Årets blog

Den 3. december annoncerede jeg i min blog en konkurrence, hvor læserne skal skrive, hvilken af mine blogindlæg i 2014, der er det bedste:

”For at deltage i konkurrencen skal man sende en mail til mig på pl@lysh.dk mærket ”Bedste blog 2014” og skrive 1) hvilken blog man synes bedst om (dato og navn) og 2) en begrundelse – kort eller lang.

Jeg skal have svarest senest 31.12.2014 kl. 18.00, så kårer jeg én eller flere vindere samme aften – og naturligvis er der små præmier.

Hvis jeg offentliggør dele af eller hele besvarelser bliver det anonymt, så personlige besvarelser er meget velkomne. Hvis de kan få mig til at smile, tænke eller knibe en tåre, så er det bestemt et ekstra plus :-)” I dag besluttede jeg selv at genlæse blogindlæggene, dejligt med juleferie hvor der er tid til sådsan noget. Hvilket blogindlæg synes jeg selv er det bedste?

Det er svært!

Jeg kan selv blive overrasket over hvor ærlig jeg er. Jeg skriver helt åbent om succeser og fiaskoer, frustrationer, bekymringer, forventninger, glæder og sorger.

Jeg håber at min glæde over alle mine tre hunde skinner igennem. Det kan godt være at jeg tit ville ønske, at der var ting, der fungerede LIDT bedre til prøver, men i bund og grund må jeg erkende, at hundene præsterer så godt de kan og i overensstemmelse med, hvad deres træner er i stand til. Jeg har trænet dem alle tre, og jeg kan ikke løbe fra ansvaret.

2014 er måske første år hvor jeg 100 % åbent har erkendt, hvor skuffet og irriteret jeg er blevet overfor mig selv, når jeg har svigtet eller dummet mig. Som denne Lortedag.

Jeg kan vise min totale glæde over livet. Jeg kan fortælle at glæden INTET har med resultater at gøre med virkelig bare drejer sig om at være med og i godt selskab, som ved DM 2014.

Og denne halvfilosofiske om at fastholde nuet, hvor jeg i et meget inspireret øjeblik skrev:

”Mange kender sikkert øjeblikke, hvor alt føles perfekt – og hvis man kunne fryse verden, så skulle det være netop dér.

Engang troede jeg at jeg kunne fastholde øjeblikkene ved at skrive noget ned eller tage et foto, men jeg tror faktisk at de rigtigt fantastiske øjeblikke bare bliver lagret et sikkert sted mellem hjertet og hjernen, og kan tages frem, når der er brug for det.”

Jeg kan uden filter fortælle, hvad der virkelig betyder noget for mig, herunder nævne personer ved navn. Det kan være en svaghed med den åbenhed, men sådan er livet. Jeg tror ingen af de nævnte personer er i tvivl om, at de betyder meget for mig. Jeg vil gerne stå ved det på skrift.

Men i sidste ende er efter min egen mening årets blog Øjeblikke. Jeg prøver at sætte ord på noget, som der ikke kan sættes ord på. Jeg har gået 7 år på Niels Steensens Gymnasium, så Niels Steensen mest kendte ord kender jeg naturligvis: "Pulchra sunt, quae videntur,pulchriora quae sciuntur,longe pulcherrima quae ignorantur" (skønt er det, vi ser, skønnere det, vi forstår, men langt det skønneste er det, vor forstand ikke kan rumme). Det er vist det, jeg prøver at udtrykke.