Foto: Lonni Prirsching
Jeg var heldig at kunne overtage Amanda og Osseaus plads på Johannas LP-hold i går aftes og sagde ja tak med det samme. Det er meget længe siden (over et år) siden jeg har trænet noget LP overhovedet, og endnu længere siden med Max.
Der var tre sektioner på holdet.
Først havde vi banegennemgang af en LP-bane, som det forrige hold havde bygget. Klasse 1 spring. 2 skridt til venstre. Stillingsskift stå-dæk-sit-stå på 2 meter. Dæk under gang. Hund rundt om fører (rally). Bakke ved siden af fører. Stå under gang. Klasse 2 spring. Indkald med stop. Løbe rundt om kegle (lavede vi som fremsending). 8-tal (rally). Vi skulle huske banen helt som til rally i tirsdags, og efter at have gået banen et par gange, skulle vi selv gå den med hund som selvtræning.
Jeg gik den to gange, og det var virkelig en fornøjelse. Vi har aldrig prøvet klasse 2 springet (med opsamling af apport), men det lavede han helt cool med sin lilla legetøjs apport. Indkald med stop var bare så lækkert. Jeg blev mindet om, hvorfor jeg savner at træne LP for alvor. Omvendt blev jeg også mindet om, hvorfor jeg ikke gør det – hans piv i stillingsskiftet, ved hvert skifte. Men det var sjovt og haleføringen høj det meste af tiden.
Så var der en lille ikke-konkurrence, lav mest mulig forskellig adfærd på banen på 90 sekunder. Jeg havde nogle gentagelser og fik ikke altid rykket til næste kegle, men Max var totalt på og havde det sjovt og vi nåede alligevel 19 stk. adfærd :-)
Den individuelle runde var en perfekt mulighed for at afprøve vores nye FS1-program med musik. Jeg er ved at have styr på koreografien, så banen bliver udnyttet fornuftigt, springene i startsekvensen fungerede godt, og jeg kunne bare mærke at det føltes godt.
Johannas feedback var virkelig lækker – det er blevet et meget bedre program, vi følger musikken, vi udnytter banen og der er et godt flow. Nu hvor jeg ikke skal kæmpe med stokken føler Max sig tydeligvis meget tryggere. Nu ser jeg frem til at skulle vise det til en prøve!!!
Dejlig træningstime og masser af god motivation af både Max og mig.
Fotoet foroven dukkede op forleden, da Lonni spurgte om det må bruges til noget reklame, hvilket det naturligvis må. Som hun skrev: ”Syntes det er et knald godt arbejdsbillede af Max.. Med høj hale, på vej ind med apporten!! Så skønt :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar