I dag, over 13 år senere, kunne jeg skrive et tilsvarende om udfordringer med at træne Otto. Der er nogle detaljer der driller. Jeg vil gerne have dem på plads inden vores debut i rally øvet klasse på lørdag.
Så jeg er kommet i et godt dilemma. Skal jeg gå op med Otto, være bevidst om, at der er ting, der ikke fungerer, og fra start være klar over, at det er træning? Eller skal jeg lade ham blive hjemme?
Eller sagt på anden måde: Er jeg kommet så langt mentalt, at jeg vil kunne håndtere, at der er ting der ikke fungerer til en prøve, fordi de ikke er grundindlært godt nok?
Naturligvis tror jeg lige nu, at jeg vil prøve det af. Men jeg er bestemt ikke sikker, så ville jeg slet ikke have nævnt det her.
Min 69-års fødselsdag er fejret stillet og roligt herhjemme.
Morgenturen var i tåge, det var næsten magisk, en stemning som Ugetsu Monogatari.
Formiddagen var supereffektiv, inden den halve fridag, som var booket i kalenderen.
Til formiddagskaffen fik jeg også gaver, bl.a. Bente Klarlund Pedersens Gå-bogen, som jeg har ønsket mig. Den handler om at alt det gode, der er forbundet med at gå …
Jeg fik gennemgået alle udestående aktiviteter fra rallyudvalgsmødet i fredags med Lonni, så der er styr på hvem der gør hvad, og hvornår.
Kirsten og jeg havde booket bord på Bossa Nova i Køge Havn til frokost og fik et skønt måltid. Kirsten Fish’n’Chips, jeg først en Lille sildemad - Bossa’s orangesild - derefter tatar.
Vi fik en kop kaffe, da vi kom hjem, og derefter gik jeg en vidunderlig tur med hundene ned til spidsen af Staunings Ø, lidt tåget i starten med pludselig skinnede solen og det var bare pragtfuldt.
Fødselsdagshilsenen fra svenskerne var via WhatsApp, men heldigvis ses vi live her på søndag.
Til aften fik vi Champagne - Gérin Millesime 2015 Expression des Wallins Brut – og vagtelæg, efterfulgt af lidt laks og ost, dertil Hitching Post, Hometown Pinot Noir 2018.
69 år, og hvad så?
Ja, hvis jeg skal være helt ærlig, og hvorfor skulle jeg ikke være det? har jeg det rigtigt godt.
Økonomisk har vi ikke noget at klage over.
Arbejdsmæssigt har jeg det fantastisk.
De fysiske skavanker er minimale, og jeg har for længe siden (føles det som), erkendt, at der ER noget, der hedder aldersrelaterede skavanker. Så sent som i morges talte jeg med Tina, min fitte coach, som gerne vil have mig med i en PR-film, og naturligvis vil jeg gerne deltage 😊
Mentalt føler jeg mig i den grad ovenpå, det kunne jeg skrive en masse om, men jeg regner med at mine faste læsere er helt UpToDate.
I hundesammenhæng er mine ambitioner for det næste år ambitiøse.
Med Max er fokus alene på rally. Han er forhåbentlig sikker på at komme til DM den 4. september 2022. Vi vil forsøge at kvalificere os til Årets Hund (finale 7. januar 2023), og vi vil arbejde for at komme på landsholdet til NM i Turku (26.-27. november 2022).
Ja, det er ambitiøst at opnå det hele.
Men Max og jeg er i topform, og selvom han er næsten 10½ år, så regner vi med at holde os på toppen mindst et år endnu, og vi vil forsøge at få det maksimale ud af det.
 |
| Otto slapper af mens far lægger planer 💓 |
Med Otto er ambitionerne det kommende år at komme godt i gang i rally øvet klasse. Det lyder måske ikke så ambitiøst, men jeg vil fortsætte som vi er begyndt, vi skal være stabile i øvet klasse på et tilfredsstillende niveau, før vi rykker til ekspertklasse. Vi skal ikke nå noget til en bestem tid, vores samarbejde har topprioritet uanset point og placeringer.
I Nose Work får vi forhåbentlig mulighed for at komme til flere NW1-prøver, målet er guldtitlen og derefter tager vi bestik af situationen.
Det er måske den allerbedste fødselsdagsgave, at jeg er i en situationen, hvor planlægning af hundenes træning, prøver og mål har topprioritet – som sagt mange gange tidlige, er jeg privilegeret.
Endelig vil jeg sige tusind tak til de mange, som har taget sig tid til at ønske mig tillykke på dagen, det sætter jeg meget stor pris på 💓💓💓
Ingen kommentarer:
Send en kommentar