Rallytræningen hos Johanna i går aftes var med fokus på konkurrencetræning.
Der var en cirkel bestående af 15 af skilte, som vi skulle gå mod uret, så vi kun så bagsiden af skiltene, og vores makker skulle fortælle, hvad der stod på næste skilt, inden vi kom til det. Så udover have fokus på hund og bane skulle vi også høre efter og lave forkommandoer og stille os rigtigt ud fra ren verbal information.
En anden bane omfattede et flugtspring, et fristende 8-tal, et spring-ro-spring, et fristende 8-tal og derefter et forløb med nogle sideskifter, slalom, hente-bringe og fremsending til kegle.
Til sidst skulle vi på hold med to andre gennemføre cirkelbanen på tid, idet vi max måtte udføre 2 skilte i træk, alle skulle udføre 5 skilte, og champions skulle højrehandle mindst 2 skilte.
Lille Bjørn var på den første time. Kisten mente han ville være træt efter at være blevet trimmet, men det var han bestemt ikke. Lidt overfrisk i starten, men han var hurtigt tilbage i topform. Han bjæffer stadig utålmodigt af bare iver; højrehandlingen går bedre og bedre, dvs. bliver skarpere og skarpere, og jeg gjorde mig umage med næsten kun at have ham på højre side. Hans fokus i fristende 8-tal var fantastisk, hans fremsending til kegle flot, bakning væk flot, og bakke på højre side er glimrende. Dobbeltspring er nu bedre end fifty-fifty.
Sandheden er, at han mere klar til sin debut i championklasse end Megan og Max har været og når han går bedst er han også den skarpeste af hundene. Han er også totalt upåvirket af omgivelserne når han arbejder, han er supersej.
Max havde det igen ikke godt i starten. Han smuttede under opvarmningen, lidt mærkelig fornemmelse fordi jeg synes jeg gjorde mig rigtigt meget umage med motivationen …
Cirkelbanen dirigeret gik pænt, men han var ikke glad. Han ville næsten ikke dække. Hans fører fik lige en overfusning, fordi han ikke havde legetøj klar til belønning, uha uha ….
Max gik bedre og bedre. Fristende 8-tal superskarpt og den afsluttende konkurrence var også med høj haleføring. Fremsending til kegle ville han ikke, der var vist nogen for tæt på. Fra den modsatte vinkel gik det fint.
Højrehandlingen er nu blevet så naturlig for os, at jeg måtte kigge nøje på skiltene med ind foran og så højre/ venstre om, for at være sikker på at gå dem rigtigt.
Superdejlig træning, som altid, og lidt stof til eftertanke, også som sædvanlig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar