Træning mod DM 2022

Der er to begivenheder i rallysammenhæng som skiller sig ud i resten af året: DM den 4. september og NM den 25.-27. november.

Flaget fik jeg i går af Liv, det er en opdatering af det flag, som jeg fik lavet, da Max og jeg var på landsholdet i 6+ i 2017. Det har ligget gemt indtil vi kom på landsholdet i rally, og sikke mange mesterskaber der skulle tilføjes – tusind tak Liv!

Med kun tre uger til DM var mine kriterier for mine prøver i går ved Sydkystens Hundeskoles dobbelte rallyprøve helt klare: De handlede om det mentale og kun det. Jeg havde formuleret det sådan:

”Første banegennemgang hos Liv. Jeg vil gå en rigtig bane uden belønninger, hvor jeg har fokus på kontakt med Max, mit eget tempo, roligt, præcise kommandoer osv. Det er der vi er friskest.

Den anden hos Stine, det kommer an på den første, men det er også tidligt så det samme ...

Den nordiske det samme, men med leg og berøringer, jeg må jo ikke bruge godbidder.

Jeg tænker ikke på point, det vigtigste er at jeg kan mærke at jeg gør det rigtige ift. Max, det skal føles godt, og jeg skal være der 100 % mentalt.”

På Liv bane havde vi en perfekt indgang og start, jeg fik lavet noget med venstre hånd, så Max dækkede i stedet for at stå i øvelse 1, overvejede et splitsekund om jeg skulle undlade ommere, og besluttede at det ville jeg (lave ommere) – og det var rigtigt. Vi gik en bane, hvor jeg virkelig kunne mærke vores samarbejde, når det er bedst.

På den anden bane var jeg tilfreds med stort set det hele. Der var dog et vigtigt punkt til mentalhåndteringslisten, Stine påpegede det superflot i sin feedback: jeg havde fået lavet to fejlmeldinger, som Max’ reagerede på, og det er jo netop meningen, at han ikke må mærke det. Det var fejlmarkeringer til mig selv, som kom spontant, fx da munden sagde plads i stedet for stå, og Max naturligvis satte sig. Jeg bankede mig i hovedet, det skulle jeg have ventet med til jeg var i enrum … Jeg vil rose mig selv for at det ikke fyldte noget mere end nogle sekunder, så var vi tilbage i boblen.

Nordisk bane, den føltes på flere punkter som den bedste. Jeg fik trænet at stå og vente i startområdet, kontrolleret trække mig ud, så Max kunne få noget vand, og jeg holde hovedet koldt. Det kan også ske til NM, at dommerne diskuterer længe mellem to ekvipager. Vores indgang var den fedeste jeg kan mindes, vi er ret vilde med de lange fri ved fod indgange. Flot sit, flot bakke tre skridt, videre og legetøj. Totalt perfekt timet belønning, vi havde gået helt perfekt og det føltes så godt!

Jeg kunne godt mærke at det var lidt akavet, for Max plejer at få godbid efter leg, og det måtte vi jo ikke, men det blev håndteret og vi gik en fed bane, med 2-3 yderligere belønninger undervejs (jeg kan simpelthen ikke huske det).

Jeg var meget tilfreds med alle tre baner. Der var nogle ”husk det nu” punkter til den mentale del, men starterne var eminent, fokus som det skulle være, og Max og jeg var meget tilfredse – det føltes som det skulle 💓

Helle Sejer mindede mig også om, at have det rette fokus ved indgangen, hun havde bemærket opvarmningsforløbet med Max til den nordiske bane, hvor jeg ikke havde fokus 100 % på ham, men bl.a. havde tid til at tale med hende …

Alle de tekniske fejl er dissekeret og der er iværksat en systematisk træningsplan for at arbejde med dem. Første målepunkt er om tre uger 😉 

Ved præmieoverrækkelsen fik jeg en flot roset, som minde om Max og min RLCHS-titel 13. maj i år. Det er en titel som betyder rigtigt meget for mig mentalt, fordi den minder min om, at med det bedste mentale samarbejde kan vi også opnå fede point.