Sidst på eftermiddagen stod den på selvtræning i hallen.
Den første halve time gik rigtigt fint. Max var dejligt på, halen logrede og vi fik leget med diverse sjove kombinationer i rally og en masse kontakt i fri ved fod med variationer.
På et tidspunkt bandt jeg Max af til et bord for at hjælpe en anden med noget fremsending. Da jeg kom tilbage til Max var stemningen pludselig en helt anden :-(
Halen mellem benene, ville ingenting. Lonni og jeg diskuterede situationen, han ville lige præcis hilse på hende og have en godbid af hende, men ikke af mig.
Måske, foreslog Lonni, er han utilfreds, fordi du har brugt tid på en anden … Måske.
Jeg tog ham uden for hallen, han tissede et par gange, halen kom op, men da vi gik tilbage og jeg åbnede døren røg halen ned igen og han forsvandt. Sådan rigtigt forsvandt. Det var mørkt, lommelygten kom frem, Lonni var også i gang med at lyse.
Pludselig dukkede Per (udlejer) op og spurgte om vi manglede en hund?! Han kom bærende med Max, som havde stået foran deres dør og logret.
Sikken en lettelse - og inden jeg var blevet rigtigt grebet af panik
Hvad skete?
Jeg tænker tilbage på 1. juni Hundefri Kr. Himmelfartsferie, 29. juni Hundedagene 2014, 26. juli Færdighedsprøve 2 og 14. september Op- og nedture, hvor Max - på samme måde (?) - slog helt fra.
Hvad udløser det? Der var ikke nogen skud eller andet jeg bemærkede som usædvanligt. Der var præcis de samme hunde hele tiden. Jeg aner simpelthen ikke hvad der skete.
Jeg skal naturligvis prøve at tage i hallen en anden dag, for at se hvordan han reagerer. Men det er lidt skræmmende ikke at have en fornemmelse af, hvad der udløste den totalt ændrede adfærd.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar