Foto: ANGI foto
I går aftes var jeg til anden og sidste del af Anjas Fri ved fod-/HTM-nørderi-hold. De to gange har ligget med rigtigt god tid imellem, så der var mulighed for at sætte mål, træne, få feedback, gøre fremskridt, udvikle sig …
Det ville være synd at sige, at jeg havde udnyttet de muligheder. Jeg skrev det forleden i blogindlægget For 7 år siden …: ”Mandag er der anden del af Fri ved fod-/HTM-nørderi-holdet hos Anja, 3 timer med Max, som har lært alt muligt, men ikke er i nærheden af de mål, som jeg satte for flere måneder siden. Og har en fører der blot konstaterer det helt neutralt: Hvis det havde været vigtigt nok, ville jeg have prioriteret det ...”
Vi startede med at fortælle om vores træning siden sidst og der fik jeg for første gang ørerne i maskinen. Anja citerede ovenstående, Anita støttede hende, og mine forklaringer faldt til jorden :-( Enten vil jeg HTM eller også vil jeg ikke, ”ikke vigtigt nok” er ikke godt nok!!!
Opvarmningen bestod i noget for os selv, verdens bedste fri ved fod (min scorede jeg selv til 8/10), verdens bedste start og selvvalg bakke med øjnene fokuseret på punkt på væggen (cirka 10 meter på venstre side). Jeg skal virkelig arbejde for Max’ fokus, og så får jeg det.
Så skulle jeg i gruppe med Helle og Jennifer vise hvor vi var med vores udfordringer. Max’ bakke på højre side var faktisk ret flot, rigtig flot, og da jeg startede med venstre ben i stedet for højre blev det bare så skarpt. Behind (P4), Max kommer fint ind, hvis jeg belønner korrekt står han præcis, som han skal inkl. den rette afstand fra mig. Det er bare at klø på og anvende spejl, så det bliver helt skarpt inden jeg sætter bevægelse på.
Sidste øvelse fra tillids fri ved fod, hvor vi skulle gå direkte ind i en mur (dvs. stoppe lige før vi ramte den), og hunden skulle se op på os hele tiden. Det gjorde Max naturligvis.
Jeg tror det var heromkring at Anja gav noget tilbagemelding, som jeg ikke rigtigt hørte og pludselig viste det sig at Max og jeg havde vundet en præmie for vores arbejde med bakning og fri ved fod; desværre kan jeg ikke fortælle hvorfor, men det har været for noget godt!
I den individuelle runde var der specielt to runder, jeg var spændt på: Anitas og min. Vi skulle begge arbejde med det samme, start med helt ny musik.
Det var ret fascinerende at se hvordan Anja tog fat i Here I Am, lyttede til musikken, begyndte at bevæge sig og kom med ideer til nummeret. Pludselig var der en vildt god indledning (ca. 40 sekunder). Det bliver et fantastisk nummer med Anita og Osseau.
Derefter gentog Anja trylleriet med Que reste-t-il de nos amours? Jeg havde Max med i ganske kort tid, men han vil ikke, når jeg ikke har fokus på ham hele tiden, så hele den individelle tid var uden hund – hvilket også var ganske meningsfyldt.
Vi talte om positioner: Starte med P4/P8, gå baglæns (sej åbning!), min holdning efterhånden som vi går baglæns, overgang til noget sidelæns, bløde overgange, som fortsætter med samme position i en ny retning. Musikken er perfekt til HTM, masser af skift, gode overgangsmuligheder.
Det er HTM3, så overgangene skal være totalt skarpe og timede til musikken. Jeg noterede ordene stemning og udtryksfuld.
Det er det nok det mest spændende hundemæssige jeg overhovedet har arbejdet med, det er STORT at skulle i gang med det. Det er VIGTIGT!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar