Foto: Emmy Simonsen
Amanda har overbevist mig om at vi skal lave en HTM-prøve igen. Vi var meget enige om, at det var ret sjovt at stå for arrangementet i går 😊 Vi har fået en masse ros og konstruktiv feedback, og vi kan vist godt klappe os selv på ryggen og sige, at vi havde en god debut.
Og det havde vi, fordi der var en masse mennesker, som hjalp før, under og efter, så det hele bare kørte på skinner. Og ikke mindst fordi dommerne var hjælpsomme og konstruktive hele vejen igennem.
Jeg vil gerne specielt rose Amanda, som virkelig fik rusket i mig med hensyn til at sikre optimal kundepleje – vi fik at vide mange gange, at vi var fleksible, og det vil vi bestræbe os på at være, inden for rummelige grænser – og til at få strømlinet det administrative. Og det var altså superhyggeligt at være i sekretær/madmor lokalet, hvor Amanda styrede deltagere og papirer, Christina styrede frokost, vafler (mums) og alt andet kulinarisk samt to herlige børn 😊
Vi har fået særlig ros for
- At vi holdt tidsplanen, faktisk kom en del foran undervejs
- Holdt løbende præmieoverrækkelser (4 undervejs)
- Havde præmier til alle uanset om de bestod eller ej
- Havde flotte rosetter til alle nr. 1-2-3
- Havde fået uddelegeret DJ-opgaverne
- Fik håndteret en masse ændringer med et smil
Foto: Emmy Simonsen
Men hvorfor skulle jeg selvvalgt overrække præmierne til færdighedsprøver OG være første start med Max, når jeg kunne have fået en anden til at overrække præmier OG placeret os sidst? Ja, det var da bare dumt og unfair over for Max, og det gør jeg ikke en anden gang. Han følte sig svigtet tror jeg, og man kan se på videoen i går, at han var helt væk.
Lille Bjørn var naturligvis upåvirket af alt dette, og gik bare ind og præsterede flot i vores debut i Paddington. Der var nogle dele, der ikke var trænet så meget, men han knoklede på, og vi havde det fantastisk sammen. Jeg glæder mig så meget til at udvikle dette nummer frem mod vores debut i HTM3 på Samsø.
Jeg ved jeg har været i bølgedale med Max tidligere, vi skal nok komme op igen, og med Lille Bjørn er jeg så meget meget opsat på – på en positiv måde – at få udviklet programmet. Det kan godt være hans dåbsattest siger noget andet, men Lille Bjørn virker som en ung hund i sin bedste alder, og det er et godt udgangspunkt for at træne videre.
Der var så meget flot hundearbejde på dagen, også meget jeg ikke fik set, og der er så meget jeg kunne fremhæve.
Noget af det jeg VILLE se, og som betød allermest for mig var Anita og Osseaus flotte program, der er et link til videoen i hendes blogindlæg fra i dag. Jeg har fulgt udviklingen af programmet hele vejen, og dette var bare det allerbedste de har præsteret. Jeg kunne se hvordan Osseau knoklede, jeg kunne se hvordan Anita havde overskud til at arbejde med koreografien, jeg kunne se detaljer der lykkedes – og min spontane kommentar efter prøven var, at det var 98-99 % af hvad de kunne præstere. Anita har skrevet 97 %, så det er nok et sted derimellem 😉
