Turen gik til Ringsted, hvor Anita og jeg havde booket hallen i 2 timer for at træne med Osseau, Lille Bjørn og Max. For 3+ år siden ville vi have trænet LP, hvor vi havde en facitliste, et klart billede af hvordan en færdig øvelse (= en øvelse til 10) skulle se ud, og præcist kunne træne i forhold til dette idealbillede.
I HTM (og FS) er der ikke nogen facitliste. Man skal selv finde musikken, man skal selv finde ud af hvilke Heelwork-positioner man vi have med, retninger og tempi ligeså, og overgangene fra en position til en anden kan varieres på utallige måder. Nu, hvor vi begge har omkring 3 års erfaring inden for disciplinerne, er vi voldsomt rutinerede :-), og vi er meget mere bevidste om, hvad der skal arbejdes med for at få sammensat nogle gode numre.
Jeg havde fornøjelsen at se den første grove skitse til Anitas HTM3-nummer, musikken er valgt og positionerne skrevet ned, jeg måtte agere sufflør undervejs, så nyt er det! Men det var bare så åbenlyst, at det var et flot, velsammensat HTM3-nummer, som passer perfekt til Anita og Osseau, og det fungerede så godt i allerførste forsøg. Der kommer til at ske en masse med det de kommende måneder, men sikken et godt udgangspunkt, her er det tydeligt at rutinen (betydning 1 jf. Rutine) i at opbygge et HTM-nummer er til stede og brugt på en meget fin måde.
P2 og P6 skal jeg bare træne. P9 er vist resultatet af, at jeg har ramt ham lidt for tit :-( Han vil rigtigt gerne indtage positionen, men ikke bevæge sig i den. Det må der også arbejdes med.
Max og jeg fik i første udgave af HTM3-nummeret en fin start, men jeg glemte en overgang efter cirka 1 minut, ups. Ny runde og så gik det rigtigt flot. Anita gav mig nogle gode ideer til overgange. Der er to steder, hvor det var tydeligt at jeg ikke havde et ordentlig flow i overgangene. Fra bakken i P9 til P1 har jeg bakket ham ud og i plads, og det er ikke så elegant, men Anita foreslog en spin + plads og voila! En perfekt overgang, hvor han kommer i plads, i det vi går frem. I slutningen er vi igen i P9, Max skal sætte sig og jeg gå et skridt frem. Det så lidt kluntet ud, og blev ændret til at jeg gik frem og rundt om ham; det passer perfekt til musikken og giver meget mere ro i afslutningen.
To timer fløj afsted, og jeg havde den allerbedste følelse både under og efter træningen. Samarbejdet med begge hundene fungerer rigtigt godt, og begge numre føles helt, som de skal. Det er en FED fornemmelse.
Jeg er meget, meget glad for at HTM og jeg er blevet et fast par 😉
Ingen kommentarer:
Send en kommentar