It’s not impossible

Foto: Grafiko.dk

Lidt om dit og dat: Umulige hunde, Nose Work med alle tre hunde, Michelinstjerner og musikklipning.

Mit allerførste blogindlæg hed When Pigs Fly og handlede om nogle udfordringer med Lille Bjørn og læsning af Jane Killions "When Pigs Fly! Training Success With Impossible Dogs". Jeg kom til at tænke både på bogen og blogindlægget to gange i dag.

Den anden var på arbejde, da vi talte om næste leverance af det projekt, som jeg skrev om i går. Planen siger 28. marts, en dato som jeg har helt styr på, bl.a. fordi jeg mindst kender to vigtige personer, der har fødselsdag den dag. 28. marts er ikke så realistisk, som den har været, men som vi talte om i eftermiddags: den er ikke umulig. Og så gav vi hinanden håndslag på, at det skulle lykkes.

Den første gang var i morges, da mindet fra for et år siden poppede op, Grafiko.dk (= Camilla Johannesens) billede af Lille Bjørn til rally, et billede jeg er totalt vild med.

Efter beslutningen om at gå championklasse med ham, og begynde at gå til træning med ham hos Johanna, er han blomstret op. Han elsker at træne, han elsker at gå til konkurrence, han er bare en fantastisk hund. Da vi først kom på bølgelængde (nedsmeltning …) han har performet fantastisk og jeg glæder mig meget til en række rallyprøver med ham de kommende måneder, i championklasse, som jeg ville have anset for en umulighed for ikke ret længe siden.

Jeg havde ikke planlagt noget træning i dag, det endte med 4 søg pr. hund i haven i rækkefølgen Max, Megan og Lille Bjørn. Et halvhøjt, et højt og to lave. Det var en perfekt mulighed for at sammenligne søg og markeringer.

Max er helt klart den skarpeste, han arbejder virkelig seriøst med søgende og markerer knivskarpt, og det gjorde han så også på dagens fire søg.

Megan søger også fint og de to første søg var med klare markeringer. De lave var sjuskede og hun bliver fjollet og frustreret, når hun ikke kan finde dem. Husk at sænke kriterierne.

Lille Bjørn arbejder også rigtigt godt, men han begynder at skrabe, hvis han ikke kan komme til kilden, og apporterede et par af dåserne. Ja, jeg er gået for hurtigt frem med ham.

I denne uge blev det offentliggjort hvilke danske restauranter, som fik Michelin-stjerner. Vi elsker god mad og der er flere af restauranterne der står på ønskelisten. Bl.a. Frederiksminde i Præstø, som ligger med udsigt til Kirstens barndomshjem. At få ledige tider hos dem til at gå op med ledige weekender i min kalender var ikke nemt, men 12.-13. august er nu på plads med hundepension og et meget lovende ophold. En Michelin-stjerne (igen) til Præstø, der er flot gået og altså ikke umuligt.

Til aften fik jeg også set på klipning af min egen musik til HTM/FS. Jeg blev enig med mig selv om, at HTM’en lige nu hedder fokus på positioner, fokus på overgange. Der skal ikke musik på endnu.

I FS1 er der tale om et efterhånden gammelt nummer, som er ændret en del undervejs, så opdelingen lå ikke lige til, men det blev til fire dele.

Anitas numre klarede jeg i går, og Here I Am er altså skønt at høre, jeg bliver gladere og gladere for det. Og jeg lærte at fade ud i mp3DirectCut!

Og nu vi er ved hvad der ikke er umuligt. Til prøverne på Bornholm 11.-12. marts er der 96 deltagere lørdag til to prøver og 59 søndag til én prøve. Og en tidsplan lørdag fra 11:00 til 19:30/20:00. Det er da fantastisk!

Det er skønt, når alt det umulige alligevel sker!