigen Natur.
Freude, Freude treibt die Räder
In der grossen Weltenuhr.

(Glæden er den stærke fjeder
i den evige natur.
Glæden alle drivhjul leder
i det store verdensur.)

Indledningen til Friedrich Schillers ”An die Freude”, dansk oversættelse Henrik Nebelong ”Ode til glæden”.

I mit forrige blogindlæg Dobbelt generalprøve, som blev offentliggjort lidt over 14 i dag, skrev jeg om en dejlig træningsformiddag med Max og Megan sammen med Anita og Osseau.

På vejen hjem hørte jeg om terrorhandlingerne i Bruxelles og jeg har set en del TV om det i eftermiddags.

Jeg har også hygget mig med en 7½ km cykeltur med Max i det skønne vejr, det er noget af det bedste jeg ved, rigtig mental hygiejne. Vi cykler det meste af tiden på cykelstier, i områder uden biler, så jeg kunne godt nå at visualisere en fantastisk FS-prøve på mandag.

Jeg har også fået læst nogle blogindlæg, jeg forsøger at læse alle dem, som står under ”Blogs, jeg følger”, på min egen blog.

Lone skrev i dag Når man savner rigtig kaffe, nævner Bruxelles og skriver ”Dem, der skal vinde, er dem der er fyldt med glæde og venlighed til verden.” Det hold er jeg med på :-)

Anita har skrevet om Dejlige træningstimer. Jeg har selv oplevet træningstimerne på nærmeste hold, og hold da op, hvor er det dejligt at læse glæden over det fantastiske samarbejde Anita og Osseau har. Anita, som gik i gang med HTM, bl.a. for at kunne arbejde meget mere med Osseau tæt på, var årsagen til, at jeg gik i gang med HTM med Max – med præcis samme formål – og nu er vi begge totalt grebet af den fascinerende sportsgren.

Berits blog om Mine strande - Tormaj strand om dejlige problemer med at vælge hvilken strand, hun skal gå tur på.

Emmys blog om Crufts dag 3 – den Internationale Freestyle og en dejlig oplevelse med Hero, som vægtede uendeligt meget mere end nogle ligegyldige point.

Jeg har siden jeg opdagede Lanny Bassham bl.a. (primært måske) brugte mine blogindlæg til at fortælle om det gode ved træningsoplevelserne og det gode ved konkurrencerne jeg deltager i. For mig er det forstærkende at skrive om alle de dejlige oplevelser, jeg har til træning, til konkurrencer og alt muligt andet (mest) hunderelateret. Som at læse glade blogindlæg om luksusproblemer.

 

Ja, vi er privilegerede, det skal vi værdsætte. Kirsten og jeg gjorde det til aftenens bruschetta og parisertoasts ved at drikke champagne til.

Glæden er drivkraften i hundetræning og i livet.