Viser opslag med etiketten DM 2013. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DM 2013. Vis alle opslag

onsdag den 14. februar 2024

Con amore – marginaler, minder, seniorer, rallyprøver

Megan og Paul i finalen i championklasse 2013 (foto: Annie)

I lørdags var Max og jeg til rallyprøver i Hund360-hallen i Vipperød, arrangeret af Hornsherred HTM Klub (HHK). Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg prioriterer at støtte arrangementer i specialklubber og foreninger – ikke på bekostning af, men som supplement til arrangementer i DKK og DKK’s kredse. De supplerer hinanden og der er noget særligt ved at komme til arrangementer hos arrangører, der holder ganske få prøver og hvor det kan mærkes, at der er kælet for dem.

I 2023 har jeg i denne kategori været med som deltager og/eller dommer i arrangementer hos Dansk Collie Klub, Hundesport mod Cancer, Hornsherred HTM Klub, Hundene på Bjerggården, Hvalsø Hundevenner, Islandsk Fårehundeklub, Old English Sheepdog Klubben, Rødovre Brugshundeklub, Schæferhundeklubben, Spidshundeklubben og Sydkystens Hundeskole.

HHK’s prøver – dels Heelwork to Music, dels rally – er velorganiserede, med flotte præmier og oser af god stemning. Liv, Randi, Sandie og Tine lægger en kæmpeindsats i deres arrangementer og deltagerne er vilde med dem.

Max og min øvelse 4 på seniorbanen

Max og jeg stillede i seniorklasse i rally og udførte en meget smuk version af dette skilt som øvelse 4. Desværre var dommer Stine ikke villig til at godkende det, fordi skiltet på banen startede med en sit … Liv fortalte bagefter, at øvelsen slet ikke forekommer i DKK-rally i dag. Jamen altså ...

Seniorklasse (Foto: Liv)

I øvrigt gik Max superfokuseret og vi endte på en fin andenplads slået med 7,26 sekunder af Annie og Huni. Tankerne fløj bagefter tilbage til 31. august 2013 hvor DM i rally blev afholdt ved arealet ved Sortebakkehallerne i Nørager. Megan og jeg var med i championklasse og sneg os lige netop i finalen. Vi slog nr. 11, der lige netop ikke kom i finalen, med 0,3 sekunder … det var Annie og Tira 😊

Det var et fedt minde, og Annie kvitterede med en stribe billeder fra finalen. Megan 10 år og jeg gik noget af det bedste vi har gået i rally og blev samlet nr. 5. Jeg har skrevet det mange gange før, men gentager det gerne!
 
Rally Senior Cup 2023 (Foto: Annie)

Annie er i øvrigt sammen med Sonia drivkraften bag Rally Senior Cup 2023, hvor Max og jeg for første gang var med – det kræver jo at man går i seniorklasse. Vi var de allerførste, der fik rosetter for 2023, og der var fin uddeling: nr. 3 sammenlagt, bedste debutant og nr. 3 allround, de to første rosetter sponsoreret af Christina, den sidste af Johanna.
 
Foto: Liv

Liv havde opdateret mit flag fra 2017 (NM i HTM) med Årets Hund kvalifikationer og det er da lidt blæret at Max har været med alle årene 2015-2023, med Mathilde som fører et par år, og med mig som fører de fleste år.

Jeg nævnte i blogindlægget i går, at jeg havde trænet hos Karina i går eftermiddags, og med Max havde fokus på at udføre de skarpe vendinger trinvis, som man må … Melia, min fysioterapeut, havde til dagens træning fokus på præcis det samme: hvordan kan man opdele øvelserne, der skal styrke mine fødder, ankler og lægge, så jeg nemmere kan komme i gang og få succes. Det er da fantastisk, som tingene arbejder sammen.

Og så fik jeg den skønneste besked fra Karina i går aftes: ”og i øvrigt tak for den fedeste energi som du og begge dine drenge udstrålede i dag⭐️”, så blev ryggen lige ranket lidt ekstra.

Jeg vender afslutningsvis tilbage til det med specialklubber og foreninger, der arrangerer rallyprøver. Det jo ikke en hemmelighed at ”min” forening, Sydkystens Hundeskole, har fyldt meget i rallysammenhæng i en del år, og også kommer til det i første halvår 2024.

Bestyrelsen har godkendt regnskab og årsberetning for 2023 og der er i dag indkaldt til generalforsamling om en måned.

Jeg afslører ikke de store hemmeligheder ved at fortælle at vi havde et underskud på knap 3.000 kr. i 2023 og har en egenkapital på 39.000 kr. Bag underskuddet gemmer sig et år, hvor vi
  1. I samarbejde med Hundene på Bjerggaarden (Neel) havde et meget stort Heelwork/rallyarrangement over en weekend, som resulterede i et overskud på 20.000 kr. som tilskud til gulv i forbindelse med VM i Heelwork i Herning.
  2. Arrangerede 3 dobbelte rallyprøver til støtte for rallylandsholdet til NM 2023, vi overførte i alt 27.500 kr. 
  3. Delvis sponsorerede rosetter til DM i rally samt uddelte Årets Hundepris til Sonja og Tine.
Der er også flere af prøverne i 2024, hvor overskuddet er øremærket til gode formål.

Men hvis jeg skal mærke rigtigt efter, og det skal jeg selvfølgelig indimellem, hvad er det så, der giver mig allerstørst glæde i rally? Altså ud over at have den fedeste kontakt med Max og Otto til træning og til prøver? Så er det helt klart at arrangere små, overskuelige, hyggelige prøver, hvor det hele kan hvile i sig selv. 

Jeg har i dag lavet udkast til PM til årets første prøve i eget regi, den 2. marts i Stestrup Hallen. En enkeltprøve med Liv som dommer, Amanda som sekretær, Max i seniorklasse, Otto i øvet klasse, jeg selv prøveleder, 45 ekvipager … jeg kan mærke, at alene tanken om den prøve får mig til at boble indeni.
ordnet.dk

Det er helt klart det format, der vil blive prioriteret fremover. Det bliver con amore.

fredag den 31. august 2018

Rally: Minder, Ridgebacks og svenske prøver

DM-finale 2013 (foto: Trine Poulsen)

Den første uge efter ferien er overstået. Det er gået godt, mine to projekter er i god fremdrift, nogle personlige opgaver er afklaret og jeg har fået mine første tre omsorgsdage godkendt – til NKU-møde, en ekstra dag på Samsø og en NW-prøve 😊

DM 2013 blev afholdt for præcis 5 år siden, og jeg faldt over ovenstående skønne foto.

Når jeg ser et foto som det, vil jeg bare gerne have en spaniel igen!

I morgen skal jeg dømme en rallyprøve kun for Ridgebacks i Strøby. Jeg dømte også for to år siden, dengang var der 9 tilmeldte ekvipager, i morgen er der 12, og jeg glæder mig! Jeg har en lille svaghed for Ridgebacks, og Kirsten drømmer om en – men der er så også ret mange racer, hun drømmer om 😊

Søndag går turen til Helsingborg, Brukshundklubb, hvor Lille Bjørn skal op i Avancerad klasse (23 tilmeldte), Max i fortsättnings (33 tilmeldte).

De to klasser afvikles samtidig, Lille Bjørn starter i Avancerad, Max er nr. 24 i Fortsättnings

Jeg har ikke været til prøve selv siden 22. juli, det virker helt underligt. Jeg har helt styr på kriterierne. For Lille Bjørn er det en normal prøve, for Max træning af indgang på bane.

Det bliver en fed weekend.

onsdag den 17. juli 2013

DM i rally 2013


Megan og jeg lå som nr. 23 på kvalifikationslisten til DKK’s DM i rally championklasse, men sørme om vi ikke fik invitationen i dag. Og der var 0 betænkningstid, jeg tilmeldte straks. Det er tredje år i træk vi kvalificerer os.

Sidste år var jeg meget i tvivl om vi skulle deltage, men i år var der ingen betænkningstid.

Vi er stolte over at have kvalificeret os og vi kommer med en målsætning om at slutte i top 10.

Vi skal have trænet starter, der er en testprøve 18. august, og så arrangerer vi nok lige noget generalprøve i tiden op til DM. Det bliver godt!

Vi har nydt aftenen med noget grillmad, og efter maden nød vi et glas vin lige ved siden af stikkelsbærbuksen. Det synes hundene var vældig hyggeligt og der blev spist sure (!) stikkelsbær til den store guldmedalje.

Lille Bjørn
 
Max
 
Megan