Motivation, Nose Work, HMC, HTM

Skøn mandag morgen

Tak for tilbagemeldingerne om afslutningen på mit forrige blogindlæg, om den manglende lyst til hundetræning og –konkurrencer. Hvad har jeg konkret gjort? Bl.a. fulgt et råd om at læse i With Winning in Mind, ganske vist ikke det foreslåede kapitel, men et andet: ”The Number One Mental Problem”, som handler om at prøve for hårdt, om at tænke resultater i stedet for proces, om at stole på sin underbevidsthed og om at huske at have det sjovt, når man konkurrerer. Det er præcis de områder jeg har arbejdet med og er kommet langt med.

Det kan godt være, at jeg har haft brug for den uge uden hunde, til at mærke efter om de og træningen med dem betød nok, og i et kort øjeblik har tænkt, at det gjorde den ikke.

Men sådan er det jo slet ikke kan jeg med sikkerhed sige. Hundene er IGEN svaret. At gå tur med de to glade drenge, med logrende haler, snusende, nysgerrige, sociale osv. osv.

Flot markering

I går eftermiddags planlagde jeg ret spontant noget Nose Work træning i haven. Det blev faktisk for en dels vedkommende noget rod, fordi jeg fik sjusket og fik gjort nogle søg for svære (de skulle bruges både af Lille Bjørn og Max). Men jeg fik ingen klager – kun fra mig selv, inde i hovedet – for hundene knoklede løs, de løste de fleste af opgaverne og de fik masser af ros. De synes jeg er fantastisk (bilder jeg mig ind :-)) selvom jeg tilrettelægger træningen kikset. Havde jeg lyst til at gøre det bedre, og til at træne igen i dag? Ja!!!

Så skete der noget, som jeg her citerer fra mit eget Facebook opslag:

”Sidst på eftermiddagen i går slog Helle Palm et indlæg op, om at man gratis kunne bruge hendes træningslokaler til HMC-arrangementer. Jeg tjekkede størrelse og datoer med hende, tjekkede med Conni Hansen, som kender lokalerne, skrev til DKKs Rallyudvalg for at få dispensation (minimumskravet til en bane er 12½x15, vi får 11x18), skrev til bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole om de var med på ideen, skrev til Anita Jakobsson og Conni Hansen for at høre, om de ville dømme sammen med mig, skrev med Mia Rasmussen, om ikke vi kunne købe præmier hos hende til alle deltagerne (https://miasfletteri.blogspot.dk/2017/08/til-fordel-for-hundesport-mod-cancer.html), det er jo også til støtte for HMC, og har skrevet til Camilla Brøgger, om Bark's n Bones ville være sponsor. Jeg har fået lutter positive reaktioner, så jeg har netop sendt ansøgning til DKK om afholdelse af officiel rallyprøve på adressen Kongstedvej 30, Niløse, 4293 Dianalund, den 2. december 2017. I morgen bliver den forhåbentlig åbnet for tilmelding.

Det bliver en prøve, som I kender den fra Sydkystens Hundeskole, med god stemning og god service, præmier til alle, rosetter til 1-2-3 i klasserne og til dem, der opnår titler eller certifikater, og desuden sponsorpræmier.

Vi starter tidligt (senest kl. 9) og gennemfører i rækkefølgen C, E, Ø, B/J. Der er intet maksimum, da vi med 3 dommere kan tage ret mange ind. Tak til alle for opbakningen indtil nu, vi håber rigtigt mange vil støtte ved at deltage i prøven.”

Jeg kunne mærke en kolossal energi ved at sætte dette op. En ret stor del af det kørte på underbevidstheden, jeg har arrangeret prøver mange gange, og det falder mig nemt, jeg synes det er sjovt, det går til et godt formål, og mange bliver glade osv. osv.

Så, selvom jeg kom lidt uforberedt til dagens træning med Anita, fx uden stok til 6+, og ikke var så velforberedt, som jeg burde have været, så kunne jeg mærke en god energi, og at hundene og jeg fik arbejdet lidt, men godt. Det skadede bestemt heller ikke mit fokus, at der lige på det område bag Jersie Hallen, som vi havde valgt til træning, fordi der ikke plejer at være nogen, pludselig var meget trafikeret med biler og fodboldspillere, og der var også et Nose Work hold i gang. Så jeg skulle med Max være ekstra opmærksom på hans fokus, og det gjorde mig endnu mere fokuseret.

When I’m 64 lavede vi en rigtig flot udgave af, der var lige noget højrehandling, hvor Max var lidt ufokuseret, men 90 % + var det bestemt.

Dengang da jeg var lille var måske dagens bedste oplevelse. Lille Bjørns bakning i P1 og sidelæns P1 var så flotte, at jeg blev helt blød. Resten gik også ret godt, det er virkelig et superlækkert program!

Endelig skulle jeg prøve 6+-programmet, men havde som sagt glemt stokken, men jeg lånte en paraply af Anita og den fungerede fint. Max og jeg gennemførte en hæderlig udgave, jeg var ikke afslappet nok pga. den stigende trafik, men Max arbejdede supergodt.

Jeg sluttede med en 6+ uden hund, og det er altså svært at lave en damemølle kun med en stok, uden hund og uden makker. En forbipasserende fodboldspiller så langt efter mig, og jeg har sikkert set spøjs ud som jeg gik rundt med paraply, løftet hånd og høj musik fra bilen :-)

Nose Work holdet hos Merete gik fint. Vi arbejdede med parring af duft (lavendel) og godbid, dels på beholdere, dels på køretøj, vi arbejdede med starter og vi talte om søgestrategier. Lille Bjørn arbejdede virkelig flot, roligt og systematisk.

Efter holdet fik Max lov at rydde op i et område med 6 gemmer, som det forrige hold havde brugt. Det blæste noget, og der skulle arbejdes for sagen, men Max fandt alle seks og lavede superflotte markeringer på alle.

Det var en dejlig træningsaften, og jeg tog virkelig opløftet hjem, meget tilfreds med mine to superdygtige hunde.

Jeg har planlagt en træningssession på Bornholm, i forbindelse med vores snarlige ferie, og skal træne med Louise på næste onsdag. Jeg føler mig i den grad klar til Hund I Fokus weekenden 2.-3. september, hvor der står 2 x 2 rallyprøver, en FS1 og en 6+ på programmet. Jeg er topmotiveret!

Dejlig rallytræning og skøn FS1-demo

Aftenens træning hos Johanna var i koldt og blæsende vejr, med lidt småregn indimellem, og mere regn, da jeg tog afsted da sidste hold skulle på. Jeg synes det er fint at få brugt den slags vejr op inden weekenden og ikke mindst søndagens prøver i Roskilde!

Jeg var tilbage til normal holdopstilling – dvs. Lille Bjørn og Max - efter at Megan var med i stedet for Lille Bjørn for to gange siden, og jeg ikke kunne komme i sidste uge.

Lille Bjørns hold er et rallyhold, hvor der var en klassisk fuld bane markeret med tre kegler. Johanna gennemgik banen, som vi skulle lære udenad, og i tillæg skulle champions tilføje 4 sideskifter og to championøvelser. Lille Bjørn var godt på, meget ivrig som altid, masser af flot arbejde, og så var der lige nogle øvelser der drillede.

Først sit, bliv, dreje til venstre, gå et skridt, kalde ind, hvor han først dækkede, siden blev ved med at gå med. Den trænede vi særskilt bagefter. Dernæst fremsending til den orange kegle, som han slet ikke opfattede som en kegle. Og sådan bliver man hele tiden mindet om, at der er gamle øvelser der skal genopfriskes, for der rigtigt meget adfærd, hunden skal kunne i rally, specielt i de højere klasser.

I selvtræningen var der en bane med 10 holdere, hvor en makker – mens vi gik banen – skulle fortælle hvilke øvelser, der skulle udføres. Det var rigtigt svært for begge parter, både at finde på skiltet og formulere det, og forstå hvad der blev sagt så man kunne fortælle hunden det. Det er lækkert som Lille Bjørn også i disse lidt rodede situationer holder fokus.

Endelig en bane med tre skilteholdere i hver ende og 4 kegler indimellem, som kunne bruges til at træne øvelser noget med kegler osv.

Lille Bjørn gik virkelig flot (igen) og endnu engang blev jeg imponeret over hans energi. Han gider stort set ikke drikke, han vil gerne arbejde hele tiden, han vil gerne lege og han vil gerne have godbidder – han er bare skøn at arbejde med.

Max havde det lidt sværere. Det var tydeligt at blæsten og duftene var meget interessante og han smuttede pludseligt to gange, totalt uventet – det er længe siden jeg har oplevet det. Han kom straks tilbage efter en runde med tjek af et par andre hunde.

Jeg kunne også mærke, da vi arbejdede, at han var ekstra fokuseret på omgivelserne, så jeg måtte arbejde noget mere for hans kontakt, og vi holdt lidt flere pauser end vi måske normalt ville have gjort.

Men det meste af tiden var han godt på og lavede en masse flot rally.

Vi fik mulighed for at prøve nogle søg, ikke helt nemme, dels pga. blæsten, dels pga. højden. Køretøjssøget godkendte jeg, og ud fra vinden kunne det godt have været godkendt, det sad for højt til at han kunne markere fra jorden. Et søg på et hegn, var der ingen problemer med. Endelig et søg placeret øverst på en skraldespand; han kunne ikke nå det, men lavede en ok markering, men ikke så lang, som når han kan markerede direkte.

Vi var på sidst i den individuelle runde, og det blev til en demo af FS1-nummeret, som vi skal vise på søndag. Der var lidt slinger før starten (setup hvori Johanna indgik!) og en lille bitte smule undervejs. Men … grundlæggende var det er superflot program og de småting, der ikke gik, som de skulle, kunne jeg simpelt korrigere. Johanna roste programmet til skyerne, som et virkeligt gedigent klasse 1 program, med god variation i tricks og godt flow. Det var ret lækkert at få at vide. Nu glæder jeg mig endnu mere til at vise det på søndag :-)

En god afslutning på endnu en fin træningsaften.

Nose Work og Freestyle

Det er vigtigt med pauser, når der trænes Nose Work

Til aften var Max og jeg til anden runde af Johannas Nose Work øvet hold.

Temaerne var: Beholdersøg, beholdersøg med forstyrrelser, højt søg (oppe, helst ikke op af væg) og lavt søg (helst under gulvhøjde).

Beholdersøget var lidt drilsk og meget lærerigt. Max søgte eminent, og da han havde tjekket alle beholdere bortset fra den rigtige, begyndte hans fører at ændre adfærd, og Max begyndte at tilbyde markeringer … Ligeså snart jeg bare opførte mig naturligt, markerede han rigtigt. Meget vigtig læring!

De høje søg var svære, fordi jeg ikke har trænet med højder, som han ikke kan nå. Så han blev tydeligt frustreret over ikke at kunne komme til kilden, vi skal bygge træningen mere systematisk op – og ja, Johanna havde fortalt, at det VAR svære søg.

De lave søg gik det meget bedre med, og selv om man (ikke jeg) nogen gange tror han er på afveje, er det tydeligt at han arbejder meget koncentreret.

Beholdersøg med madforstyrrelse. I første søg strøg han forbi både den med distraktion og den med fært, og da vi vendte lavede han den smukkeste markering af den korrekte. Anden gang blev han ved den med distraktion, blev dirigeret videre og lavede en kort markering af den med fært og så en korrekt en med langt touch.

Superarbejde af Max og masser af nye ideer til træningen.

Amanda lagde i går videoerne af Anitas og mit HTM/FS-programmer op i en gruppe på Facebook.

Jeg blev simpelthen så glad, da jeg så FS-programmet: ”Hold da op hvor blev jeg glad da jeg så den!!! Max' hale kører jo helt vildt :-) Det er den nye udgave, jeg er tilbage ved den korte udgave af nummeret. 1:39 stokken er væk - den var altså i vejen for mig og skabte forvirring for Max. Denne udgave synes jeg allerede ser godt ud, fint flow og tricks vi kan finde ud af.”

Videoen kan forhåbentlig ses via dette link

Her er video af HTM-nummeret, ret improviserede positioner: link til video

LP og Freestyle

Foto: Lonni Prirsching

Jeg var heldig at kunne overtage Amanda og Osseaus plads på Johannas LP-hold i går aftes og sagde ja tak med det samme. Det er meget længe siden (over et år) siden jeg har trænet noget LP overhovedet, og endnu længere siden med Max.

Der var tre sektioner på holdet.

Først havde vi banegennemgang af en LP-bane, som det forrige hold havde bygget. Klasse 1 spring. 2 skridt til venstre. Stillingsskift stå-dæk-sit-stå på 2 meter. Dæk under gang. Hund rundt om fører (rally). Bakke ved siden af fører. Stå under gang. Klasse 2 spring. Indkald med stop. Løbe rundt om kegle (lavede vi som fremsending). 8-tal (rally). Vi skulle huske banen helt som til rally i tirsdags, og efter at have gået banen et par gange, skulle vi selv gå den med hund som selvtræning.

Jeg gik den to gange, og det var virkelig en fornøjelse. Vi har aldrig prøvet klasse 2 springet (med opsamling af apport), men det lavede han helt cool med sin lilla legetøjs apport. Indkald med stop var bare så lækkert. Jeg blev mindet om, hvorfor jeg savner at træne LP for alvor. Omvendt blev jeg også mindet om, hvorfor jeg ikke gør det – hans piv i stillingsskiftet, ved hvert skifte. Men det var sjovt og haleføringen høj det meste af tiden.

Så var der en lille ikke-konkurrence, lav mest mulig forskellig adfærd på banen på 90 sekunder. Jeg havde nogle gentagelser og fik ikke altid rykket til næste kegle, men Max var totalt på og havde det sjovt og vi nåede alligevel 19 stk. adfærd :-)

Den individuelle runde var en perfekt mulighed for at afprøve vores nye FS1-program med musik. Jeg er ved at have styr på koreografien, så banen bliver udnyttet fornuftigt, springene i startsekvensen fungerede godt, og jeg kunne bare mærke at det føltes godt.

Johannas feedback var virkelig lækker – det er blevet et meget bedre program, vi følger musikken, vi udnytter banen og der er et godt flow. Nu hvor jeg ikke skal kæmpe med stokken føler Max sig tydeligvis meget tryggere. Nu ser jeg frem til at skulle vise det til en prøve!!!

Dejlig træningstime og masser af god motivation af både Max og mig.

Fotoet foroven dukkede op forleden, da Lonni spurgte om det må bruges til noget reklame, hvilket det naturligvis må. Som hun skrev: ”Syntes det er et knald godt arbejdsbillede af Max.. Med høj hale, på vej ind med apporten!! Så skønt :-)

Mere, fokuseret træning

I weekenden deltager jeg i rallyprøver lørdag og søndag med alle tre hunde. Den sidste finpudsning af formen finder sted i morgen, hvor Lonni og jeg mødes til en times træning i hallen i Køge.

Jeg har designet ovenstående bane, som man heldigvis ikke vil møde til en prøve i virkeligheden. 15 ud af de 21 skilte er stationære, der er 1 begynderskilt og 7 højrehandlede. En svær bane.

Den indeholder også flere af de momenter som drillede i lørdags, så det bliver ekstra sjovt at arbejde med banen.

Som bekendt er det ikke meget, jeg træner med rallyskilte, men her op til en prøve er det godt lige at lade som om, det er en rigtig prøve, om end skiltene ikke kommer holdere, for det er besværligt til vores egen træning.

Planen for i morgen er for mit vedkommende den samme som sidste uge ved træningen: Megan, Lille Bjørn og Max, i den rækkefølge, og for hver har jeg overvejet, hvordan deres del af træningen skal forløbe.

Som bonus skal Lille Bjørn sidde æresplads for Morgan, sit-foran.

Hundetræningen er i øvrigt alene i småtingsafdelingen og kun med Max. Vi træner tricks og vi træner positioner.

Max’ debut i FS1 står for døren – det er den 28. marts - og jeg synes, jeg var gået i stampe med at udvikle programmet til When I’m 64. Men der er kommet lidt hul på det til aften, og jeg har noget der ligner et sammenhængende forløb, men det finder jeg ud af, når jeg tester det mentalt, og når jeg fortæller om det i weekenden :-)

I næste uge er aftalt en enetime, hvor der både skal ses på udvikling af HTM2-programmet og fundamentet for FS1-programmet, som grundlag for den videre træning frem til sidst i marts.

Min mentale energi er helt i top, og jeg glæder mig rigtigt meget til alle de kommende konkurrencer. Det er en dejlig fornemmelse ikke længere at have konkurrencenerver for alvor, og reelt kunne tænke på, at det eneste der tæller er at hundene og jeg går ind til hver prøve og får den bedst mulige oplevelse ud af det sammen.

Det er fedt og det er fantastisk!