Når fotografen (Charlotte Lia) lokker :-) |
I dag kl. 9 havde Kirsten og jeg fået tilbudt en ekstra træningsomgang hos Tina (denfittecoach). Anledningen var, at hun skal have produceret noget professionelt materiale til markedsføring på de sociale medier, og har hyret DaxMedia til at stå for det.
Interview med DaxMedia |
Dagens træning blev derfor filmet og jeg var inviteret til et interview bagefter. Jeg er ret sikker på, at baggrunden for det sidste er, at jeg skiller mig ud på to markante punkter: Jeg er en af de ganske få (den eneste?) mand på fitness-holdene, og jeg er ældre end gennemsnittet (host!).
Jeg fik en kort snak med de tre DaxMedia-folk inden interviewet, og da kameraet kørte, talte jeg … indtil jeg var færdig 😊
Jeg fik at vide, at de andre havde været imponeret over så meget jeg talte, og om hvordan DaxMedia ville stoppe mig, men jeg havde forberedt mig og jeg havde en masse på hjerte, og jeg kom af med det!
Jeg håber, at der kommer noget af det med i de færdige videoer.
At gå til fitness er blevet en naturlig del af Kirstens og min hverdag, to ugentlige træninger, det hører med til vores livsstil, hvor vi har fokus på at holde os raske og fitte.
Hundetræningen er også fokuseret, men ikke lige så fast skemalagt. Der er nogle faste hold: Nose Work hos Merete Marx Stenaae med Otto, Rally hos Johanna Allanach og Camilla Schapel med begge hunde, Rally hos Karina Al-saffar med Otto. Og så kommer der løbende kurser til, aktuelt Fri ved fod hos Anja Christiansen, Rally hos Helle Damkjær og Rally hos Ida Lindgren.
Som en del af træningen med Max mod kvalifikationsprøverne til det danske landshold i rally 2022 i maj er der sat forskellige aktiviteter i gang, bl.a. nogle enetimer hos Ida Lindgren.
Jeg har været i tænkeboks efter gårsdagens prøver, som man kan læse i min blog fra i går What goes up must come down.
En god nats søvn gjorde underværker og så var der lige den mest fantastiske Messenger besked fra Camilla Schapel, som jeg har fået lov at citere.
Hun har set videoen af Ottos og min prøve i går flere gange, og her er hendes tilbagemelding:
”Har set den et par gange med lyd og en gang uden.
Du har gode og rolige signaler i et tempo han kan følge, de bliver ikke hektiske og gentaget hurtigt efter hinanden, det er godt. Din timing af signalet kommer rigtig fint, der opstår ikke de lidt langsomme reaktioner, øvelserne er flydende.
Otto udfører de fleste øvelser rigtig fint, skiftside er svær og den sidste sit er halvt bag dig.
Når jeg ser optagelsen med lyd, giver det rigtig god mening at det var svært, der er snakken, latter lidt gøen og Amanda 😊 men i starter så flot, I har virkelig fået styr på starterne, fuld fokus fra jer begge 😍
Dine verbale signaler er rigtig fine, jeg registrere et super efter øvelse 1 og efter øvelse 2 og men så kommer øvelse 3, 270, i højrehåndtering, hvor han går, der er samtidig høj snak og latter, skilte 4 sit bagom sit, hvor han lige skal hilse på Amanda, han kommer tilbage og I laver øvelsen om, sidste sit bliver lidt skæv. Du bliver meget stille/ koncentreret i transporten, og får ikke belønnet når han går flot i fvf, vi skal gennem hele langsiden inden jeg igen hører et super, der kan sagtens være flere jeg ikke kan høre.
Sidste del af banen var fin, du hjælper ham med at finde sin pladsposition i transporten og han går rigtig flot sammen med dig.
Der var igen virkelig flotte passager fra jer.
Så fokuspunkter kunne være:
Verbale signaler under transport.
Verbale belønninger undervejs.”
Det er fremragende feedback, så er det sagt!!!
Jeg kan godt se det bagefter, jeg blev presset da, Otto agerede anderledes end forventet, blev anspændt, og støttede slet ikke godt nok. Det er da den mest fantastiske læring!
Tusind tak Camilla 💓
Jeg tror faktisk det samme var tilfældet med Max …
Jeg var lidt i et hul efter i går, var på vej op, og med Camillas tilmelding er vi helt på banen igen 💓
Ingen kommentarer:
Send en kommentar