Det er også blev til en del prøver med Max (33) og Otto (32).
2022 bliver anderledes, der kommer fokus på mig selv og mine hunde.
Onsdag trænede jeg med Liv i Roskilde, officiel (gen)start af nordisk træning. Vi kunne vist begge have været bedre forberedt, men vi håndterede det topprofessionelt og blev enige om at det var den NYE start 😊
Vi havde fokus på snævre vendinger (tissetrængende), vendinger med indkald (Lucky Luke) og for mit vedkommende
indtagelse af stå og sit med Max, hvor jeg virkelig nørder med timing af verbalt signal og fodpositioner.
Både denne træning og andre forløb, jeg går i gang med, er udtryk for at jeg har behov for den motivation der ligger i at aftale med andre, at vi skal træne, eller gå på faste hold. Så kommer jeg i rytmen med at reflektere, planlægge, udføre, korrigere osv.
 |
| Albertslund by night |
Onsdag aften var der den ugentlige træning hos Karina i Albertslund med Otto.
Temaet var motivation, og der var fastsat kriterier for, hvornår vi skulle belønne på banen. Det var åbenlyst at Otto gik helt anderledes, når jeg dels trak legetøj undervejs, dels gik i højere tempo: Masser af energi!!!
Alle de personer jeg træner hos eller med er naturligvis superdygtige, så jeg bliver virkelig holdt til ilden. Karina lærte jeg at kende for over 11 år siden, hun var på LP-hold hos mig på et af de allerførste hold i Sydkystens Hundeskole. Det har været fantastisk at starte træning hos hende med Otto. Hun er virkelig skarp til at læse os, og komme med meget konkrete og præcise bud på udfordringer og løsningsmuligheder.
Træningstimerne er tematiserede og ambitiøse, og jeg kommer glad hver gang og går opløftet hjem, og Otto har en fest og vil gerne fortsætte 😊
 |
| Ridehallen i Grevinge |
Torsdag afholdt Sydkystens Hundeskole dobbeltrallyrøve i et ridehus i Grevinge med Liv og mig som dommere og Mette Rosenfeldt Jensen som arrangører. Et dejligt arrangement - med kun begynder, øvet og ekspert.
Der var meget fine rammer for prøverne og en masse flot førerarbejde, så det er sjovt at være dommer.
Petshoppen i Grevinge havde sponsoreret en præmie til en fører, som Liv og jeg skulle vælge sammen. Det er aldrig helt nemt, men det var det så torsdag, da vi hurtigt blev enige om at Karina skilte sig ekstra ud. Karina går med sheltierne Viva (øvet) og Noma (ekspert) og hun udstråler positiv energi på banen hver gang, støtter hundene fantastisk, og så har hun altså den lækreste fri ved fod med dem begge!
Jeg havde en lille præmie til ekvipage nr. 1.000, jeg dømte i år, men glemte det i skyndingen. Det blev gjort godt i dag, hvor Pernille og Robin fik den.
I går mødtes Otto og jeg med Anita og Girah i Ringsted, for at tage hul på vores oplæg til fri ved fod træningen på Anjas online-hold. Der skal opstilles målsætninger, der skal filmes stærke og svage sider; der skal tænkes og planlægges.
Det er sjovt og ikke helt nemt og jeg kunne konstatere, til min meget lille overraskelse, at der er et virkeligt stort potentiale for udvikling af min og Ottos fri ved fod. Jeg havde således ikke en klar aftale med mig selv (og Otto for den sags skyld) om mine kommandoer og kriterier …
Otto 8 uger og klar til at lære fri ved fod fra bunden, men forhåbentlig med en stejlere indlæringskurve i dag end dengang 😉
Titlen til dette blogindlæg kom dumpende, da jeg sagde til Anita, at jeg vist var gået let hen over Think og Plan og direkte til Do med Otto!
I dag havde Sydkystens Hundeskole dobbelt rallyprøve i Sjællands Agilitycenter kun med championklasse og med Liv som dommer. Der var de samme 10 ekvipager til begge prøver, og Liv havde designet to fede og meget forskellige baner.
Den første prøve var jeg mentalt slet ikke klar til. Der var grunde til det, men bundlinjen var at jeg overhovedet ikke var i nærheden af at støtte Max ordentligt flere steder. 3x13 er bestemt ikke hverdagskost for os, men kontant afregning for ikke at være der for Max. Der var nogle virkeligt flotte passager, men det var en prøve uden boble.
Inden anden prøve spurgte Liv mig om jeg var klar, og svaret var, at det var jeg ikke, men jeg ville tage mig sammen. Da vi mistede første øvelse, var jeg lige ved at give op, Max kunne ikke undgå at mærke min desperation, og så tog jeg mig sammen. Vi gik resten af banen ok, som i rigtigt godt, og jeg havde den helt rigtige følelse.
Vi var færdige længe før planlagt (tidsplanen var baseret på 18 hunde, ikke 10) og Liv og jeg fik talt sammen om dagens prøver og jeg fik fortalt om baggrunden for mit mentale fravær i den første prøve. En dejlig måde at få parkeret den prøve på og komme videre.
Svenskerne skulle have været herover i weekenden og fejre dansk jul, men det blev aflyst med kort varsel, så nu er der ingen undskyldning for ikke at gå i planlægningsmodus i morgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar