Da liegt der Hund begraben

Aftenens meditationsvin

Den Danske Ordbog forklarer ”dér ligger hunden begravet” således: ”dér er det egentlige problem”.

Overskriften har egentlig ikke noget med indlægget at gøre, men nu er det navnet på vinen, som jeg nyder mens jeg skriver dette, så det var oplagt at vælge som blikfang.

Det er også et godt udtryk, når dette nu (primært) er en hundeblog. Og det bruges jo - om ikke ordret - så i alle mulige andre formuleringer, i min professionelle verden Root cause analysis, men det klinger ikke rigtigt synes jeg 😉 

Men nu jeg kommer ind på det, så kommer jeg alligevel til at tænke på, at det med at finde frem til det egentlige problem, er noget vi bevidst eller ubevidst, bruger rigtigt meget tid på, når vi arbejder med vores hunde. Hvis jeg generaliserer, så kan det udtrykkes kort: Vi træner for at vores hunde skal præstere på en ønsket måde i specifikke konkurrencesituationer. Der vil i mange tilfælde, måske de fleste, være afvigelser mellem det vi opnår og det vi håbede på. Og det må vi analysere og finde frem til grundårsagen til, for at kunne korrigere.

Jeg skrev et blogindlæg i går om en masse træning i den forløbne uge og jeg har skrevet en masse om træning de kommende måneder. Træningen giver selvfølgelig kun mening, hvis jeg har et mål, og – enkelt udtryk, hugget fra Bob Bailey – er bedre stillet efter en træningsrunde end jeg var før.

Selvom jeg ikke har skrevet det ned, så er jeg mentalt bevidst om det, og jeg tjekker altid bagefter, om det har været en god træning … og hvis ikke, hvad jeg har gjort forkert. Og korrigerer til næste gang.

Med Otto er jeg meget bevidst om, at der er grundfærdigheder, der ikke er på plads, og dem har jeg fokus på primært med fri ved fod kurser. Der er selvfølgelig også en masse andet teknisk i forhold til rallyøvelser, vi skal arbejde med, og det har jeg helt styr på planerne for.

Det allervigtigste er det mentale. Max og jeg er blevet stjerner efter at jeg fik styr på det mentale. Max er 8 år ældre end Otto. Otto har på mange områder fået et bedre udgangspunkt end Max. Ergo ender Otto som en meget dygtigere hund end Max, for at bruge Erasmus Montanus logik.

Otto er 2½ år lige om lidt, men kun en stor dreng af sind, og vi har INTET vi skal nå. Vi bliver i øvet klasse længe, og vi får vores samarbejde til at stråle … og derefter rykker vi op. For hvis vi stråler i øvet klasse, så er resten piece of cake. Jeg ved præcis hvad jeg skal træne, der er en håndfuld dygtige trænere, der har givet de samme anbefalinger, så jeg tror jeg er godt hjulpet 😉 Og ved at gå til fast træning er jeg sikker på, at jeg ikke får lov at sjuske!

Max ér en stjerne, hans eneste handicap er en fører, der tænker for meget indimellem. Teknisk er der meget lidt vi kan arbejde med – jeg er meget bevidst om, hvad det er, og der bliver arbejdet på det, kan jeg garantere. Det er nogle småting i dansk rally, og der er noget mere i nordisk.

Og så det at gå hele baner med fuldt fokus = at Max’ fører er til stede og præcis hele tiden og hele vejen.

Jeg har fået en undre-kommentarer om hvorfor Max og jeg går i seniorklasse i rallydysten. Der er to grunde: For det første bruger jeg rallydysten til at træne hele baner, sået er ikke den tekniske sværhedsgrad jeg går efter, derfor er en seniorbane perfekt. For det andet betyder det mentalt meget for mig, at der er et setup, så jeg tænker konkurrence, og der er rallydysten perfekt - i går med Liv som dommer samt Anita og Amanda som tilskuere, så var jeg helt sikker på, at jeg ville gøre mig umage og der kom præcis feedback.

Som jeg nævnte i går ”Jeg er efterhånden også kommet over den mentale barriere, at rallyprøver naturligvis kan bruges til træning”. Vi talte om det i forbindelse med Rallydysten i går, hvorfor er det grænseoverskridende for mange i rally, når det er så udbredt i HTM?

Et dejligt syn fra eftermiddagsturen på Køge Ås

Jeg har planlagt indtil flere prøver den kommende tid, som træning – jeg tror kriterierne er klar i mit hoved. Spørgsmål som: kan man tage til Bornholm og bruge en prøve til træning med Otto, fordi vi har brug for det, og måske en som træning med Max, fordi vi skal nå færgen og føler os pressede? … kan jeg besvare helt klart med: Ja, det kan man.

Det lyder enkelt, og det har ikke været helt enkelt at nå dertil … læs: det har været megasvært!

Det at komme fra: Jeg vil til DM, ÅH og på landsholdet med Max og Otto. Til: Jeg vil være i en boble med Max og Otto hver gang vi går til prøve.

Jeg er blevet bedre til det, men kan blive endnu bedre, til at skubbe pointene helt ud af hovedet, når vi går på banen, og KUN tænke på samarbejdet med Otto/Max.