Simple Life

I går havde Anita og jeg arrangeret HTM-træning i Stestrup WorkingPaws fra 9-12. Vi var 9 deltagere, og 7 af os trænede i ring med musik, DJ og ”dommere” som forstyrrelser. Jeg var på i to runder, med Max og When I’m 64 i udgaven på 2:29. I mit hoved består nummeret af 5 dele à cirka 30 sekunder, det er de sekvenser, jeg opdeler træningen i. Ved festlige lejligheder, som ved træningen i går (og til prøver :-)), bliver det hele afviklet i sammenhæng. Her er min feedback til mig selv:

1. Forløbet med spin/twist og moveon/rundt er lidt stramt, hvis Max ikke reagerer ret hurtigt. Det er ikke optimalt. Jeg kan skære lidt ned på adfærd (selvom den nuværende passer perfekt til musikken), for at få bedre flow.
2. Her er det moveon med mig stående og til sidst på knæ. Der er lidt for lidt adfærd her, jeg skal nok bruge den første del til en bedre overgang fra 1, fx noget slalom. Timingen af ”I could stay with you”, hvor han skal lægge sit hoved på min hånd, skal times mere præcist.
3. Bakke/spin/twist-sekvensen. Hmmm, det er virkelig det ømme punkt. Jeg skal ikke lade ham bakke så meget, og jeg skal ikke gå baglæns selv, Max er ikke vild med det, når der er lidt pres på.
4. Handsup-sekvensen. Den er jeg ret tilfreds med, jeg skal have faset belønningerne ud, men Max holder positionen fint, hvad enten jeg drejer med eller mod uret. Den sidste del med 3 x touch på ”Vera, Chuck and Dave” er meget fin.
5. Moveon, hvor jeg sidder, kører nogenlunde, og specielt under, hvor han skal under knæhaserne er der kommet godt tempo på. Jeg vil gerne have forløbet mere flydende.

Samlet har jeg det ret godt med nummeret. Der er bygget videre på det korte klasse 1 nummer, og der begynder at komme konturerne til et klasse 2 nummer, for det må jo komme en dag …

Det er straks værre at finde konkurrencer, vi kan deltage i. Der er 5 i kalenderen første halvår 2019. Jeg er tilmeldt 17. februar i Ringsted. 23. marts på Garbogaard kan jeg ikke, jeg er på Bornholm til rally. 6. april i LAZI-hallen kan jeg, men jeg er til Nose Work prøve hele søndagen, så det bliver en presset weekend. 27. april i Hangar 17 kan jeg ikke, jeg er tilmeldt rallyprøver i Nakskov og 11. maj i Roskilde skal jeg dømme rally.

Ja, det er bestemt luksusproblemer, men Anita, Conni og jeg kunne da godt stå og ærgre os lidt over, at der er så mange sammenfald mellem rally og HTM, og ovenikøbet blokerer vi for os selv, når vi skal dømme.

Grunden til, at jeg kun var på to runder af tre mulige i går, var at vi skulle holde Kirstens fødselsdag. Hun fylder på onsdag, og vi havde inviteret familien i går. Vi havde bestilt en frokostbuffet hos Bistroen i Køge, jeg hentede den 11:30, gæsterne kom 12:30 og det hele kørte bare superperfekt. 3 kolde forretter, 2 varme hovedretter, 3 oste og kage til dessert, ualmindeligt lækkert alt sammen. Alt var mærket med om det indeholdt gluten/laktose, fordi vi havde oplyst at der var en gluten- og laktoseallergiker blandt gæsterne, og sørme om der ikke også var en af forretterne, begge varme retter og desserten, som kom i en særlig portionsanretning uden gluten/laktose – meget flot. Vinen havde vi selv sørget for, Charles Mignon Champagne, Ant Moore Sauvignon Blanc og Simple Life Pinot Noir

Svenskerne var naturligvis med og overnattede, så det var gevaldig hyggeligt!

Efter en masse overvejelser har jeg besluttet, at jeg ikke kan overskue at pensionere Lille Bjørn fra HTM endnu. Han gik en glimrende seniorklasse i december, og at jeg meget hellere vil gå HTM3, er da ingen begrundelse for at pensionere ham fra en disciplin, som vi hygger os gevaldigt med. Så i dag blev han tilmeldt seniorklasse til prøven 17. februar. Vi skal så også have trænet lidt, men det finder vi ud af 

Det blev også i dag jeg overførte de sidste penge fra indsamlingen i Pia Hansen-Schwartz’ navn til HMC. 1.400 kr. oveni i 25.330 kr. som blev overført før jul, et meget imponerende resultat.

Pia Hansen-Schwartz (1957-2018)

DM 2013

Jeg lærte først Pia at kende som rallydommer. Jeg har været oppe hos hende 37 gange, og kan naturligvis ikke huske dem alle. Første gang var i april 2011 i Vejen, hvor Megan og jeg var til prøver i Tønder, dommer var Pia, selvom det ikke er nævnt i indlægget!

Pia dømte finalen ved DM i 2011, hvor Megan blev nr. 7.

Prøven 8. oktober 2011 i Andelslandsbyen i Holbæk, som Islandsk Fårehundeklub havde arrangeret, glemmer jeg bestemt ikke. Megan blev 2. vinder i championklasse og fik Pias præmie for gladeste championhund, og Lille Bjørn blev 4. vinder ud af 20+ i ekspertklasse med 73 point på en meget smattet bane.

Pia dømte indledende runde ved DM 2013, hvor Megan blev nr. 5, hendes bedste DM nogensinde.

Der var den famøse prøve i Ølstykke april 2015, hvor vi var mange der kom til at hade starten: ”… andet skilt – fremsending til kegle – drillede rigtigt mange ekvipager på dagen. Der stod én af fristelserne til det fristende 8-tal en meter til højre for keglen”.

Der er masser af andre minder, jeg springer til Kolding marts i år, hvor Pia dømte siddende, men hun overså bestemt ingenting!

Og juni i år, hvor Pia dømte begynder og juniorer i Vejen, og Mathilde med Lille Bjørn blev nr. 3 med 99 point.

Pia var en skøn dommer. Hun elskede finurligheder på banen, lidt skæve vinkler, fiffige og udforende påfund, hun smilede altid, hun gav konstruktiv feedback, og hun kunne altid finde noget positivt at sige. Det var aldrig kedeligt at gå hendes baner.

Men først og fremmest er det som kollega i DKKs rallyudvalg jeg kender Pia. Johanna, Pia og jeg arbejdede sammen i udvalget i flere år, og skabte en masse gode resultater. Vi var meget stolte af i 2014 at få Sydkystens Hundeskoles hundepris.

Men der skete meget derefter, vi havde en masse skønne diskussioner. Vi var aldrig for alvor uenige om noget, men det gjorde ikke diskussionerne kortere eller kedeligere 😊 Vi har haft mange gode timer sammen.

Pia var også aktiv rallyudøver, og det nyeste og mest fantastiske minde i den forbindelse har jeg fra rallyprøven 28.7 i år, til støtte for HMC, hvor Pia og Tess vandt RØM-titlen, og Pias glæde overstrålede alt andet på dagen.

Senest har hun fået Sydkystens hundeskoles Hundepris for 2018. Takket være Johanna fik hun den overrakt den 28. november og hun kunne nå at glæde sig over en sidste anerkendelse for en kænmpeindsats for hundesporten i Danmark: ”Pia Hansen-Schwartz tildeles Sydkystens Hundepris 2018 for en mangeårig, markant indsats i dansk hundesport. Pia er underviser, udøver, kredsformand, stævnearrangør, rallyudvalgsmedlem, rallydommer og var drivkraften bag DM i rally og LP 2018. Pia er altid smilende, imødekommende og hjælpsom. Pia fortjener om nogen Sydkystens Hundeskoles Hundepris.”

Hvad jeg ville have forsvoret for nogle år siden blev ændret med tiden. Efterhånden blev det nærmest en tradition at Amanda og jeg tog til rallyprøver i DKK Kreds 4, bl.a. til Esbjerg, det var aldrig kedeligt, selvom vi aldrig fik de helt fantastiske resultater.

I dag gik turen til Esbjerg for tage den sidste afsked med Pia. Lone, Stine, Susanne og jeg deltog i en enkel, smuk og varm bisættelse i Grundtvigskirken i Esbjerg og gravøl på Restaurant Parken. En sørgelig anledning – vi ville hellere have været til en rallyprøve hos Pia – men en fin mulighed for at mindes en masse gode oplevelser med Pia.

Pia, vi vil savne dig så meget, vi siger tak for alt det du har givet, og vi ønsker dig en vidunderlig sidste rejse.

Dagen derpå – planer!

Akrobatik i FS1 i går :-)

Først resultaterne fra prøven i går.

Max FS1 23,63 point, bestået, 6.v./12. Dommere: Elisabeth Lizza Fabricius, Camilla Kikkenborg, Annette Klink Dalgaard

Udførelse
6,8 Fint, dog lidt tøven
6,6 Rigtigt fint arbejde, Der er lidt tøven undervejs, men ellers får du ham rigtigt fint med,
7,9 Fin udførelse uden håndtegn og med god sikkerhed i øvelserne

Indhold og sværhedsgrad
6,1 Ok
6,8 Fint for klassen. Dejligt med afstandsarbejde, og flot at du viser at han kan ”lytte” til sidste i programmet.
7,8 Meget fint for klassen

Fortolkning og kunstnerisk indtryk
7,0 Sødt lille program, med du kan godt udfolde enten temaet eller musikkens detaljer lidt mere.
6,7 Ok for klassen
6,2 Jeg er ikke sikker på historien/fortolkningen, da jeg føler at det var tricks til musik, da jeg ikke rigtigt fangede sammenhængen med musikken.

Hundens velfærd
3,0
3,0 Ok
3,0

Lille Bjørn Seniorklasse 23,37 point, bestået, 1.v./1. Dommere: Raiku Sarvijoki, Elisabeth Lizza Fabricius, Annette Klink Dalgaard

Udførelse
7,1 Dejlig glad og opmærksom hund! Velgennemført program.
7,0 Man bliver bare i godt humør af den lille logrende hale. Pas på afstand i P5. Hænger lidt i P3 og P10 – og bakke i P9 passede ham ikke! 😊
7,9 Meget fine positioner som udgangspunkt med dejlig attitude fra hunden. Hunden holder ikke positionen i P9 (bakke) og lidt for lang afstand i P1. Selvstændige skift i de fleste positioner.

Indhold og sværhedsgrad
7,0 Udnyttelse af ringen kunne være bedre
6,2 Ok
6,2 Ok

Fortolkning og kunstnerisk indtryk
7,2 Fin fortolkning af musikken
6,0 Der er meget mere i den musik end I viser – det er lidt synd
6,5 Fin idé. Ok understregning af musikken, på nær den del med P9.

Hundens velfærd
3,0
3,0
3,0

Jeg var supertilfreds – overordentlig tilfreds! - med begge prøverne i går, og alligevel blev jeg, selvom jeg havde lovet mig selv ikke at tage mig af det, dybt skuffet over Max’ point. Jeg synes vi gik vores bedste prøver ever, og vi fik beskedne point. Det tog ret lang tid at komme af med den skuffelse, selvom der ikke manglede opbakning fra flere andre deltagere. Det er legitimt at blive skuffet, og det er bare at komme hurtigt videre.

Step 1 var at nærlæse dommerkommentarerne. Ja, de har selvfølgelig ret. Der mangler en historie til Max’ nummer. Og ja, der mangler noget historie (og noget præcision) i Lille Bjørns program.

I dag kom jeg op på hesten igen. Jeg har besluttet, at næste prøve bliver den 17. februar i Ringsted, og samme klasser som i dag, men hvordan skulle jeg konkret komme videre? Jeg talte med Lonni i helt anden sammenhæng (nye rallyskilte), og så spurgte hun til mine planer!

Inden jeg havde set mig om var der en masse idéer til Max’ FS-program, og senere kom der en stribe musikforslag 😊 Jeg har næsten lagt mig fast på et nyt nummer, med en masse muligheder.

Med Lille Bjørn skal jeg arbejde med præcision, og så er der lige den kuffert, Kirsten så videoen, og spurgte, hvor kufferten var henne … Den skal nok komme med!

Det har været en intensiv periode på rallyfronten, parallelt arbejder vi i Danmark på at få øvelsesbeskrivelser til de nye rallyskilte på plads, i samarbejde mellem DcH og DKK, og på nordisk plan med rallyskilte, beskrivelser, regler, videoer mv. i samarbejde mellem Finland, Norge, Sverige og Danmark. Det er dødspændende, og en fantastisk mulighed for folde rallysporten ud på den store scene.

Så var der den meget, meget sørgelige nyhed om at Pia Hansen-Schwartz sov stille ind den 5. december. Jeg har flere gange taget tilløb til et blogindlæg om Pia, men jeg kommer til at græde hver gang jeg skal til det, så det venter lidt endnu. Jeg har været til mange rallyprøver hos Pia, det var aldrig kedeligt; vi har arbejdet tæt sammen i Rallyudvalget i DKK. Jeg vidste j godt hun var alvorligt syg af kræft, men prøvede alligevel at læse noget positivt ind i de meldinger, der kom, selvom jeg godt vidste, at der ikke kom nogle mirakler. Pia var næsten 5 år yngre end mig, og det er stadig uvirkeligt at hun ikke er mere.

I en meget mindre skala har jeg haft nogle problemer. Der er uden tvivl personer, som har opdaget det før jeg selv bemærkede det, men jeg er/var ved at blive stresset.

Da jeg blev opmærksom på det skete der pludselig en hel masse. Jeg har været til psykolog, hos læge, talt med chef, kolleger og venner, og heldigvis har jeg fået taget det i opløbet, og der er aftalt nogle konkrete aktiviteter, så der, når jeg vender tilbage på arbejde efter ferien 14.12-6.1 skulle være afklaring omkring mine arbejdsopgaver.

Psykologen var imponerende, og jeg roste hende for hendes fantastiske måde at omsætte alt det, jeg sagde, til en meget præcis diagnose. Hun svarede, at det var hendes job 😊 Tjek!

Livet går videre og jeg kan tillade mig den luksus, at se frem til at arbejde videre med Lille Bjørn og Max, i noget der forhåbentlig ender som henholdsvis et HTM3-program og et FS2-program. Det glæder jeg mig ekstra meget til efter den sidste tid. Jeg har også nogle meget konkrete ting på min private tjekliste, det er bare så vigtigt at huske at nå nogen ting, mens det stadig er muligt.

Og så glemte jeg da at nævne, at jeg også snart skal til den første time hos en fitness coach. Jeg vil godt være mere fit, og tabe mig, og nu skal det være alvor.

Positiv dag i Ølstykke

Søndag morgen

DKK Kreds 1 afholdt i dag LP- og rallyprøver i Ølstykke, et stort anlagt program med to rallyringe og tre LP-ringe. Igen et flot arrangement og med fint vejr, en anelse mindre blæst kunne have gjort det, men heller blæst end regn :-)

Mine egne resultater er pointmæssigt ikke noget at skrive om, men der var alligevel meget positivt at hente.

Megan var oppe i rallychampionklasse og andet skilt – fremsending til kegle – drillede rigtigt mange ekvipager på dagen. Der stod én af fristelserne til det fristende 8-tal en meter til højre for keglen, og Megan gik direkte til skålen (minus 10), og i ommeren kunne jeg heller ikke få hende til keglen (minus 3 og minus 10), jeg måtte stille hende ved keglen for at kunne lave skilt 3, som var indkald. Minus 23 på de to første skilte, men derefter gik det fint, bortset fra at jeg for vild i det fristende 8-tal (minus 10), og så var IB hjemme.

Dommer Pia Hansen-Schwartz fortalte bagefter, at jeg ville være bestået hvis jeg ikke var gået vild i det fristende 8-tal, så hvis jeg ikke har mistet mere end max 7 på resten, er det rigtigt godt. For der var både begge spiraler, dobbeltslalom og slalom med rundtur, hvor jeg virkelig har kæmpet med at holde kontakt med Megan – og det fungerede rigtigt godt. Så konklusion: IB i resultatbogen, men en meget positiv fører, vi tager revanche næste weekend! Og så vil jeg rose mig selv for min opvarmning af Megan, som var perfekt doseret, så hun var på fra start.

Lille Bjørn var oppe i LP3, og startede fint med 10 i begge fællesøvelser. Vi var oppe som ekvipage nr. 2 ud af 14, hvilket passede mig fint. Men Lille Bjørn virkede uoplagt fra start, så vi fik ikke det store pointmæssige udbytte af resten af prøven.

Fri ved fod var med hæng og flagren og skæve pladser (6). Stillingsskift startede flot med 3 fine skifter, og så blev Lille Bjørn liggende :-( (0). Dirigeret apportering var ganske fin, han stoppede op på vej mod den rigtige (som han tydeligvis ikke kunne se), fik en ny kommando og løb ud og samlede op. Skæv plads i afslutningen med han holdt apporten!!! (8). Springapporten var fin, bortset fra en stor skæv plads, og igen holdt han apporten (9).

Positioner var noget rodet, Lille Bjørn hang og jeg rettede ind efter ham, men han fik stå og sit (!), som vi har kæmpet med (6). Indkald, øh han stoppede over 5-6 længder (0). Fremsending, han stoppede et par gange på vej ud og skulle have ny kommando, men ellers flot øvelse (8½). Og så tog han den forkerte næseprøve (0).

Samlet blev det til 157½ og ingen præmiering. Det var Lille Bjørns 32. LP3, og han har stadig kun 1. præmie. Men jeg føler stadig at marginalerne lige skal tippe lidt til vores fordel, så er den hjemme.

Max var oppe i Rally ekspertklasse. Det var heller ikke lige vores dag. Han hang noget i starten, vi måtte rode noget med feltet, fordi han først løb for langt og måtte dirigeres af flere omgange. Jeg måtte også lave sit 90 grader til venstre sit om, fordi han ikke fulgte med første gang (der var noget han holdt øje med uden for ringen), så med 2 x 3 og 5 x 1 blev det til beskedne 89 point. Det positive var at hans fokus blev bedre og bedre i løbet af prøven, og dommer Lone Sommer sagde at de 5 1’ere lå i starten af forløbet.

Der blev opnået mange flotte resultater i løbet af dagen i alle ringene, men det var lidt svært at følge med i, når jeg skulle op og have det hele til at passe sammen.

Men af det jeg så var der specielt to prøver, jeg glædede mig over: Amanda og Dumle som gik en superflot LP1 og i 5te forsøg fik deres LP1-titel med 155½ point. Det er fantastisk at se det dejlige samarbejde mellem de to, og når Amanda får arbejdet med at dæmpe Dumles hoppegen kan de nå så langt det skal være i både LP og rally.

Den anden prøve var Anita og Osseaus LP3. Det var deres 11te LP3, og deres hidtil bedste med 9 superflotte øvelser. Og så 0 i favoritøvelsen, fordi der totalt uheldigt stod en sort hund i den anden ring lige bag ved feltet, netop da Osseau blev sendt. 208 point er superflot med 0 i felt, og jeg er sikker på at den første 1. pr. venter lige om hjørnet. Det var bare et rigtigt flot program i dag.

Planerne for den kommende uge: LP-træning mandag og tirsdag, rally onsdag, LP/rally torsdag, instruktør/bestyrelsesmøde i Sydkystens Hundeskole fredag og rallyprøver på Fyn lørdag og søndag. Så er stilen lagt :-)

Fantastisk weekend

En meget stolt fører med sin stjernehund (Foto: Christina Ulrich Pederesen)

 

Jeg kunne måske have fundet på en mere åndrig overskrift, men Fantastisk weekend dækker nu meget godt :-)

Lørdagen omfattede to rallyprøver og en LP-prøve, søndagen to rallyprøver. Alle prøverne foregik i Sorø Hallen, lørdagens var arrangeret af Border Collie Klubben i samarbejde med DKK Kreds 2, søndagens af DKK i samarbejde med DKK Kreds 2. Det betød at begge prøver talte som kvalifikationsprøver til DM 2015 og søndagens desuden til Årets rallyhund; så der var rigtigt mange deltagere i både LP og rally.

Lørdagens første banegennemgang var kl. 8.00, vi var 16 der skulle op i championklasse.

Det er bare totalt hyggeligt at starte med championklasse. Alle kender hinanden, alle hepper på alle, alle glæder sig over gode resultater – der er bare en rigtig god stemning omkring disse prøver.

Ditte skulle dømme for første gang uden for Bornholm og havde designet en lækker bane (den passede os perfekt!).

Megan skulle ind som nr. 7 eller 8 tror jeg, og vi varmede op i gangen, som vi plejer. Johanna var også i gang med at varme op og så kom det tip, som reddede weekenden, og som mange venter spændt på at høre om ...
Opvarmningen gik rigtigt godt, Megan var virkelig frisk og på. Det har hun været rigtigt mange under opvarmning og har så slået fra, når vi gik på banen. Ingen er i tvivl om at det er mig, der ændrer mig – så Johannas gyldne tip var: Når du gennemfører prøven skal du forestille dig, at alle tilskuerne er helt nøgne.

Det gjorde jeg, og tro mig, det er ikke nemt at bevare den stramme førermaske, når der er så mange nøgne mennesker, der ser på én. Jeg kom til at smile flere gange, når jeg kom til at tænke på det, og et par gange, da jeg gik mod tilskuerpladserne var det vist mere end et smil.

Bundlinjen var at jeg slappede helt af, og Megan gik en rigtig flot bane. Vi blev trukket 3 x 1, 1 x 3 og 1 x 10, og endte med 84 point og en placering som nr. 9. 10’erne var en ren førerfejl, Megan løb uden om springet og jeg lavede ikke opmarchen om, så det var bare noget rod – jeg præker det for mine kursister og kan nu også slå mig selv oven i hovedet.

Så blev det eksperternes tur. Bortset fra den første øvelse (Dæk), som vi måtte lave om, fordi Max' focus var et andet sted, gik det strygende, og jeg følte virkelig, at det var tæt på det optimale, vi havde gået.

Ærespladsen - sit ved siden af - havde jeg næsten opgivet på forhånd, for Max reagerer lynhurtigt på den mindste bevægelse med hånden. Løsningen blev, at jeg havde venstre hånd på ryggen, og talte med Max stille og roligt gennem hele forløbet og også nævnte for ham, at det var underligt med alle de nøgne mennesker der kiggede på os.
Ikke alene holdt han positionen, han sagde heller ikke en lyd.

Vi endte med 96 point og 2. vinder ud af 15.

Fællesdæk i LP3 (foto: Lone Sommer)

Så var det Lille Bjørns tur i LP3. Vi startede med to gode fællesøvelser før frokost.

Detaljerne kan ses på nedenstående dommerseddel. Der var ting der fungerede rigtigt, godt bl.a. fri ved foden. Men jeg kunne godt mærke at han pustede lidt bagefter og jeg fik nok også sagt de første kommandoer i stillingsskift højt nok. Jeg fik ham ikke fra sit til stå i andet skifte og da tredje var fra stå til sit, mistede jeg også det. Men han rykkede da ikke frem 

I den dirigerede apport var han på vej væk fra apporten, så jeg måtte stoppe ham og sende ham igen. Man kunne desværre ikke se på afslutningen af de to apporteringsøvelser og næseprøven at jeg træner fastholdelse, men vi klør altså stadig på.

Den eneste øvelse der bare ikke fungerede var positionerne, som ellers har kørt rigtigt godt til træning, men han stod i sitten og han dækkede ikke ordentligt i dækken.

I fremsending blev jeg ret irriteret, fordi han snusede fuldstændigt vildt i noget på startstedet og jeg næsten ikke kunne få ham væk. Så halen var nede (dumt førerarbejde) da vi skulle starte, og jeg måtte bruge ekstra kommando til at sende ham og ekstra til afdækning.

Selvom han som nævnt smed næseprøven til sidst var søget og optaget flot, så det var også en succes.

Helheldsindtrykket er jeg ualmindeligt tilfreds med og meget glad for

Lille Bjørn fik 208 point og 2. pr. hans 6te bedste LP3-prøve nogensinde og med øget stabilitet og arbejdsglæde hos hund og fører. Mere kan jeg vist ikke forlange.

I dag skulle Megan og Max igen ril rallyprøver, der var 18 i hver klasse (!) og Pia Hansen-Schwartz skulle dømme.

Jeg synes Megan gik fint under opvarmningen, men selvom jeg brugte tilskuere-uden-tøj-teknikken var hun altså ikke så meget på, som jeg havde håbet på. Hun virkede ærligt talt lidt træt, det er måske for meget med to prøver på to dage for den gamle dame?

Vi endte med 88 point og 9. vinder og dermed 2 point til Årets rallyhund kvalifikationen. Megans 93 point fra 30. november er fortsat hendes bedste til DM-kvalifikationen.

Ekspertbanen var lige en bane for Max. Der var to stationære skilte (sit gå fra og stå gå fra) og ellers et dejligt flow med sideskift og vendinger. Det var en anelse hæng i starten og da vi gik tredje runde i fristende 8-tal var der et lillebitte udfald, som jeg synes det var svært at vurdere pointmæssigt. Ærespladsen var dæk foran, og det gik fint.

Vi endte med 98 point og blev 2. vinder – hold da op hvor er jeg glad og stolt over det resultat. Det resultat må helt sikkert række til en DM-kvalifikation og det gav samtidig 12 point til Årets hund, hvor han i forvejen havde 3. Jeg håber og tror vi kommer med til begge dele.

Det er altså kun 5 måneder siden den famøse prøve 14. september i Osted, hvor jeg måtte stoppe efter 4 skilte. Siden har han gået 8 prøver og opnået 96 (champion), 83, 91, 95, 92, 85, 96 og 98 – en rigtig god udvikling.

Der var masser af hundearbejde jeg gerne ville have set denne weekend, men ikke fik set. Men jeg så også meget rigtigt flot. I LP-ringen gik Anita og Osseau det flotteste program ever – men øv øv mistede for første gang fællesøvelserne. Ditte og Sigurd blev champion med et superflotprogram og Kaj og Silles 265½ var vildt flot.

I rallyringen var det som altid en fornøjelse at opleve Christina og Tempo, som gik fantastiske programmer begge dage, Majbrit og Caro som blev champions i dag med 97 point og Amanda med Osseau og Dumle, det er så lidt der mangler for at de opnår de rigtigt sjove point. Specielt rallybanen i dag med Osseau til 92 point var vildt flot.

Så det har virkelig været en fantastisk weekend med masser af flot hundearbejde og dejligt selskab.

Årets sidste blog

Christina, Connie og Merete

Jeg har i løbet af december skrevet en masse om året der gik og planerne for 2015. Jeg har også skrevet Årets sidste blog. Resultatet af konkurrencen om Åres blog skulle have været afgjort i aften. Men deadline er skubbet, fordi der er en, hvis svar betyder rigtigt meget for mig, som har bedt om udsættelse.

Så hvad kan jeg skrive om?

Der er det med året sidste rallyprøver og det er noget med Sydkystens Hundeskoles Hundepris!

Traditionen med dobbelte rallyprøver 31. december fortsætter og hvor er det en fornøjelse at være med i det team, der får afviklet dette, så superlativerne vælter ind bagefter. Det med team skal forstås som … team. Hele bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole står bag arrangementet, selvom et par var lovligt undskyldt på dagen. Christina var både oppe to gange i championklasse med Tempo (96 og 97 point!) og sekretær for begge prøver. Merete og Connie var tidtagere og stod for alt muligt praktisk. Jeg var sammen med Johanna dommer.

De officielle resultater kan læses her. Masser af flotte resultater. Jeg har lyst til at fremhæve nogle af dem, men vil nøjes med følgende: Hvor er det dejligt at opleve kursister og prøvedeltagere, hvor man virkelig kan se, at træningen har båret frugt.

Så var der også lanceret Sydkystens Hundeskoles Hundepris. Prisen blev godkendt i bestyrelsen først i december og offentliggjort i en nyhedsmail den 7. december. Der var nedsat en dommerkomité bestående af formand, næstformand og repræsentant for instruktørerne: mig selv, Christina og Anita.

Der er kommet rigtigt mange gode forslag, og – indrømmet, til min egen meget store forbavselse - forslag som gjorde, at jeg selv blev inhabil og måtte overlade opgaven til Christina og Anita. Uddelegering kan være svært, men i denne situation må jeg sige, at sagen var de allerbedste hænder. Som læserne af indlægget om årets sidste blog øverst véd, er Christina og Anita to af de personer, jeg sætter allerhøjest, og jeg var bare helt sikker på, at de ville træffe nogle gode beslutninger.

De tre prismodtagere blev:

• Anja Christiansen
• DKK’s rallyudvalg
• Thomas Ingvorsen

Det er med meget stort glæde og stolthed at jeg sammen med Johanna og Pia Hansen-Schwartz har modtaget prisen. Begrundelsen var:

”Vi har valgt at give en samlet pris til DKK’s rallyudvalg – Johanna Allanach, Paul Lysholdt og Pia Hansen- Schwartz. Begrundelsen er at de i fællesskab har fået løftet rallysporten i Danmark op på et niveau, der gør at rally nu bliver betragtet som en seriøs hundesport. De er alle kompetente rallydommere og bruger timer på at arrangere og dømme prøver.

Hver for sig gør de tre personer sig også gældende i hundeverdenen:

Johanna som engageret og idérig underviser og deltager i både rally, LP og ikke mindst freestyle, hvor hun har opnået flotte resultater.

Paul er i en indstilling nævnt som ”Mister Sydkystens Hundeskole”, og der er jo ingen tvivl om, at det er takket være ham og hans entusiasme, at hundeskolen er blevet til det, den er. Paul er en dygtig underviser i både rally og LP, og gør et kæmpe stykke arbejde med træningen af sine egne hunde.

Pia yder et stort stykke arbejde i DKK’s Kreds 4, både som næstformand og underviser. Hun organiserede på fornemmeste vis DM i rally og LP i august 2014 – et arbejde hun høstede mange roser for.”

Det er en gave at

• få lov at dømme en rallyprøve den 31. december,
• dømme ring om ring med et sine store idoler som træner og dommer,
• være en del af et succesfuldt arrangement, som Sydkystens Hundeskole har gjort til en fast tradition,
• få lov til at være sammen med en masse dejlige hundemennesker
• og så modtage en pris med begrundelse fra to af de skønneste mennesker jeg kender

For mig kan et år ikke slutte meget bedre.