Anden feriedag

Morgentur, badebro, morgenbadere.

Morgenmad, avislæsning, fitnesstræning.

Lêlê, frokost, børnebørn.

Aperol, tomatsalat, Wordfeud.

Blogskrivning, bloglæsning, mentaltræning.

Vidunderlig søndag

Max slapper af

Hvad var det bedste dagen derpå? Dagen efter en af mine allerbedste dage som hundefører?

Badebro til morgen

Jeg er blevet rigtigt glad for en masse lykønskninger – og ja, de betyder noget hver eneste af dem. Der er nogle med en lille bonus kommentar, som fx Hanne, der skrev ”Det kunne også ses på dig at du havde det godt. Du så afslappet og overskudsagtig ud og det klæder dig vældig godt. Tillykke med de flotte resultater.” Den ramte altså lige i hjertekulen, for det er sådan, jeg selv bilder mig ind, at jeg fremstår, når jeg er i total balance. Som jeg følte mig i går.

Der var situationer, hvor jeg i tilbageblik kunne forstille mig, at Paul mindre end 100 % ville have reageret anderledes og mindre klogt. Men gjorde det fornuftigt i går.

Jeg synes ærligt talt Max og jeg fortjente en god hyggedag i dag. Det fik vi også 😊

Fra formiddagsturen

Efter morgenturen, lidt senere end til hverdag, skrev jeg blogindlæg om i går. Det er sjældent jeg ikke skriver indlæggene samme dag, som den, de handler om, men Københavnerturen i går aftes gjorde, at skrivning af indlægget blev skubbet til i dag.

Hele forløbet i går kørte gennem hovedet på morgenturen, og jeg kan godt afsløre, at højre øreflip fik indtil flere klem. For det var en fantastisk oplevelse at genafspille gårsdagen i hovedet. Og se videoen af den første prøve.

Efter morgenmaden gik Kirsten og jeg en kort tur sammen, Max kom med, og det endte med en ret varm tur på en lille time, for det blev bare varmere og varmere mens vi gik.

Rallybaner i solskin

 

En let frokost, og så tog Max og jeg afsted til rallytræning! Vi var tilmeldt et Konkurrencerally spotkursus hos Amagerlands agility & lydighedscenter på Gemmas Allé i Kastrup. Jeg har aldrig været der før, men havde tilmeldt et to-timers kursus hos Camilla Jaller, som er nyuddannet rallyinstruktør hos Sydkystens Hundeskole, og jeg havde virkelig lyst til at prøve et hold hos hende.

Det var et luksushold med 4 deltagere, og indhold og afvikling var helt perfekt i forhold til mine forventninger.

Efter en kort præsentationsrunde var der et oplæg om det at gå til prøve. Derefter banegennemgang af en begynderbane (til de tre andre), og en championbane (til mig) og derefter talte vi om opvarmning af hund i forhold til at gå til prøve. Det havde jeg luret ud fra oplægget, så jeg havde gjort præcis som til en prøve, havde haft Max inde og gå rundt på arealet inden vi startede, og nøje planlagt, hvornår han skulle ud og gå bane.

Der kom lige en finte: Camilla skulle, hvis vi ønskede det, dirigere, hvornår vi skulle belønne undervejs, og det ville jeg rigtigt gerne have.

Resultatet blev meget interessant. Jeg tror at alle belønningerne faldt på tidspunkter, som jeg synes var rigtigt dårlige i forhold til de øvelser jeg udførte, og der var dermed perfekte tidspunkter, for dér ville jeg aldrig have belønnet selv! En rigtig god pointe. Max var på hele vejen og snusede ikke overhovedet!

Derefter talte vi om ommerstrategi, altid et godt emne, og vi skulle hver især på vores niveau gå de første fem skilte af vores baner med tvungne ommere af hvert skilt!

Min start var sekvensen: Skift side bagved –– bakke væk – rundt om fører - synkron højre – skift side foran. Under alle omstændigheder en tricky sekvens, og med tvungne ommere skulle jeg også overveje strategi for at få Max tilbage på den rigtige side og så udføre igen, uden at han opdagede at det var en ”fejl”, sjovt og lærerigt.

Til sidst skulle vi gå en bane på konkurrencemæssige betingelser, med max 4 belønninger undervejs, som vi skulle planlæge på forhånd. Jeg aftalte med Camilla at tage begynderbanen med højrehandling og det var også rigeligt, for Max var træt og gik i snus. Vi måtte lave en bakke øvelse om, og han ville næsten ikke dække, så det var en klar udmelding om, at han havde lavet nok i weekenden 😊Det var egentlig rart at se, at det skete så tydeligt, og at han arbejdede superflot indtil da.

Det kan føreren godt notere sig i forhold til kommende todages arrangementer …

Camilla skal have stor ros for kurset. Det var på et meget flot niveau, det var tilrettelagt så både begyndere og champions kunne være med, og jeg fik en masser input til min videre træning, helt som jeg havde håbet på. Camilla har supergode ideer til tilrettelæggelse af træningen og er god til at give feedback.

 

Jeg kan helt sikkert lokkes til Amagerlands en anden gang 😉

Tidlig aftensmad

Helt ærligt havde Kirsten og jeg ikke specielt lyst til at skulle lave aftensmad selv i dag, men jeg havde fået den lysende idé, at jeg efter træningen kunne hente mad på LêLê Street Kitchen på Amager Strandvej, ganske nyåbnet, og den idé tog det mindre end ét sekund at sælge. Så da jeg ringede og fortalte at træningen var slut sendte Kirsten en bestilling, som jeg hentede og så gik turen til Solrød med en bil der duftede fantastisk!!!

Rosé champagne

Vi behøver ikke særlige anledninger til at fejre herhjemme, så jeg kan jo sige, at vi fejrede de gode resultater i går, eller at vi er i live og har det godt, men vi forsøger at få mest muligt ud af livet, mens vi har det.

Lækker rødvin

Den helt rigtige følelse

I dag er det Kirstens fødselsdag, og jeg havde egentlig planlagt at bruge en omsorgsdag, men et nødvendigt møde skulle ligge til formiddag, og dermed blev planerne ændret lidt.

Først lidt arbejde, derefter var jeg omkring LêLê og hente noget mad, som Kirsten havde valgt, så vi fik en hyggelig frokost med noget af vores yndlingsmad. Derefter lidt mere arbejde, en god tur med hundene, hvor Max og jeg gik en lidt længere udgave end Kirsten og Lille Bjørn.

Amandas Rallykonkurrencetræningshold startede til aften, og det ville jeg meget nødigt gå glip af. Jeg fik arrangeret, at jeg var først i den individuelle tid og dermed var hjemme inden 20. Vi fik, igen efter Kirstens ønske, en let kålsalat og derefter sidder vi netop nu og nyder et glas rosé.

Rallytræningen var intet mindre end fantastisk! Her kommer den korte udgave 😊

Jeg var mentalt sat op til at det var en rigtig prøve, den første siden 19. december, hvor jeg var en rigtig dårlig fører. Jeg havde Max i hallen med line, og havde ham med, da jeg hjalp med at stille banen op. Han snusede lidt, men var fokuseret, når jeg rejste mig op.

Amanda spurgte mig på et tidspunkt, om der var noget galt, hvad jeg absolut ikke synes, der var. Men jeg så sådan ud!!! Amanda fik sagt noget, så jeg kom til at grine, og pludselig kunne jeg mærke at jeg slappede helt af 😊

Max kom ud i bilen under banegennemgangen, jeg lærte banen udenad, hentede ham og varmede lidt op. Da de andre var færdige med banegennemgangen og Amanda annoncerede, at der var 5 minutter til jeg skulle på (jeg skulle starte), gik vi ind og gav klartegn, og gik banen. En ganske regulær bane, designet af Pia Johnsen. Jeg var fuldstændig cool, ignorerede nogle småfejl og stoppede, når der var mulighed for det, bl.a. ved en sit gå rundt om (det plejer jeg ellers aldrig at gøre) og ved næstsidste skilt (bakke 1 bakke 2 skridt). En virkelig fed fornemmelse og den helt rigtige følelse indeni hele vejen. Der var ikke tilløb til noget hektisk, jeg var helt i kontrol, og Max var naturligvis perfekt på.

Vi trænede nogle nye øvelser plus lidt FS under de to næste ekvipager, derefter kom Max i bilen, og jeg hentede ham igen da den femte og sidste ekvipage gik på banen.

Vi trænede lidt bare for at holde os i gang, og da Amanda var klar til den individuelle tid med os, havde jeg planen helt klar. Den samme bane, hvor jeg startede med Max på højre side, og Amanda skulle rundt omkring fortælle, hvad næste skilt var; dvs. når jeg afsluttede en øvelse, kunne Amanda fortælle, hvad jeg skulle udføre i stedet for det næste skilt.

Det var rigtigt interessant, for selvom jeg var rolig, var jeg ikke helt i balance, og der kom noget af den anspændthed, som kommer til konkurrencer. Jeg havde virkelig brug for de pauser, jeg kunne tage undervejs. Der kom også lidt forvirring, fordi jeg et sted kom i tvivl om højre/venstre ved en ommer. Det gjorde virkelig en stor forskel, at jeg ikke kunne banen udenad. Men træningen virkede helt efter hensigten, jeg bevarede roen ret godt, og Max var på hele tiden.

Der var mere tid, så vi tog banen endnu engang, dengang med start på venstre side, og Amanda dirigerede undervejs. Det gik rigtigt godt. Jeg havde vænnet mig til overraskelsesmomenterne, og kunne dermed igen havde næsten fuldt fokus på Max, og vi fik nogle nye øvelser flettet ind – fx 1 skridt stå/sit/dæk i bakkeversionen.

Det lyder egentlig ikke af meget, men tro mig, det var rigtigt meget. Kort opsummeret: 1) en befriende bemærkning, det fik mit til at smile, 2) lære banen udenad, bliv ved med det, 3) ro indeni fra start, 4) bruge mulighederne for at skabe ro ved de stationære skilte. Samlet gav det præcis den følelse jeg skal have indeni.

Det er bare at tage det med på lørdag, og prøve det af ved ”rigtige” prøver.

Tusind tak til Amanda for vidunderlig træning!!!

The Last Time

Aftentur på stranden

Well this could be the last time
This could be the last time
Maybe the last time
I don't know, oh no, oh no

(Keith Richards & Mick Jagger)

Lørdagen stod i rallyskiltenes tegn. DKK og DcH har sammen nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til nye skilte, flytning af skilte mellem klasserne, og strammere øvelsesbeskrivelser. Jeg var med som substitut, og var meget imponeret over det flotte arbejde udvalget har udført indtil dato. Jeg kan naturligvis ikke afsløre detaljer, men kan garantere at det samlede materiale vil blive offentliggjort i god tid (6+ måneder før de skal tages i brug), der vil blive afholdt introduktionsmøder også i god tid, og vi har også aftalt, at DM og Årets Hund 2019 i DKK skal gennemføres udelukkende med de gamle skilte. Jeg tør godt sige på udvalgets vegne, at vi glæder os vildt til at kunne offentliggøre materialet!

I sidste uge var jeg på Samsø til for mit eget vedkommende årets sidste HTM-prøver, og samtidig Lille Bjørns sidste officielle rallyprøve.

Dagens championbane

I dag skulle Max til sin sidste officielle rallyprøve, det var hos Hvalsø Hundevenner. Arrangementet var fint, Conni havde efter eget udsagn lavet en skiltemæssigt let bane, hvilket jeg var helt enig i. Men området og omgivelserne var bare ikke noget der passede Max. Opvarmningen gik fint, jeg tog linen af et stykke fra banen, småløb hen mod banen og gav en godbid et par meter fra kantbåndet, og så smuttede han hen til en afbundet hund. Jeg hentede ham, hans tænder klaprede = løbsk tæve på arealet.

Vi arbejdede hårdt for at komme igennem banen. Vi mistede skift side foran (13), og havde et par ommere (2x3) og så var der diverse snus og langsomme reaktioner, så vi endte med 73 point. Han var på nippet til at smutte et par gange fornemmede jeg, men synes jeg gjorde et godt stykke førerarbejde under omstændighederne. Men nej, det var ikke den fede oplevelse som det burde være, og det er godt at der ikke står nogen rallyprøver i kalenderen de næste 3 måneder.

Som jeg havde det, da jeg forlod banen, og som jeg har det, mens jeg skriver dette – og tro mig, den prøve har fyldt rigtigt meget i mit hoved i dag – skal Max pensioneres fra rally.

Ja, der var andre hunde der havde det svært, ja, vi har det bedre med at være indendørs end udendørs, men det ændrer ikke véd, at jeg er i samme situation, som jeg har været flere gange før, en masse prøver, en masse ok, en masse ikke helt ok, nogle langt fra ok, og bare ingen der er rigtigt gode – denne gang mangler der basalt set en rigtigt god prøve = noget positiv forstærkning af føreren, det skal komme noget positivt ind på kontoen for at det er sjovt at fortsætte.

Efter prøven havde jeg det ærligt talt ikke særligt godt, jeg havde mest lyst til at bare at køre, og det gjorde jeg også umiddelbart efter præmieoverrækkelsen. Hjemturen var fyldt med masser af dårlige følelser, jeg havde bare lyst til at sige røv til det hele.

Heldigvis skulle vi til Sverige 😊

Ventetiden bruges fornuftigt :-)

 

Så er der serveret!

  

Vi havde lovet at tage mad med fra LêLê, så turen gik omkring Vesterbrogade 40, og derfra videre til Oxie, og en hyggelig frokost og eftermiddag med svenskerne.

Hold da op hvor lillesøster – nu officielt Leah Elis Wäreby Dünweber, kaldet Leah – er vokset.

Blippis Halloween sang er et kæmpehit hos Frasse lige nu, så den kom vi til at høre en del gange. Vi regner med at Jingle Bells, sidste års stor hit, snart er tilbage igen 😉

Vi kom hjem inden det var helt mørkt, og jeg kunne gå en dejlig tur på stranden med hundene løs. Fedt med blæst og bølger og en mennesketom strand. Både for hundene og mig.

100 point!

Max og jeg startede dagen ved at mødes med Anita og Osseau til træning i Heidis dejlige hal i Viby.

Anita og Osseau skulle arbejd med deres FS1- og HTM2-programmer, som er velindlærte og superskarpe og som både Osseau og Anita har det rigtigt godt med. Det er virkelig små detaljer, der skal arbejdes med i de programmer, og der skal bestemt ikke ændres på noget væsentligt 6 dage før næste prøve.

Max og jeg er et helt andet sted. Vi er netop debuteret med et HTM3-program, og jeg går og samler ideer til musik og tricks til et FS2-program.

I HTM arbejdede vi først med starten, hvor jeg den 28.10 ikke har bord og stol med. Det ser fornuftigt ud efter dagens træning. Og så arbejdede vi med fuldt program med stop og leg styret af Anita. Der er masser at arbejde med, og jeg kan ikke rette ret meget til på lørdag, så jeg holder fokus på først og fremmest Max og hans motivation, og dernæst på at støtte ham i positionerne, holde rigtigt pauser og vente, huske kommandoer for at støtte ham. Mimik og den slags kommer med tiden. Det bliver et program der skal arbejdes med mindst det næste år, så lige nu handler det om at få positioner, skifter og retninger ind under huden.

FS2 er bare en fjern drøm lige nu. Vi arbejder på nogle nye tricks, vi arbejder på at få både nye og eksisterende tricks på ren verbal kommando, og vi arbejder med at øge afstanden. Parallelt hører jeg en masse musik, og pludselig er den nye musik der nok!

Så gik turen hjem, og Kirsten og jeg gjorde klar til at tage til Sverige via LêLê Street Kitchen, for vi havde lovet tage frokost med.

Maden var et hit og vi havde en fantastisk eftermiddag med svenskerne, og hold da op hvor var det dejligt at være sammen med dem og ikke mindst Leo og Frasse.

Leo og jeg fik bl.a. opbygget ovenstående og vi fik rigtigt hygget.

Da vi kom hjem gik vi aftentur med hundene i det skønnest vejr.

Til aften har jeg fået tilmeldt Lille Bjørn og Max til Nybörjarklass i rally den 10. december i Skanör-Falsterbo BK. Det er et led i arbejdet med at arbejde med Max’ motivation, og det bliver sjovt at starte med hundene i snor igen!

Det har været en dag til 100 point!

Tak!!! - Now I’m 63!

Jeg blev 63 i dag, og det er bestemt ikke noget der bliver gjort noget stort ud af. Jeg prøvede at holde det skjult på arbejde, det lykkedes ikke helt, så nu skylder jeg ”noget”.

Det blev fejret med en fantastisk middag på LêLê med 12 serveringer og tilhørende vinmenu sammen med Kirsten og Christian – og det var virkelig fantastisk … 4 timers absolut forkælelse af smagsløgene. Ingen hundetræning i dag men masser af fødselsdagshilsner, det er omkring de 300, og alle er læst og har gjort mig glad.

Der er nogle der har gjort mig ekstra glad.

Og så var der én, der kom helt overraskende og ikke bare gjorde mig glad, men også fik glædestårerne frem.

Jeg har ikke spurgt om lov, men jeg gengiver alligevel hele fødselsdagshilsenen.

”Jeg kan se på facebook at du har fødselsdag i dag - tillykke! Jeg vil dog gerne lykønske dig med noget jeg synes er noget af det sejeste. Vi kender stadig ikke hinanden, men jeg læser (engang imellem) din blog. Du har beskrevet din "nedsmeltning" - og det jeg synes er så flot, er, at du for det første taler fuldstændig åbent om det. Mange der træner hund og som siger de træner positivt, er ikke altid meget for at sige højt, eller indrømme over for sig selv, at dele af deres træning bare ikke er så positiv og at de selv er ansvarlige for hvordan deres hund/hunde præsterer eller ikke præsterer. Det har du gjort. Både over for dig selv og overfor omverden. For det andet, så har du gjort noget ved det! Det er heller ikke alle der "gider" at gøre det eller føler det er nødvendigt, sikkert fordi de ikke ser deres hund som en ægte samarbejdspartner der har "følelser" og præsterer allerbedst når deres arbejde anerkendes. Så tillykke Paul - med det hele :-)”