1. oktober 2017, NM-finalen i 6+ med Louise og Billie |
"There's no time to lose," I heard her say
Catch your dreams before they slip away
Dying all the time
Lose your dreams and you will lose your mind
Ain't life unkind?
(Keith Richards & Mick Jagger, Ruby Tuesday)
Mit første blogindlæg er fra 21. maj 2008, det hedder When Pigs Fly!
Jeg har blogget om hunde og hundetræning i over 14 år. Det har handlet om fem hunde, som har fyldt meget i mit liv.
Jeg lader sætningen stå, den er rigtig, men slet ikke dækkende.
Otto, Lille Bjørn, Megan, Max og Otto er fem hunde, som HAR fyldt, og fylder meget i mit liv. Men meget mere end det… de har defineret en væsentlig del af mit liv de sidste cirka 25 år. Der, hvor jeg er i dag, er Max og Otto cirka de to vigtigste væsener i mit liv – det er naturligvis (?) ikke sandt, for der er mennesker der er vigtigere, men ikke ret mange 😉
Ikke fordi jeg skal trampe rundt i det, men alligevel, det er jo fordi hundene er så vigtig en del af mit liv – en afgørende del af det – at jeg har skrevet så mange blogindlæg, og dette som du læser netop nu, er såmænd nr. 2.500.
Jeg har bestræbt mig på at skrive åbent og ærligt, jeg har ikke ønsket at forskønne noget. Jeg har skrevet mest for mig selv, men heldigvis er der andre, der læser med og det har resulteret i en masse spændende feedback og inspiration.
I et ganske kort øjeblik overvejede jeg at skrive et tilbageblik, men helt ærligt: Who cares? Hvis man er interesseret i hvad jeg gjorde tidligere, så er man velkommen til at læse løs 😊
Lille Bjørn ❤ (Foto: Vicky Bjerring) |
I et svagt øjeblik kom jeg til at tjekke, hvilke indlæg, der er læst flest gange, og et af dem er Lille Bjørns nekrolog, og den kan stadig få mig til at græde. Det vil det sikkert kunne så længe jeg lever, og det gør mig glad. Det viser, at jeg har følelser og det er et klar bevis på, at hundene betyder rigtigt meget.
Dette indlæg skal handle om mine drømme, mine drømme, som bringer mig nærmere virkeligheden.
Jeg har haft fuldtidsarbejde siden 1976, hvor jeg blev civilingeniør. Jeg har de senere år drømt om at arbejde på nedsat tid, jeg har to gange fået afslag på at komme på en seniorordning, så jeg er fortsat ansat på fuldtid i Nets.
Men jeg vil rigtigt gerne gå på pension, det er bare et spørgsmål om (kort) tid, før drømmen bliver realiseret. Jeg fylder 70 år om mindre end 3 måneder, og jeg synes ærligt talt at jeg godt kunne fortjene nogle år, hvor jeg kan fokusere 100 % på alt muligt andet end arbejde.
Der er to uddannelser, som jeg har kigget nærmere på: Mentaltræneruddannelsen hos Rasmus Bagger og Sommelieruddannelsen hos Dansk Sommelier Uddannelse. To vidt forskellige muligheder som – hvis jeg skal rose mig selv – viser, at jeg har et bredt interessefelt.
Jeg har vejet de to muligheder nøje mod hinanden, og valget et faldet ud til fordel for Sommelieruddannelsen. Jeg har altid haft interesse for vin, jeg har været på et kort kursus i vin for mange år siden, deltaget i en del vinsmagninger og interesserer mig på hobbyniveau for vin.
Et glas Champagne på Gemyse i Tivoli 2018 |
Men jeg vil gerne lære meget mere om vin, og ikke mindst kunne sætte ord på oplevelserne. Jeg havde en oplevelse for nylig, hvor jeg til en fantastisk middag oplevede vintjeneren fra himlen, som fortalte så begejstret om vinen, at jeg bare tænkte: Paul, lær noget mere om vin, så du også kan fortælle begejstret om det, du drikker. Det kommer I nok til at høre mere om 😊
Svenskerne på Bornholm 2020 |
Jeg drømmer selvfølgelig om at både jeg selv og mine nærmeste bevarer deres gode helbred. Jeg ved godt, at det selvfølgelig ikke varer evigt, men det ville da være fedt at Kirsten og jeg kunne opleve svenskerne få den tilværelse, som de drømmer om, og at vi kan følge med i vores børnebørns udvikling og stadig kunne være en del af deres liv.
Jeg har mine (små) fysiske skavanker, jeg arbejder virkeligt målrettet med øvelser, der kan mindske generne, jeg går med Kirsten til fitness to gange om ugen og jeg vil gerne gøre hvad jeg kan, for at holde mig fysisk og mentalt i form.
Nu handler denne blog primært om hunde, og på det område har jeg bestemt også drømme.
Megan til DM 2013 (foto: Charlotte Lia) |
Internationalt er rally lige på tærsklen til at komme på banen for alvor. Det er ambitionen, at det første VM skal afholdes i Finland 2024. I Danmark har Rallyudvalget lanceret sin vision, hvor et afgørende element er, at FCI-klassen bliver den danske Championklasse. Derudover skal der ske de nødvendige tilpasninger, så rally i Danmark fortsat appellerer både til bredden og eliten.
Jeg håber at være en væsentlig del af udviklingen, for det vil om noget være en drøm i hundeverdenen der går i opfyldelse, når det er en officiel FCI-disciplin der hedder rally og at rally vel at mærke er tro mod sine rødder – det skal fortsat være og blive ved med at være en sport, hvor det glade samarbejde mellem hund og fører er i fokus, og der sker en nuanceret bedømmelse af samarbejdet, som tilgodeser ”alle” racer og førere.
Jeg drømmer også om, at et VM i rally i Danmark kan afholdes inden for ”min tid” og måske med mig som en af dommerne 😉
Nationalt håber jeg, at jeg stadig kan være med, der hvor det sker: i Rallyudvalget. Jeg har nok droslet ned i international sammenhæng indenfor en overskuelig årrække, men jeg vil gerne fortsat være en del af rallysporten på nationalt niveau.
Sidst men ikke mindst er der naturligvis drømme i forhold til hundene.
Mathilde og Max, Ekkodalen 2018 |
Max er 11 år, frisk og i fuld vigør. Vi har aldrig været bedre sammen, og jeg nyder hvert øjeblik vi kan træne sammen, konkurrere sammen eller – ikke mindst – hygge sammen. Vi har opnået så mange ting sammen, og det største indtil videre – NM i rally 2022 – er allerede om 3½ måned.
Max skal ikke pensioneres før han fortæller mig (dvs. at jeg kan se det), at nu er det på tide. Så indtil videre drømmer jeg videre. Vi udvikler vores samarbejde yderligere, vi har den fedeste kontakt til prøver og til træning, vi får de fedeste opleveler til DM 2022 og NM 2022, vi kommer til Åres Hund 2022, DM 2023 og NM 2023.
Der må gerne komme flere mesterskaber på dette flotte flag 💓 |
Er det realistiske drømme med Max? Når vi går bedst, er der ingen der går bedre end os, og vi går bedre og bedre, så det er så realistiske drømme 😉
Max og mit helbred skal selvfølgelig være til det, men vi tager ikke sorgerne på forskud.
Otto med 120 % fokus til træning hos Karina (foto: Karina Al-Saffar) |
Otto, han er kun 3 år, og har i den grad fremtiden for sig. Hvis jeg spoler nogle år frem, har vi udviklet vores fantastiske samarbejde endnu mere. Han er en superstjerne i rally og NW, men mest rally, hvor han er landsholdspotentiale. Liv vil jævnligt minde mig om, at jeg ville have pensioneret ham og at hun var klar til at overtage ham 😉
Jeg håber at Max når at opnå, at han får yderligere en lillebror. Vi har om nogle år også xx. Han er naturligvis Border terrier og efter Otto selvfølgelig. Jeg træner og konkurrerer rally og NW med ham. Måske lidt på hyggeplan, men forhåbentlig for alvor.
Jeg har ingen anelse om hvordan fremtiden bliver. Men jeg kan gøre mit til at påvirke udviklingen, og det vil jeg bestemt gøre.
Jeg vil blive 70 og fortsat føle, at verden er åben for mig.
Jeg vil fortsat kunne drømme og stræbe efter nye mål.
Jeg vil håbe at jeg oplever Frasse, Leo og Leah blive voksne og fortsat være en del af deres liv.
Jeg vil fortsat kan være en del af hundesporten: organisatorisk, som udøver, som dommer og som en del af et uforligneligt fællesskab, som har givet mig nogle af mine allerbedste venner.
Det er alt sammen værd at leve for og drømme om!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar