Hænderne over hovedet

I torsdags, præcis 4 uger efter operationen, måtte jeg starte hos fysioterapeut og det glædede jeg mig vildt til. De 4 uger er selvfølgelig for at give ryggen tid til at hele, men det føles som uendelig lang tid, når det bare kribler for at komme i gang. Jeg går hos A-Fys, har fået Anders som fysioterapeut og ham er jeg særdeles tilfreds med. Jeg var til det indledende tjek i torsdags og det var fedt – jeg har ingen smerter, jeg går lige. Jeg halter lidt, fordi mit venstre ben er svagt, men det er helt som forventet, det er normalt og det er bare et spørgsmål om træning, før det er helt fint igen.

I mandages var jeg til konsultation og fik introduceret en stribe øvelser, primært med sigte på at styrke venstre læg og fod. De fleste velkendte øvelser og alle sammen nogen der giver rigtigt god mening for mig. Jeg er meget bevidst om hvor svage muskler jeg har i venstre ben, og hold da op hvor jeg er træt selv efter et kort træningspas, men det mentale betyder utroligt meget. Det går den rigtige vej, jeg må en hel masse (bare med fornuft), jeg må cykle igen osv.

På søndag skulle jeg have været til rally med Max i Ølstykke. Jeg meldte fra 8. januar, og tænkte ikke mere over det, før der kom PM og katalog, og Max og jeg fortsat stod i championklasse. Nogle dage gik jeg og fantaserede om at deltage alligevel, bare for træning; jeg havde sat kriterier op … og heldigvis kom jeg på bedre tanker (with a little help from my friends 😉). Jeg måtte erkende ved nogle ganske korte træningspas med Max, at jeg ikke kan fokusere på ham, som jeg vil og som jeg skal, fordi jeg er nødt til at tænke over hvordan jeg går, for at holde balancen. Så jeg skrev pænt til arrangørerne og fik bekræftelse på, at jeg er meldt fra. Jeg kommer selvfølgelig til Ølstykke alligevel, for Mathilde skal op med Max i juniorklasse, og det glæder jeg mig meget til at opleve.

Ellers er der meget roligt på hundetræningsfronten, dog har vi - Kirsten, hundene og jeg - haft den ugentlige Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge, som skulle filmes, altid en hyggelig udfordring. Denne gang var temaet gækkebrev, Kirsten fik ideen til hvordan rammerne sættes og filmede som altid. Hun er rigtigt rutineret, og spurgte bl.a.: skal den grønne dims ikke være med? Nej, det var til juleopgaverne. Godt!

Begge videoer er godkendt, her er link til den med Max.

 

Det mentale har fyldt meget i forbindelse med tiden efter operationen (genfødslen), både i forhold til mig selv og som tidligere nævnt har jeg også på opfordring lavet et lille foredrag om Mentaltræning. Det har været virkelig spændende at udvikle det; siden jeg skrev de første noter for godt to uger siden har jeg næsten dagligt justeret, finpudset og tilføjet nye stikord. Så sent som i grå eftermiddags, hvor jeg havde en cachingsession, kom der nye punkter til.

I går aftes havde jeg så fornøjelsen at holde foredraget for første gang, arrangeret af Jette fra HedelundHunde. Jeg havde (naturligvis!) skrevet mine succeskriterier: ”Jeg kører hjem med hænderne over hovedet, hvis jeg kan mærke, at det jeg siger "rammer" de fleste af deltagerne, får dem til at reflektere, tænke aha, stille spørgsmål mv. At jeg kan mærke at der er en god og positiv stemning, at der bliver spurgt ind til de forskellige udsagn. At jeg kan mærke den gode følelse, hvor jeg trækker gode eksempler frem. Det er svært at måle.”

Jeg kunne mærke at jeg virkelig brændte for at fortælle, ingen kunne være i tvivl om at jeg var engageret, at dette var nogen jeg havde lært på ”den hårde måde”, og kunne sætte ord på, som var anvendelige for andre. Jeg fik også italesat, at dette ikke bare handlede om en tilgang til hundetræning, det handlede om en tilgang til livet, og at jeg selv kunne mærke at jeg var blevet et bedre menneske i processen. Og jeg fik – spontant, men meget kontrolleret, da det blev oplagt i situationen - fortalt om NM 2022, hvordan jeg havde fået en god oplevelse ved at fokusere på det allervigtigste: Max og mig. Og hvordan jeg havde skrevet den hemmelige blog, hvor jeg fik afløb for alt det dårlige i forbindelse med NM, og derved fik det ud af krop og sind – en vigtig mental opgave.

Jeg glæder mig VILDT til at skulle holde det igen den 11. april – og jeg véd, at det det det ikke bliver det samme i detaljer, for at det handler i den grad om samspillet med deltagerne.

Jeg er i en meget fin afviklingsperiode i rally. Jeg stopper jo som formand for Rallyudvalget med udgangen af måneden, og formandsskrivebordet er pænt ryddet. Der har været en virkelig god proces hvor Lonni, Helle og jeg har kørt parallelt i flere måneder. Jeg glæder mig meget til at fortsætte som menigt medlem af udvalget. Det føles helt rigtigt.

En del af afviklingen er at jeg udtræder af FCI’s rallyudvalg. I weekenden havde jeg glæden at være vært for FCI’s rallyudvalg hos DKK i Solrød. Brian var med, så han fik den bedst mulige indføring i det igangværende arbejde og assisterede som sekretær. Lørdag aften fik vi en virkelig skøn middag hos Odd-fellowgaardens Bistro, og jeg kunne mærke at jeg virkelig nød at kunne tage afsked på en festlig måde.

På lørdag, den 1. april, har jeg fornøjelsen at skulle være sekretær ved de sidste kvalifikationsprøver til landsholdet i rally 2023. Jeg glæder mig til at opleve rally på allerhøjeste niveau, uden at deltage, uden at stå for noget, udover at have ansvaret for at registrere resultater. Jeg håber at komme i den bedste fysiske form i meget, meget lang tid og mentalt i topform.

Årsskifte

Det er ikke alle, der går op i nytår ...

Vi fik taget godt afsked med 2020 og er kommet godt ind i 2021.

Jeg vil gerne starte helt banalt med at tale om det, som rigtigt mange, der går til prøver med deres hunde, véd: hvis en prøve ikke går, som du havde håbet på, så lær af det, og fokusér derefter på fremtiden. Det samme gælder selvfølgelig i større skala. Der er ingen grund til masochistisk at fokusere på det, der ikke fungerede, hverken på prøveniveau eller i større skala.

Nytårsaftensdag havde Kirsten meldt sig til nytårstræning hos denfittecoach kl. 10:00-11:15, jeg synes det var lidt vildt, når vi også havde trænet aftenen inden 18:30-19:30. Jeg lovede at køre Kirsten til træning, og så gå en tur med hundene, mens hun trænede.

Det var perfekt!

Kirsten havde noget skøn træning, og jeg gik en dejlig tur med Max og Otto, og det var timet perfekt. Jeg kom tilbage da træningen sluttede, fik et glas Asti og nogen kage og fik taget ovenstående billede af det seje hold!

Nytårsaftenmenuen var bestilt hos Bistroen i Køge, det har jeg skrevet et lille indlæg om Nytårsaftensmenu fra Bistroen i Køge.

1. januar var en rolig dag uden planer. Kirsten foreslog, at jeg så en af mine gamle film, og valget fandt på Erich von Stroheims vidunderlige Queen Kelly, som jeg har skrevet om i dette blogindlæg Queen Kelly.

Til aften fik vi et par drinks, inden aftensmaden: andebryst med hokkaidogræskar samt palmekål med løg og svampe. Dertil Matsu, El Recio 2018.

I dag havde vi heller ingen planer, før jeg i går aftes foreslog min gamle filmnørdeven Bo, at vi mødtes på Amager, for at hilse på ham – han fylder 70 i dag.

Vi sørgede for kaffe og kage, hundene fik snuset til Amager, og vi fik alle set lidt af det nye Amager. Og lidt af det gamle, de tilgroede biler kunne jeg ikke stå for 😉 

Vi glemte at tage et foto, da vi var sammen med Bo, så Kirsten og jeg måtte ofre os, og sørge for en ekstra fødselsdagshilsen hjemmefra!

Til aften hummer og Marco Tanganelli, Anatrino Bianco 2019. Derefter oste og Matsu el Picaro 2019.

Ja, vi fik taget flot afsked med 2020 og har på allerbedste vis taget imod 2021.

Rallytræning, DM og NM

Otto og Max (Hundefoto.nu)

Mandag kørte jeg til Jersie Hallen og parkerede, gik tur til Jersie Landsby og retur med hundene, og havde et kort træningspas med hver af hundene ud for hallen.

Tirsdag eftermiddag havde jeg den ugentlige træning med Christina og Tempo. Christina havde ”bare” ønsket en bane med de to sideskifter om kegler, og for en gangs skyld designede jeg en bane. Det væsentligste kriterie er, at banen skal være smal, for at passe til arealet. Og så blev det ovenstående bane med 13 skilte, inkl. genbrug af den ene kegle (det må man ikke i praksis). Der var et ekstra kriterie; som man kan se til højre, så kunne den samme bane bruges som begynderbane, og det er jo smart, når jeg skal træne med både Max og Otto 😊

Det skønneste træningsvejr i Lyngby

I går havde jeg en aftale med Louise, vi mødtes hos hende og kørte til arealet ved Lyngby Svømmehal. Jeg havde genbrugt banen fra tirsdag, men udbygget med dobbelt 8-tal med sideskift og skilt 321 til sidst. Kun 15 skilte, men en ganske svær bane.

Jeg har naturligvis styr på kriterierne med begge hunde, for hver træningsrunde bliver jeg mere og mere bevidst om forskellige detaljer, og specielt arbejder jeg med opvarmningen med begge hundene. Jeg har undervurderet behovet for at varme op med Max, og Otto skal definitivt varmes godt op, hans fokus bliver bedre og bedre i løbet af et træningsforløb 😊

Det er meget længe siden Louise og jeg har trænet sammen, og hun havde nogle supergode kommentarer til noget at det, jeg gjorde og noget af det, jeg ikke gjorde med Otto, så jeg fik klikkeren frem, fik klikket for følget (som er fantastisk, og skal forstærkes!), og belønnet undervejs.

Til sidst gik Otto og jeg et stræk uden line, og det var vildt lækkert, for der var endnu bedre kontakt end med line på.

Det har været en uge, hvor der også har været fokus på rally i lidt større perspektiv.

I tirsdag kunne de officielle invitationer udsendes til DM i rally den 6. september. Godt 100 invitationer. For første gang skal DKK stå for DM, og jeg glæder mig meget! Lonni og jeg har skitseret en tidsplan, og det ser rigtigt fornuftigt ud. Vi har fire ringe og fire dommere, og det bliver rigtigt godt. For første gang står jeg som ansvarlig for DM og for første gang skal jeg dømme til DM.

I tirsdags havde vi møde i NKUs rallyudvalg, og vi har lagt sidste hånd på opdatering af retningslinjerne for bedømmelser.

I dag kunne vi i Danmark melde ud, hvordan de danske kvalifikationsprøver til landsholdet til NM 2021, som skal afvikles i Stockholm 11.-12. december 2021, finder sted. Vi er i Rallyudvalget blevet enige om der afholdes én kvalifikationsweekend 14.-15. august 2021, og jeg tror det er en super god løsning i bestræbelserne på at få udvalgt det bedst mulige landshold. Alle interesserede kan nu med over et års varsel planlægge mod den weekend, og når landsholdet er udtaget, er der næsten fire måneder til NM, og dermed god tid til fællestræning mv.

Det bliver en weekend med seks prøver i nordisk klasse, og heldigvis har Beatrice Palm (som dømte NM 2019) og Ida Lindgren (som skal dømme NM 2021) fra Sverige sagt ja tak til at dømme sammen med Amanda (som skal dømme NM 2021) og mig selv (som dømte NM 2019).

Så selv om det er ferietid for mange, så kan jeg love for, at der sker en masse på rallyfronten.

I dag havde jeg mulighed for at tjekke tidligt ud, Kirsten og jeg tog til Køge og fik en skøn frokost på Bistroen.

Livsnydelse

Otto og Max leger (foto: Hundefoto.nu)

Anja satte ordet livsnyder på mit liv, se dette blogindlæg . Det kunne og kan jeg godt lide, for det er jo så sandt 😉

I hundesammenhæng har det indvirket på min træning, så jeg er meget mere fokuseret på at have det sjovt med hundene (helt alvorligt ment), fremfor at træne direkte konkurrenceorienteret. Det perfekte, hvis man vil konkurrere, er at gøre de to dele identiske, så det at træne konkurrenceorienteret er det sjoveste i verden.

Fra morgenturen torsdag

Jeg har haft en rigtig slapperperiode i forhold til hundetræning. Der har været de ugentlige NW-hold, og ikke andet fast. På rallytræningsfronten er det ikke lykkedes mig at finde et ”passende” fast hold med Otto (jeg leder stadig), men han kommer med stort set hver gang jeg træner rally med Max, og det sker løbende med bl.a. Amanda, Mette, Lonni, Christina og Liv, og det er super god træning. Skræddersyet træning, hvor jeg på det sidste (to træninger med Lonni denne uge) har haft fokus på starttræning med Max.

Otto er som nævnt med næsten hver gang og vi træner lidt forskelligt. Men hvor er vi henne? Jeg fik i dag opdateret hans træningsplan, som omfatter en masse forskellige momenter, som samlet udgør grundlaget for rally og færdighedsprøver.

Vi fik også trænet lidt i haven, og ikke overraskende, har han rykket ret meget. De fleste af rallybegynderøvelserne er grønne, nogle få gule og en enkelt rød, men teknisk kan vi stort set alle øvelserne.

Er vi prøveklar? Jeg træner mod det, men jeg aner det ikke. Otto er tilmeldt en række prøver, faktisk otte i alt i perioden august – november 2020, og jeg er 110 % opmærksom på min kriterier, som jeg talte med Anja om ved sidste coachingsession: at vi har en fed oplevelse sammen. Så INTET fokus på resultater, og omvendt: hvis resultaterne skulle komme, så bliver vi i begynderklasse. Der er en masse, jeg skal have prøvet af konkurrencemæssigt, før vi så meget som overvejer at rykke videre.

Jeg har været i en bølgedal motivationsmæssigt med Max, jeg synes, vi gør præcis det, vi har planlagt, og der mangler alligevel det allersidste.

Heldigvis har jeg en masse kloge mennesker at konsultere. Anita og Amanda er verdensmestre i at håndtere mine negative følelser, og Lonni fik ved to fantastiske træningssessioner mandag og tirsdag virkelig boostet min selvtillid; når mit fokus er 100 % på Max er hans fokus 100 % + på mig, og intet går galt. Hvis jeg giver kommandoer, fremfor at sige hans navn, her, kom eller andet, så hører han efter og udfører.

Han er en stjerne, som bare har brug for en fører, der forstår ham og støtter ham. Og det er jeg blevet meget bedre til …

Summen af det hele: Jeg er topmotiveret både i forhold til Max og Otto. Max er lige blevet 9 år, vi er på toppen af vores karriere, og der kan vi godt holde os de næste 3-4-5 år.

Otto og jeg er stadig i den spæde start af vores samarbejde. Men de, der har oplevet det, er ikke i tvivl om, at det er fantastisk: Otto nyder at træne sammen med mig. Om vi er konkurrenceklar, får vi testet, ved at gå til konkurrence og med de nævnte otte prøver, er der rig mulighed for at træne og lære.

Til aften var vi for første gang siden Corona ude at spise indendørs (😊) skaldyrsfad på Bistroen i Køge. Fantastisk, dejligt og livsbekræftende.

Træning = konkurrence

Max og far slapper af (foto: Anita)

Når jeg taler om træning mod konkurrence i forbindelse med rallyinstruktøruddannelsen, handler det bl.a. om at sørge for at få træningen til at nærme sig konkurrencesituationen mest muligt, så hunden ikke oplever konkurrencen som anderledes (og typisk meget sværere) end træningen.

Det havde jeg så glemt alt om i starten af dagens træning i Gadstrup, hvor Anita og jeg trænede en sidste gang inden prøverne på lørdag på Samsø.

Max gik rigtigt godt, og så var der nogle små smuttere, som virkelig gik mig på, fuldstændigt latterligt og urimeligt. Så er det virkelig dejligt med en træningsmakker, der kender mig ud og ind, og kan få mig tilbage på sporet!

Nummeret har fået et gevaldig løft siden vi debuterede 6. april i år – som også var sidst vi var til prøve. En bedre og mere kontrolleret start, nogle mere flydende overgange, bedre variation af tricks, ændring af tricks, så de passer bedre til Max, og en udvidet afslutning.

Det jeg først og fremmest fik anledning til at tænke over, var Anitas kommentar om, at jeg skal også skal træne at træne, så jeg har den samme konstruktive tilgang til træningen, som jeg har opnået til prøver, hvor jeg håndterer fejlene positivt.

Vi fik også talt om fortolkning, og specielt hvad lommeuret bidrager til i fortællingen, og hvor meget det påvirker Max, når jeg tager uret op af en lomme, som ligeså godt kunne indeholde en godbid … Det er en sværhedsgrad, som vi slet ikke har trænet ordentligt, så den helt oplagte løsning var at eliminere uret.

Det endte med at blive en meget givende træningstime på en noget anden måde end jeg havde forventet på forhånd.

Et godt glas vin (foto: Kirsten)

Efter træningen slappede jeg lidt af hjemme, inden Kirsten og jeg tog til Køge og fik en lækker middag på Bistroen, som kører Smag på Køge for fulde huse. Et fantastisk måltid og nogle dejlige vine.

God træning og dejlig mad og vin, det er da en skøn start på weekenden 😊

Simple Life

I går havde Anita og jeg arrangeret HTM-træning i Stestrup WorkingPaws fra 9-12. Vi var 9 deltagere, og 7 af os trænede i ring med musik, DJ og ”dommere” som forstyrrelser. Jeg var på i to runder, med Max og When I’m 64 i udgaven på 2:29. I mit hoved består nummeret af 5 dele à cirka 30 sekunder, det er de sekvenser, jeg opdeler træningen i. Ved festlige lejligheder, som ved træningen i går (og til prøver :-)), bliver det hele afviklet i sammenhæng. Her er min feedback til mig selv:

1. Forløbet med spin/twist og moveon/rundt er lidt stramt, hvis Max ikke reagerer ret hurtigt. Det er ikke optimalt. Jeg kan skære lidt ned på adfærd (selvom den nuværende passer perfekt til musikken), for at få bedre flow.
2. Her er det moveon med mig stående og til sidst på knæ. Der er lidt for lidt adfærd her, jeg skal nok bruge den første del til en bedre overgang fra 1, fx noget slalom. Timingen af ”I could stay with you”, hvor han skal lægge sit hoved på min hånd, skal times mere præcist.
3. Bakke/spin/twist-sekvensen. Hmmm, det er virkelig det ømme punkt. Jeg skal ikke lade ham bakke så meget, og jeg skal ikke gå baglæns selv, Max er ikke vild med det, når der er lidt pres på.
4. Handsup-sekvensen. Den er jeg ret tilfreds med, jeg skal have faset belønningerne ud, men Max holder positionen fint, hvad enten jeg drejer med eller mod uret. Den sidste del med 3 x touch på ”Vera, Chuck and Dave” er meget fin.
5. Moveon, hvor jeg sidder, kører nogenlunde, og specielt under, hvor han skal under knæhaserne er der kommet godt tempo på. Jeg vil gerne have forløbet mere flydende.

Samlet har jeg det ret godt med nummeret. Der er bygget videre på det korte klasse 1 nummer, og der begynder at komme konturerne til et klasse 2 nummer, for det må jo komme en dag …

Det er straks værre at finde konkurrencer, vi kan deltage i. Der er 5 i kalenderen første halvår 2019. Jeg er tilmeldt 17. februar i Ringsted. 23. marts på Garbogaard kan jeg ikke, jeg er på Bornholm til rally. 6. april i LAZI-hallen kan jeg, men jeg er til Nose Work prøve hele søndagen, så det bliver en presset weekend. 27. april i Hangar 17 kan jeg ikke, jeg er tilmeldt rallyprøver i Nakskov og 11. maj i Roskilde skal jeg dømme rally.

Ja, det er bestemt luksusproblemer, men Anita, Conni og jeg kunne da godt stå og ærgre os lidt over, at der er så mange sammenfald mellem rally og HTM, og ovenikøbet blokerer vi for os selv, når vi skal dømme.

Grunden til, at jeg kun var på to runder af tre mulige i går, var at vi skulle holde Kirstens fødselsdag. Hun fylder på onsdag, og vi havde inviteret familien i går. Vi havde bestilt en frokostbuffet hos Bistroen i Køge, jeg hentede den 11:30, gæsterne kom 12:30 og det hele kørte bare superperfekt. 3 kolde forretter, 2 varme hovedretter, 3 oste og kage til dessert, ualmindeligt lækkert alt sammen. Alt var mærket med om det indeholdt gluten/laktose, fordi vi havde oplyst at der var en gluten- og laktoseallergiker blandt gæsterne, og sørme om der ikke også var en af forretterne, begge varme retter og desserten, som kom i en særlig portionsanretning uden gluten/laktose – meget flot. Vinen havde vi selv sørget for, Charles Mignon Champagne, Ant Moore Sauvignon Blanc og Simple Life Pinot Noir

Svenskerne var naturligvis med og overnattede, så det var gevaldig hyggeligt!

Efter en masse overvejelser har jeg besluttet, at jeg ikke kan overskue at pensionere Lille Bjørn fra HTM endnu. Han gik en glimrende seniorklasse i december, og at jeg meget hellere vil gå HTM3, er da ingen begrundelse for at pensionere ham fra en disciplin, som vi hygger os gevaldigt med. Så i dag blev han tilmeldt seniorklasse til prøven 17. februar. Vi skal så også have trænet lidt, men det finder vi ud af 

Det blev også i dag jeg overførte de sidste penge fra indsamlingen i Pia Hansen-Schwartz’ navn til HMC. 1.400 kr. oveni i 25.330 kr. som blev overført før jul, et meget imponerende resultat.

Ferie dag 21 – Bistromad & Rallyprøve

Den første halve dag var ren afslapning, og omfattede bl.a. et smut til Køge for at spise frokost på Odd-fellowgårdens Bistro, og en tur i det endnu engang mest fantastiske vand på Solrød Strand.

Jeg kørte ved 15-tiden til Stestrup og landede først hjemme lidt i 23, efter en hyggelig eftermiddag og aften med at dømme rallyprøver. Det var at støttearrangement for OEC-landsholdet, og hvis jeg skal være helt ærlig har jeg også sørget for papirarbejdet op til prøven og sørget for at resultaterne registreres, så er det ligesom en samlet pakke, jeg har bidraget med 😊 Kirsten synes det var lidt vildt at bruge en halv feriedag på det, men sådan er der så meget …

Jeg oplevede så meget flot hundearbejde i dag, og der var specielt en ekvipage, jeg var helt vild med: Signe Andersen og hendes Islandske Fårehund Lukka, som vandt ekspertklassen med 97 point. Man kunne se at de arbejdede i den perfekte boble. Og allerede efter 5 skilte kunne jeg mærke, at jeg begyndte at holde vejret og tænke på, at det skulle bare blive ved og ved. Det gjorde det heldigvis, der var en ommer på springvandet som var sidste skilt, men jeg vidste bare den ville lykkes. At opleve sådan en prøve er for mig noget af det bedste ved at være dommer.

Der var så meget andet flot, og jeg tør næsten ikke nævne nogen, når så mange burde nævnes. Men så alligevel.

I Juniorklasse var det fedt at opleve Zenja og Bylgjas debut, blændende samarbejde og 87 point med en 13’er på bakke, det var så flot. Mathilde og Boogie gik igen fantastisk, og vandt med 100 point, det var tredje prøve i træk med 100 point 😊

Der var Tina og Woodys debut i begynderklasse til 100 point. Sonja og Lemons 97 point i øvet klasse. Pia og Zazias 95 point og DKRLCH i ekspertklasse.

For ikke at tale om en fantastisk championklasse. Jeg var ikke selv helt tilfreds med placeringen af skiltene på den sidste del, og sammen med deltagere blev den justeret under banegennemgangen 😊
 

Jeg kunne nævne alle i klassen, men vil nøjes med Susanne og Annesines 80 point med en 13’er, Conni og Malous 85 point med en 10’er, Marieanne og Skyes debut i klassen med 90 point med en 10’er og Berith og Spirits 98 point og supercertifikat! Der er simpelthen så mange fantastiske ekvipager i championklassen generelt, det er vidunderligt at se, hvordan de præsterer på topniveau.

Der blev alene på rallydelen et overskud på godt 6.000 kr. til landsholdet, så det var også på den front en fin dag.