Mig, Hunden, Opgaven

Luftetur i Oxie

I fredags fulgte jeg Rasmus Baggers webinar ”Eksklusive OL-webinar - fejring OL-medaljer og ny hjemmeside!”. 

Jeg har lavet denne korte opsummering for mig selv:

• JEG har ALTID været til stede, når jeg har haft et problem til træning eller prøve med hundene. JEG er fællesnævneren. Jeg er nødt til at kigge indad for at løse problemet.
• Hunde følger dem, de føler sig trygge ved. Hvis jeg er nervøs, angst, stresset vil mine hunde ikke føle sig trygge ved mit lederskab.
• Jeg skal derfor vælge den tilstand og det kropssprog, der passer til situationen. Hvis vi er der ubevidst, kommer det af sig selv, men vi kan styre det: jeg kan ved at ændre kropssprog til det,  der understøtter den rigtige følelse, opnå at jeg fremstår med den rigtige følelse.
• Jeg skal bevidst skabe det rette fokus, og det er 100 % på MIG HUNDEN OPGAVEN – det er IKKE på at det er DM, OL eller andet.

Jeg fik mulighed for at prøve det af allerede i går, da jeg til dobbelt rallyprøve hos Neel. Tak til Neel, som havde tilrettelagt, så jeg kom først op i mine klasser, og dermed kunne komme hurtigt videre til Sverige. 

Charlottes ekspertbane

Her mine ucensurerede noter skrevet efter hver af de fire prøver.

• Otto E Charlotte. Det rigtige mode. F støttede virkelig flot. Særligt fine øvelser bakke 3 skridt, bakke væk fra F, dobbelt 180, stå 180 venstre stå, sit-stå-dæk på 2,5 meter!!! Fed feedback fra Charlotte, vi går bedre end jeg har gjort med Max, min kommentar: vi har en bedre og mere rolig relation. Læringspunkter: husk sit til sidst i den 123 skridt stå sit dæk foran F. Og at H faktisk rykker sidelæns i stå 1 skridt mod H stå. 3 i helhed for hop og lyd og samlet 67 med 2x10 og 2x3. Meget tilfreds!!!!
• Max S Stine. Wow et fokus. Vores nye start lige i øjet. Line af, gå nogle skridt, ind på banen.15 øvelser lige i skabet, den ene kostede dog 10: H og F stå, H rundt om F stå lavede vi flot uden stå De 4 ommere, tja sideskift mellem, sideskift foran, tyvstart i indkald, fremsending om kegle - Max sprang over skiltet som ved højrehandling er på samme side som H og jeg havde ikke givet ham nok plads - Men fed bane!!!
• Otto hos Stine. Igen fed indgang. En stribe flotte øvelser, godt flow. Virkelig flot ros fra Stine om samarbejdet! Læring, der var to øvelser jeg valgte ikke at lave om selvom jeg vidste de ikke var helt ok. Så var der en spooky start hvor han ikke ville gå på den lige linje, det kostede 2x3 og var meget mystisk. Bortset fra det lidt snus og lidt skæverter 4×1 og 3 i helhed for hop. 67 og toptilfreds!!!!
• Får ikke lige skrevet om den sidste med Max, Charlotte tror der er noget med synet ... 

Mine konklusioner dagen derpå:

• Med Otto: fortsæt det gode arbejde, det rykker virkeligt på mange områder. Jeg skal blive endnu bedre til at fastholde hans fokus, og det arbejder vi med i flere sammenhænge. Jeg elsker virkelig at gå til prøve med ham, der er så meget energi og glæde i vores samarbejde.
• Med Max: der er behov for at tjekke synet (se nedenfor). Vores nye indgang (uden ritualer) er som den skal være, og specielt på Stines bane havde han det fedeste fokus, og det var faktisk også ret godt på Charlottes. Paul: husk at han blev 13 år 3 måneder i går … og nyd at I stadig kan gå på rigtigt flot niveau. 

Shandi var min standin ved præmieoverrækkelsen og fik bl.a. to blå rosetter, som jeg kan forstå er lidt à la dommerens favorit, og det var fra de to dommere i seniorklasse. Shandi noterede følgende: ”Det er for ekstra indsats på trods af det ikke gik helt som det plejer. Der var rigtig mange gode momenter undervejs på trods af et par kiksede skilte. Godt flow god "forbindelse" mellem jer og dejligt samarbejde på trods af det ikke gik som ønsket du fik masser af ros for fører arbejde.”

Dem er jeg naturligvis særlig glad for.

Turen gik videre til Sverige hvor vi fejrede at Leah på tirsdag bliver 6 år. Leah er vores yngste barnebarn og er begyndt at gå i skole efter sommerferien – og ja, også en måde at blive mindet om at tiden flyver af sted. 

Hundene hyggede, og Otto var ikke nem at få med hjem, for naturligvis havde han charmet sig ind på genbo Emma. Lufteturen stod Leah og Gina for, hold op hvor hyggeligt. 

Mys seniorbane

I morgens havde jeg en træningsaftale med My og Arya. Det var perfekt timing i forhold til det med Max’ syn, for Arya er blind på højre øje, så My har erfaring med det. 

