And I love to live so pleasantly
Live this life of luxury
(Ray Davies, Sunny Afternoon, 1966)
Kirsten og jeg har for længe siden besluttet at vi vil gøre hvad vi kan, for at holde os friske, raske og rørige, og have et godt liv. Det er nemt nok at beslutte, men vi har også gjort en række tiltag for at bakke beslutningen op.
Jeg startede hos fitness coach Tina for snart et år siden, og har ikke fortrudt et sekund, hvad det har sat gang i med hensyn til fokus på at arbejde og træne fornuftigt med min krop. Kirsten gik i gang nogle måneder senere, og udover vores faste, ugentlige individuelle enetimer, træner vi også af og til sammen, bl.a. nu på et TRX-hold torsdag eftermiddag.
Eftermiddagens hold i dag var ren luksus (kun 4 ud af 8 var mødt op), men så meget desto mere fokus på hver af os. Vi var godt svedige og forpustede på den gode måde bagefter.
Meny i Solrød Centret har altid haft et højt niveau, men efter den nylige ombygning er det løftet yderligere, og det synes vi rigtigt godt om. Den fine lille fiskeafdeling har både østers og jomfruhummer, og Kirsten som fast kunde.
Så når vi skal have noget nemt torsdag aften bliver det af og til som i aften: før middag (færøsk juleøl). østers og jomfruhummer (Champagne), salat med laks (rosé) og hygge bagefter (rødvin).
Jeg sov ret dårligt i nat, der var utallige tanker, der skulle igennem hovedet, og jeg har stadig ikke truffet nogle endelige beslutninger om de punkter, jeg nævnte i går.
Det er lige på sådan et tidspunkt, der er brug for en coachingsession …
torsdag den 14. november 2019
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar