En magisk aften

Otto i FP1 (Video: Amanda Haue Jakobsson)

Hvor startede magien?

Forløbet op til den traditionelle (jeg deltager for 4 år i træk) juleafslutning for Anja og Johannas kursister har været som det plejer. Og så alligevel ikke … for der var lige det, at jeg gerne ville op med alle tre hunde.

Max gav ligesom sig selv, også at han skulle op i rally championklasse og FS2.

Med Otto var det oprindelig tanken at han ikke skulle med, fordi han ikke kunne gå op i noget, men det endte med at give mening at tilmelde til FP1, fordi det i bund og grund omfatter øvelser, vi har arbejdet med på Foundation.

Og så er der Lille Bjørn. Jeg havde først tilmeldt ham i rally seniorklasse, jeg véd virkelig ikke, hvad jeg har tænkt. Der er afstandsøvelser (fremsending til kegle og de to sideskift om kegle), og hvordan skulle jeg overhovedet tænke på at indlære dem med en næsten 13 år gammel døv hund?

Så meget sent fik jeg flyttet ham til HTM-senior, hvor vi har nogle fine positioner og et program, som jeg føler mig meget komfortabel med, og dermed kan jeg støtte ham bedst muligt både med håndtegn og kropssignaler.

Mentalt var det vigtigt at minde mig selv om setuppet til juleafslutningen. Det er for sjov, det er træning, der må belønnes med godbidder i HTM/FS, det er ikke en konkurrence, med mindre man vælger at gøre det til en.

Nå ja, der er lige det med, at der er rosetter til øverste halvdel i hver klasse, men det er jo kun en bonus …

Mandag aften gik jeg all in. Jeg købte adgangskortet (=nissehuen) inden Nose Work træningen, og det hele faldt gradvis på plads i mit hoved. Der var et lille sug i maven på et tidspunkt tirsdag formiddag, lige et signal til mig selv om at huske tilgangen.

Derfra var den sidste klargøring på ren rutine, og jeg kørte med alle tre hunde til Ringsted med ankomst lidt over 16, og helt klar 😊

Magien startede da jeg kom ind i hallen, jeg kunne bare mærke, at dette ville blive en aften langt udover det sædvanlige …

Programmet passede mig perfekt. Jeg skulle starte med Otto, derefter Lille Bjørn og endelig skulle jeg op to gange med Max.

Magi 1 

Otto har været til nogle enkelte større arrangementer. Den eneste gang han har været til prøve inden i går, var på Samsø i Sandkasseklasse.

Det er den rene sandkasse i forhold til at være til prøve ved juleafslutningen, hvor der er pænt mange forstyrrelser. Men det er også en perfekt socialiseringsmulighed.

Så efter at have stillet stol og udstyr ind, hentede jeg Otto, så vi kunne gå rundt og snuse og hilse og bare være i hallen. Vi fik ovenikøbet lov til at gå Anitas rally begynderbane, super god, men der er ikke ret meget vi kan udføre, når vi ikke er i gang med venstrepositionen endnu 😊

Han kom lidt ud i bilen, inden vi gik ind igen for at varme op.

Videoen, som Amanda optog, viser hele færdighedsprøven, fra vi gik ind, til vi var færdige.

Jeg havde en fed oplevelse med Otto!!! Han var på hele tiden, nysgerrig på det, der foregik rundt om, herunder naboringen, men primært fokuseret på mig, og langt de fleste øvelser gik fint.

Der var nogle ting, der ikke gik lige som jeg havde tænkt, men sådan er det næsten altid. Og helt ærligt, en 6 måneder gammel hvalp – Otto blev ½ år i går – der skal udføre 9 forskellige øvelser med pæne forstyrrelser.

Blandt andet fandt jeg ud af undervejs, at jeg ikke har trænet at belønningerne kommer fra lommerne i den træningsvest, som jeg havde placeret på stolen, hvor jeg også lagde rekvisitter. Det opdagede Otto jo hurtigt, så han selv søgte derud 😉

Jeg var mere end tilfreds med Ottos indsats og også med min egen!

Jeg løb ud med en fed fornemmelse og legede med ham, det var sejt Otto. Amanda storsmilende og spurgte, om jeg havde lagt mærke til noget specielt? Næh …, hvad da?

Det ville hun ikke fortælle, så jeg måtte se videoen, og den gav hurtigt svaret: Halen kørte konstant, så hvad kan man forlange mere???

Magi 2 

Lille Bjørn i HTM senior (foto: Louise Vig)

Lille Bjørn skulle op i seniorklasse i HTM, han var behørigt varmet op, dvs. vi havde gået rundt i hallen, lavede lidt øvelser og han var blevet masseret lidt, og så var vi klar.

Som i KLAR.

Lille Bjørn var totalt tændt på den gode måde. Der var lidt gøen af ivrighed, nogle flotte positioner, og det bedste program vi nogensinde har gået, og det siger ikke så lidt.

Jeg har aldrig haft sådan en følelse med ham før, helt ude over det sædvanlige.

Passagen i P2, jeg kan bare huske jeg storsmilende og kiggede på Anja, som dømte, og hun smilede igen. Lille Bjørn holdt bare positionen.

Jeg har aldrig fået afslutningen med noget frem og tilbage i P9 til at fungere til en prøve, så jeg fulgte Anitas råd fra træningen i fredags: Tag det han tilbyder.

Det råd var ret godt, jeg kan præcis huske, at da han røg ud af P9, tænkte jeg, hvad gør han, og så støttede jeg ham, og det endte superflot og med en perfekt P1 da musikken stoppede.

Jeg har aldrig haft så fantastisk en prøve med Lille Bjørn tror jeg, det var den allerfedeste følelse.

Det er definitivt den sidste HTM-prøve med ham, mindet fra i går vil jeg bevare for altid.

Magi 3 

Max skulle op i rally championklasse. Jeg tør næsten ikke sige det (når jeg i øvrigt går ind for ordentlig afstand mellem øvelser), men jeg synes det var den allerfedeste bane Anita havde designet. Der var kun et begrænset område til rallybanen, men hun havde fået lavet en sjov og udfordrende bane med 20 skilte, og nogle interessante finurligheder.

Den lå lige til højrebenet til Max og mig, det gik strygende indtil skilt 8, tre sidestep til højre uden stop, fordi jeg fik timet mine skridt frem til starten forkert (det eneste jeg havde fokus på under banegennemgangen), og det gav lidt rod. Max var eksemplarisk på, og jeg tager en 13’er (sideskift om kegle), 2 3’ere og 5 1’ere på min kappe. Anita gav perfekt feedback og jeg tog perfekt imod, og jeg var meget tilfreds med Max og mig selv 😉

Magi 4 

Max i FS2 (foto: Mette Winther)

Max skulle også op i FS2. Vi havde jo varmet op med rallyen, så det var bare at holde ham lidt i kog, inden vi skulle op. Der var lidt hæng i starten, men jeg huskede at belønne, som vi måtte, og så begyndte det at køre, og det føltes som det skulle.

Jeg tror det var noget at det bedste FS (og HTM for den sags skyld) vi har gået, så det føltes bare så godt.

Der var ikke så meget plads til at lege, så Max var på vej ind på banen med julemanden, jeg fik stoppet ham, og han fik løbet gennem tunnelen, der adskilte banen fra tilskuerarealet, og sådan fik vi også lidt opmærksomhed på en uskyldig måde, når det hele nu var for sjov.

Magi 5 

Fire fede oplevelser med hundene, ja virkelig fire magiske prøver, og hvad kan man forlange mere?

Ja, man kan dele oplevelserne med andre, og det var ekstra dejligt, Jeg tror det er første gang jeg som fører 100 % ærligt kan konstatere, at jeg havde fokus på det, der fungerede, og slet ikke på det, der ikke gik som planlagt. Det sidste indgår i læringen, men havde intet at gøre med mine fantastiske følelser i går.

Mens jeg fortalte Anita og Amanda om mine fantastiske prøver, kom dagens femte magiske højdepunkt …

En ganske uventet gave fra de to, som blev pakke meget omhyggeligt ud, mens jeg talte om Frasse og juleaften, for at trække spændingen.

Det var en gave jeg slet ikke havde forestillet mig: et gavekort på en træningsvest efter eget valg med tryk på ryggen efter eget valg! Nu skal jeg bare finde den rigtige vest og den rigtige tekst 😊

Tusind tak til Anita og Amanda for den perfekte gave!

Magi 6

Så var der også en præmieoverrækkelse, eller rettere to.

Ottos dommerseddel

Ved den første var det kun Ottos prøve, der var med. Vi blev kaldt op som nr. 12 af 12, med 2,75 point, og jeg var superglad! Da jeg fik tjekket dommersedlen, blev jeg endnu gladere, for pga. en regnefejl var der divideret med 10 i stedet for 9, så jeg endte med 3,06 point = bestået.

Var det en ekstra fed fornemmelse?

Ja!!!!

Så kom den anden præmieoverrækkelse med rally champion og senior samt HTM/FS/6+.

Max havde med sine beskedne 76 point alligevel point nok til at blive nr. 5 ud af 11, og dermed få en roset; jeg blev så begejstret at jeg snuppede rosetten i utide, hvilket jeg måtte høre en del for fra Johanna 😊 Jeg endte dog med at få den ønskede roset.

Max' dommerseddel i FS2

Dagens sidste præmieoverrækkelse var i HTM/FS/6+, 31 ekvipager i alt.

Jeg stod sammen med Amanda, og vi hørte den ene efter den anden blive kaldt op. På et tidspunkt kom vi op i præmierækken (top-16) og stadig var jeg ikke kaldt op.

Først gang jeg blev nævnt, var da Max blev kaldt op som nr. 10, med 24,4 point.

Jeg véd, at placeringen ikke betyder noget, for vi er jo ikke herrer over, hvem vi konkurrerer imod, men det betød alligevel ret meget for mig, at få en roset med Max.

Lille Bjørns dommerseddel

Så fortsatte præmieoverrækkelsen, og Amanda og jeg stod og kiggede på hinanden, og nr. 3 blev kaldt op … det var ikke os. Lille Bjørn endte som nr. 2 med 26,3 point, kun slået af Louise og Cherie med 26,4, og det kan vi godt leve med.

Er du vimmer hvor blev jeg glad!!!! Jeg får tårer i øjnene af at skrive om det.

Da jeg kørte hjem, tænkte jeg: bare Lizzie havde levet, så havde jeg ringet til hende og hun ville have været stoltere end nogen anden.

Det var den fedeste afslutning på Lille Bjørns fantastiske HTM-karriere.

Magi 7 

Så var en magisk aften næsten slut.

Men magien var jo ikke bare 4 skønne prøver, en personlig gave fra Anita og Amanda, og nogle flotte placeringer.

Det var hele arrangementet. Først og fremmest tak til Anja og Johanna for hvert eneste år at orke at arrangere dette, og med lige stor entusiasme.

Og tak til alle, der deltog, især alle dem jeg fik talt med.

Det var en vidunderlig aften, en aften jeg aldrig glemmer.

Jeg vil huske den for alt muligt men Lille Bjørns afsked med HTM-verdenen med sit livs prøve, og Ottos debut på den store scene med et bestået resultat, det bliver ikke udvisket med det første.

Minder og planer

Dagens allerbedste minde, og et af de bedste fra min hundekarriere, var ovenstående. Præcis for 4 år siden vandt Max rally ekspertklasse med 96 point, fik sit sidste certifikat og blev DKRLCH.

Det er dejligt at dvæle ved de gode minder, og så kigge fremad – for der skal fremtidens gode minder skabes. Lørdagens rallyprøve i Høng er ren træning med Max.

Søndag var det meningen jeg skulle have været oppe i Ølstykke, men desværre er min mail blevet overset, så umiddelbart, har jeg ikke fået lov.

Men Mathilde skal op med begge hundene i juniorklasse, målet er at hun skal til DM med begge hundene igen.

Mentalt er tankerne ved weekenden 19.-21. oktober, en forlænget weekend på Samsø med en ren afslapningsdag, en HTM-dag og en rallydag.

Jeg har netop bestilt ”noget” til HTM-dagen, noget, som skal bruges til Max’ nummer og noget til Lille Bjørns. Det er helt sikkert, at det er Max’ sidste HTM-prøve indtil videre, det er samarbejde og fokus, vi skal arbejde med og det bliver i rally. Det er Lille Bjørns første HTM3-prøve og forhåbentlig ikke den sidste.

Søndagen står i rallyens tegn med fokus på Max. Lille Bjørn er tilmeldt begge prøver, men det bliver på dagen, jeg afgør om han skal op til 0, 1 eller 2 prøver. Uanset hvad, så bliver det afslutningen på hans danske rallykarriere, som startede den 27. april 2008, og hvor vi har været oppe til 101 officielle prøver … og DM og Årets Hund mv.

Jeg mangler i den grad at træne, hvilket ikke i sig selv behøver at være et problem i forhold til hundenes motivation. Men alligevel. Jeg har fået aftalt lidt træning med Christina og der er Amandas hold, som starter i næste uge.

HTM’en? Jeg må se at komme til Jersie og få trænet lidt.

Der skal nok komme nogle gode minder ud af denne måned også 😊

Rallydysten - og Lille Bjørns debut i championklasse

Conni Hansen tog dette foto i hallen, jeg har ikke andre fra Rallydysten :-)

Sorø Hundevenner og Sydkystens Hundeskole havde i dag sammen arrangeret deres runde af Rallydysten, en for sjov konkurrence, som sætter fokus på konkurrencetræning i rally.

Vi havde booket Stestrup WorkingPaws i 4 timer og sponseret deltagelsen, så det var gratis for de 26 deltagende ekvipager.

Anita og jeg dømte, Amanda og jeg delte tidtager/sekretærtjans, Sorø Hundevenner havde sørget for foderpræmier til alle, slik og kager til menneskene og endog dommergaver! Det var superhyggeligt og fuldstændig som en rigtig konkurrence, hvilket også var meningen.

Jeg stillede i championklasse, hvor der var i alt tre ekvipager: Amanda & Osseau, som jeg dømte, og derefter Max og Lille Bjørn, som Anita dømte.

Amanda og Osseau er blevet virkeligt skarpe. Efter to flotte runder i Herning for to uger siden og en i Sorø sidste weekend var de igen på toppen og fik 94 point med en ommer og 3 x 1.

Jeg startede med Max, og selvom vi efterhånden regner hallen i Stestrup som lidt af en hjemmebane, så var han ikke rigtigt med. Der er nogle øvelser, hvor jeg bare skal have hans fokus mindst 95 % for at de lykkes første gang, ellers mister vi dem. Det skete i dag med springvand, dæk under gang og skift side foran, som vi alle tre måtte lave om. Så var der 5 x 1 for afstand/langsomme reaktioner og vi endte på 86 point.

Så kom turen til Lille Bjørn, som debuterede i championklasse. Det gjorde han ret godt!

Der er nogle ting han ikke kan: snur rundt fungerede heller ikke i dag (13 point) og springvand matte vi lave om (3 point), Han vil rigtigt gerne ind i plads positionen (højrehandling har vi trænet meget behersket) og der er nogle championskilte, som der skal arbejdes med. Men udover det nævnte var der kun 2 ommere og 6 x 1, så vi endte med 72 point.

Det er i øvrigt en fornøjelse at sidde med Anitas dommersedler. Vi havde aftalt, at vi ville udlevere dem i dag, så vi gjorde os begge umage for at være meget specifikke, når vi noterede fradrag. Og det skal jeg sandelig love for at Anita har været, det er bare så lækkert at kunne gennemgå banen med dommersedlerne ved siden af, og så kunne huske hvad der skete og hvad der blev trukket for. Det kan virkelig bruges til noget.

Vi var færdige lidt over 12, så Amanda, Anita og jeg benyttede lejligheden til at træne en halv times tid.

Nu er jeg gået i tænkeboks med Lille Bjørn. Det er 4½ år siden han blev DKRLCH. Siden har han været oppe 27 gange, var til DM 2014, i finalen i Jubilæumsprøven i år, til DM i år og i finalen i Årets Hund i år. Han bliver 10 år til marts, så hvis han skal gå championklasse er det tiden at gøre det nu.

Jeg vendte tanken med Anita, og nu er beslutningen vist nok taget. Det eneste jeg skal huske mig selv på, er at den indstilling jeg har, når jeg går på banen med ham i ekspertklasse, skal jeg bevare i championklasse, og bare vide, at det er meget mere vi ikke kan, og skal træne på.

Det bliver helt sikkert ikke kedeligt :-)

Årets første træning og årets første prøver

HTM2-programmet

 

Min ”rykker” efter svar på min quiz for 2016 har resulteret i flere svar, og jeg håber lidt flere vil være med, det kan nås endnu :-) Linket til quizzen er her. De 13 første spørgsmål er meget konkrete og har hver især en binær afgørelse.

Jeg håber de første, der har svaret, får meget ret i deres bedømmelser, for de er mere optimistiske end jeg selv er!!!

Som man kan se af min kalender  – og hvis man i øvrigt kender mine hunde – er der planlagt 3 debuter i de kommende 3 måneder: Max skal debutere i HTM2 6. februar, han skal debutere i rally championklasse 13. februar og i FS1 2. april.

Det at debutere er noget særligt, jeg skrev om det inden Max (og jeg) debuterede i HTM i dette blogindlæg, hvor jeg bl.a. skrev at min erfaring var, at ”Jo bedre forberedt, jo bedre går det.”

Jeg er selv tilfreds med min forberedelse.

Hvis jeg starter med rallyen, så har vi trænet championskilte og højrehandling længe, og hvis jeg er en ok fører skal det nok gå fint. Der er øvelser som kunne være skarpere – det er det næsten altid – men jeg er sikker på, at vi skal nok skal gøre det fornuftigt. Den allervigtigste forberedelse er den mentale, men den har jeg også planer for, bl.a. håber jeg på en coaching-session inden.

FS1, der er planen at den er stillet på standby i den kommende måned, der er intet tidsmæssigt pres på, og der er ingen grund til at have specielt fokus på den disciplin lige nu.

HTM2 er noget andet end HTM1. Nu er HTM1 vel overstået og HTM2 er i mit hoved mere af det samme … og dog noget helt andet. Med Anja og Johanna på mine skuldre (udover Pavlov!), er der nok at have fokus på.

Jeg har i eftermiddags gennemgået programmet kritisk og planlagt et forløb, som er noget ændret for den sidste halvdels vedkommende.

Jeg har aftalt træning med Anita i morgen, hvor jeg har planlagt at gå programmet mindst to gange uden hund, inden Max kommer ind i hallen, for jeg har et helt klart billede af hvordan programmet skal fungere, men jeg skal prøve det af uden Max, inden han kommer i nærheden af det.

Det minder meget om programmet fra før nytår, men der er sket justeringer. Og improvisationers tid er forbi, nu skal det være et sammenhængende program, som jeg kan gentage i søvne og dermed støtte Max bedst muligt.

Selvtræning i hallen i Ringsted er planlagt i flere omgange, og en enkelt træning i Lazi-hallen (13. februar-prøven) er også på tapetet.

Jeg kan garantere for, at jeg vil være meget velforberedt til de to første debut ‘er.

Men der er intet så skønt som en vuffeli-vov

Vi fik jordbær for sjov i går; de første danske jordbær

 

Udgangspunktet for at have Hundesport som altoverskyggende interesse er naturligvis, at jeg synes det er sjovt at arbejde med hunde i det daglige. Prøverne er lige så sjove – men ofte lidt mere stressende – fordi det hver gang er en eksamen vi går op til. Dels efter en objektiv prøveskala med point, præmieringer, titler og placeringer; dels en subjektiv vurdering ud fra egne mål.

Ofte er prøveresultatet – både i forhold til den objektive og den subjektive vurdering – et delmål i forhold til noget større.

Inden for de næste 7 uger skal jeg til 5 rallyprøver med Megan, 1 LP-prøve med Lille Bjørn og 5 rallyprøver med Max. Max skal desuden debutere i FP2 og HTM1.

Hvorfor har jeg tilmeldt de prøver og hvilke mål går jeg efter?

Med Megan er årets mål dels at komme til DM, dels at komme til Årets Hund i championklasse. Begge mål er indenfor rækkevidde, men DM er lidt mere usikkert end ÅH. Med de ændrede regler for Rallychampion Cup 2015-2016 er det helt klart også en konkurrence vi vil kæmpe i. Og så har det helt banale mål at Megan skal op til sin officielle rallyprøve nr. 100 i løbet af sommeren. Derfor numrene i parentes i kalenderen :-)

Med Lille Bjørn er målet fortsat at han skal blive DKLPCH, der er 4 skud tilbage i bøssen, og lykkes det ikke, så går han efter at blive første Norwich terrier i championklasse i rally.

Med Max er målet at komme til DM og ÅH i ekspertklasse. Begge mål skulle være rimeligt sikre på at blive nået. I forhold til ÅH, hvor de tre bedste placeringspoint tages med til finalen, arbejder vi for at forbedre pointene. Og da målet med Max ikke bare er at komme til DM/ÅH, men også at få en god placering, er det helt klart et særskilt mål, at få arbejdet med at reducere hans usikkerhed. Det gælder både til træning og i prøvesituationer. Derfor er han tilmeldt en række prøver i specialklubber og foreninger, som ikke ”kan bruges til noget”, udover at jeg kan få forbedret samarbejdet. Det er hårdt arbejde, det er sjov og udfordrende og vi gør gode fremskridt.

Vi træner ihærdigt højrehandling også, for umiddelbart efter ÅH-finalen skal Max være en stjerne i championklassen. Det med højrehandlingen (P5) arbejder jeg også en del med i forhold til vores debut i HTM1 om kun en måned, fordi det er én af de fire positioner vi arbejde med udover P1 (venstrehandling), P2 (foran mod højre) og P9 (fremad mellem førers ben). Max er tilmeldt FP2 ved samme prøve, for han kan alle øvelserne, men slog fra i sommers, da vi var oppe til prøven.

For at udfordre mig selv og samarbejdet med Max er han også tilmeldt FP3, men det er først til september.

Jeg har desuden seriøst undersøgt muligheden for at han kan gå til en UHP (udholdenhedsprøve), som består af 20 km cykling (se fx her). I dag cyklede vi godt 10 km, og vi holder en gennemsnitsfart på lige omkring 12 km/t.

Jeg har skrevet det tidligere, men skriver det gerne igen: Det er en luksus at have tre hunde at arbejde med, alle tre arbejdsglade og det er dejligt at have gode træningsmuligheder, så alle er sikre på at komme ud at træne fast hver uge.

Der er intet så skønt som tre vuffeli-vovver ;-)

Årets første rallyprøver

Igen i dag afholdt vi i Sydkystens Hundeskole dobbelt rallyprøve. Igen blev det en stor succes med masser af positive tilbagemeldinger.

Jeg skulle op med Megan i championklasse ved Anitas debut som rallydommer og dømme i den anden ring.

Jeg havde undervurderet hvor tændt Megan var, men hun var virkelig på. Totalt glad og logrende, og hun havde en herlig banegennemgang. Det var en 10’er et par 3’ere og godt en håndfuld 1’ere og vi endte med beskedne 77 point, som rakte til en 7. plads ud af 9. Men det er svært at være utilfreds med en hund der nærmer sig de 11 år og opfører sig som en stor hvalp :-)

Jeg havde fornøjelsen af en meget flot ekspertklasse. 20 deltagere, en enkelt IB, 11 pinde og 3 DKRLCH. 95 point rakte til en 11. plads. 98 til en 7. plads. Der kom 4 i træk som fik 95, 100, 100 og 96. Jeg spekulerede på om jeg havde lavet en for nem bane, men nej, det var altså super førerarbejde.

Min dommerdag sluttede med championklasse med 10 deltagere. 1 IB’er, 1 på 85 og 91 rakte til en 8. plads. En meget flot standard og en nydelse at dømme og at kunne give meget specifik feedback til de enkelte ekvipager.

DM i rally 2013

Megan og jeg lå som nr. 23 på kvalifikationslisten til DKK’s DM i rally championklasse, men sørme om vi ikke fik invitationen i dag. Og der var 0 betænkningstid, jeg tilmeldte straks. Det er tredje år i træk vi kvalificerer os.

Sidste år var jeg meget i tvivl om vi skulle deltage, men i år var der ingen betænkningstid.

Vi er stolte over at have kvalificeret os og vi kommer med en målsætning om at slutte i top 10.

Vi skal have trænet starter, der er en testprøve 18. august, og så arrangerer vi nok lige noget generalprøve i tiden op til DM. Det bliver godt!

Vi har nydt aftenen med noget grillmad, og efter maden nød vi et glas vin lige ved siden af stikkelsbærbuksen. Det synes hundene var vældig hyggeligt og der blev spist sure (!) stikkelsbær til den store guldmedalje.

Lille Bjørn

 

Max

 

Megan

 

Rallyprøver 31. marts 2013

To dages kursus fra 9-17.30 og så en rallyprøve fra 7.30-14.30 i dag. Jeg føler mig lidt slidt …

Jeg har slet ikke haft tid til at bearbejde de mange spændende ideer Siri kom med fredag og lørdag, så prøverne i dag foregik ”som jeg plejer”.

Megan var oppe som nr. 2 i championklasse. Vi varmede fornuftigt op, og hun hang ikke i starten; hun virkede lidt træt, men slet ikke som jeg har oplevet hende de seneste gange. Vi lavede en ommer, der var en modvillig reaktion og tre 1’ere. Netto: 91 point og nr. 5 ud af 9.

Christina og Tempo vandt med 98 point, og fik deres første superpind, og det var yderst velfortjent og meget populært!

Kirsten kom med Max ca. 11.30, og han blev varmet fornuftigt op, og lyden var helt væk når jeg gik med ham. Ikke helt når andre holdt ham.

En ganske regulær ekspertbane – det var i øvrigt Max’ debut i klassen – og det gik nogenlunde det meste af banen. Ingen lyd, men også meget lidt kontakt, og da vi nåede de sidste skilte ville han næsten ikke mere. Vi havde to ommere og fire 1’ere. Ærespladsen sit ved siden af mistede vi, som udgangspunkt fordi jeg kiggede på ham (det har jeg ikke gjort til træning, dumt!!!), og så har vi heller ikke trænet det specielt meget. 80 point var godkendt.