Jeg bad My om at have fokus på adfærd, hvor Max virkede som om der var noget med synet. 

Det var egentligt befriende, som dengang jeg fandt ud af Megan var helt døv, at konstatere at der er noget med Max’ højre øje. Altså ikke at vi ikke har haft mistanke om det, men nu blev det pludselig åbenbart, hvorfor ting, der ”plejede” at virke – fx sideskift foran, sideskift mellem ben, sideskift om kegle – ikke var sikre længere … 

Jeg SKAL huske at man må sætte tempoet ned og være opmærksom på meget tydelige håndtegn – evt. ændring af dem - kombineret med tydelige verbale signaler. 

Nu kan jeg forholde mig til det, og blive skarpere til at støtte ham. 

Og tro mig, jeg fortsætter selvfølgelig kun så længe jeg føler mig sikker på, at Max er frisk på det og viser glæde ved at gå på banen.

Motivation, fantastisk træning og magiske øjeblikke

 

Jeg skal love for at motivationen til at træne rally med Otto (og Max for den sags skyld) er vendt tilbage for fuld udblæsning. 

Sidste mandag havde Otto og jeg enetime hos Karina, og der ligger yderligere en stribe aftaler i kalenderen. Vi arbejder med forskellige basiskompetencer, som jeg ikke har haft (tilstrækkeligt) fokus på tidligere, og Otto er en kæmpefornøjelse at arbejde med. Man kan næsten høre hjernen tikke, når han prøver at forstå mine signaler – hvilket samtidig er en god feedback til mig om at være MEGET tydelig. Det hjælper gevaldigt at have Karina til at iagttage og kommentere 😉 

I lørdags trænede jeg med Amanda og Oonique i Bårse, det er er sørme meget længe siden sidst, og tiden fløj afsted og jeg fik en masse godt input – plus en bekræftelse af, hvor skarp Otto er. 

Vi afsluttede med en lækker frokost på Muldiverset, det var næsten magisk at sidde i den skønne have og nyde maden og stemningen, og få vendt verdenssituationen. 

I dag trænede jeg med My og Arya i Bårse. My havde ønsker min seniorbane fra i går, og det synes jeg var en vildt god idé, at blive udsat for sin egen bane! Max gik nogle seriøst fantastiske baner, føreren var ikke helt så skarp. 

Dagens clou kan ses på videoen: jeg har fuldt fokus på Max, vi har udført de første to skilte meget smukt og jeg har fuldt fokus på at få Max til at sætte sig inden fremsendelse til kegle. Han sætter sig, jeg sender og … det var faktisk en sidestep øvelse, der VAR ingen kegle og det blev til et godt grin i stedet, og Max tog det naturligvis med ophøjet ro! 

Otto fik også prøvet banen, og jeg var vildt imponeret af, hvor meget han allerede er rykket. Hans fremsending til kegle var bare så smuk. Jeg bliver helt blød indeni, når vi i løbet af en træningssession får den ene skønne oplevelse efter den anden, hans fokus bliver bedre og bedre og i længere og længere tid. 

Jeg er heldig at DKK Ringsted på lørdag har lavet et større prøvelignende setup, hvor jeg får mulighed for at træne begge hundene to gange på rigtige baner, det glæder jeg mig vildt meget til!

Magisk træning i Bårse

I går aftes mødtes jeg med My og Arya i Bårse for at træne mod DM. Banen ses ovenfor, jeg havde designet en bane som jeg synes var en DM-finale værdig 😉 17 øvelser (max 17), heraf 4 Ø (min 2), 6 E (min 3) og 7 C (min 2). 9 højrehandlede (min 4), 4 venstrehandlede (min 4). 4 kegleøvelser (max 4), 3 bakkeøvelser (max 3), 3 sit (max 3) og 3 sidestep (max 2, ups). 

Vi startede naturligvis med at tale om kriterier og da de var på plads, gik vi banen på bedste prøvevis i rækkefølgen: Max, Arya, Otto, Max, Arya. Vi filmede hinanden og gav grundig feedback. 

Det blev bare den fedeste træning meget, meget længe! Vi var topmotiverede, engagerede, lydhøre og der kom mange guldkorn. 

Nedenfor videoen af Max’ og min anden bane. I forhold til den første havde jeg foretaget nogle mindre justeringer bl.a. sat tempoet ned, have fokus på at få Max i position mellem øvelser og i indgang og justere nogle af mine ”hjælpebevægelser”.

   

Det føltes fantastisk, fedt og MAGISK at opleve ”gamle” Max med fokus i næsten 4 minutter, hold da op hvor vi begge nød det. 

Og som det kan ses, er det heldigvis stadig meget at arbejde med, fx at man (det gælder også Otto), ikke skal hilse på dommeren, der siger værsgod 😉

Med Otto gik jeg banen med en del justeringer, og fik også her en masse fed feedback. 

Det allerbedste øjeblik? Fremsending til kegle, 5 meter væk, jeg gjorde som vi plejer (og nej, vi har ikke været ude på den afstand til træning) … da jeg sendte ham, og han løb direkte ud og stillede sig. På fotoet er jeg på vej ud for at belønne!!! 

Endnu en kæmpestor tak til My, jeg glæder mig allerede til næste træning om tre uger!