Årsskifte

Det er ikke alle, der går op i nytår ...

Vi fik taget godt afsked med 2020 og er kommet godt ind i 2021.

Jeg vil gerne starte helt banalt med at tale om det, som rigtigt mange, der går til prøver med deres hunde, véd: hvis en prøve ikke går, som du havde håbet på, så lær af det, og fokusér derefter på fremtiden. Det samme gælder selvfølgelig i større skala. Der er ingen grund til masochistisk at fokusere på det, der ikke fungerede, hverken på prøveniveau eller i større skala.

Nytårsaftensdag havde Kirsten meldt sig til nytårstræning hos denfittecoach kl. 10:00-11:15, jeg synes det var lidt vildt, når vi også havde trænet aftenen inden 18:30-19:30. Jeg lovede at køre Kirsten til træning, og så gå en tur med hundene, mens hun trænede.

Det var perfekt!

Kirsten havde noget skøn træning, og jeg gik en dejlig tur med Max og Otto, og det var timet perfekt. Jeg kom tilbage da træningen sluttede, fik et glas Asti og nogen kage og fik taget ovenstående billede af det seje hold!

Nytårsaftenmenuen var bestilt hos Bistroen i Køge, det har jeg skrevet et lille indlæg om Nytårsaftensmenu fra Bistroen i Køge.

1. januar var en rolig dag uden planer. Kirsten foreslog, at jeg så en af mine gamle film, og valget fandt på Erich von Stroheims vidunderlige Queen Kelly, som jeg har skrevet om i dette blogindlæg Queen Kelly.

Til aften fik vi et par drinks, inden aftensmaden: andebryst med hokkaidogræskar samt palmekål med løg og svampe. Dertil Matsu, El Recio 2018.

I dag havde vi heller ingen planer, før jeg i går aftes foreslog min gamle filmnørdeven Bo, at vi mødtes på Amager, for at hilse på ham – han fylder 70 i dag.

Vi sørgede for kaffe og kage, hundene fik snuset til Amager, og vi fik alle set lidt af det nye Amager. Og lidt af det gamle, de tilgroede biler kunne jeg ikke stå for 😉 

Vi glemte at tage et foto, da vi var sammen med Bo, så Kirsten og jeg måtte ofre os, og sørge for en ekstra fødselsdagshilsen hjemmefra!

Til aften hummer og Marco Tanganelli, Anatrino Bianco 2019. Derefter oste og Matsu el Picaro 2019.

Ja, vi fik taget flot afsked med 2020 og har på allerbedste vis taget imod 2021.

Skarp træning og præcise kommandoer

Lille Bjørn (foto: Grafiko.dk)

Formiddagen stod på træning i to timer med Anita. Vi er rigtigt gode til at starte med at aftale planerne og så holde dem. Så efter opvarmningen (drilske rallyskilte med Max), gik jeg Walking the Dog først uden hund og musik, så uden hund med musik, og endelig med Max og musik.

Jeg blev selv overrasket over, hvor godt det sidste gik. Max ER altså ret skarp, og han er med på den værste, bare jeg er præcis og belønner ordentligt, hvilket jo er ret fundamentalt i hundetræning.

Det er ret tydeligt, at jeg kan komme med meget mere præcise signaler, nu hvor jeg har fastlagt de enkelte dele af programmet. Der var nogle småjusteringer, men det var retninger, så det bliver præcist i forhold til dommerbordet.

Jeg glæder mig virkelig meget til at arbejde videre med programmet, finpudse det og præsentere det 6. februar.

Så så jeg Anita og Osseaus program, det er også blevet virkelig skarpt. Jeg kunne ikke lade være med at spole tilbage til 5. juni 2015, hvor både Anita og jeg debuterede i HTM. Der er sket fantastiske ting siden da!!!

Så brugte vi – også planlagt – noget tid på vores program til Rallyinstruktøruddannelsen, som løber af stablen 16. januar.

Til sidst lidt fri træning, hvor jeg igen arbejdede med rallymomenter. Max er blevet ret skrap på højre side, men der er ting der driller i forhold til championklassen, og som jeg arbejder med: bakning på højre side, sideskift foran fra højre til venstre, bakke væk fra fører og dobbeltspring-ro.

Ja, jeg har forceret en del af championøvelserne, men i dag var jeg fornuftig og havde brudt dem ned i steps, og sikke en flot bakke væk fra, jeg har fået, efter at jeg er begyndt at være helt skarp med kriterierne.

Dobbeltspringet gav nogle mærkelige spins, indtil Anita kommenterede, at SPring og SPin for kvikke Max nok lyder meget ens – han reagerer på det mindste signal. Efter at Spring er konverteret til Jump kom det pludselig til at ligne noget, og der blev også skruet fuldt op for belønningslegetøjet.

Perfekt start på årets træning.

I eftermiddags var Kirsten og jeg sammen med en masse andre samlet på Restaurant Kastrup Strandpark, for at fejre Bo, som fylder 65 år i dag. Et superhyggeligt arrangement med dejlig mad og vin, skønt selskab – bl.a. en borddame (Marianna) som ville tale hund!!!, en fantastisk tale af barndomsven Bent og to sange skrevet af Peter og med masser af pointer – jeg fik ikke sunget meget med på den første, fordi jeg kom til at grine hele tiden :-) Peter er fantastisk til lejlighedssange!

Indenfor ganske kort tid fylder Bo, svigerinde Lis og Kirsten 65, det er underligt at folkepensionistfrekvensen i min omgangskreds stiger så pludseligt. Hvilket minder mig om et brev, jeg fik fra min arbejdsgiver før nytår, om en ændring i lov om forskelsbehandling, så min ansættelsesaftale er blevet ændret: Min ansættelse betragtes ikke automatisk som ophørt ved udgangen af den måned, hvor jeg fylder 70 år; jeg skal selv sige op, hvis jeg ønsker at fratræde.

Jeg håber at holde mig rask og rørig, så jeg kan fortsætte på arbejdsmarkedet i mange år endnu, jeg kan slet ikke forestille mig at være folkepensionist.

Jeg fik også en aftale med min coach senere på måneden, så jeg lige kan få skærpet den mentale del inden prøverne i februar.

Endelig har Camilla, aka Grafiko.dk, lanceret en konkurrence, hvor man deltager ved at uploade sit yndlings "Grafiko.dk billede", gerne med kommentar om, hvorfor man godt kan lide billedet.

Jeg valgte ovenstående med denne begrundelse: ”Fordi det har fanget Lille Bjørn i øjenhøjde i et øjeblik hvor koncentration og glæde lyser ud af ham.”