Genopfriskning

Hundene i haven søndag eftermiddag

I går begyndte første runde af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole. Der har været tænkt og planlagt længe og nu er gennemførelsen i gang. Det føles godt at komme i gang –, og fornemmelsen efter dag 1, både ud fra de ni kursisters tilbagemeldinger og Anitas og min vurdering er, at det går godt. Vi har nået det vi godt ville med første modul, vi har et meget velmotiveret hold, som også har det godt indbyrdes, og hvad kan vi sige andet end, at vi glæder os til fortsættelsen, som allerede er 7. februar.

Forberedelsen har for mit vedkommende bl.a. været at gennemlæse rallyregler mv. og genopfriske og tilpasse en præsentation vedrørende grundlæggende indlæringsteori. Her bruger jeg bl.a. første del af dette klip:



Det er fra den Training workshop jeg deltog i den 19.-23. maj 2010 i Borlänge med Bob Baileys som instruktør og sikken en masse gode minder der dukkede op i forbindelse med gensynet og genlæsningen af mine blogindlæg fra den gang, det første ligger her.

Anita gennemgik alle begynderskiltene og fortalte om de momenter der indgår og indlæring af dem. Det var også lærerigt for mig, for der var et par detaljer, jeg ikke havde styr på – der er rigtigt mange detaljer at holde styr på i de rallyregler :-)

Det er også sjovt med skarpe kursister, der efterlyser helt specifikke retningslinjer, fx præcise regler for hvornår rallyskilte skal passeres højre om (vi havde ikke lige tænkt på venstre spiral i den forbindelse, men det kom vi til!) og hvordan 8-tal skal gennemføres (der ER ikke præcise regler, det er op til dommeren).

Jeg fik noteret nogle konkrete spørgsmål, som jeg skal have vendt i rallyudvalget – spændende, som der kan blive ved med at dukke finurlige detaljer op.

Præstø Havn søndag kl. 10.

Weekenden har udover Rallyinstruktøruddannelsen bl.a. omfatter besøg af Frasse og familie fra Sverige og hyggelig brunch på Cafe Mocca på Præst Havn for at fejre Lis, som netop har passeret de 65 år.

Nu står en hjemmeopgave til i morgen aften på planen: en championbane skal læres udenad. Det er nemmere end det lyder, men kræver lige (for mit vedkommende) nogle repetitioner.

Om at starte forfra

Se forklaring sidst i bloggen

I går aftes opdaterede jeg et oplæg til den introduktionsaften vi holder for deltagerne på de nye hvalpehold. Med to nye hvalpeinstruktører er der under alle omstændigheder behov for at gennemgå det tidligere materiale, så det får deres personlige aftryk; men det giver os kærkommen lejlighed til at jeg får tænkt nogle træningsmæssige forhold igennem.
Og tankerne går naturligt tilbage til træneren over dem alle – Bob Bailey – for jeg bruger videoklippet nederst i denne blog (de første 37 sekunder) som introduktion til klikkertræning.
Når man har set den bane hønen gennemfører uden belønning, og får at vide at det er indlært med klikker og godbidder, så er det svært at afvise at anvendelse af en klikker lyder som en fornuftig tilgang til træning.
Helt grundlæggende er klik/godbid såre simpelt: Klik for den ønskede adfærd og beløn hensigtsmæssigt.
Men allerede her introduceres en masse problemer, hvis man ikke er vant til at iagttage hunde (som jeg jo primært træner med). Eksempelvis en dæk, hvor man klikker for at hunden ligger ned, og får belønnet den, mens den er ved at sætte sig op. Nu, hvor jeg er i gang med min tredje lydighedshund, troede jeg at jeg var blevet klogere, men jeg begår sørme stadig nogle af de fejl, som jeg påpeger hos mine kursister.
Alt dette grundlæggende har jeg i baghovedet, når nogen viser mig en øvelse der ”ikke fungerer”. Så sent som i går talte jeg til rallyprøven i Humlebæk med en, der skulle til at træne mod LP2. Et af hendes problemer var, at hunden rykkede langt frem i stillingsskiftet stå-dæk; det var ret åbenlyst at det ikke fungerede på afstand, så jeg bad om at se det på helt kort afstand. Og helt rigtigt, hunden udførte skiftet motorisk forkert – så den nedslående men sande besked til føreren var: start forfra, indlær skiftet på helt kort afstand, og øg først afstand. når hunden kan udføre det korrekt på kort afstand (4 ud af 5 gange som tommelfingeregel).
En anden øvelse, som jeg ofte hører førere tale om at starte forfra, er fællesøvelserne, ikke mindst fællesdæk i LP3. Det er en øvelse jeg har stor erfaring i at starte forfra med Megan :-) Fra min ret omfattende træningsdagbog kan se jeg se, at de 15 prøver der gik inden Megan blev DKLPCH, fik hun 9 x 10, 4 x 9½, 1x 9 og 1 x 0 i fællesdæk. Dagen efter at hun var blevet DKLPCH og de kommende 6 prøver fik hun 0. Var føreren frustreret? Ja! Vi sluttede med 8 prøver med 5 x 10, 2 x 9 og 1 x 0. Og der blev arbejdet med mange indfaldsvinkler for at få denne øvelse på plads igen. Noget af det jeg lærte på den hårde måde var, at ”bare fordi hunden har kunnet øvelsen engang, er der ikke nogen genvej til at den bliver stabil i øvelsen igen”. Jeg startede på et af Johannas Foundation hold (for hvalpe!) med Megan, for at arbejde helt forfra med en masse øvelser, og få den sikkerhed ind som er afgørende for at man kan bygge videre på grundfærdighederne. Og i fællesøvelserne ikke mindst den tryghed ind, som er afgørende for at hundene vil blive liggende, når føreren forlader dem i fire/to minutter og forsvinder helt (går i skjul).
Med Lille Bjørn har jeg været meget mere omhyggelig med at opbygge øvelsen. Måske ikke helt i LP1 og LP2. hvor jeg stort set ikke trænede den, men det har så gjort at jeg måtte starte helt forfra i forbindelse med træningen til LP3. Mine træningsmakkere kan se mig stå med stopuret og time klik og belønning, og hvor længe jeg er i skjul. Og jeg er meget omhyggelig med udvælgelse af hvem Lille Bjørn skal ligge ved siden af, for tryghed skabes ikke ved at ligge ved siden af hadehunde.
Jeg er nu oppe på 2½ minut i skjul blandt venligsindede hund – og det inkluderer border collie hanner, som han som udgangspunkt HADER!!! Jeg bygger mere og mere på, men jeg holder altid 100 % øje med ham, når vi træner øvelsen, så jeg kan gribe ind hvis der sker noget uønsket.
Med Max har jeg haft nogle udfordringer med starten af øvelsen, fordi Max rejste sig/begynde at pive i løbet af ganske få sekunder. Jeg har fået nogle tip af Johanna, og nu kan han ligge i 50 sekunder (max kriteriet pt.) i garagen, mens han venter på at få aftensmad. Jeg har samtidig gratis fået introduceret ekstern belønning. Win win.
Så den banale konklusion er, at træning af hunde er ”simple but not easy”.
Og at starte forfra betyder virkelig: at starte forfra - der ER ingen genveje.
Fotoet øverst er taget af mig på et Bob Bailey kursus. Det viser det skilt, vi skulle banke vores hoved ind i, hvis træningen ikke gik som vi ønskede ... For det er ALTID førerens skyld.

Høns

Skønt blæsevejr Solrød Strand søndag

Lørdag morgen mødtes jeg med Lisa, Lonni og Margit, og det blev til en times effektiv rallytræning med fokus på højrehandling og championøvelser. Det blev næsten for prøvelignende med Megan … snusen indimellem, og jeg har stadig ikke styr på kontaktsignal. Der var også flere langsomme reaktioner. Og hun er usikker på at holde position ved keglen. Godt, så er der stadig noget at træne på :-)
Derefter gik turen til København med Kirsten, og efter et hurtigt besøg på Cafe Europa og nogle butiksbesøg endte vi på l’Education National til en dejlig frokost.

Søndag hentede jeg nogle skovduer hos min revisor, og benyttede naturligvis lejligheden til at se hvordan Max reagerede på en død fugl. Han snuppede den bare og løb ind i haven med den :-)
Hundene hjalp til da jeg ordnede de tre skovduer, og de ligger nu klar til er herligt måltid på tirsdag.

Selvom jeg ærligt talt ikke interesserer mig specielt for håndbold, var jeg nødt til at se EM-finalen, og de to unge drenge var naturligvis med i sofaen.
I løbet af weekenden er der også kommer styr på Niina Svartberg kurset 11.-12. oktober 2012. Der har været meget stor interesse for at få pladserne med hund, og de er nu fordelt. Der er fortsat enkelte pladser uden hund begge dage.
Jeg fik en virkelig skøn ”uopfordret ansøgning” og den pågældende fik en plads :-)
Hvor kommer overskriftens høns så ind?
Efter træningen i tordags kom Johanna og jeg til at tale om lidt af hvert, bl.a. om at det i år er sidste gang Bob Bailey holder kurser. Vi er enige om, at kurserne hos Bob er KURSERNE over dem alle, og vi overvejer begge at tage en repetition af ét af kurserne … Jeg har omfattende videooptagelser fra de 22 dage jeg har været på kurset, og hver gang jeg ser et klip bliver jeg lige inspireret. Det er helt fundamentale træningsprincipper vi arbejder med, og de fungerer på høns, hunde osv.
Der er et klip fra dag 1 af de 22 her. Den øvelse som nævnes til sidst – hønen skal prikke i hvid plet midt i sort cirkel – er, så enkel den end kan lyde, for mig en ultimativ øvelse i at træne med klikker. Og jeg bruger den stadig som reference, når jeg skal fortælle om klikning. Hvis nogen er i tvivl: en høne er hurtig! Når den hakker ned mod cirklen er det ikke for en almindelig dødelig at afvente at hønen rammer den hvide plet, klikke og belønne. Man skal FORUDSE at hønen rammer … Hvis det ikke skal være rent gætteri skal man iagttage hønens adfærd inden den hakker, og så blive bedre til at forudse om den rammer eller ej. Og klikke hvis man tror den rammer rigtigt og lade være hvis man ikke tror den rammer rigtigt.
Og det er det jeg oplever at rigtigt mange, der træner hund, har svært ved. De klikker, når hundene afslutter den adfærd de ønsker at fremme, ikke når den tilbyder den. De klikker for at hunden dækker, fremfor at hunden begynder at dække. De belønner for at hunden står stille i indkald med stop i stedet for at hunden begynder at bremse. Osv.
Det samme gælder samspillet mellem mennesker. Det jeg skriver er dyb selverkendelse. Jeg reagerer simpelthen for sent i forhold til mennesker (jeg TROR jeg er bedre i forhold til høns og hunde).
Jeg reagerer når de har afsluttet adfærd, jeg ikke bryder mig om og ikke før eller mens den er under opsejling, selvom jeg nok burde kunne have forudset den.
Også på det punkt kan jeg blive meget bedre …

Chicken Camp - 23. maj 2010

Jamen hvad skal jeg skrive?
Det var en spændende og en vemodig dag. Afslutningen på et 22-dages forløb med en af verdens bedste dyretrænere, et pragtfuldt hold og en fantastisk makker giver anledning til en masse følelser.
I får IKKE min afsluttende evaluering i dag!
Jeg vil nøjes med at konstatere, at det forløb jeg har været igennem hos Bob Bailey det sidste år har været enestående, og jeg har lært en masse om at planlægge, sætte kriterier, observere, klikke, belønne osv. Jeg er blevet meget bedre til at træne høns, formentlig også en meget bedre hundetræner, sikkert også meget bedre til at arbejde med andre mennesker der træner deres hunde.
I denne omgang må I nøjes med denne video, der dels viser overrækkelsen af diplomer, dels mine afsluttende prøver - og det er totalt ucensureret :-)

Chicken Camp – 22. maj 2010

Meget apropos var et af emnerne i morgensamlingen ”Hvornår er noget trænet færdigt?”. Og svaret er: Når det opfylder alt i forhold til din definition af adfærden! Så hvis man fx definerer et indkald således: ”Hunden skal altid komme tilbage til mig første gang jeg kalder”, har man en seriøs opgave med at generalisere adfærden :-)
I dag stod træningen i vedligeholdelsens tegn. Med små nuancer er hønsene klar til den afsluttende prøve. Træningsplanen bestod i dag af en tegning af banen med 8 klikzoner og 8 tilhørende belønningszoner, og så et skema der angav hvor der skulle klikkes i de enkelte banegennemgange, så der blev varieret både i antal forstærkninger under banegennemgang (1, 2 eller 3 + afsluttende klik) og i steder der blev forstærket.
Formiddagens træning var derfor ganske detailorienteret, og der var ikke så mange banegennemgange, men i stedet en del diskussioner af hvordan vi bedst placerede os ved den afsluttende prøve. Herunder var det meget tydeligt, hvor meget det betyder for hønsenes stimulusbilledet hvis Tena og jeg bytter plads, så vi er nu begge endt med nogle faste placeringer for hver af vores høns, så den del så vidt muligt holdes fast under træningen.
I nedenstående videoklip kan I se først høne 9 (crossover) og derefter høne 12 gennemføre banen korrekt. Det skete lige efter frokost i dag, og dvs. der var mere end 24 timer til den endelige præsentation. Og alt burde være fryd og gammen … Jeg var ganske tilfreds og trænede samlet 9 minutter af de 20 minutter, jeg havde til rådighed.
Men i dagens næstsidste session begyndte det pludselig at knibe med høne nr. 12. Den begyndte at hakke I den første slalompind, og vi måtte arbejde med at få den forbi det punkt. Da vi umiddelbart efter fandt ud af at en af Tenas høns begyndte på samme adfærd, var vi ret konfunderede. Men vi fandt frem til en forklaring, som blev bakket op af Bob: I forhold til hvor meget hønsene bliver forstærket ”normalt”, fik de meget lidt belønning i dag, så de var bare meget sultne. Da klokken var blevet over 16 var det også på tide at skrue ned for blusset træningsmæssigt, så de fik lige lidt ekstra guf.
Men videoen viser lige to klip med høne 12, som pludselig tilbyder noget, som ikke indgår i planen for min præsentation i morgen!
I morgen har vi yderligere to træningssessioner som de hidtidige, og derefter to træningssessioner hvor vi får lov at træne vores egne høns. Og så præsentation ved 14-tiden.
Til i morgen skal vi udarbejde en plan for hvordan vi ville håndtere dette skift i træningen. Nu bliver det pludselig mig og ikke Tena der skal klikke og belønne mine høns.
Jeg tager hjem i morgen direkte efter afslutningen af kurset, efter to fantastiske uger. Opsummering og klip fra afslutningen følger i næste uge!!

Chicken Camp – 21. maj 2010

3. dag af Training Workshop. Fredag på kurserne er pizzadag, dvs. der er om aftenen fælles middag med pizzaspisning og normalt præsentation af forskellige videoer, som deltagerne har med, eller diskussion af andet, som nogen har lyst til at bringe op. Der var almindelig mathed i dag, så vi sluttede lige efter spisningen. Jeg kom til at sidde ved siden af Bob Bailey under middagen, og det er aldrig kedeligt! Udover en mase om dyretræning kom vi i dag også til at tale film – Bob Baileys far var ansat ved MGM, spillede golf med Clark Gable, og havde en masse filmfolk i sin omgangskreds. Så der var lige lidt til mit andet nørd-gen :-) At tale om hvem der fik Oscar for bedste mandlige birolle i Sragecoach (det var Thomas Mitchell), om D.W. Griffith, Erich von Stroheim, Sunset Boulevard, Leni Riefenstahl – Bob mener hendes Triumph des Willens er et skoleeksempel på film anvendt til Operant betingning af mennesker.
Dagens dramatisk højdepunkt var nedenstående episode:



Jeg lavede en ægte generalprøve, uden at tænke på, at man ikke må belønne sin egen høne. Bob sad og så på, og spurgte hvad der skete, men jeg ænsede det ikke før bagefter – bemærk at det er mig der klikker og belønner til sidst … Hønen mistede også to slalompinde, så helt godt var det ikke engang – men vi er blevet opfordret til at prøve, hvor langt vi er med hønsene, gerne i hver runde – vi skal bare følge reglerne.
Alle vores fire høns går godt, men der er detaljer som vi skal arbejde med, og vi er også begyndt at tænke kraftigt på, hvordan vi skal stå, når vi skal præsentere den færdige bane søndag eftermiddag. Og pludselig gik det op for os, at vi ikke har generaliseret slalommen tilstrækkeligt, for når træneren flytter sig, bevæger hønerne sig anderledes. Jeg vil gerne starte og slutte mine øvelser på den modsatte side af slalommen, og havde derfor flyttet Tena derover, og det går slet ikke, for hønsene trækker over mod hende. Da vi noterer situationen i diagramform står det meget klart: Hønsene står stille mellem pind 3 og 4 i slalommen, og venter på klikket! Derudover har jeg med høne 12 lidt arbejde med indgangen i slalommen: hønen kommer forbi en kegle først, og er nogle gange fristet til at gå mellem kegle og den første slalompind. Høne 9 (der skal lave crossover) har det modsatte problem ved keglen, den vil gerne meget hurtigt forbi, og misser så indgangen til slalom. Krydset til tunnelen er sikkert, men ved udgangen er den 1 ud af 4 gange trukket af tunnelen i stedet for A-brættet, så der arbejdes lidt med at forstærke den overgang også.
Endvidere må jeg trækket i T-shirt undervejs, for begge Tenas høns bliver ved med at fokusere på et eller andet ved mig – jeg tager ur og navneskilt af, og det hjælper ikke, men da knapperne på skjorten forsvinder, er det problem løst.
I øvrigt er dagen karakteriseret ved at der fortsat er mange træningssessioner, men jeg bruger en del af tiden på at justere planer (tale med Tena), og gøre notater, og er meget opmærksom på ikke at overtræne.
Tena og jeg udarbejder hver især til i morgen en oversigt over hvor vi ønsker at træneren skal stå og hvor vores høns skal klikkes og belønnes, for at få styrket de svage sider og få varieret og generaliseret øvelserne.
Og så bliver vi også i dagens sidste discussion mindet om, hvornår hønsene arbejder bedst, og hvornår vi er friskest – det er vi om morgenen, hvor hønsene er sultne og vi er mest vågne. Så det er tidspunktet for indøvelse af nye detaljer. Det skal vi også tage hensyn til i vores planlægning.
I nedenstående video er der lidt klip fra dagen og et billede af hvad der sker i pauserne :-)



Og så en vigtig pointe. Bobs erfaring fra over 50 år som dyretræner er, at det vigtigste at huske som træner, er IKKE at forstærke uønsket adfærd. Ikke at belønne ønsket adfærd er et mindre problem, for der kommer altid en mulighed til, men dyrene lærer hurtigt, og at forstærke noget man ikke vil have koster tid, ofte meget tid.

Chicken Camp – 19. maj 2010

I dag begyndte den sidste Chicken Camp med Bob Bailey, Training Workshop. Uha, det er lidt vemodigt at det snart er slut, men også spændende og udfordrende med denne workshop, som handler om træning af … mennesker!
I modsætning til de tre tidligere kurser vælger man ikke selv makker. Jeg havde på hold 1 Johanna (Danmark), hold 2 Cissi (Sverige) og hold 3 Torun (Norge), hvor vi i hvert enkelt tilfælde havde aftalt, at vi godt ville være makkere. På Training Workshop får man sin makker udpeget, og der var da godt nok nogen jeg hellere ville være makker med en andre, og også nogen jeg slev ikke havde lyst til at være makker med. Jeg har superheldig: Tena (Canada), så jeg i sidste uge, og hun er for det første en kanondygtig træner og for det andet en meget behagelig person. Vi blev makkere, og det virker ret lovende :-)
Ligesom på de øvrige hold får vi hver to høns, men vi skal ikke træne dem selv. Vi skal beskrive for vores makker hvordan HUN (jer er ene han i kurven!) skal træne vores høns! Dvs. vi skal udarbejde planer for hvordan vores høns skal trænes.
Det der skal trænes er en mini-agilitybane: hønen skal høre rundt om en kegle, igennem en slalombane med 5 pinde, igennem en tunnel og over et A-bræt (med to kontaktzoner). Den ene høne skal direkte fra slalom ind i tunnel, mens de anden skal fra slalom til den modsatte side af tunnel og fra udgangen af tunnelen krydse over til A-bræt.
Det er relativt simpel adfærd, men hold da op hvor skal der lidt omstilling til, når man ikke selv må håndtere hønen og klikkr og belønne. Vi må stille vores egen høne på bordet, og så skal vi inden have beskrevet for makker, hvordan hun skal klikke og belønne. Det er aftenens hjemmeopgave at komme med et oplæg til sådan en plan, og den skal bruges i morgen tidlig. Vi skal relativt detaljeret beskrive hvordan vi ønsker at der skal klikkes og belønnes for at gennemføre slalommen, hvad der skal ske i fejlsituationer, hvordan kriterierne hæves osv.
Dagen i dag har været brugt til at varme op med klikkeren (der er en del udskiftning i forhold til sidste uges hold) og lære hønsene at kende, så vi på et kvalificeret grundlag at udarbejde vores plan. Og så har vi også skulle lære vores makker at kende.
Tena og jeg har valgt hinandens høns fra sidste uge, så hvis der kommer nogle morsomme bemærkninger fra Bob om at problemer kan skyldes en tidligere, dårlig træner, kan vi jo pege fingre af hinanden :-) I denne uge har Tenna så hønerne 17 og 299 og jeg har 9 og 12.
På videoen kan man se:

• Afprøvning af høne på banen (hvad tilbyder den, måske han den prøvet det hele før)
• Jeg præsenterer en første mundtlig træningsplan for Tena
• Min ene høne på bordet, Tena træner den ud fra mine anvisninger

Chicken Camp – 16. maj 2010

Dagens træning var den mest fredsommelige på hele kurset. Vi havde noget der lignende færdige øvelser, og der var i alt tre sessioner til at arbejde med at finpudse. Og passe på med ikke at overtræne, så hønsene gik død (for meget mad!).
Og reglerne for den afsluttende ”prøve” blev blødt op – som ventet! – for det handler jo ikke om en prøve med et objektivt målbart beståelseskriterium som fx en LP-prøve. Prøven består i at demonstrere, at man har kunnet opbygge en kædeadfærd i to høns. De skal gerne kunne gå rundt i det tidligere beskrevne apparat, og vi skal også i det mindste have forsøgt at komme nogle selvstændige momenter ind i kæden.
Til selve demoen skulle vi beskrive hvad vi forventede (eller håbede), og om vi ville give ekstra klik undervejs.
Desværre gik der kludder i min camcorder netop på det tidspunkt hvor jeg, som den første, skulle op, så I må vente med at se filmen til jeg får den af en af de andre, som optog.

Men I kan få et indtryk ud fra nedenstående video, som indeholder flere dramatiske situationer!

• Først høne nr. 17, som i sidste træningssession før prøven skubber den røde bil i første runde :-( Der blev arbejdet intensivt med netop dette moment og
• derfor kommer næste klip, som viser sidste træningsrunde med nr. 17, som får et klik undervejs, for at skubbe den orange bil, som hun skal
• Så høne nr. 299, som også på sidstedagen stopper op efter at have skubbet til den blå kegle – hun er åbenbart kraftigere betinget på den hvide kegle efter den blå, end jeg har kunnet fjerne – så jeg beslutter lige før lukketid at satse på en ændret diskrimineringsøvelse. I stedet for at vælte den blå kegle (og ikke den røde og hvide) og gå videre, står der nu kun den blå og den hvide, og de skal væltes i rækkefølgen blå – hvid. Jeg prøver en gang, og det lykkes, og så er vi klar til prøven :-)
• Så et lille klip hvor jeg tilstår, at det jeg netop har gjort er helt imod Bobs anbefalinger
• Og endelig overrækkelse af diplomet! Diplomet fik vi nemlig før den afsluttende prøve, også for at understrege at det ikke var en eksamensprøve.

Jeg kan fortælle hvordan det gik til prøven, nu der ikke er en videooptagelse:

• Nr. 17 gik pænt, væltede den røde bil først og så den orange, men gik videre ned ad stigen og scorede. Ingen forstærkninger undervejs, og hvis det ikke havde været for den røde præcis som planlagt.
• Nr. 299 var dagens heltinde. Hun væltede de to kegler som hun skulle, først den blå, så den hvide. Hun gik videre! Hun ruskede elgen og gik videre uden klik, og lavede den sidste diskriminering rigtigt. Superflot og første gang hun gik hele banen uden forstærkning.

Nej, vi får ikke hønsene med hjem, og ja, det er meget tilfredsstillende at have trænet to høns til sådan noget, som de fleste mennesker synes er mærkeligt. Men som for dyretrænere bare er endnu en demonstration af klikkerens fantastiske muligheder.
Jeg synes tiden er fløjet af sted, der er allerede gået 5 dage og jeg har nu to fridage inden sidste del, Teaching, som forløber 19.-23. maj.
Jeg kommer med en samlet opsummering af kursusforløbet når jeg er kommet hjem. Men jeg vil da godt sige, næsten med Bobs ord, at selv om vi måske ikke alle er klar over det endnu, så har vi udviklet os fantastisk meget i løbet af de pt. 17 dage vi har trænet hos ham. For ellers kunne vi ikke så naturligt og enkelt gennemføre den træning, vi netop har demonstreret.
Teachingkurset bliver helt anderledes, for vi skal igen træne to høns, men vi skal fortælle en anden, hvordan vi ønsker dem trænet. Og tilsvarende skal en anden fortælle os, hvordan vi skal træne hendes/hans høns. Så det handler mest om træning af mennesker i forhold til hinanden – og Bob vurderer som det absolut mest krævende af kurserne for ham.
Og så lige et klip af Bob Bailey fra dagens undervisning. Der er flere der har spurgt hvordan han egentlig underviser, og det kan man få et indtryk af på dette klip, som er hans indledende ord inden vores sidste træningssession (den lige efter frokost). I får samtidig et meget tydeligt indtryk af lydniveauet, det er ikke en stille syssel at træne høns.



Selvom der er fridage fra kurset de næste to dage, kan jeg love at der sker lidt forskelligt, som jeg vil berette om på bloggen!!

Chicken Camp - 15. maj 2010

Da dagens træning var slut fik jeg en kort snak med Bob Bailey, som spurgte om jeg var tilfreds med kurset og hvad jeg kunne bruge det til bagefter. Ja, jeg er meget tilfreds – I der læser bloggen er vist ikke i tvivl :-)
Og hvad kan jeg bruge det til?
Først og fremmest kan jeg blive endnu mere bevidst om min egen (hunde)træning, og planlægge den baseret på reel information og observationer. I dag havde hver deltager på kurset 6 træningssessioner à 20 minutter til sine to høns, og hvis man ikke planlægger træningen bliver det helt tilfældigt, hvad der kommer ud af den. Jeg siger ikke at det nødvendigvis skal være skrevet ned, men skal man vide hvad man vil gøre, hvis træningen skal være effektiv og målrettet. Så det er bare med at være skarp på, hvad man træner. Også når det gælder hunde …
Og så kan jeg blive endnu skarpere som instruktør – til at observere, til at spørge og til at foreslå: Din hund gør sådan og sådan, hvorfor klikkede/belønnede du dér, har du overvejet at … osv.

Det er den hidtil mest intensive træningsdag på kurset, med som nævnt 6 træningssessioner.
De to første sessioner styrede vi selv. Lige inden frokost skulle vi hver især i plenum gennemgå hvor vi var med hver af vores høns, og hvordan vi ville løse de aktuelle problemer. Og vi blev indskærpet at hovedsucceskriteriet er at hønerne kan gennemføre en bane på apparatet uden anden forstærkning end klik/godbid til allersidst. For at gøre status skulle vi se, hvordan hønen agerede under tre gennemgange uden forstærkning, så det stod naturligvis på planen efter frokost.
Høne 299 (den unge) gik meget ned i tempo i anden banegennemgang, så jeg droppede den tredje og trænede derefter ekstramomenterne individuelt. Når der kom ekstramomenter på kom der mere tempo på, men det er ikke nemt at komme de nye elementer ind, så det gør vi ét ad gangen. Det er sværere på apparatet (anden kontekst), og hønsene kommer til øvelsen på en anden måde end på bordet, og de skal typisk videre fra øvelsen uden at gå i stå.
Høne 17, den erfarne, havde ingen problemer med tre gennemgange. Derefter kom diskrimineringsøvelsen og scoringen også på, og jeg valgte kun at belønne efter diskrimineringen, og det gik fint.
Efter en fjerde gang fri træning kom der betingelser til femte og sjette runde. I femte måtte vi højest bruge halvdelen af tiden uden for apparatet, og i sjette skulle alt foregå på apparatet, dvs. også alle de ekstraelementer vi ville have med. Hvis de ikke var sikre nok efter runde 5 skulle de ud. Jeg måtte erkende at min øvelse med elgen ikke var kommet så langt som jeg havde håbet, men der blev udtænkt en løsning, hvor hønen i stedet for at bære elgen et stykke skal trække den løs fra søjlen og kaste den ud over siden – så den arbejder jeg med.

Status på mine to høns inden i morgen, hvor der efter frokost er eksamen.
Høne 17: Går banen sikkert og hurtigt uden ekstra elementer. Der er kommet lidt knas med diskrimineringen, 30 % af tilfældene har hun skubbet den røde i stedet for den orange bil … Scoringen til sidst er sikker hver gang.
Høne 299: Opgangen og diskrimineringen af den blå kegle er sikker. Der skal stadig arbejdes med at få hende videre (der er noget med den hvide kegle). Så kommer det med elgen, som jeg som nævnt ikke er helt sikker på. Nedgangen og diskrimineringen af de blå trekant er sikker.
Så der er bestemt noget at træne på i morgen formiddag!

Nogle af dagens visdomsord.
Når man træner (dvs. planlægger sin træning) skal man overveje hvorfor man vil gøre det, man gør. Er det en fordel for mig, er det en fordel for dyret eller er det en fordel for begge? Så gør det. Det er også ok at gøre noget for at prøve om det fungerer bedre på den måde. Men ”Don’t let the spirit move you!” Hvis man vil lave noget om, skal der være en grund til det!
Vi havde også en gennemgang af at få adfærd kontra at vedligeholde adfærd. Essensen er kort fortalt, at observere dyret: ”Let the animal tell you what works and what doesn’t”. Det er tydeligt, hvis der fx ikke er forstærket for noget “nemt” flere gange, at tempoet går ned, og hvis hønen går den samme bane flere gange uden forstærkning, så er performance ikke så god sidste gang.

På dagens video lidt klip fra min træning i dag:

• Høne 299 første banegennemgang efter frokost.
• Høne 17 første banegennemgang efter frokost.
• Høne 17 banegennemgang med ekstra elementer (diskriminering og scoring).
• Høne 299 banegennemgang med ekstra elementer (2 x diskriminering).
• Høne 299 træning med elg, på Camillas opfordring nogle nærbilleder :-)
• Høne 17 tager den røde (forkerte bil) i diskrimineringen, og Bob Bailey ser det …

Chicken Camp – 14. maj 2010

Dag 3 af Chaining Workshop.
Først tak for alle de søde og humoristiske hilsner jeg har modtaget i Borlänge og en masse positiv feedback på bloggen!
Der er åbenbart mange der kan huske børnesangen ”Poul sine høns”, der er flere der synes jeg er ved at få et personligt forhold til mine to høns (nr. 17 og nr. 299) og Conni venter med spænding på at Megan og Lille Bjørn får numre :-). Sofie nævner ideen om at bruge høns ved klikkerintroduktion for hundeejere, fordi ingen vil begynde at tale til høns og tro, de forstår det, hvad mange tror deres hunde gør!!!
Vedrørende det sidste: Hver morgen er der en halv time, hvor vi kan spørge Bob om hvad som helst – han får løbende spørgsmål om alt muligt dyretræningsrelateret, og for ikke at spilde undervisningstiden med det, er der en halv times fri spørgetid. Og det gav mig mulighed for at spørge om råd ved valg af race, hvis man vil gå i gang med hønsetræning. Anbefalingen er Bantam høns/Seabright i standardstørrelse. De kan trænes et par timer om dagen uden at gå død (= blive mætte). De høns vi anvender på kurset er meget større og kan tåle meget mere, fordi vi skal kunne træne dem en hel dag.

Og ja, man får et nært forhold til hønsene!!! I dag havde vi 6 træningssessioner på i alt 110 minutter pr. kursist, dvs. vi arbejder en lille time effektivt med hver høne. Til hver træningssession har vi træningsplaner, så der bliver virkeligt arbejdet intensivt med at finde ud af hvordan de enkelte høns udfører de enkelte øvelser, hvor der skal trænes mere eller mindre osv. Vi skal arbejde mest med den svageste adfærd, men samtidigt sikre at det, der fungerer, holdes ved lige.

Indimellem får vi både egentlige lectures og gennemgange baseret på hvad Bob aktuelt observerer. Nogle af dagens tips:

• Skelne mellem klik/godbid og godbid. Klikket bruges til at markere den ønskede adfærd, og efterfølges altid af godbid. Godbid (uden forudgående klik), bruges til at opmuntre hønen for et godt forsøg eller lignende, som ikke er lige i øjet (og derfor ikke skal have klikket).
• Prøv selv at arbejde med ideer, før I kommer og spørger, får derhjemme er der ikke en Bob Bailey man lige kan spørge :-)
• Bob beder os være opmærksomme på, hvad vi klikker for. Han anser sig selv for at være bigger og smarter end hønsene, og hvis han ikke forstår hvad vi klikker for, gør hønsene formentlig heller ikke …

Dagens længste lecture er om Behavioral Economics, hvordan får man mest ud af belønningen. Man kan få en masse foræret mellem klikket og godbidden, fx ved at klikke for bevægelse mod bommen, og så placere foderkoppen på den anden side af bommen – hønen får markering for rigtig adfærd, og kan se belønningen og kommer hurtigt hen til den. En hund ville savle og det ville blive en del af belønningsforløbet, der afsluttes med at godbidden spises.
Alle led i en kæde skal have cirka samme forstærkningsværdi, ellers er det meget nemt at få kæden til at bryde sammen, fordi et element overskygger de andre i værdi. Fx ville det være rigtigt dumt at indlægge element hvor hønen skal skrabe, fordi det har så stor værdi for den, at alt andet vil miste forholdsmæssig værdi.
Når vi har en færdig kæde, skal vi ikke bare gå ud fra at den virker med en belønning til allersidst. Det er rigtigt meget adfærd for en belønning, så derfor skal vi under træningen vedligeholde med mindst 1-2 forstærkninger undervejs i kæden, på forskellige tidspunkter, så det er uventet for hønen, hvornår de kommer.
Og åhh ja hvor det bare minder om hundetræning …

På videoen kan man se forskellige klip fra dagens træning.
Først dagens største bommert fra min side. Høne 299 skal op ad stigen og vælte en blå kegle og så videre. Jeg har før keglerne kom på apparatet bemærket en tendens til, at den blå væltes og så den hvide – det er en anden diskrimineringsøvelse – i stedet for at den bare vælter den blå. Så hvad gør jeg i det første klip på videoen: Hønen vælter den blå kegle, jeg gør ingenting, Torun kigger undrende på mig, hønen vælter den hvide kegle, jeg kigger, klikker og belønner. Og banker hovedet ind i væggen. Himmel noget rod!!! Det er dog kommet i orden igen.
Ellers er der høne 17 der diskriminerer (orange bil er hot), noget af en banegennemgang hvor den orange bil skubbes ned, og hønen scorer et mål til sidst (og Bob roser den meget!).
Høne 299 ses i nedgang hvor den diskriminerer (blå trekant, en ekstra øvelse jeg lige proppede ind for at forstærke nedgangen), en opgang til den blå kegle (korrekt!) samt lidt træning med Elgen.

Chicken Camp – 13. maj 2010

Dag 2 af Chaining Workshop blev endnu en fantastisk dag.
Alle havde naturligvis lavet deres hjemmeopgaver, som var at udarbejde en træningsplan for deres to høns. Jeg havde justeret begge mine på et par punkter, da jeg kom i morges, og var inde ved opstillingen for at forestille mig den praktiske øvelse.
Da Bob Bailey spurgte om der var nogen frivillige til at præsentere deres planer var jeg hurtigst – og yes, hvor mange gange får man lige mulighed for at præsentere en plan for en træner på det niveau og få konstruktiv feedback?!
I bloggen fra i går beskrev jeg de to øvelser således:

• Høne 17: Gå op ad stige, rundt om søjle, over bommen, rund om søjle, skubbe orange bil ud over kanten (diskriminering, der er også rød og blå), ned ad trappen, med næbbet skubbe bordtennisbold i mål.
• Høne 299: Gå op ad stige, rundt om søjle, skubbe blå kegle ud over kanten (diskriminering, der er også hvid og rød), over bommen, rundt om søjle, tage elgfigur, bære den ned ad trappen.

Morgenens justering gik på diskrimineringsøvelsen for begge høns. Høne 17 kommer gående over bommen, og hvis den kan se den orange bil vil det naturligvis være forstærkende, så derfor besluttede jeg at bilerne skulle stå til højre for søjlen. Hønen skal ikke gå rundt om den først. Tilsvarende for høne 299, den skal se keglerne, når den går op ad stigen.

Jeg gennemgik først den færdige øvelse for høne 17, herunder at jeg ville bruge baglænskædning, og i hver træningsrunde have fokus på den svageste adfærd (uden at glemme de andre).
Så blev jeg spurgt hvordan jeg ville arbejde med bordtennisboldøvelsen. Og fik point for at svare, at det vidste jeg ikke, men at jeg ville spørge ham :-) Jeg arbejdede jo lidt med den i går, og der synes at være en præference fra hønens side for at hakke i den ene side af bolden, men det var ikke konsistent … Men jeg fik nogle tips (se senere) og ikke mindst blev det understreget, at hønen ikke nødvendigvis skulle sende bolden fremad, den måtte gerne sende den sidelæns. Og jeg skulle i træningen udnytte, at den kom ned ad stigen, dvs. jeg kunne sikre at den altid kom i samme position i forhold til bordtennisbolden.
For høne nr. 299 var det øvelsen med elgtøjdyret, der skal arbejdes med. Jeg fik bl.a. at vide at det generelt er sværere at få hønsene til at gå ned end op med noget i munden (ups), at der specielt skal være fokus på at holde fast, og at man skal hindre at hønen ryster dyret (=dræbe) – det lyder som grundindlæring af apportering med hunde, hvad det jo også er (altså grundindlæring af apportering)!!!

En fuld øvelse er en lang række adfærd, som trænes enkeltvis og sættes sammen. Og vi fik i dagens undervisning en række gode råd, som fx:

• Når vi ændrer på kriterierne, skal vi observere ekstra kritisk, fx om hønen begynder at bruge vingerne, når den skal gå stejlere ned
• Huske at sænke kriterierne, fx gøre bommen kortere, hvis hønen virker usikker
• Husk at fokusere på detaljerne: Hvert eneste element skal fungere godt, hvis den samlede øvelse skal fungere
• Målet for kurset er naturligvis læring etc. jf. gårsdagens blog. Men det er naturligvis helst også at kunne demoe en færdig øvelse. Det er ok hvis hønen kan gennemføre banen uden de ekstra øvelser, så den skal vi huske hver gang, selvom det måske er sjovere at træne de ekstra elementer.
• Det er vigtigt at planlægge og gøre noter i forbindelse med træningen, for man kan ikke huske det hele bagefter, og får blandet sine eller makkerens høns’ adfærd sammen.

På fotoet ses min træningsplan for dagens seneste træningsrunde. Først tester jeg Nr. 17 på hele banen; hun går forkert ved den første søjle, så jeg starter hende forfra, klikker hende før søjlen og belønner på den rigtige side, og derefter får hun en ekstra forstærkning mod slutningen af bommen og belønnes på venstre side af den anden søjle. Nedgangen til fodbolden går fint begge gange og hun scorer som hun skal.

Hvilket minder mig om en anden af dagens succesoplevelser. Vi har normalt træningsseancer på 2 x 20 minutter, hvor jeg starter med 20 minutter hvorefter Torun har 20 minutter. Inden for de rammer disponerer vi selv vores træning. Lige før frokost blev der lige plads til 2 x 8 minutter og jeg gik i gang med høne nr. 17 og fodboldøvelsen, som drillede – dvs. jeg kom ikke videre. Så fik jeg lige hjælp af Bob Bailey! Han placerede sig for enden af bordet, hvor jeg stod ved siden af hønen, og efter 10 gentagelser hvor bolden mest røg til venstre for hønen, men også nogle gange til højre og en enkelt gang ligeud, fik jeg spørgsmålet – hvordan så hønen ud før hvert af de tre udfald? Fisk … Jeg stillede mig for bordenden og pludselig var det bare tydeligt, hønens hoved drejede lidt afhængig af hvordan den ville slå, så jeg kunne forudse hvordan den ville ramme – og yes, nu var det nemt at afgøre hvornår jeg ville forstærke og hvornår ikke!

Træningsplanen på fotoet viser desuden at jeg fortsatte med høne 299, og havde to pæne nedgange fra stigen, en god udgang til bom (på Toruns råd klikkede jeg mens hønen var bag søjlen og i bevægelse, og belønnede på starten af bommen), en superb blå diskriminering af kegler, god opgang til blå kegle og så lidt rodet arbejde med elgen, hvor jeg er for dårlig til at iagttage og klikke på en gang.

Endelig arbejde jeg igen med høne 17 og diskrimineringen med bilerne. Jeg fik lige genopfrisket lærdommen fra det første kursus: Hvis hunden vælger noget andet end det rigtige, så fjern muligheden for belønning, og afvent ro, og giv så mulighed for belønning igen. Min høne er meget utålmodig, og vil gerne hakke efter de andre biler, når den orange ikke er der – så det er fokusøvelsen lige nu.

Der er lidt klip fra den nævnte træningsrunde på denne video.

Mon ikke vi alle stiller med en opdateret plan for hver høne i morgen :-)))))

Dagens afsluttende kommentarer fra Bob Bailey gik på, hvad der gør at der ikke kommer resultater så hurtigt som mange forventer: Man forventer for meget på én gang! ”Don’t ask for too much at first!” Der skal være noget adfærd, som kan belønnes meget, og så kan man kræve mere.

Og som altid passer alt det ovenstående også på hundetræning – mine kursister kan glæde sig!

Chicken Camp – 12. maj 2010

Dag 1 af Chaining Workshop med Bob Bailey er næsten slut – der udestår lige lidt hjemmearbejde, se nedenfor.

Kursustedet

Det er bare en fantastisk fornemmelse at vende tilbage til kursusstedet og bare føle at man er hjemme igen. Jeg var der som en af de første, og efter at have sagt god morgen skulle jeg lige ind og mærke stemningen i træningslokalet:

Morgenstemning, og headbanger skiltet

Jeg har lært så meget på dette sted og en masse gode oplevelser popper op i erindringen, det er virkeligt forstærkende for mig at komme på kursus hos Bob Bailey!
I løbet af dagen tænkte jeg flere gange, at dette bare var DEN bedste kursusdag jeg kan komme i tanke om, at jeg har deltaget i.

• For det første er kurset som sådant rigtigt spændende. Vi skal arbejde med at træne kæder af adfærd. Det vi tidligere har arbejdet særskilt med, skal nu indgå i en kontekst. Hvor vi tidligere fx kæmpede med at lære hønsene diskriminering er det nu noget vi bare gør som et delelement. Og hvor det hele før var meget tilrettelagt for os, skal vi nu selv træffe en masse beslutninger og selv vælge øvelser. Det er pludselig blevet meget virkelighedsnært.
• For det andet får vi en fantastisk repetition af det tidligere, herunder får vi igen en gennemgang af grundøvelserne fra det første kursus: den mekaniske præsentation af foderkoppen, først uden foder, siden med foder og til sidst med tilladelse til at klikke. Det er lidt rustent for mit vedkommende, og det kunne være jeg skulle overveje om min hundeklikning også er lidt rusten :-)
• Og så bliver det for mig en fantastisk repetition af alt det grundlæggende i hundetræning. Der er mange ting der er faldet på plads i dag.
• Og sidst men ikke mindst er Bob Bailey en blændende pædagog, der kan få en kursusdag på 9 timer forløbe, så en masse teori passes ind, så man liiige får svar på alle de spørgsmål man er lige ved at stille eller tænker, man ville kunne have stillet i løbet af den næste ½ time.

Træningslokalet

Én af de ting, Bob Bailey understreger er vigtigheden af at anvende enten makker eller video i sin træning. Og det er også tydeligt i træningslokalet, at det bliver taget alvorligt, for stort set alle har stillet videokamera op.

Pauls høns :-)))

Vi bliver mindet om betydningen af observation, observation, observation. Vi får vores høns og skal observere dem. Først får de fri adgang i 15 sekunder til at tage af foderkoppen. Vi skal holde øje med hvordan de tager foderet: hakker de, tager de forsigtigt, er de vedholdende osv. Hvorfor? Fordi det betyder noget, når vi skal belønne bedst muligt i træningen, hvor de skal have én og kun én godbid hver gang vi belønner.
Og vi skal gentage dette to gange med hver af vores høns. Én gang kan være et tilfælde, hvis den gør det ens to gange er det nok dens sandsynlige adfærd. Hvis der er forskellig adfærd de to gange prøver vi en tredje og måske en fjerde.
Målet med kurset er at få os til at blive bedre til at observere, overveje, planlægge, sætte kriterier, udføre osv. Den praktiske udformning af læringsforløbet er at hønsene skal gennemføre en bane som den blå, der ses af fotoet.

Hønen skal gå op ad en trappe til et plateau, højre rundt om en søjle,, over en bom til et andet plateau, venstre rundt om en søjle og så ned ad en trappe. Det er den grundlæggende kæde, som vi skal indøve. I denne kæde skal vi så placere to andre øvelser: en diskrimineringsøvelser og en ikke-diskret-øvelse (dvs. en øvelse hvor der ikke er enten-eller kriterier). Foran på bordet er rekvisitter til disse øvelser. Der er nævnt et par eksempler på øvelserne i min træningsplan nedenfor.
Det er træningsmæssigt interessant, hvordan man udvider kæden. Kæden er ikke stærkere end det svageste led, så man skal som udgangspunkt kunne hvert enkelt led lige godt. Hvis man sætter en ny adfærd inden hønen går op ad trappen, skal man sikre sig, at afslutningen af adfærden naturligt får hønen til at gå videre op ad trappen. Hvis man lægger en øvelse midt i forløbet, skal man igen sikre at øvelsen ikke bevirker at hønen stopper. Og hvis man lægger øvelsen til sidst, skal man sikre sig at hønen efter at være gået ned ad trappen går i gang med den næste øvelse.
På dette videoklip kan I se lidt af min træning fra i dag.
Af dagens repetitioner bed jeg specielt mærke i følgende. Jeg kan naturligvis huske dem alle sammen, men det er ikke dumt at blive mindet om dem :-)))

• Hvis hønen gør noget uønsket, så stop den, lad være med at vente på den selv korrigerer: ”Do not rehearse BAD behavior”.
• Sørg for løbende evalueringer af træningen: "Am I doing better off now than I was before, and if not, why not?" Efter hver session, efter hver periode, efter hver dag, efter hvert kursus.
• "More of the wrong thing doesn’t do it right." Det er ikke et spørgsmål om mængde af træning, men kvalitet af træningen.

Og så det med hjemmearbejdet. Vi bliver hele tiden mindet om "Think. Plan. Do." Og hjemmeopgaven til i morgen er en plan for, hvordan vi for hver af vores to høns vil nå vores mål, inkl. indarbejdelse af de to ekstra momenter. Her er i overskifter hvad jeg har skitseret for mine to høns. Delelementerne er disse:

Høne 17: Gå op ad stige, rundt om søjle, over bommen, rund om søjle, skubbe orange bil ud over kanten (diskriminering, der er også rød og blå), ned ad trappen, med næbbet skubbe bordtennisbold i mål.
Høne 299: Gå op ad stige, rundt om søjle, skubbe blå kegle ud over kanten (diskriminering, der er også hvid og rød), over bommen, rundt om søjle, tage elgfigur, bære den ned ad trappen.

Alt trænes som baglænskædning. De ekstra øvelser trænes først på bordet, og rykkes derefter op på apparatet. Diskrimineringsøvelserne belønnes ved at hønen føres væk fra de andre elementer, der diskrimineres imellem. Øvelsen med elgen skal trænes på bord, så på stige. Der kommer lidt flere detaljer på inden jeg præsenterer, men det er hovedtrækkene.


Jeg glæder mig naturligvis vildt til i morgen!

Bob Bailey – 14 spændende dage står for døren

Sidste år deltog jeg i to kurser med Bob Bailey som instruktør: Discrimination/Introductory workshop og Cueing and criteria. Kurserne er anmeldt her. I morgen tager jeg igen af sted til Borlänge hvor jeg skal gennemføre de sidste to kurser med Bob Bailey: Chaining workshop 12.-16. maj og Teaching workshop 19.-23. maj.
Der er en del personer på deltagerlisten, som jeg kender fra de første kurser, og Torun fra Norge og jeg aftalte allerede sidste år, at vi skulle danne par på Chaining workshop. Hun medbringer sin skønne FT ESS Mega, som jeg også glæder mig til at gense :-)
For første gang får jeg nogle fridage i Borlänge, og der er allerede to vigtige programpunkter. For det første skal jeg besøge Jussi Björling museet i Borlänge. For det andet skal jeg besøge kennel Doubleuse.
Camcorder, kamera, pc og diverse kabler mv. er gjort klar, så jeg regner med at kunne give fyldig dækning af de kommende uger.
Jeg har vist nævnt det, men vil gerne gentage - jeg glæder mig helt vildt meget!!!!

Kun tre dage endnu …

Det er temmelig stille på hundefronten pt.
Jeg har fået nogle meget spændende tilbagemeldinger fra en læser af denne blog, som har givet mig en masse råd om motivering af Megan - det er en person som jeg ikke kendte i forvejen, som meget præcist kunne pege nogle problemer ud og foreslå hvordan jeg skulle arbejde med dem. Jeg takker mange gange og glæder mig til at arbejde videre med ideerne.
I torsdags havde jeg rallyhold og konkurrencehold i Sydkystens Hundeskole, og de holder nu to ugers pause i forbindelse med at jeg skal på kursus.
I går stod den på rallytræning i haven, både Lille Bjørn og Megan skal op 30. maj, men da vi ikke kan træne 11.-24. maj er der ikke så mange træningsmuligheder tilbage. Det gik strygende med Megan, mens Lille Bjørn startede som lyn og torden, men han gik helt i stå, da jeg forhindrede ham i at tage godbidder fra det fristende 8-tal … Kirsten tog over, og så blev han lidt glad igen. Det var en 18 skiltes bane, med masser af belønninger halvvejs, men jeg skal have arbejdet med at han bevarer glæden selvom han frygteligt gerne vil have de godbidder.
Programmet for Spaniel Klubbens prøver 12. september er nu helt på plads. Der bliver LP-prøver (for egne racer) med Hans Ove Pedersen som dommer og rallyprøver (for alle racer) med Trine Dyrgaard som dommer. Vi holder prøverne i Køge-Herfølge Jagtforening og det bliver et rigtigt godt arrangement!
Og så er jeg ved at lade op til de sidste to kurser med Bob Bailey: 12.-16. maj Chaining workshop og 19.-23. maj Teaching workshop i Borlänge.
Jeg regner med at kunne give løbende opdateringer på Facebook og YouTube :-)

To travle måneder står for døren

Jeg har lige opdateret hundeaktivitetskalenderen og det er et par travle måneder, der står for døren. Det falder sammen med to travle arbejdsmåneder, og så kan jeg ikke få det meget bedre :-)
På hundefronten står den på følgende:

• Foundation træning lakker (desværre) mod enden, der er kun tre gange endnu, men jeg håber på en fortsættelse Johanna!!!
• På torsdag starter jeg to nye hold i Sydkystens Hundeskole, dels et rallyhold, dels et konkurrencelydighedshold. Jeg glæder mig som altid rigtigt meget til at gå i gang!
• Så er der foredrag med Marianne Jensen  den 18. april , hvor hun vil fortælle om LP1, LP2 og LP3 fra en dommers synsvinkel, og om de nye LP-regler. Vi er en del der ser meget frem til dette arrangement.
• Nørdklubben er i fuld vigør og nu også med en aflægger i form af en Rallynørdklub. Jeg kan og skal ikke deltage i det hele, men er dog med til at arrangere en rallygeneralprøve og en mini-LP-generalprøve. I sidstnævnte er det prøvelignende, men hver ekvipage må kun vælge fire øvelser – det er et eksperiment, som jeg er meget spændt på udfaldet af. Jeg tror det vil give samme pres som en fuld prøve, men bedre mulighed for at få fokus på nogle specifikke udviklingsområder.
• Så har jeg bestilt en halv enetime hos min yndlingstræningsmakker – Camilla er ubetinget den der træningsmæssigt kender mig bedst, og nu har jeg bedt om hendes hjælp til fri ved fod og dirigeret apportering; det glæder jeg mere end almindeligt til!
• Sydkystens Hundeskole har engageret Johanna Allanach til en inspirationsaften for vores instruktører (Camilla, Mette og mig selv), og det er bare noget vi ser meget frem til – for hun er den mest inspirerende træner man kan opdrive.
• Selv om der ikke er så meget fokus på Lille Bjørn pt., så bliver han altså stadig trænet :-) Og for ham står de kommende måneder på nogle rallybegynderprøver (næste gang 17. april), han skal naturligvis udstilles på årets skue for Norwich og Norfolk-terriere den 25. april (som vi selv arrangerer), og hans skal udstilles både på DTK-udstilling 1. maj og DKK-udstilling 2. maj
• Megan skal både op i rallyekspert og i LP3 den 17. apil og i LP3 den 2. maj. Denne gang vil jeg bede om at der står nogle nørder ved ringside, og kommenterer, hvis jeg ikke har fokus på Megan – målet er at det skal være sjovt (jeg har prøvet det før, men nu skal det være alvor), og det skal der være nogen der holder øje med!!!
• Sidst med ikke mindst kommer de sidste to kurser med Bob Bailey. Jeg tager til Borlänge 11. maj for at deltage i Chaining workshop 12.-16. maj og Teaching workshop 19.-23. maj. Jeg glæder mig rigtigt meget til alle ovenstående hundeaktiviteter, men jeg glæder mig vildt meget til at møde Bob Bailey igen og lære lære lære ...

Årets top 10

På et år med 22 kursusdage, deltagelse i 10 LP-prøver og 4 udstillinger, et utal af træningstimer herunder en del uofficielle LP-prøver i Nørdklubben samt ansvar for Spaniel Klubbens første officielle LP-prøve 26. september og en officiel rallyprøve 25. oktober som støtte for det danske LP-landshold, har der også i 2009 været rigtigt mange fantastiske oplevelser relateret til hundene.

Jeg plejer ikke at lægge skjul på min begejstring i bloggen, så at de følgende udgør top 10 (12) kommer sikkert ikke som nogen overraskelse for læsere af bloggen.
Jeg kan (og behøver heller ikke!) argumentere præcist for hvor rækkefølgen er lige præcis denne, og der er andre end disse som med næsten lige så god ret kunne have været med, men her kommer den så.

1. Beagle Klubbens LP-prøver i Haarlev Hallen den 11. april 2009. Først og fremmest fordi Lille Bjørn fik sin LP1-titel. Men også for Megans 2. vinder i LP3 med 227 point - og jeg havde valgt fællesdækken fra.

2. 12 kursusdage med Bob Bailey i Borlänge. Uovertruffen inspiration og fantastisk læring ved at træne med høns.

3. Træning og konkurrencer med min yndlingstræningsmakker Camilla Johannessen. Det er rigtigt mange gode timer vi har tilbragt i hinandens selskab. I år har Camillas skønne Emma desuden fået sin velfortjente DKLPM titel, Camilla og Rune blev gift og de har fået Gustav, så 2009 er virkelig et skelsættende år for Camilla.

4. Samme med Camilla og Mette Andreassen er Sydkystens Hundeskole bragt fra idé til virkelighed. Det at etablere hundeskolen var i sig selv tilfredsstilende, at det er blevet en stor succes endnu mere tilfredsstillende og at jeg skulle synes det var så sjovt at undervise hundeejere overraskede endog mig selv lidt :-)

5. Johanna Allanach lærte jeg for alvor at kende på det andet Bob Bailey kursus. Alle der interesserer sig mere end marginalt for agility, LP, rally, dog dancing, HTM mv. kender Johanna, og at danne par med hende på kurset var bare en fornøjelse. Siden har jeg haft nogle fantastiske træningsrunder hos hende, kulminerende med at Megan fik lov at komme på hvalpekursus hos hende - og det var bare en skøn oplevelse.

6. Jeg har udover kurserne hos Bob Bailey været så heldig at få mulighed for at deltage i kurser hos en række andre meget dygtige trænere. Det er svært at rangordne dem, men jeg gør det alligevel og kurset hos Hanna Helminen skiller sig afgørende ud.

7. Det sammen gør kurset med Bianca van der Post.

8. Det er (heller) ikke nogen hemmelighed, at jeg er på jagt efter en ny hvalp. I denne søgen efter den perfekte lydighedshvalp får jeg hjælp fra flere sider, men jeg vil specielt nævne og takke Marianne Jensen, som har givet mig en fantastisk sparring i denne proces, og har været med ude og se et par spændende kuld engelske springer hvalpe. Og Marianne har også givet mig en masse støtte i forbindelse med træningen af Megan.

9. Jeg er også nødt til at nævne klikkerinstruktøruddannelsen. Den tunge del af uddannelse lå i 2008, i år var der tre ud af ni kursusdage, og meget eksamensfokuseret; men det er den uddannelse som har været udslagsgivende i forhold til at jeg fik ideen med Sydkystens Hundeskole.

10. Endelig vil jeg nævne solstrålehistorien med Chilli, som fik en ny bonusmor og en drømmetilværelse som prinsesse hos Ulla.

Og når jeg nu selv fastsætter reglerne synes jeg ikke listen vil være komplet hvis ikke disse to også kom med :-)

11. Helle Damkjærs weekendkursus for konkurrencehundeførere.

12. Enetimen med Birgitte Brüel.

Et lærerigt lydighedsår – del 2 af 3

Årets kurser
Jeg har været på i alt 22 kursusdage i år vedrørende hunde- og/eller klikkertræning. 12 dage på kursus hos Bob Bailey (Chicken Camp), 6 dage på kurser med Megan og 4 dage på kurser med Lille Bjørn. Jeg har naturligvis omtalt alle kurserne undervejs, så jer vil jeg nøjes med at give en oversigt:

• 2 dages weekendkursus for konkurrencehundeførere hos Charlotte Lyngholm i januar . Mest mentaltræning, men også noget arbejde med Megan
• 2 dages weekendkursus for konkurrencehundeførere med Helle Damkjær i februar - med Megan
• De 3 afsluttende dage på klikkerinstruktøruddannelsen hos Hund & Træning i januar, februar og marts med Lille Bjørn
• 5 dages Discrimination/Introductory workshop arrangeret af House of Learning med Bob Bailey i maj
• 1 dag med Åsa Eriksson i maj med Lille Bjørn
• 1 dag med Hanna Helminen i juni med Megan
• 7 dages Cueing/Criteria. Operant Conditioning Workshop arrangeret af House of Learning med Bob Bailey i juli/august
• 1 dag med Bianca van der Post i lørdags med Megan

Jeg har lært en fantastisk masse – min værktøjskasse rummer en masse forskellige redskaber til at løse problemstillinger. Jeg oplever ikke at gå i stå i en trænings- eller en undervisningssituation.
Meget af det jeg har hørt og prøvet selv er variationer over det samme tema, men hver gang med en række personlige synsvinkler, som giver aha-oplevelser og får mig til at tænke, at det må jeg også kunne bruge.
Der er ingen tvivl om at de to Bob Bailey-kurser var enestående, og dem jeg vil huske årene frem. At iagttage adfærd, klikke den rigtige adfærd og belønne et henigtsmæssigt sted – med de simple (men ikke nemme!) midler kan man lære en høne en masse kompleks adfærd. Og hvad kan man så ikke lære en hund.
Og så vil jeg især huske året for at være blevet 100% bevidst om følgende forhold i forbindelse med hundetræning:

• En hund arbejder for at opnå noget.
• Føreren skal finde ud af hvad der motiverer hunden. En hund kan motiveres (=belønnes) på utallige måder, og det er dig som fører der skal finde den rigtige belønning til den rigtige situation.
• En hund begår ikke fejl – den kan gøre noget andet end det føreren havde forventet, troet eller regnet med, men det er aldrig hundens fejl!
• En hund giver dig ikke fingeren. Men hvis du forsøger at få den til at gøre noget og den belønning, den har i udsigt, ikke er nok værd, så får du ikke det du beder om.

Sydkystens Hundeskole
Jeg har for nylig skrevet en blog, hvor jeg bl.a. nævnte hvor nyttigt det er for min egen træning, at jeg som underviser skal iagttage adfærd (hund og fører) og kommentere/rådgive. Og bl.a. kan se hvor svært det er for ny trænere at arbejde med hund i linie, klikker i den ene hånd, godbidder i lommen, iagttagelse af adfærd, klikke rettidigt, tage godbid op med den anden hånd, belønne i rette position osv. Både på klikkerkurser og på kurser i planlægning bruger jeg som illustration et klip af mig selv på Chicken Camp, hvor jeg første gang har en høne på bordet i øvelsen der skal ende med at den skal gå rundt om to kegler. Men jeg kæmper med at finde ud af hvad jeg vil kommer Bob Bailey hen og iagttager, og siger lige så tørt ”A lot of things happen, doesn’t there?” Og konklusionen er igen igen: Tænk først uden høne (hund), planlæg hvad du vil gøre og så gør det, med høne (hund).
Det prøver jeg at lære mine kursister, og det prøver jeg at lære mig selv. Og det er sund træning for mig selv.

Konklusioner
Og hvad er så konklusionen på alt dette?

Jeg har forsøgt at skyde genvej. Ved at implementere alt det jeg lærte i umiddelbar forlængelse af kurset og med Megan som prøveklud. Jeg har dermed brudt mine aftaler med mig selv om fx hvilke kriterier der skulle være opfyldt før jeg gik i Eliteklasse - dumt gjort.
En af mine instruktører sagde til mig ”Man skal bare GØRE som jeg siger.” Men det er altså svært når man får masser af input fra mange forskellige trænere, og synes det meste ligner noget man kan bruge.
Jeg har skiftet træningsmetoder på detailniveau mange gange uden at have en strategi for anvendelsen. Det kan bl.a. ses af den manglende udvikling og dermed de manglende resultater.
Jeg har været en rigtigt dårlig fører for Megan :-(

I tredje og sidste del af denne lange blog kommer jeg så ind på Bianca van der Posts kursus i lørdags, og hvordan jeg har brugt det som afsæt til at starte forfra med Megan.

Has this anything to do with dogtraining? & støtte til lydighedslandsholdet & Sydkystens Hundeskole

Det har været en rigtigt god uge, med en enkelt undtagelse …
Mandag var vi turister i vores egen by, København, sammen med Lis & Poul. Kaffe på café Europa, kanalrundfart ud til Tre Kroner, frokost på Bøf & Ost på Gråbrødretorv og kaffe på café Diamanten, hvor Anne & Jenny også kom til. En pragtfuld dag i det herligste vejr, selv om det startede med regn. Intet med hunde den dag :-)
Tirsdag blev Megan trimmet af Susanne, og vi set det herlig kuld efter Kellie og Egon.
Onsdag trænede jeg med Megan i Jersie sammen med Camilla & Emma og Gitte & Era. En forrygende gang træning med bl.a. perfekte Sid i gruppe, Springapportering, Indkald med stå og Næseprøve.
Torsdag trænede vi sammen med andre langører hos fru Hansen - Camilla & Emma er vel nærmest med som æreslangører :-). Det var igen rigtigt god træning, men desværre havde jeg valgt at slutte med fællesøvelserne, og det blev noget værre skidt :-( Jeg afbrød og startede forfra adskillige gange, og det er nok mere end tvivlsomt at Megan lærte noget af det …
Fredag var der absolut ingen hundetræning.
Lørdag gik turen til Hillerød, med regnfuld formiddag og varm, solrig eftermiddag.
Megan var oppe i LP3 i silende regn, og gennemførte en af sine dårligste prøve nogensinde. Der var en række positive momenter, men i bund og grund et øv øv resultat. Se detaljerne her.
Om eftermiddagen udstillede jeg Lille Bjørn i championklassen. Og vi synes jo selv han var toptrimmet, men det gjorde dommeren ikke. Så selv om han fik en pæn kritik blev det kun til Very Good. Se detaljerne her. Ind imellem fik jeg lige hentet et læs næseprøvepinde og præmier til Spaniel Klubbens lydighedsprøver den 26. september.
I dag, søndag, var jeg tilskuer i Hillerød, jeg havde Megan med, og jeg tror hun fik en rigtigt hyggeligt dag, hvor hun fik hilst på en masse mennesker, lavede nogle dækøvelser rundt omkring, og mest lå og hyggede sig i teltet.
Jeg fik leveret alle de uundværlige træningsgenstande fra Gert: et nyt spring, rallyskilteholdere, et fuldt sæt metalapporter og træapporter, en krydskegle og en stillingsskifttavle. Hold da op nogle lækre sager!
Og bedst af alt fik Camilla & Emma - efter en skuffende 2. pr. i går - deres 2. 1. præmie i LP3 i dag. For dem beskedne 233 point, men masser af 10-taller og et pragtfuldt samarbejde, som altid. Nyd fx denne fri ved fod.
Jeg blev endnu engang mindet om hvor mange LP- og AG-mennesker jeg kender, og sikken en masse hyggesnak det blev til. Og så jeg fik flere tips til at arbejde med mine problemer med fællesdæk, og et rigtigt godt tip på en springer spaniel kennel.
Hvis du, kære læser, er kommet så langt i denne blog, er du måske også begyndt at undre dig over hvad titlen har med indholdet af bloggen at gøre.

Has this anything to do with dogtraining? Det er en af Bob Baileys foretrukne sætninger, når vi træner høns. Og den sætning kørte rundt i mit hoved i aftes og i nat. For ærligt talt havde jeg lyst til at kvæle Megan til prøven i går, da hun gik fra fællesdækken faktisk inden jeg havde gået det første skridt fra hende.
Jeg forestillede mig at Bob ville have spurgt: Hvem har trænet hunden? Og jeg ville have svaret: Det har jeg. Og han ville have sagt: At jeg skulle banke hovedet ind i væggen tre gange (hvis det rakte). Og så skulle jeg overveje hvad det egentligt var jeg lavede ved prøverne i fællesøvelserne.
De statistiske data er at Megan ved 7 LP3 prøver (+ 2 Elite) siden hun blev DKLPCH har fået nul i alle fællesøvelser på nær 1. Undtagelsen var prøven i Hårlevhallen den 11. april. Bob ville have spurgt hvad der adskilte den fra de andre, og jeg kunne fx svare at den foregik indendørs og at jeg sprang over fællesdæk, og Megan fik 10 i Sid i gruppe.
Så ville vi se nærmere på hvad der sker i fællesdækken osv. Så jeg har sagt til mig selv, at inden jeg skyder hunden (og for en sikkerheds skyld: det er en hentydning til Karen Pryors bog, ikke noget jeg har tænkt mig at gøre), så vil jeg have fokus på netop dette i træningen.

Støtte til lydighedslandsholdet
Udover at være seriøst ment er dette også en test af hvem der egentlig læser denne blog.
Jeg hørte ved et tilfælde, at dagens (eller var det weekendens) LP-prøver i Eliteklasse var udtagelse til VM i Bratislava 8.-11. oktober 2009. Det var da spændende, og kunne måske have lokket flere deltagere & tilskuere til. Jeg har tidligere hørt, at deltagelse i VM og andre internationale konkurrencer i væsentlig grad er deltagerfinansieret. Og så var det jeg tænkte, at det må da kunne gøres bedre. Mit firma Lysholdt Consulting støttede gennem flere år et dansk damehold i bridge og et enkelt år det danske dame bridgelandshold. Og jeg er sikker på at der med lidt benarbejde kan skaffes en række sponsorer i den billige ende, som gerne vil forbindes med det danske lydighedslandshold og profileres i forbindelse med VM. Jeg tror også vi er mange almindelige lydighedsfolk der gerne gav nogle få hundrede kroner i støtte, enten helt uden modydelse, eller i form af fx et lukket website med nyt om landsholdet, videoklip fra træningen, resultatformidling under VM, blog mv.
Jeg aner ikke hvad budgettet er for sådan en VM-deltagelse, men jeg tænker at bare fx 100 entusiaster vil sponsere 200 kr. hver og 5 firmaer 10.000 hver, så er der 70.000 kr. at gøre godt med.
Jeg vil godt være med til at drive dette, hvis nogle ansvarlige tager udfordringen op!!

Sydkystens Hundeskole
Nu er vi tæt på at være på banen, og du kan tilmelde dig en nyhedsmail via vores hjemmeside.