Jeg tror Megan er glad når vi er på banen, jeg er sikker på at Max ikke er. Det sidste skal vi have gjort noget ved.

Spaniel Bonanza – dag 1

Spaniel Klubben region 2 satser hele butikken med et kæmpe Spaniel Bonanza arrangement i weekenden. I dag med skue og rallyprøver, i morgen med LP-prøver og rallyprøver, samt afsluttende konkurrencer i rally søndag aften.

Det vi oplevede af førstedagen var FLOT! En stor tak til kredsen med Anne Ingevold i spidsen!

Megan og jeg var oppe i championklasse, og halgulvet, som vi havde været lidt bekymrede for, var fint. Et par andre syntes det var for glat, men altså ok for os, og det skal bestemt ikke tjene som undskyldning for vores ualmindeligt dårlige indsats. Jeg havde varmet Megan op som jeg plejer, og jeg følte mig helt klar da vi gik ind som ekvipage nr. 1, men der var snus fra start, Megan var sågar henne at snuse til en kegle (!), og vi måtte lave sit-stå-gå rundt om om, fordi hun drejede. Fra skilt 6 var hun på, men det var for sent. Vi mistede 2 x 3 point på 2 ommere, og 12 point på ude af position, langsomme reaktioner og manglende flow. 82 point og ikke godkendt.

I morgen bliver den mest intensive prøvedag nogensinde for mit vedkommende. Planen er følgende:

• Jeg kører til Strøby Hallen fra morgenstunden med Megan og Lille Bjørn. De bliver luftet og jeg afleverer resultatbøger.
• Derefter ser jeg lidt Eliteklasse.
• Så er der fællesøvelser for 15 LP3-hunde.
• Derefter gennemføres LP3 med Megan som hund nr. 2 og Lille Bjørn som hund nr. 6.
• Umiddelbart efter at Lille Bjørn har været oppe kører vi hjem. Kirsten har cyklet en tur med Max inden vi kommer hjem. Vi når måske lidt let frokost.
• Men ellers af sted igen med Max og Megan.
• Max skal luftes (løbe løs) på det grønne areal ved hallen.
• Derefter skal Max op i LP2 (hund nr. 7 af 7) og Megan i rallychampionklasse. Det er ikke helt sikkert hvilken rækkefølge de to bliver i.

Rallyfinalerne søndag virker lidt utopiske efter dagens beskedne indsats, men jeg satser på at mine holdkammerater Charlotte Worm og Anne Baker Drud skaffer bedre point!

DM 2012

Som opvarmning til DM var jeg i går til Islandsk Fårehundeklubs arrangement: IF-træf på Feddet. Jeg skulle dømme 10 LP1-hunde og 19 rallyhunde fordelt på alle klasser. Det var herligt at opleve en del af denne meget aktive specialklubs stort anlagte program. Og det var en fornøjelse at dømme både LP og rally. Der var en del virkeligt flotte resultater, og helt sikkert flere ekvipager vi kommer til at opleve for alvor i LP-og rallykonkurrencer. Vi var også heldige med vejret, selvom der kom lidt smådryppen, og der kunne høres buldren i det fjerne, blev det ikke regnvejr.

Jeg var hjemme igen godt 17, og takket være Kirsten var det meste pakket og klar til dagens næste etape: Turen til Skive med Megan. Sågar lækre sandwiches var smurt, så jeg både fik spist lidt inden jeg tog af sted og havde noget til turen. Jeg kørte godt 18 og receptionen på hotellet havde åbent til 22, og det så fornuftigt ud. Sidsel og Annie fristede med at vi kunne spise sammen et sted på vejen, men da jeg tjekkede GPS’en og så at den sagde ankomst 21:58 sagde jeg nej tak til det ellers gode tilbud. Med et kort ophold undervejs var jeg fremme 21:40. Tjek ind, hurtig luftetur og så i seng.

Megan og jeg var begge friske og udhvilede til morgen, fik morgenmad og kørte til arealet ved Spøttrup Kulturhal, hvor DKKs Danmarksmesterskab i Lydighed og Rally blev afholdt af DKK Kreds 9.

Vi fik straks da vi blev registreret både katalog og championbanen udleveret. Kataloget er nydeligt, men desværre er nogle af annoncerne placeret så de dækker det nederste af deltagerlisterne, så Megan og jeg (der var nr. 18 ud af 19 i championklassen), fremgår ikke af kataloget :-(

Banen blev studeret nøje og så meget reel ud, med i alt 8 højrehandlingsøvelser. Af tidsplanen fremgik at vi skulle op 13:38, og at championklassen startede 12:30, så efter velkomsten kl. 9 kørte Megan og jeg tilbage til hotellet for at slappe af og studere banen. Blot for ret hurtigt efter at få en opringning fra Annie om at begynderklassen, som lå før championklassen, var slut, så jeg skyndte med tilbage til arealet og var der to minutter før banegennemgang. Perfekt.

Megan blev varmet op som vi har gjort de sidste gange, og selvom jeg kom til at slække tempoet lidt i første øvelse (dobbeltslalom) … gik det fint indtil vi kom til skilte 14 tunnel på højre side; Megan skulle lige forbi indgangen, så hun måtte tilbage (en ommer), og det næste skilt nåede hun forbi da hun kom ud af tunnelen, så jeg måtte kalde tilbage (en ommer til), så netto endte vi på 89 point og en 14. plads. Det er ikke nok, når jeg gerne ville med i finalen for de ti bedste. Annie og Tira endte på den ærgerlige 11. plads med 93 point, som altså ikke var nok til at komme i finalen. Championklassen er virkelig blevet en sej klasse, som der er prestige i at deltage i.

Til gengæld var Megan og jeg heldige i det amerikanske lotteri, hvor vi vandt på 5 ud af 12 lodder.

Banerne var store og med masser af plads, vejret var fint da Megan og jeg var oppe, senere kom der lidt regn, faktisk en hel del.

Præmieoverrækkelsen gik fint og effektivt, og der var fine præmier til alle. Som læsere af bloggen véd, havde jeg seriøst besluttet ikke at tilmelde mig DM. Jeg har bestemt ikke fortrudt at jeg ændrede beslutning. Jeg synes, selvom jeg bestemt havde håbet på en top 10 placering, at Megan og jeg gjorde det rigtigt godt i dag, og i den skarpe konkurrence er der ikke råd til to ommere. Så enkelt er det. Vilkårene var ideelle, og vi var bare ikke gode nok på dagen.

Men ambitionerne fejler ikke noget. Annie, som altså blev nr. 11 i dag, Sidsel, der blev nr. 10 (med en IB’er i anden bane) har aftalt at vi til kredsprøven i morgen alle tre kvalificerer os til DM 2013!

Tilbage på hotellet fulgte jeg Marianne Jensens anbefaling og gik en lille hyggelig tur med Megan i Skive Anlæg, som ligger 5 minutters gang fra hotellet. Dejligt afslappende efter dagens konkurrencer.

Nu er vi tilbage på hotellet, Megan er træt, jeg skal ud og have lidt mad, og i morgen møder vi begge friske til championklassen.

Debut i rally championklasse

I dag skulle vi til Sorø, til et af Border Collie Klubbens fantastiske arrangementer. Det er en klub der virkelig kan få afholdt store, spændende arrangementer og få det hele til at glide perfekt. LP, rally, udstilling og htm indendørs. En misundelsesværdigt aktiv klub!
Megan debuterede i championklasse. Pernille Thelin har optaget prøven (tak!).

Megan ved keglen (foto: Annie Larsen)

Det er tydeligt at jeg har problemer med højrehandlingen, og efter min vurdering mistede jeg 2 x 10 point (springvand og skift side foran), og så er det pludselig ikke så galt at ende med 75 point. Megan blev 3. vinder, og vi er helt med på hvad der skal trænes til næste lørdag!!!
Der var tyndt med nørder i rally i dag, men Annie og Tira var med, og gik en meget flot bane – kun et par førerfejl kostede den anden pind :-(
Der var også er masse LP, som jeg kun fik set glimt af, men da Lille Bjørns og min LP-træning i morgen er aflyst, træneren tager til Paris, så smutter jeg til Sorø igen og ser LP, bl.a. med Vibeke & Julie og Susanne & Maddie i LP2.
Og så er jeg i dag inviteret til at holde et indlæg på Dansk Terrier Klubs møde for race- og kredsemøde den 27. marts. Jeg er blevet bedt om at fortælle hvordan Sydkystens Hundeskole er vokset fra ingenting til en driftig skole med mere end 200 medlemmer og et bredt udbud af kurser på under 1½ år. For det kan måske give inspiration til andre. Jeg glæder mig meget til at beskrive dette forløb og præsentere det!