Hænderne over hovedet

I torsdags, præcis 4 uger efter operationen, måtte jeg starte hos fysioterapeut og det glædede jeg mig vildt til. De 4 uger er selvfølgelig for at give ryggen tid til at hele, men det føles som uendelig lang tid, når det bare kribler for at komme i gang. Jeg går hos A-Fys, har fået Anders som fysioterapeut og ham er jeg særdeles tilfreds med. Jeg var til det indledende tjek i torsdags og det var fedt – jeg har ingen smerter, jeg går lige. Jeg halter lidt, fordi mit venstre ben er svagt, men det er helt som forventet, det er normalt og det er bare et spørgsmål om træning, før det er helt fint igen.

I mandages var jeg til konsultation og fik introduceret en stribe øvelser, primært med sigte på at styrke venstre læg og fod. De fleste velkendte øvelser og alle sammen nogen der giver rigtigt god mening for mig. Jeg er meget bevidst om hvor svage muskler jeg har i venstre ben, og hold da op hvor jeg er træt selv efter et kort træningspas, men det mentale betyder utroligt meget. Det går den rigtige vej, jeg må en hel masse (bare med fornuft), jeg må cykle igen osv.

På søndag skulle jeg have været til rally med Max i Ølstykke. Jeg meldte fra 8. januar, og tænkte ikke mere over det, før der kom PM og katalog, og Max og jeg fortsat stod i championklasse. Nogle dage gik jeg og fantaserede om at deltage alligevel, bare for træning; jeg havde sat kriterier op … og heldigvis kom jeg på bedre tanker (with a little help from my friends 😉). Jeg måtte erkende ved nogle ganske korte træningspas med Max, at jeg ikke kan fokusere på ham, som jeg vil og som jeg skal, fordi jeg er nødt til at tænke over hvordan jeg går, for at holde balancen. Så jeg skrev pænt til arrangørerne og fik bekræftelse på, at jeg er meldt fra. Jeg kommer selvfølgelig til Ølstykke alligevel, for Mathilde skal op med Max i juniorklasse, og det glæder jeg mig meget til at opleve.

Ellers er der meget roligt på hundetræningsfronten, dog har vi - Kirsten, hundene og jeg - haft den ugentlige Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge, som skulle filmes, altid en hyggelig udfordring. Denne gang var temaet gækkebrev, Kirsten fik ideen til hvordan rammerne sættes og filmede som altid. Hun er rigtigt rutineret, og spurgte bl.a.: skal den grønne dims ikke være med? Nej, det var til juleopgaverne. Godt!

Begge videoer er godkendt, her er link til den med Max.

 

Det mentale har fyldt meget i forbindelse med tiden efter operationen (genfødslen), både i forhold til mig selv og som tidligere nævnt har jeg også på opfordring lavet et lille foredrag om Mentaltræning. Det har været virkelig spændende at udvikle det; siden jeg skrev de første noter for godt to uger siden har jeg næsten dagligt justeret, finpudset og tilføjet nye stikord. Så sent som i grå eftermiddags, hvor jeg havde en cachingsession, kom der nye punkter til.

I går aftes havde jeg så fornøjelsen at holde foredraget for første gang, arrangeret af Jette fra HedelundHunde. Jeg havde (naturligvis!) skrevet mine succeskriterier: ”Jeg kører hjem med hænderne over hovedet, hvis jeg kan mærke, at det jeg siger "rammer" de fleste af deltagerne, får dem til at reflektere, tænke aha, stille spørgsmål mv. At jeg kan mærke at der er en god og positiv stemning, at der bliver spurgt ind til de forskellige udsagn. At jeg kan mærke den gode følelse, hvor jeg trækker gode eksempler frem. Det er svært at måle.”

Jeg kunne mærke at jeg virkelig brændte for at fortælle, ingen kunne være i tvivl om at jeg var engageret, at dette var nogen jeg havde lært på ”den hårde måde”, og kunne sætte ord på, som var anvendelige for andre. Jeg fik også italesat, at dette ikke bare handlede om en tilgang til hundetræning, det handlede om en tilgang til livet, og at jeg selv kunne mærke at jeg var blevet et bedre menneske i processen. Og jeg fik – spontant, men meget kontrolleret, da det blev oplagt i situationen - fortalt om NM 2022, hvordan jeg havde fået en god oplevelse ved at fokusere på det allervigtigste: Max og mig. Og hvordan jeg havde skrevet den hemmelige blog, hvor jeg fik afløb for alt det dårlige i forbindelse med NM, og derved fik det ud af krop og sind – en vigtig mental opgave.

Jeg glæder mig VILDT til at skulle holde det igen den 11. april – og jeg véd, at det det det ikke bliver det samme i detaljer, for at det handler i den grad om samspillet med deltagerne.

Jeg er i en meget fin afviklingsperiode i rally. Jeg stopper jo som formand for Rallyudvalget med udgangen af måneden, og formandsskrivebordet er pænt ryddet. Der har været en virkelig god proces hvor Lonni, Helle og jeg har kørt parallelt i flere måneder. Jeg glæder mig meget til at fortsætte som menigt medlem af udvalget. Det føles helt rigtigt.

En del af afviklingen er at jeg udtræder af FCI’s rallyudvalg. I weekenden havde jeg glæden at være vært for FCI’s rallyudvalg hos DKK i Solrød. Brian var med, så han fik den bedst mulige indføring i det igangværende arbejde og assisterede som sekretær. Lørdag aften fik vi en virkelig skøn middag hos Odd-fellowgaardens Bistro, og jeg kunne mærke at jeg virkelig nød at kunne tage afsked på en festlig måde.

På lørdag, den 1. april, har jeg fornøjelsen at skulle være sekretær ved de sidste kvalifikationsprøver til landsholdet i rally 2023. Jeg glæder mig til at opleve rally på allerhøjeste niveau, uden at deltage, uden at stå for noget, udover at have ansvaret for at registrere resultater. Jeg håber at komme i den bedste fysiske form i meget, meget lang tid og mentalt i topform.