mandag den 18. november 2019

Lille Bjørn – still going strong


Jeg brugte min sidste omsorgsdag i år på at drage omsorg for mig selv 😊

Jeg startede med en times fitness hos Tina, og hilste lige på Kirsten på vej ud, hun havde timen efter mig!

Jeg trængte virkelig til en stille og rolig dag, og det blev det.

Lidt administrativt arbejde, en let frokost, en hyggelig tur med Max og Otto, lidt oprydning og så en Nose Work time med Lille Bjørn. Han bliver ved med at imponere mig!

I en alder af 12 år og 8 måneder arbejdede han virkelig flot gennem stor set hele timen.

Først søg midt i det tomme bassin foran Rådhuset, hvor han fandt 6 kilder (der var 9 fik vi at vide til sidst). Så fandt han alle 5 i et område foran det tidligere posthus.


Derefter kom vi til et større udesøg hos Merete, hvor han endte med at finde alle 7. Han søgte fra start, og med god intensitet det meste af tiden. Der var et dyk i forbindelse med at der var noget distraktion, men han kom på igen. På et tidspunkt tog jeg linen af, fordi det blev ret kringlet at holde styr på den, mens han bevægede sig rundt og under forskelligt, og da vi fortsatte, var det helt tydeligt, at han ikke var i søgemode, for det kræver altså line 😉 Så på med linen og der kom gang i søget igen.

Vi arbejdede videre med en masse selvtræning, og han er blevet fantastisk også til de lidt højere søg. Selv Kirsten taler om, at han skulle til en NW1 prøve 😊

Virkelig fed træning.

Og så komme hjem til en lækker kylling med salat, hvad kan man forlange mere af en omsorgsdag?

Ingen kommentarer: