Et nyt liv, Paul 51 år, pension og motivation

I går var jeg til tredje samtale hos min psykolog og det var en fest! Jeg fortalte om situationen på arbejde (jeg bliver taget af et bestemt projekt, som hun sagde jeg skulle), om livsstilsomlægningen og om hvordan jeg havde det. Hun konkluderede, at jeg havde fået et helt nyt liv, og at jeg kunne arbejde til jeg blev 100 år :-) Jeg kunne godt mærke, at jeg var ret begejstret, når jeg fortalte om det hele, sikken en forskel i forhold til første besøg for godt 1 måned siden. Vi sluttede efter ½ time, jeg svævede ud og der bliver forhåbentlig ikke brug for flere samtaler.

Dagens træning hos Tina startede med at jeg blev vejet og målet på en Tanita kropsanalysevægt. Resultaterne kan ses foroven, bl.a. at min metaboliske alder er 51 år. På alle parametre ser det meget fornuftigt ud, og ærligt talt – det er længe siden jeg har følt mig så frisk og overskudsagtig både fysisk og mentalt. Det er en fantastisk fornemmelse!

I betragtning af, at denne blog er en hundeblog, har der stået forbløffende lidt om hundetræning på det sidste. Jeg må erkende at rally fylder en hel del af fritiden, og det er ikke træning med hundene i rally …

Men i dag blev jeg tagget af Anja, jeg er tilmeldt et HTM-nørdekursus med Lille Bjørn den 27. februar, en fortsættelse af et kursus fra maj 2018. Der er sket meget siden da, og desværre er det nu sikkert, at Lille Bjørn er tæt på helt døv. Jeg har talt med forskellige om det, og konklusionen er blevet, at jeg pensionerer ham i HTM. Vi fik debuteret i klasse 3 på Samsø, vi har gået i seniorklasse, og jeg ville ønske jeg kunne prøve HTM3 igen, men det vil simpelthen ikke være fair. Det er og skal være en svær klasse, og jeg kan ikke løfte vores niveau så meget, at vi kan præstere noget ordentligt på det niveau. Jeg vil til gengæld glæde mig over at jeg valgte at gå HTM med ham, og at vi har haft en masse fantastiske oplevelser, herunder at blive Årets Hund i HTM2 og vinde Hund i Fokus i HTM2.

Paddington-programmet er det så væk? Næh nej, der er et kæmpepotentiale i det, så jeg har lovet mig selv, at det skal være Max’ næste program – når lysten til HTM med ham vender tilbage. Og det gør den måske, nu han skal overtage Lille Bjørns plads på HTM-kurset 

På eftermiddagsturen med Max skete der noget. Pludselig begyndte jeg at køre When I’m 64 i hovedet, jeg byttede rundt på nogle af tricksene, og pludselig begyndte programmet at hænge sammen! Jeg har lige kørt det på papir, og jeg tror det kan fungere.

Der er HTM-prøve 17. februar i Ringsted, normalt ville jeg have meldt til for længst, men det har jeg ikke gjort denne gang. Men nu er jeg mentalt klar til at gøre det. Max i FS1, og Lille Bjørn og Max i 6+. Jeg har ikke fundet musikken til 6+ endnu, jeg har nogle forskellige stumper af et program, og vi skal nok få noget sjovt ud af det.

Jeg er også med næsten en uges forsinkelse begyndt at planlægge hjemmeopgaverne til Johannas trickshold, som heldigvis ligger hver anden fredag, så vi kan stadig nå det.

Der sket så meget lige nu, der motiverer mig. Som man kan se af ovenstående er det med god grund, for tingene kører lige nu.

Ferie dag 7 – Frisk Max, If I Were Your Kid og strålende Lille Bjørn

Det er præcis 7 år siden Max kom hjem til os

For første gang i tre dage spiste Max morgenmad, og det var en lettelse. Jeg var ikke i tvivl om at han var frisk oven på gårsdagens træning, men alligevel 😊

Vandet var simpelthen så flot, så da jeg kom hjem fra morgenturen med hundene foreslog jeg Kirsten at vi gik i vandet, og det gjorde vi så. Dejligt køligt, helt stille og ikke et menneske så langt øjet rakte. Da vi kom hjem tog jeg Max med, og så tog vi en tur i vandet sammen. Han ville godt have haft fyrtårnet med, men jeg synes det var mest hensynsfuldt over for nabolaget (og min hørelse!), at vi bare svømmede!

Mens Kirsten handlede lavede jeg de næste rallybaner, jeg føler mig ret ovenpå, når jeg er i god tid med dem 😊 De næste, jeg ikke havde designet, var ekspert- og championbanerne til Ballerup den 22. september, sidste kvalifikation til Årets Hund 2018.

Sommertid er også en god anledning til at indhente nogle læsehængepartier. Jeg havde læst næsten hele Lanny Bassham Parenting Champions da jeg fik den, men der var ret meget at overveje og først i dag fik jeg taget mig sammen til at læse de sidste 4 kapitler. Med With Winning in Mind i bagagen og nogle års erfaring med Mental Management, er det skøn genlæsning, men også med en masse meget vigtige nye vinkler i forhold til at være forælder (eller ”bare” voksen) i forhold til et barn, der ønsker at præstere.

De sidste to sider, kapitel 16, If I Were Your Kid beskriver lige præcis, hvordan vi – de voksne/forældrene – skal være.

© Lanny Bassham

Imellem andre hyggelige gøremål fik Lonni og jeg aftalt forskelligt vedrørende DKKs rallyprøver 2019 og Årets Hund 2019, og alle de hidtil godkendte prøver for 2019 er nu offentliggjort på Hundeweb. Jeg kan godt mærke, at lysten til at gå til rally med Max er vendt tilbage, efter de gode træningsoplevelser på det sidste. Jeg har aftalt med Amanda, hvordan mit fokus skal være, og med det på skrift, er jeg klar til at gå til rally med Max og kun Max 😊

Kirsten og jeg tog en dukkert lidt ud på eftermiddagen, nu med bølger og lidt flere mennesker på stranden. Skønt og meget forfriskende.

(Foto: Neel Ane Smed)

Til aften havde vi opfølgningsaften efter HTM detalje kurset hos Anja 17. maj.

Vi startede med en kort runde, hvor vi fortalte hvad vi havde gjort siden sidst. Vi talte bl.a. om det gavnlige i at have lagt videoer op i den fælles gruppe, så vi havde nogle referencepunkter og noterede ideen med en månedlig video, så man har noget helt konkret at sammenholde med.

Første øvelse var om Scary Point, med eksempel hunden holder ikke positionen, og vi fx går videre for at kompensere, eller noget. Vi skal se frygten i øjnene og arbejde med det. Jeg arbejdede med Tine og viste Lille Bjørns P2/P3. Jeg fik en masse godt input af Tine/Anja: Mit belønningspunkt er tvivlsomt (ikke lige foran, men så Lille Bjørn skal dreje hovedet lidt). Jeg står opret og belønner derfra, men i starten skal jeg slet ikke helt op, langsomt lidt op fra belønning og langsomt ned og belønne, der skal ro på, for ellers skaber jeg energi i Lille Bjørn. Jeg skal heller ikke klikke, det får også Lille Bjørn op i gear.

Og så fik jeg og vist alle andre også at vide, at vi skulle huske at give hunden FRI, og lade være med at tale med Anja, makkeren eller andre mens vi trænede. Hunden skulle have fri, så kunne vi tale.

I anden øvelse skulle vi have hunden i position, belønne for ok position, kaste godbid for at få hunden væk, gå og belønne hunden for selv at søge tilbage. En ren motivationsøvelse. Jeg arbejdede med P9 og Lille Bjørn var naturligvis helt på.

I tredje øvelse skulle vi arbejde med timing af klik/belønning i overgange, her med P1, slalom, P5 som eksempel. Vi skulle efter slalommen gå et skridt (eller flere) til venstre, og belønne for det mindste forsøg fra hunden på at følge føreren, dvs. kæmpe for at komme ind i positionen efter skiftet (ikke præcision).

Det er præcis en af de overgange, jeg arbejder med. Det er svært at holde balancen også for hunden. Lille Bjørn fangede hurtigt ideen, og jeg skal arbejde videre med den. Og så skal jeg huske, at jeg gerne må udnytte hænderne 😊

Fjerde og sidste fælles øvelse var jackpot øvelse, hvor vi fastsatte et kriterie (Tine valgte for mig: at Lille Bjørn skulle holde plads), og makkeren skulle give tegn, når vi skulle belønne, og vi så skulle løbe ud til en af posterne med belønninger og belønne hunden. Vi skal huske et særligt signal til denne øvelse.

I den individuelle tid arbejdede jeg med overgangene fra P10 til P1 og P9 til P7. Jeg har haft direkte overgange, men det er svært at komme rigtigt ind for Lille Bjørn. En veltimet twist/spin giver en flottere overgang og hunden en meget bedre mulighed for at komme lige ind i positionen.

En fantastisk træningsaften! Et rigtigt godt hold, supergod stemning, en meget veloplagt Anja og en masse gode råd. Bagefter kunne vi grine af, at hovedpointerne var at give hundene fri, når vi ikke trænede, og at give kommandoerne, før vi begyndte at bevæge os. Jamen, sådan er det altså mange gange, at det er de helt fundamentale elementer, der skal genopfriskes.

Lille Bjørn var på hele aftenen, og var skøn at arbejde med, jeg kom så veloplagt som nogensinde, og kørte høj hjem efter endnu en vidunderlig aften. Tusind tak til Anja og hele holdet for at skabe den allerbedste stemning denne pragtulde sommeraften.

Jeg har været til træning tre aftener denne uge, Nose Work med Lille Bjørn hos Merete, Rally med Max hos Amanda og nu HTM med Lille Bjørn hos Anja. Det har været tre skønne aftener, og jeg har i den grad fået inspiration, glæde og lyst til at arbejde videre med deres respektive discipliner.

HTM nørderi med masser af perspektiver

En overrasket Lille Bjørn ser far med en ny hund! (foto: Neel Ane Smed)

Da Anja opslog holdet HTM detalje kursus meldte jeg straks til med Lille Bjørn. Han har aldrig været på kursus hos Anja, og det lød som om, det var skræddersyet til os. Det var det bestemt!

Skøn aften!

Jeg er helt høj efter godt tre timers kursus i det skønneste forårsvejr hos Anja med seks andre nørder, som fik arbejdet med en stribe forskellige øvelser, der alle havde til formål at skærpe vores fokus på detaljer.

Vi var sat sammen i grupper to og to, og jeg havde Tine med Linus som makkere hele aftenen.

Belønning i rette position (foto: Neel Ane Smed)

I første øvelse skulle vores makker filme os, når vi arbejdede med en specifik position og et specifikt kriterie. Jeg arbejdede med P9, og det gav naturligvis anledning til overvejelser om dels den præcise position, dels belønning i den rette position. Jeg fik beskrevet Lille Bjørns korrekte P9 helt præcist, og kunne så konstatere, at han står lidt for langt fremme … Men ved strategisk (korrekt!) klikning og belønning oppefra og ned (modsat at belønne lidt fremad mod munden), fik jeg hurtigt Lille Bjørn ind i den rigtige position, og med den rette balance. Der er lidt motorik jeg skal arbejde med, da venstre hånd har en tendens til at belønne længere fremme end højre.

I processen fik vi også opdaget, at min træningsvest er i vejen, når han skal fokusere på mig, og kan medvirke til at få ham for langt frem.

I anden øvelse brugte vi nogle kegler og skulle arbejde med ét kriterie, mens vi gik med hunden i en position mellem keglerne. Jeg valgte P9, Tine klikkede og Lille Bjørn gik virkelig flot. Vi fik talt om hvilket ben hunden skal fokusere på, og om den skal følge benets bevægelse eller fodens, og det kommer an på hund og fører, men jeg fik virkelig noget at tænke over, for mange af positionerne med Lille Bjørn er pæne, men ikke dybt overvejede, og det er da glimrende at få set på inden klasse 3 😉

To fotos fra Lille Bjørn synspunkt (foto: Tine Gade)

I tredje øvelse skulle vi være vores makkeres hund, og fotografere, så godt vi nu kunne, føreren set fra hundehøjde, både når føreren stod rank, og når føreren stod lidt krummet. Vidt forskellige billeder, og ikke underligt at hundene kan blive forvirrede, når vi måske står lidt mere anspændt i en konkurrencesituation, og alligevel bliver overraskede over at hundene gør noget andet, end de plejer …

Lille Bjørn følger lige meget hvad!(foto: Neel Ane Smed)

I fjerde øvelse havde vi bind for øjnene, blev dirigeret af makker, og skulle have fokus på at slappe af i kroppen, mærke hunden, mærke underlaget. Jeg fik at vide af Lille Bjørn gik fantastisk i hhv. P1 og P9, faktisk bedre end når jeg ikke havde bind for øjnene. Det er virkeligt interessant, her går jeg og tror, at jeg støtter ham, og så laver han det perfekt, bare jeg retter mig op!!!

Kontakt med himmelen (foto: Neel Ane Smed)

I femte øvelse var alle ekvipager på banen. Vi skulle gå vores program uden musik men med rank ryg og kigge op (Kontakt med himmelen), og Anja styrede de fælles belønningstidsrum. Lille Bjørn var igen superflot på, det var næsten som øvelsen med bind for øjnene …

I sjette øvelse skulle vi med makker tale om overgange og balance. Vi skulle tale om nogle overgange (links) som var nemme og nogle som var svære for hunden. Konklusionen var, at det er vigtigt at overveje linksene i forhold til hundens niveau, for som udgangspunkt er det nemmest, hvis linket giver en naturlig overgang til den næste bevægelse: hvor ligger vægten, når hunden lander efter linket, og hvad betyder det i forhold til den følgende position? Et skift er ikke bare et skift, og hunden skal have tid til at finde balancen.

Syvende og sidste øvelse var Bianca-cirklen (forstyrrelsescirklen), som Lille Bjørn vist ikke har været udsat før. Tine havde let ved at lokke ham i starten, men da han fandt ud hvad reglerne var, var han hurtigt henne hos mig. Jeg havde bekymret mig om, at Lille Bjørn ikke kunne holde en hel aften. Det kunne han godt, han var faktisk ualmindeligt frisk også til sidst, det var virkelig en fornøjelse at have ham med.

Det var naturligvis et utroligt lærerigt kursus. Nogle nye punkter, genopfriskning af gammel lærdom, masser af ideer at arbejde videre med. Anja er fantastisk til at komme med gode oplæg, at give feedback under træningen og opsummere efter hver øvelse. Dertil kommer et meget entusiastisk hold og det skønneste vejr. På alle måder en fantastisk dejlig træningsaften.

Tak til Anja og alle de andre, især tak til Tine og Linus for godt makkerskab, og Neel for masser af skønne fotos 😊